Viser indlæg med etiketten Stoffer. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Stoffer. Vis alle indlæg

torsdag den 23. januar 2014

Jersey samlingen til salg / Jersey fabric for sale


Jeg kom til at tænke på at jeg vist slet ikke har fået fortalt herpå bloggen, at vi skal flytte. Det er vist kun på Instagram jeg har snakket om det. Og nej, vi skal ikke flytte hjem til Danmark, men blot flytte 1 km. væk fra hvor vi bor nu, så vi bliver i samme kvarter.

Vi skal flytte til et hus der er lidt mindre end de 250 kvadratmeter vi bor på nu og jeg glæder mig virkelig til at bo på lidt mindre plads. Derudover glæder jeg mig usandsynligt til de fine trægulve der er i det nye hus! Wuup wuup!

Nå, men en flytning er jo en kærkommen lejlighed til at få ryddet op og ryddet ud, så det er hvad jeg er i fuld gang med. Mit stof fylder helt afsindigt meget, så jeg er ganske enkelt nødt til at skille mig af med meget af det. Derfor har jeg nu i første omgang sat størstedelen af mit jerseystof til salg på Etsy. Det bliver solgt i de mængder jeg har det i og til overordentligt gode priser.



------



We are moving and I am cleaning out a lot of our stuff. 
I have a huge amount of fabric and as we are moving to something smaller I really need to get rid of some of it. I have put most of my jersey fabric collection up for sale on my Etsy shop.

onsdag den 27. marts 2013

Tusind tak / Thank you


Tusind tusind tak for alle jeres søde kommentarer til mit indlæg igår. Ih, altså hvor blev jeg bare glad for at læse alle de mange dejlige, forstående, rosende og opbakkende kommentarer igennem. Jeg er helt overvældet!! I er bare de bedste læsere!!!

Og jeg vil gerne lige slå fast at jeg stadig sidder meget tungt på størstedelen af min retrostof samling. Er slet slet ikke nået dertil i processen, hvor jeg har lyst til at skille mig af med det hele. De smukke stoffer skal bare bruges på en anden måde.

Og skulle vi så ikke skyde den nye stil-spoke igang med denne pude jeg syede forleden dag. Så sort/hvidt bliver det dog ikke altsammen fremover. Det lover jeg! :-)


------

Thank you so much for all your amazing and kind comments on my blogpost yesterday. I just have the best readers!! Now let's welcome my new style with this cushion I made yesterday. It will not all be this black and white in the future, promise! :-)

tirsdag den 26. marts 2013

Ændringer / Changes


Dette indlæg har været ret længe undervejs, men af en eller anden grund har det været et indlæg jeg skulle tage lidt tilløb til. Det har krævet lidt mental forberedelse og lidt tid.

På en måde er det lidt fjollet men jeg håber det på en eller anden måde giver mening det jeg nu skriver....

Da jeg startede min blog for fire et halvt år siden var jeg jo mega forelsket i 70'erne og i alt hvad der havde med retro at gøre. Farvepalletten hed brun, orange, gul og lilla og mønstrene jeg syede mit børnetøj i var storblomstrede og flower power til det yderste. Det kunne ikke blive retro nok. Hverken i farver eller i snit.
Lullaby.dk var min webshop og den var fyldt op med både hjemmesyede retro goodies og danske og svenske retroprægede børnetøjsmærker.

Derfor slog jeg jo også på den måde mig selv fast som retroblogger og jeg ved at jeg på den front blev en inspirationskilde for mange kreabloggere, hvilket jeg er utrolig stolt og beæret over.
En sætning fra en super sød mail jeg modtog for nogle år tilbage, genlyder i mit hovede. "Du er retroblogger numero uno". Jeg blev mega glad og stolt og tog gladeligt den titel på mig!

Men tiderne ændrer sig jo og det samme gør jeg. Jeg tør næsten ikke sige, hvad jeg nu skal til at sige.....

Jeg er træt af retro.

Dér - jeg sagde det!
Ikke sådan jeg-vil-aldrig-se-dig-mere-skrid-ud-af-mit-liv træt, men inden for de sidste par år er der kommet helt andre ting ud af mit hovede end retro, og jeg har rent stilmæssigt bevæget mig over i en mere rolig og stringent retning.

Loppefund og vintage er jeg stadig en kæmpe sucker for, men der er gået mere pastel og romantik i det jeg kigger efter. Bortset lige fra når det gælder legetøj, børnebøger eller interiør til ungernes værelser. Der har retro stadig en plads i mit hjerte.

Jeg tiltrækkes bare ikke i samme omfang af de store blomster og de brune og orange farver. Dem har jeg for længst dysset ned for (ikke sagt helt farvel til dog) i mit eget hjem og i børnenes garderober. Jeg har bare gået lidt stille med det her på bloggen, for shit - hvis jeg ikke er Retro-Ulla, hvem er jeg så?

Egentlig burde det ikke komme som den vilde overraskelse, for helt ærligt - hvornår har I sidst set et  udpræget retro indlæg her på bloggen? Jeg har jo ganske naturligt i takt med min egen stilændring og smag faded det ret meget ud.
Og det er nok i virkeligheden også mest mig selv der er bange for at træde ud af den kasse jeg har ligget så lunt og godt i så længe, for at bevæge mig ud i en anden offentlig identitet.

Lullaby.dk kom aldrig op at køre igen efter jeg lukkede den ned, da jeg for to et halvt år gik på barsel med Alfred. Jeg havde simpelthen ikke gejsten til den mere, og søgte allerede dengang imod noget andet end retro. Men for pokker, jeg har også syet børnetøj og ting og sager ud af 70'er stof siden Rasmus blev født i 2004, så det er måske egentlig ikke så underligt at jeg ikke har lyst til lige netop det mere.

Jeg synes egentlig jeg er i min gode ret til at lægge Retro-Ulla på hylden nu, og jeg håber I vil tage godt imod den nye version af blogger Ulla og de nye tiltag der vil komme til at ske her på bloggen.

Jeg er ved at finde lysten til at sy igen, og nu skal der snart til at ske noget alvorligt med alle de fine nye stoffer jeg igennem de sidste par år har indkøbt.


------

This post has been a long time coming but for some reason it has been a bit difficult for me. It has taken some mental preparations and a little time.

Maybe it's silly but I hope that what I am about to write will somehow make just a little sence.....

When I started my blog four and a half years ago I was totally in love with the seventies and everything retro. The color palettes was brown, orange, yellow and purple and the patterns were large blooms and flower power to the utmost. It couldn't get retro enough. 
I had a webshop called Lullaby.dk and it was filled with my own handcrafted retro items - childrens clothes and interior - plus Danish and Swedish retro inspired children's clothing brands.

That is why I naturally established myself as a retro blogger and in that area became a source of inspiration for a lot of other creative bloggers. That always made me so proud and honered! Really!
But times are changing and so am I, and I almost do not dare to say what I am about to say....

I am tired of retro. 

There - I said it! 
Not like get-out-of-my-life-I-never-want-to-see-you-again tired, but within the last couple of years I have stylewise moved myself from lots of colors and retro patterns into something more calm, clean and graphic.  
I'm still I huge vintage and thrift fan but now it's not so much the brown and orange colors as it is the soft pastels and the more romantic and girly items that catch my attention.
Aside from when I look for vintage toys, children's books and stuff for the boys' rooms. In that area retro and all the colors that follow still has my heart.

It has been quite a while since big flowers and retro colors slowly started to leave my own home and my kids' wardrobes. I am not saying goodbye, I just need a little less.
I've been a bit quiet about betraying all my seventies vintage fabrics and the whole thing that started this blog. Being a retro blogger was sort of my identity in this blog world so if I'm not Retro Ulla, then who am I?

Maybe this is not a surprise at all since I really havn't made any retro-flower-power'ish posts in a very long time, but I guess I've just been anxiuos to step out of the very warm, comfortable and familiar box I have been lying in for so long and into another kind of public identity.

Lullaby.dk never got reopened after my maternity leave with Alfie two and a half years ago. I simply didn't have the urge to get started again and allready back then did I move towards something other that the retro style. 
But honestly, I have been designing and creating clothes from seventies vintage fabrics since Rasmus was born in 2004, so maybe it's not that strange not wanting to do that anymore.

Actually I think I am intitled to put away Retro Ulla and I hope you will welcome the new version of my blog personality and the changes that will happen on my blog in the future.

My urge to sew is slowly returning and I think it's about time to get something amazing out of all the beautiful new fabrics I have been collecting within the last couple of years.


mandag den 25. marts 2013

Etsy favoritter / Etsy favorites


Etsy er og bliver et vidunderligt sted for fine håndlavede sager og materialer. Ofte suser jeg rundt derinde for inspirationen alene og andre gange bliver siden genstand for min shoppelyst. Her ovenfor er  nogle af mine favoritter og noget af det har allerede fundet vej hjem til mig.

1. Jersey halskæde fra Thief and Bandit. Elsker både puder, smykker og maxikjoler fra denne shop.
2. Akvarel med fjermotiv fra Snoogs & Wilde.
3. Guldpuder i hør fra Sukan, hvor du også kan finde rigtig mange andre skønne puder.
4. Papsugerør fra Back to Zero.
5. Hvid Mott lampe i størrelse XL fra Studio Snowpuppe. Skal hænge i vores stue.
6. Labert geometrisk tapet fra Patternlike.
7. Fint økologisk grafisk stof fra Pins and Needles.
8. Hårbånd fra Three Bird Nest. Der bor jo en lille hippie inde i mig.
9. Yndlings leggings fra Thief and Bandit Kids.


------


I just love Etsy! So many great materials and handcrafted items in one place. Here are some of my favorites.


søndag den 30. september 2012

Darlings i Etsy shoppen

Jeg er systematisk ved at skære mig igennem alle mine darlings, og jeg slagter dem én for én. Om mindre end et år skal vi, som det ser ud nu, flytte hjem til Danmark, og målet er at jeg inden da ikke har mere stof end der kan være i de to Ikea reoler jeg har i min systue (hvilket jo egentlig også stadig er ret meget :-)). Lige nu er der stof både ovenpå reolerne, ved siden af reolerne, under sybordet og i mange blå ikeatasker, så det er lidt af en opgave jeg har sat mig selv på.
Derfor vil der løbende de næste mange uger komme masser af darlings til salg i Etsy shoppen - startende idag! Find shoppen lige her.

onsdag den 15. august 2012

Nyt på Etsy shoppen!!

Så er Etsy shoppen opdateret med en hel del nye stoffer. Kig indenfor :-)

tirsdag den 14. februar 2012

Bits & Pieces

View Master samling // Æbletærte med meget creme fraiche // Lektiekrog // Alfie leg // Æblekagerasp in the making // Broccolisalat // Oprydning i systuen // Citron 

lørdag den 14. januar 2012

Totalt yndlings "same same" ♥


Ligesom Line har jeg også en sød og grafisk dygtig veninde. I det tidlige efterår da efterspørgslen og priserne på elefanter eksploderede inde på TS fik vi den tanke at man måske skulle få de smukke elefanter sat i produktion igen.
Min veninde tegnede og gjorde alt det grafiske som hun er knald dygtig til og jeg satte farver sammen i det uendelige. Imens begyndte vi selvfølgelig at undersøge hvorvidt printet stadig var beskyttet af ophavsretten, og bum bum bum - det var det! NT ejede stadig rettighederne så der røg vores (synes vi selv) geniale idé om at få elefant efterspørgslen mættet.
Heldigvis kunne jeg for nylig inde hos Line læse at NT selv har planer om at sætte elefanterne i produktion igen. Meget klog plan synes jeg. Det bliver jo et kæmpe hit og jeg glæder mig rigtig meget til at se hvilke farvekombinationer de kommer med.
Imens jeg spændt venter har jeg (udelukkende til eget brug) fået produceret en lille stak af de farve vi sammensatte og i denne uge kom min søde postmand så med en creme de la creme elefantpakke. Wauw, hvor alle farverne bare er smukke. Vi har forsøgt at få printet og farverne til stadig at se lidt vintageagtige ud og det synes jeg faktisk er lykkedes meget godt.
Jeg er speciel vild med de grønne og de blå med gule blomster. Jeg tror de to farver skal trylles om til sengesæt til Rasmus og Bertram's voksendyner.

mandag den 24. oktober 2011

Solids

Smukke ensfarvede stoffer af lækker kvalitet er der også plads til i min ellers meget mønstrede og blomstrede stofsamling.

torsdag den 25. august 2011

Blå hjerter

Smukke blå Graziela hjerter hænger på mit tørrestativ.

mandag den 22. august 2011

30 day photo challenge: Day 21 - Pretty pattern(s)

 Seneste tapetkøb (fra Retro Villa). 

Stof der skal blive til bukser til mig selv.

Min nye retro havestol.

 Seneste 70'er stof fund.

 Tapet der skal indgå i mit næste indretningsprojekt.

 Mønster på billede jeg endnu ikke har fået op at hænge.

Èt af mine allerførste retro tapetkøb - og stadig mit yndlingstapet. Det pryder Alfred's værelse 
(som tidligere var drengenes værelse).

torsdag den 18. august 2011

Smølfe samlingen

Her er endnu en af mine samlinger af gamle ting. Vintage smølfer i alle former og afskygninger har jeg efterhånden samlet på i en 2-3 år nu. Det startede selvfølgelig med noget stof, og eskalerede så derfra over i både interiør og legetøj. Både drengene og jeg er bidt af en gal smølf. Manden?.... Not so much!

Smølfe knage der bare venter på at blive hængt op på Alfred's værelse (når han engang som 18-årig flytter derind).

Denne neonrøde 80'er viewmaster var et stort fund. Den rammer nemlig hele to af mine samlinger. Smølfer og gamle viewmasters.

Skøn 80'er historie til den gamle viewmaster.

Stoffet det hele startede med.

Smølfestof i brune/turkise nuancer.

Gult stof med musiksmølfer.

Mere smølfestof.

Smølfesengetøj i voksenstørrelse, som jeg fandt i gemmerne og egentlig havde glemt alt om. Det må være købt dengang drengene begge brugte juniordyner. Thank God jeg ikke har klippet i det, for det skal Bertram da helt sikkert have i fødselsdagsgave når han bliver 5 her til september. Smølfer er det bedste han ved!

Sovepose/vattæppe i skønne farver.

Gamle glansbilleder, som jeg tror skal bruges til at dekorerer gaver med.

Skønt smølfetapet!

Vintage smølfelampe på drengenes værelse.

Det sidste nye fund. Et smølfehåndklæde med selveste fodboldsmølf. Drengene var ret så ellevilde med det.

Gamle smølfehuse.

Vintage smølfer.

Fin gammel papbog.

Smølfe memory.

lørdag den 16. juli 2011

Café pusleunderlag til salg

Pusleunderlagene koster 250 kr. + forsendelse (25 kr.), og bliver solgt efter først til mølle princippet. Blot læg en kommentar med din mailadresse, hvis du vil købe et af dem.
Så vender jeg tilbage med en mail imorgen, når suset fra Bon Jovi koncerten har lagt sig. Om lidt står den nemlig på familie hyggemiddag, og så overlader vi ungerne til Farmor og drøner til koncert.

Pusleunderlag 1
Frotté i blå, lilla og mint og tekstildug fra Kragh Rosenberg i blåt og hvidt mønster. Kantet med citrongult skråbånd og pyntet med blåt zigzag bånd.

Pusleunderlag 2
Orange og grønne blomster og grøn prikket tekstildug. Kantet med solgult skråbånd og pyntet med brunt zigzag bånd.

Pusleunderlag 3
Lilla blomster på lysegrøn bund og tekstildug fra Kragh Rosenberg i gult og hvidt mønster. Kantet med rosa skråbånd og pyntet med guld zigzag bånd.

Pusleunderlag 4
Frotté i rød, lilla og pudder og tekstildug fra Kragh Rosenberg med lilla mønster. Kantet med lys turkist skråbånd og pyntet med lyserødt zigzag bånd.

Pusleunderlag 5
Orange Graziela hjerter og pink prikket tekstildug. Kantet med lilla skråbånd og pyntet med gult zigzag bånd.

Pusleunderlag 6
Lyserøde fugle og orange blomster og pink prikket tekstildug. Kantet med pink skråbånd og pyntet med blåt orange bånd.