søndag den 29. marts 2015

9/52


"A portrait of my children, once a week, every week, in 2015"



Rasmus: Jeg fatter ikke så stor han bliver.....

Alfred: Storebrødrenes Lego er det bedste legetøj.

Bertram: Har i den grad fået en ny ven.




torsdag den 26. marts 2015

8/52


"A portrait of my children, once a week, every week, in 2015"




Stadig fastelavn. Her er det superhelte på vej til karnevalsoptog.


søndag den 22. marts 2015

Salat med grønne bønner, appelsin og mandler



Denne lækre bønnesalat har fulgt mig siden jeg fik opskriften af min svigermor for 10 år siden. Jeg elsker salater med appelsin i. Det der søde/syrlige. Mums! Du kan bruge både friske og frosne grønne bønner.

Du skal bruge:

Et par gode håndfulde grønne bønner (eller en pose fra frost). Let kogte og afkølede.
Filetter fra 3-4 appelsiner
En håndfuld smuttede og hakkede mandler

Dressing:
1/2 dl. Olivenolie
1-2 spsk. Tamari
1/2 dl Appelsinsaft
Lidt salt og friskkværnet peber


Bland og spis. Salaten er også supergod dagen efter, når bønnerne rigtig har suget dressingen til sig.


lørdag den 21. marts 2015

7/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2015"



Fastelavns edition. Cirkustema.



fredag den 20. marts 2015

6/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2015"



Rasmus: Elsker en rolig stund med perler, en bog eller et fodboldmagasin.

Bertram: Skaterboy.

Alfred: En kop varm mælk med honning er lykken.




Jeg er lidt bagud, men jeg prøver at indhente. 
Mest for min egen skyld, da jeg elsker de her ugebilleder, 
der fortæller og viser en historie om mine sønners udvikling.

torsdag den 19. marts 2015

Virkeligheden vinder


Armen, for helvede da! Lige som jeg var begyndt at få liv i bloggen igen, så blev vi herhjemme atter udfordret på vores tid. Min mand har igen fået nyt job. Eller dvs. hans job er næsten det samme, men han er blot steget et par grader. Jeg er stolt af ham og glad på hans vegne, det skal der ikke herske nogen tvivl om! Det betyder dog også at han er endnu mindre hjemme end før (68-70 timer om ugen), og at jeg dermed står meget alene med hus, hundehvalp og unger, og det er altså noget der kræver tid, hvis man vil gøre det ordentligt. Og det vil jeg.

Mine drenge skal undvære deres far nok timer om ugen. Det giver ingen mening for mig, at de også skal undvære deres mors nærvær, fordi jeg skal passe noget så ligegyldigt (ja, undskyld) som en blog. Derfor er bloggen altså i øjeblikket ret nedprioriteret. Fokus forbliver på virkeligheden, øjeblikket, hverdagen og det nære. Livet leves.

Jeg knipser stadig masser af billeder og laver masser af lækker mad, nørkler med små krea-projekter og dimser rundt herhjemme, så når tiden er til det om formiddagene hvor børnene er væk kommer der nok et indlæg hist og her. Ugebilleder er der også masser af på memorykortet.

Udesæsonen er for alvor gået igang her i det sydtyske og det er så lækkert og tiltrængt. Jeg har aldrig været et vintermenneske, så når lyset kommer tilbage og solen begynder at varme, så er der dømt ren boblende lykke for mit vedkommende.
Vi nyder eftermiddagene i haven, går lange ture med hunden, spiser frokost på terrassen og igår trak drengene i korte bukser for første gang og termometeret viste 23 grader. Ellie hvalpen vokser som jeg ved ikke hvad og vores to nye kaniner er ved at falde til hos os. Ja, dyr og unger har det herligt!