lørdag den 10. januar 2015

I'm baaaaack!


Lige lovlig frisk overskrift, hva! Men nu er jeg altså tilbage. Der har været radio stilhed her på bloggen siden august og jeg har haft travlt med alt muligt andet end at skrive indlæg og tage billeder. Eller dvs. jeg har mest haft travlt med én ting - nemlig at være mor.

2014 blev et år med store forandringer i vores lille familie. Bo stoppede tilbage i maj som prof. fodboldspiller og i de år vi har boet hernede i Tyskland har vi altid troet at når den dag kom, så ville det betyde teltpælene op og tilbage til Danmark. Sådan kom det ikke til at gå. Der åbnede sig en mulighed her i Mainz i den klub han har spillet for de sidste 7 år. En trænermulighed der var meget svær at sige nej til. Da der også var muligheder i Danmark skulle der træffes en beslutning. Beslutningen blev at blive i Tyskland og der er blevet skrevet under på en 3-årig kontrakt.

Tyskland har været på lånt tid og vores hjemland hedder Danmark. Sådan har vi altid tænkt og sådan vil det nok altid være for os. I hvert fald for Bo og mig. For drengene er det noget andet. Rasmus var kun halvandet da vi kom hertil og Bertram og Alfred er født her. De går i skole og børnehave her. Har alle deres venner her. Deres fodbold. Deres liv. Er Tyskland så ikke på en måde deres hjemland? For dem hedder det jo ikke at flytte "tilbage" eller "hjem" til Danmark. Der hedder det bare at flytte til Danmark. Væk fra alt hvad de kender som værende deres hverdag og deres liv. Danmark er et ferieland for dem. Selvfølgelig et ferieland hvor resten af deres familie bor så et dejligt sted at komme og med altid glade oplevelser.

Vi har været her længere end vi troede da vi flyttede hertil for 9 år siden. Så længe at der pludselig opstår problemstillinger og spørgsmål som vi ikke troede vi nogensinde skulle tage stilling til. Hvor længe kan vi blive hernede og så stadig være bekendte at hive børnene med tilbage til Danmark? Hvornår bliver Tyskland deres hjemland? Hvad med det danske sprog? Vil det blive svagere hos dem end det tyske? Og den danske historie og kultur? Hvordan skal de lære den? (lige det har vi dog fået styr på - svaret blev "Danes Worldwide"s fjern-danskundervisning)

Well, det er altsammen ting vi går og tumler med. Lige nu er der i hvert fald ro på og det er længe siden vi sidst har vidst hvor vi skulle være tre år frem, så alene det er fantastisk dejligt. Og drengene er lykkelige for at få lov til at blive i de velkendte rammer.

Med farmands karriereskift ser vores nye hverdag noget anderledes ud. Som fodboldspiller er man utroligt meget hjemme og det har været et kæmpe privilegium at vi i mere end 10 år har haft så meget tid sammen som familie imens drengene har været små. Kæmpe kæmpe privilegium! Som aldrig kan tages fra os. 
Som det er med alt nyt, så skal der lægges rigtig mange timer i det og det nye job kan næppe kaldes et  otte til fire job. Det er lange arbejdsdage fra 8-20, og så er der kampe i weekenderne som ofte betyder at han er væk en hel dag (Tyskland er jo stort og køretiden frem og tilbage til de forskellige klubber er mange timer!) og søndag er ikke en fridag i den verden. Dertil kommer træneruddannelsen som tages i Danmark og som betyder flere uger væk om året. 

I august stoppede vores au pair pige hos os for at tage tilbage til Danmark og påbegynde sit studie. Jeg kunne derefter mærke i maven at jeg ikke havde lyst til at ansætte vores tredje au pair. Det kan virke underligt at stoppe med at have hjælp i huset netop nu hvor jeg egentlig har allermest brug for det.  First world problem, I know!
Vi har været helt vildt glade for den hjælp vi har haft og selvom det selvfølgelig har været dejligt med hjælp i det daglige til vasketøj, oprydning og opvask, så er og bliver den største grund til at vi har haft au pair den frihed det gav os. En frihed som man ikke har når alle bedsteforældre bor 800 km. væk.
Frihed for mig til små miniferier hjem til Danmark. Enten alene eller kun med ét barn. Eller til mine små rejser med drengene én ad gangen til Paris, München og Strasbourg. Eller min fantastiske rejse til Borneo. Og frihed til at kunne tage med Rasmus eller Bertram til fodboldturnering en hel lørdag uden at skulle have hele banden ud af døren og overveje hvordan man lige skulle få Alfreds middagslur flettet ind i det hele. Ture i svømmehallen på tomandshånd. IKEA uden børn - oh yes!! Kæresteaftener på restaurant uden at skulle tænke på at være hjemme i nogenlunde tid så babysitteren kan komme hjem i seng. Og ikke mindst kæresteweekend i Madrid. Det har sgu været fedt!

Vi er, som du måske ved, flyttet til et nyt hus. Et hus der ikke rigtig egner sig til at have en au pair boende. Det at have én boende hos sig er selvfølgelig den største bagside ved at have en au pair og jeg ved at det er en grund der afholder mange. At man aldrig rigtig kan være 100% privat i sit eget hjem. I det gamle hus var det så fint delt op at vi kunne have vores au pair boende på 2. salen med eget badeværelse. Rigtig dejligt for alle parter. Her i vores nye hus skulle vi alle blande os på samme space. Da vi flyttede havde vores au pair været hos os i 9 mdr., så vi kendte hende rigtig godt og desuden havde hun fundet både kæreste og venner hernede, hvilket betød at hun stort set aldrig var hjemme når hun havde fri og hun sov aldrig herhjemme. Alt dette var jo med til at det absolut var til at holde ud at have hende boende i dette hus på trods af den anderledes rumfordeling.
Jeg kunne bare mærke at jeg ikke havde lyst til at skulle klemme et fremmed menneske ind i vores hjem igen. Især ikke når vi ikke har mulighed for at bo lidt mere seperat.
Ærlig talt så havde jeg heller ikke lyst til at præsentere Alfred for endnu et menneske som han kunne knytte sig til og som så pludselig var væk igen. 
Det prøvede vi slet ikke med vores første au pair. Hun valgte nemlig at søge ind på universitetet her i Mainz og bor her således stadig og kommer ofte forbi enten for at hygge eller for at babysitte. Derfor har drengene aldrig haft det cut med hende som de oplevede med vores anden au pair. Det kunne jeg mærke ramte mig hårdt.
Alt dette grundlagde min beslutning om at dysse ned for min egen lille forretning og så blive mor på fuld tid. Noget jeg også synes drengene havde brug for nu hvor de skulle vænne sig til at undvære deres far så meget. Denne tid hvor børnene er små kommer aldrig igen og den er væk før vi kan nå at blinke. Og til den tid har jeg masser at tid til at gøre det jeg føler jeg skal nå.

Det blev en lang smøre for at forklare hvorfor jeg har været væk for en tid. Jeg har ganske enkelt smurt madpakker, tørret snotnæser og læst godnathistorier. 
Nu har jeg fundet rytmen i vores nye rutiner og overskuddet til bloggen er vendt tilbage. Og må jeg godt lige i den forbindelse indskyde at det er helt utroligt så selvstændige og selvhjulpne børn bliver når de er nødt til at være det. Thumps up for Rasmus på 10 år der står op og laver morgenmad til hele familien søndag morgen og lader de voksne sove længe.  
Drengene har, så snart deres alder har tilladt det, haft pligter herhjemme, men de var væsentligt færre dengang vi havde au pair. Nu fungerer vores hverdag ganske enkelt ikke uden hjælp fra alle hænder og det er en fantastisk styrkende opdagelse for alle parter.

Sorry, jeg stopper nu. Se selv, jeg har savnet at skrive. Nu får du glimt af vores juleferie i Danmark og kan fremover glæde dig til et år 2015 med madopskrifter, ugeportrætter, bolig, mode og masser af hverdag herpå bloggen. Håber der stadig er en enkelt eller to der hænger på......




















Let me know if you miss the English recap? Then I will absolutely continue to do it this year.




51 kommentarer:

  1. Hvor er det bare dejlig at du er tilbage. Har sådan savnet dine indlæg. Men forstår 100 procent dine prioriteringer. Min kæreste rejser meget så kender godt proriteterne. Glæder mig til du skriver igen. Kh Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forståelsen. Dejligt at du glæder dig. Jeg glæder mig også til at skrive :-)

      Slet
  2. Jeg er her stadig :-)
    Jeg har savnet dine indlæg, men hvor er det godt du har prioriteret familien. Familien er vigtigst.
    Dejligt du er tilbage.

    Mange hilsner fra Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er ingen tvivl om at familien er vigtigst, og det har virkelig været rart bare at skulle koncentrere sig om at være hustru og mor :-)

      Slet
  3. Jeg hænger bestemt stadig på, kære Ulla! Du har været savnet, men first things first - og sådan skal det nødvendigvis være.
    Velkommen retur - jeg glæder mig til at følge dig ... Kh. Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du stadig er her. Jeg glæder mig også til at skrive og fotografere igen :-)

      Slet
  4. Velkommen baaaack. Dine gode indlæg og indsigt i din familie har været savnet. Kh Maria (min-mors-mirakler.blogspot.com)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor dejligt at høre. Tusind tak :-)

      Slet
  5. Dejligt du er tilbage. Dine indlæg er meget savnet her hos mig.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør mig rigtig glad og det er skønt at være tilbage!

      Slet
  6. Jeg har ca tjekket din blog hveranden dag, så JA jeg hænger også i kan du tro.
    Tillykke med at farmand har fået nyt job - det vokser han heller ikke fra, altså tænker det med det biologiske ur og hans trillen med bolden.
    Du virker som en så nærværende mor Ulla. Meget beundringsværdigt.

    Stort kram herfra Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor er du sød Camilla! Det har været helt vildt dejligt og befriende ikke at skulle andet end at være en god mor og hustru. Meeeen, jeg kan også godt mærke at jeg nu savner lidt kvindesludder og noget skriveri herinde - og ikke mindst at fotografere sådan rigtig igen. Med et kamera og ikke bare med telefonen, for let's face it, den kan altså ikke helt det samme som Nikon maskinen :-)

      Ja, det er stort med den nye karriere og helt bestemt mere langtidsholdbar og skånsom for kroppen end den første ;-)

      Kæmpe kram til dig.

      Slet
  7. Hyggelig å lese et innlegg igjen. Alt til sin tid, sånn er det:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du stadig er her :-) Tak for det!

      Slet
  8. Dejligt du er tilbage Ulla :) Som jeg skrev til dig på IG for lidt tid siden da jeg spurgte til dit bloggeri, så har du og din blog været savnet.

    KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skide dejligt at blive taget så godt imod efter så lang en pause. tak!

      Slet
  9. Hvor dejligt du er tilbage - glæder mig til at se dine smukke billeder og følge med på bloggen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt! Jeg glæder mig også til den hyggelige kontakt man har herinde :-)

      Slet
  10. Kære Ulla

    Jeg er stadig ikke på instragram (ja, jeg ved det - jeg er håbløst bagud), så jeg har selvfølgelig både tænkt på dig og savnet dine indlæg. Det er dejligt at høre fra dig igen, at høre, at alt er vel - og jeg glæder mig til flere skønne indlæg i fremtiden. Godt nytår til dig og din familie.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, dejligt at høre fra dig Anna. Tsk tsk tsk, hvordan kan du ikke have en Instagram? :-) Ej, lad vær! Du kommer bare til at forsømme din blog, hvis du bevæger dig ud i det.
      Ligesom jeg har været væk fra min egen blog, så har jeg også været væk fra alle andres, så der er rigtig meget at indhente og mange dejlige blogindlæg at hygge mig med rundt omkring. Du er stadig super aktiv blogger, kan jeg se - hurra for det. Hvor er det skønt at se dine søde børn igen - så store de er blevet :-)

      Slet
  11. Velkommen tilbage min ven, du har bestemt været savnet.

    Du/I har haft jeres udfordringen og dejligt at høre, at de er gået godt som jeg både fornemmer på dine billeder på IG og som du vel også skriver her.

    Jeg glæder mig til at se dine flotte billeder igen, det er altså ikke helt det samme på IG vel ;-)

    Jeg glæder mig også til mere madinspiration, vi kan jo ikke blive ved at finde variationer ud fra dine gamle opskrifter...

    Velkommen tilbage...

    Kh Camille

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det - der skal gang i bloggis kødgryderne igen! Nej, de små kvadrater på IG kan godt pakke sammen i forhold til de store flotte billeder man kan præsentere herinde. Nikon kameraet tager og lige liiidt bedre billeder end Iphone'en ;-)

      Slet
  12. Velkommen tilbage! Så dejligt. Elsker dit univers. Glæder mig til at se mere - heldigvis har man jo kunne snuse lidt til jer på Instagram.
    Jeg kan sagtens forstå at du har taget sagen i egen hånd derhjemme - jeg tror jeg selv ville have svært ved at have en anden boende. Men igen har jo aldrig prøvet det :)

    Glæder mig til at se mere.

    Kh Maria / Mamamaruska

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER helt sikkert en overvindelse at have en anden boende, og dengang vi tog beslutningen havde den også været et par år undervejs, og lige netop det aspekt af det havde sat en stopper for det tidligere. Det var også kun fordi hun kunne have sin egen etage oppe på vores 2. sal at det fungerede så fint. Og så fandt vi jo ud af, at der ikke går længe før de begynder at have deres eget liv med venner og kæreste og fritidsinteresser, og så ser man dem slet ikke så snart de har fri :-)

      Tak fordi du stadig hænger på herinde også. Jeg glæder mig til at fordybe mig lidt mere herinde end hvad man kan på IG - selvom jeg også elsker det forum!

      Slet
  13. Åh Ulla hvor er det fedt at du er tilbage. Du har altså været savnet. Dejligt at du alligevel har fundet tid til IG, det her hjulpet. Hvor er det godt at i ved hvor jeres base er de næste tre år. Det må have været lidt skræmmende ikke at vide hvor i ville ende. Jeg synes det er en god beslutning på baggrund af at drengene ikke har haft en hverdag i danmark.

    SvarSlet
  14. Ja, IG er taknemmeligt fordi det ikke tager en brøkdel af den tid bloggen gør. Til gengæld så kan man fordybe sig mere i bloggen - både på det rent visuelle plan men især med ordene. Det glæder jeg mig til! Tak fordi du stadig er her :-)

    SvarSlet
  15. Tak for indblikket og at du dele alle dine/jeres tanker.

    Jeg hænger utrætteligt på :-)

    /Line
    www.vidunderligevirvar.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tusind tusind tak - det er jeg rigtig glad for!

      Slet
  16. Velkommen "hjem"! Åhh, dejligt at kunne læse dine på samme tid skønne personlige og objektive iagttagelser af dagligdagen :) Jeg glæder mig SÅ meget over du er "tilbage" ! Du er en af de første blogs jeg sådan rigtig læste og følte mig velkommen på, med dejlige tekster og skønne billeder :) Tak for at du deler med os alle.... :) KH Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tusind tak for dine søde ord!! Jeg er glad for at være tilbage og glad for at så mange stadig hænger på :-)

      Slet
  17. Hei, fint å "se" deg igjen, og høre om den siste tida og tankene rundt det med tilhørighet.
    Jeg henger selvsagt med fortsatt.
    Ser fram til p lese mer og se fine bilder!
    Mvh Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og tak fordi du stadig er her :-)

      Slet
  18. Så skønt at du er tilbage Ulla, glæder mig helt vildt meget til fortsat at følge med :)

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg glæder mig rigtig meget til at skrive og fotografere igen og til dejlige kommentarer og "snak" med alle jer søde læsere :-)

      Slet
  19. Fedt fedt fedt!!!

    Du har været så savnet Ulla!!!!

    Jeg glæder mig allerede til dit næste indlæg

    Kram maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor er du sød, Maria. Tusind tak!!
      Jeg har ikke kun forsømt min egen blog men også alle andre, så jeg ser også frem til igen at læse blogindlæg hos jer :-)

      Slet
  20. Dejligt du er tilbage :) Tænkte faktisk på om du helt havde droppet bloggen her den anden dag, men det har du så ikke! Skønt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det har jeg heldigvis ikke, og jeg er rigtig glad for at være igang igen :-)

      Slet
  21. oh ja! bitte auch auf englisch! oder auf deutsch? ;-)
    liebe grüße
    susa

    SvarSlet
  22. Dejligt at du er tilbage, og har overskud til at dele ud af jeres hverdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at være tilbage :-)

      Slet
  23. Igen, det er så dejligt at læse om jeres hverdag. Og dejligt at du er begyndt at have luft til at skrive igen! <3

    SvarSlet
  24. Juhuu.. hvor fedt du er tilbage. Har savnet dine indlæg med masser af inspiration, flotte billeder og lækre unger. Kan dog godt forstå du har måttet lægge bloggen lidt på stand-by, for har selv tre skønne unger, som tager det meste af min tid. Jeg har i mellemtiden selv fået oprettet en blog, for det er simpelthen sådan en god måde at udtrykke sig, dele inspiration og bevare minder på og glæder mig bare over at du er tilbage :)

    Mange hilsner og godt nytår fra Christine

    SvarSlet
  25. Kære Ulla,
    hvor er det dejligt at høre at du er tilbage på bloggen :) Du har været savnet!

    Spændende at høre om Jeres tanker om hjemland og livet i Tyskland. Her deler vi jo nogle erfaringer efter 3 år i New Zealand - og jeg kan sagtens sætte mig ind i at friheden med au pair har været rar, men kan også sagtens følge dig i dine overvejelser om ikke at få endnu en. Og som du siger kommer tiden med børnene jo aldrig igen. En stor forskel på Jeres og vores liv i udlandet er dog nok at afstanden til Danmark er mere overkommelig. Det må være rart at I så relativt ofte får besøg af venner og familie og relativt nemt kan komme "hjem" til Danmark :) Her føler jeg efter tre år at vi for alvor er ved at slå rødder her i det new zealandske med en dejlig omgangskreds af gode venner. Og så skal vi hjem! Men vi glæder os og savner folk i Danmark og har slet ikke lyst at blive så langt væk permanent. Men der kommer savn af det smukke land her - og de gode venner vi har fået, som vi jo desværre ikke kommer til at se hele tiden fremover.

    Jeg glæder mig til at læse med her fremover også - og skal da også vist selv oppe mig, når det værste flytterod er overstået om et par måneder eller tre.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  26. Velkommen tilbage! Jeg har savnet dine indlæg. Og skønne billeder! Drengene er blevet større men lige så kønne og charmerende. Sikke en omvæltning i jeres liv. godt du tog en pause og fandt jeres står sted.
    Glæder mig til at læse med.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  27. Dejligt at du er tilbage Ulla. Du er jo grunden til at jeg begyndte at blogge :)
    Glæder mig til at læse med og håber du får tid til at besøge os andre.
    kh Libbie

    SvarSlet
  28. Dejligt at du er tilbage med dine altid skønne billeder... :)
    Hvor er det spændende med alt det nye for jer. Håber det hele falder i hak, og at I også kommer til at nyde alt det nye :)

    SvarSlet
  29. Jeg har fundet vej hertil via din Instagramprofil, mens bloggen stod stille. Jeg tilføjede dig på Bloglovin', og vupti, der var du igen - det vil jeg glæde mig til! Jeg er også mor til tre drenge og synes det er skønt at læse med hos en med det samme <3

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.