torsdag den 7. november 2013

Lad børn kede sig / Let the children be bored


I forhold til de kilometervis af tanker og meninger om moderne børneopdragelse jeg egentlig går og har, så skriver jeg forbavsende lidt om det her på bloggen.

Det er et emne der optager mig meget. Både hvordan vi selv opdrager vores børn herhjemme, men i særdeleshed også hvordan andre mennesker opdrager deres børn og hvordan tendensen er i samfundet.

Lige nu skal det handle om at kede sig. Noget børn idag sjældent får lov til. Hele tiden skal de aktiveres og hvis ikke af forældrenes mange ambitiøse kvalitetstidsprojekter så af TV, Nintendo, iPad eller computerspil.

Børn helt ned til 1 års alderen sidder med en iPad i hånden nu til dags, og forældre beretter stolt om hvordan barnet både har lært at lave puslespil på den og jeg ved ikke hvad. Som om det var noget at være stolt af! Det er i min verden decideret sørgeligt. Stik dog barnet et rigtig puslespil i stedet for. Du bremser både barnets kreativitet og motoriske udvikling ved at stikke det en Nintendo eller iPad. Og det gælder for alle aldre. Børn får jo ikke engang chancen for at beskæftige sig selv og fordybe sig i alt det sjove og finurlige de gemmer på inde i deres små hoveder, når det hver gang det keder sig lidt får tilbud om alverdens medier.

Lad os nu lige lege med denne her tanke: Tænk hvis Tolkien, Mozart og Shane Brox havde fået stukket en nintendo i hånden hver gang de kedede sig..........? Den lader vi lige hænge lidt.......

For det er præcis sådan det kreative og kunstneriske univers kommer til at se ud i fremtiden, hvis vi aldrig lader vores børn nå ind til den naturlige kreativitet alle børn besidder.
Og for at snakke på det mere jordnære plan, så vokser børn bare op til at blive mere behagelige mennesker når de lærer, at hele verden ikke altid står på spring for at underholde dem. At man ikke bare kan stikke lappen frem og modtage, men at man først og fremmest må tage ansvar selv og søge en løsning med de resourcer man selv har til rådighed. Det udvikler et barn og giver selvværd at kunne skabe noget selv.

At kede sig er blevet til sådan en ting der endelig ikke må forekomme, og i bund og grund er det at kede sig det mest fantastiske og enestående der kan ske for et barn.
Jeg går hjemme med mine børn og jeg er sammen med den rigtig mange timer i løbet af en uge, men det er yderst sjældent jeg beskæftiger dem eller roder rundt nede på gulvet og bygger togbane.
Når mine børn keder sig (hvilket da sker ret ofte), så svarer jeg altid (i nærmest overdreven munter tone) "Jamen, det er ikke farligt at kede sig" eller "Nå, for søren, så må du jo finde på noget at lave", og inden længe så har de bygget en landsby af kastanjer eller opfundet et nyt brætspil. Jamen, seriøst det har de! Jeg overraskes dagligt af hvor fantastisk en fantasi og kreativitet børn har, og jeg ser det som min fornemmeste opgave at fordre den kreativitet på den bedst mulige måde jeg kan.

Bertram blev opereret i mandags (ikke noget alvorligt bare et par sten der skulle sættes på plads, hvis I forstår) og er derfor hjemme hos mig hele denne uge. Han må ikke lave noget fysisk, så vi kan hverken gå ture, tage på legepladsen eller spille fodbold i haven. Her ville det være nemt blot at lade drengen ligge på sofaen hele dagen og se fjernsyn eller spille computer.
Men jeg har bare ikke haft lyst til at han skulle ligge der og dumme den og derfor er vores normale regler for skærmtid blevet opretholdt. Dvs. fjernsyn en gang om dagen i ca. 1 time og computer er ikke noget vores drenge spiller på dagligt eller ugentlig basis, så det er der ikke noget af.

Det krævede lige en dags tilvænning fra Bertram's side og der var mange "Mor, jeg keder mig"'er den første dag, men hurtigt fandt han ud af at beskæftige sig selv. Han læste bøger, tegneserier, klippeklistrede, ordnede/kiggede på/legede med sine fodboldkort (jeg ved helt ærligt ikke hvad fanden det er de laver med de kort størstedelen af deres vågne timer? Forstår ikke drenge på den front) og da han var mæt af det, så måtte der jo ske noget nyt.
Igår satte han sig så ved Rasmus' klaver. Bertram har gået til musik-/rytmik-/sangundervisning siden han var 4 år, men han har indtil nu ikke fået noget decideret instrumentundervisning udover fløjte i skolen.

Men ja, hvad laver man når man ikke har andet at lave? Så lærer man sig selv at spille klaver.
I morges da jeg var i bad kunne jeg pludselig høre klaveret spille sådan rigtige melodier. Melodier til de sange de synger henne i skolen og melodier som Rasmus normalt sidder og øver. Da jeg kommer ind i stuen så sidder Bertram ligeså fint og klinger på tangenterne og den stolthed der stod malet i hans ansigt da han så mig stå der og kigge på ham sagde det hele.
Min lille Bertram har simpelthen kedet sig så meget at han har lært sig selv at spille et instrument. Og lige dér, da det gik op for mig, der blev dette indlæg til.


Lad nu bare børnene kede sig! Det er der magien sker.



------




Let the children be bored. Being bored is not dangerous. Being bored is a gift that children have. It gives them the chance of developing their creativity.
Way too many children these days never get to be bored. Every time they are remotely near they get a TV, iPad or computer put in front of them.

Imaging if child Tolkien or child Mozart got a iPad in their hands every time they were bored. Let's just chew on that for a while......

My Birdie had to have a small surgery done this Monday which means that he has to stay still the whole week. The past days he was so bored that he taught himself how to play the piano. Real melodies. How amazing is that?

Let the children be bored! That is when magic happens.



søndag den 3. november 2013

44/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"



Birdie: Beetlejuice-agtig græskar mand og meget meget cool, hvis du spørger mig.

Rasmus: Smuk vampyr.

Alfie: Pirat Kaptajn. En meget glad en.

HAPPY HALLOWEEN!


------



Birdie: Beetlejuice-ish pumpkin man and very cool if you ask me.

Rasmus: A beautiful vampire.

Alfie: Pirate captain. And a happy one.

HAPPY HALLOWEEN!



fredag den 1. november 2013

En dag i min verden / One day in my world


Det her indlæg blev meget langt! Det skulle egentlig mest have været billeder men det blev til en lang skrivelse om vores lidt utraditionelle hverdag herhjemme.

For nogle uger siden viste skønne Maria sin hverdag frem i billeder og kastede samtidig en opfordring ud til andre bloggere om at gøre det samme. Og nu griber jeg den.

Vores hverdag ligner nok ikke den gennemsnitlige hverdag.
Min mand spiller professionelt fodbold, så han har ikke just et 8-16 job. Jeg har været inde på det før, men der er jo både fordele og ulemper ved det job. Fordelene er at han er meget hjemme i løbet af ugen idet han (udover en enkelt dag med to træninger) kun træner én gang om dagen i 3-4 timer. Som regel ligger træningen om formiddagen, så det er når ungerne er i skole og børnehave og derfor giver det jo rigtig meget tid sammen som familie i løbet af ugen.
Alfred går i deltidsbørnehave og bliver hentet kl. 12 hver dag. Rasmus har skole til kl. 13 og Bertram til kl. 12 og så går de i SFO til kl. 14, hvor vi henter dem. Det er nok den allerstørste fordel ved Bo's profession. At vi har mulighed for at give børnene er kort dag i skole/børnehave, så de har rigtig meget tid hjemme til at lege og være sammen med deres forældre.

Ulemperne er at han er væk i alle weekender. Ja, ALLE! Udover sine 5 ugers sommerferie i maj/juni og sine 2 ugers ferie over jul/nytår, så har han måske to friweekender på et helt år. Det er ikke meget, men efter 10 år sammen med ham er det jo noget jeg har vænnet mig fuldstændigt til og børnene har jo aldrig kendt til andet, så det fungerer helt fint herhjemme.
Når han har kamp om lørdagen (hvad end det er ude eller hjemme), så skal han og hele holdet på hotel om fredagen efter træning. Så fredag og lørdag er han helt væk. Jamen, så har han vel fri søndag? Nej, søndag er der helt almindelig formiddagstræning, så hvis vi vil noget søndag sammen som familie, så må det blive når Bo er hjemme fra træning ved 12 tiden.
Til gengæld har han fri hver mandag, så der bliver det ofte til kærestemorgenmad på en café når vi har afleveret ungerne.

I forbindelse med dette her indlæg var der mange der spurgte mig hvad mit arbejde egentlig er? Jeg har ikke et traditionelt arbejde. Jeg har min webshop (på Etsy) og så har jeg min blog. Webshoppen har daglige ordre fra overalt i verden, så om formiddagen når ungerne er væk så pakker jeg ordrer, svarer på mails, klipper nyt stof til shoppen, fotograferer varer og opdaterer shoppen med nye varer.
Derudover bruger jeg tid på at købe nye stoffer eller andre varer der skal sælges, så selvom det ser ud af en lille ting sådan en Etsy shop, så kræver den flere timer dagligt.
Derudover pusler jeg med lidt nyt, som I vil kommer til at se snart.

Jeg er mest af alt mor og det har jeg det rigtig godt med. Jeg elsker at jeg har muligheden for at være så meget sammen med mine børn som jeg er.
Jeg har dog også brug for lidt andet at tage mig til og jeg synes jeg har fundet en rigtig god balance med min lille shop og livet som hjemmegående husmor.

Jeg prøver at være meget struktureret omkring mit arbejde, så jeg har faste opgaver hver dag. Mandag og torsdag pakker jeg ordrer og sender dem afsted. Onsdag og fredag arbejder jeg på mit nye projekt.
Stof det klipper jeg når jeg lige har tid til det i løbet af ugen. Om tirsdagen samler jeg så op på det der er blevet klippet på en uge, får det fotograferet og oprettet på shoppen.
Formiddagene er også her hvor jeg blogger og I kan jo selv se hvor ofte det lykkedes. I perioder hver dag og andre gange med større eller mindre pauser.

Jeg går til yoga og jeg løber flere gange om ugen. Derudover så får jeg motion og bevægelse ved at gå til alting. Jeg elsker at gå og jeg går gerne langt. F.eks. så går jeg ofte når jeg skal ud at hente Alfred i børnehaven. Der er 3 km. derud, så ved at gå den tur frem og tilbage i rask tempo, så får jeg altså lige en times motion og bevægelse i et ellers stillesiddende arbejde herhjemme. 
Hvis jeg skal ind til byen som ligger 7 km. herfra, så går jeg også gerne. 

Vi har en au pair pige ansat som hjælper med lidt huslige pligter samt med børnene i løbet af ugen og især i weekenderne hvor Bo er væk og jeg har fodboldkampe jeg skal suse frem og tilbage til. Vi har jo ingen bedsteforældre eller anden familie i nærheden, så det er simpelthen en kæmpe hjælp at have en au pair til når vi har brug for pasning.

I onsdags havde jeg min mobil på mig hele dagen. Og det skal siges at det ikke er normalt for mig at have det, og det kan mine veninder der ofte ringer/sms'er forgæves skrive under på. Jeg er sådan en type der godt kan have den liggende nede i soveværelset en hel dag og så først opdage diverse kontaktforsøg når jeg skal i seng.

Nå, men i onsdags havde jeg den på mig (og så var der ikke engang nogen der ringede - tsk tsk tsk!), og dokumenterede alt hvad jeg foretog mig. Det er egentlig ikke så lidt på sådan en onsdag, skulle jeg hilse at sige! Onsdag er nok også vores mest travle dag, da vi har hele 3 x sport for drengene, så der er meget aktivitet i det lille hjem lige netop den dag.

Denne onsdag adskilte sig dog ved at Bo havde to træninger - både formiddag og eftermiddag - og det har han normalt ikke om onsdagen, så det er som regel ham der drøner til både fodbold og tennis med Rasmus om onsdagen. Denne onsdag var det så min tjans.

Fodbold er selvsagt en stor del af vores hverdag og vi har jo stort set fodboldhalløj hver eneste dag.
Heldigvis bor vi lige overfor vores lokale fodboldklub 'Gonsenheim' og det er her de to store drenge går til fodbold og de har hver to træninger om ugen plus kamp om lørdagen - og hver anden lørdag når farmand har hjemmekamp, ja så er vi også på stadion lørdag eftermiddag, så det er altså 3 x fodbold om lørdagen!

Udover træning i sin klub, så går Rasmus til ekstra fodbold på et privat fodboldakademi startet af en af Bo's tidligere holdkamerater der nu er pensioneret spiller. Og det er så der han er om onsdagen.

Tennis var den første sportsgren Rasmus gik til og til trods for at fodbolden fylder så meget som den gør nu, så vil han stadig gerne holde fast i sin tennistræning. Nu hvor den indendørs tennistræning er gået i gang, så ligger træningen om onsdagen, hvilket dermed betyder dobbelt op på sport for Rasmus den dag. Ikke at det er hårdt overhovedet for en dreng på ni, men det er lidt hårdt for os forældre. Selvom det ligger i cykelafstand fra vores hus, så skal man altså over en ret stor vej og der er desværre ikke cykelsti hele vejen, så kyllingemor her tør ikke lade ham køre selv endnu.
Desuden så synes jeg også det er hyggeligt at tage med og køre og få en lille snak med ham og stjæle lidt alenetid med ham på en ellers travl dag.

Udover sport så går begge store unger til musik. Rasmus har klaverundervsining en gang om ugen og skal øve herhjemme hver dag og Bertram går til almen musik-, rytmik- og sangundervisning en gang om ugen. Derudover spiller de begge fløjte i skolen og der skal øves hver dag.

I onsdags var en travl dag. Andre dage ser det helt anderledes ud. 
Fælles for alle dage er at der er struktur på. Noget vi går meget op i herhjemme. Om det er lektielæsning, madlavning, måltider, ungernes pligter, mit arbejde, putteritualer, sovetider - ja, så er der struktur på. Det giver ro for både store og små at vide hvad der skal ske og at kende husreglerne.

Det her er en dag i billeder.



4.20 
Alfred tager vintertidsjetlag til et helt nyt niveau og siger godmorgen nærmest midt om natten. Heldigvis er han med på at ligge og putte lidt i en times tid.

5.30
Ny ble og puslebordshygge. De store drenge vågner.

5.40
Alfred er klar. Farmand sover videre. Det er nemlig min tur til at tage den tidlige morgentjans (vi skiftes).

5.50
Rasmus og Bertram anretter morgenmad og sørger for deres lillebror.

Samtidig nupper jeg et hurtigt bad og når man er oppe så tidligt så er der tid til lidt ekstra forkælelse.

6.15
Jeg sætter en vask over.

6.30
De store drenge kommer i tøjet og vi snakker lidt om hvor man ikke smider sit nattøj.

6.45
God tid denne morgen til både at kigge på fodboldkort og spille lidt ballonfodbold i stuen.

7.05
Jeg smører madpakker imens jeg kigger ud af terrassedøren i køkkenet og nyder at her knap tre timer efter jeg vågnede er solen endelig ved at stå op. 

7.15
Vores au pair pige Sofie er mødt ind og hygger lidt om drengene i stuen.

7.20
Efter lidt opvask, en au pair der er mødt ind og en farmand der er stået op har jeg nu lidt tid til at tjekke Etsy shoppen for ordre lagt imens den anden side af kloden har været vågen. Jeg kører Dexter på splitscreen lige for tiden. Uha, en god serie!

7.40
Jeg vinker farvel til drengene som farmand kører i skole og børnehave.

8.00
Jeg stavrer afsted til yoga. Der er to km. og jeg tager dem til fods i det smukke vejr.

10.00
Færdig med yoga og en dejlig lille gåtur hjem igen under en helt blå himmel og med efterårssolen i ansigtet.

11.00 
Morgenmad/frokost. Jeg dyrker altid yoga på tom mave, så derfor bliver det til sen morgenmad de dage hvor jeg dyrker yoga.

11.45
Jeg henter en meget træt og putteklar Alfred i børnehaven.

12.00
Alfred sover med det samme han kommer i klapvognen. Jeg spadserer de 3 km. hjem i det skønne vejr. Det er med at nyde det imens det er her. 

12.30
Jeg klarer denne lille kunst som alle vi mødre frygter går galt. Fra klapvogn til seng - uden han vågner!

12.35
Mere vasketøj (med hjælp fra au pair Sofie).

13.00
Ordner det rodede køkken jeg efterlod mig efter morgenmaden. Laver blogindlæg og drikker danskvand med friskpresset appelsinjuice. En god lille treat hvis man har lyst til noget sødt. Ser mere Dexter.

13.30
Pakker Etsy Ordrer.

14.00-15.00
Bo er færdig med dagens første træning og har hentet drengene i skolen. Bertram har en kammerat med hjem. 
Alfred er atter vågen.
Jeg får post fra en stofpusher. 
Rasmus skal til fodbold kl. 14.30 hvor Bo også tager afsted til dagens anden træning.

15.45
Jeg henter Rasmus til fodboldtræning. Han er kørt i bil med en holdkammerats far derhen, så vi har kun min cykel at komme videre på. Hans sportstaske ryger i Alfred's cykelstol og Rasmus nupper en plads på fodstøtten. Det ser ikke behageligt ud men han syntes det var sjovt. Næste stop er tennistræning.

16.15
Vi har en time imellem fodboldtræning og tennistræning og der kan vi lige nå at handle lidt til aftensmaden. Bo havde egentlig handlet inden han hentede unger i skolen, men vi skulle lige have lidt ekstra.

17.00
Tennis. Jeg bliver og ser den første halve time og får mig en snack i form af kærnemælk og klementiner.

17.40
Jeg cykler hjem fra tennishallen (Bo henter Rasmus på vej hjem fra nr. to træning). Det er næsten mørkt og jeg får konstateret at min dynamo stadig virker.......Vigtig viden/ligegyldig info?
17.50
Jeg er hjemme og starter på aftensmaden. Bertram er nu til fodboldtræning.

17.00
Jeg intervalsteger andebryst imens Alfred og Sofie leger med storebrødrenes Star Wars Lego på spisebordet i køkkenet.

18.35
Rasmus er kommet hjem fra tennis og øver lidt klaver. Bo og jeg går over og ser lidt af Bertram's fodboldtræning på den anden side af gaden. Jeg ser et kvarter og går tilbage til min madlavning.

18.45
Rasmus laver lektier.

19.05
Bertram er hjemme fra fodboldtræning og vi kan nu spise fælles aftensmad en time senere end på alle andre dage end den travle onsdag.

19.30
Bo putter Alfred, jeg læser for Rasmus og Bertram og au pair Sofie ryder op efter aftensmaden (efter drengene har ryddet af bordet, som altid er deres opgave). 

20.00
Rasmus og Bertram siger godnat.

20.15
Voksentid med te, mørk chokolade og dadelkugler samt Monte Carlo på web-tv.

21.00
Bedst som man troede alle dagens gøremål var ovre høres der rumsteren nede fra badeværelset i stueetagen (som er der alle vores soveværelser ligger). Bertram er vågnet op fordi han skulle tisse, men i sin åbenbart nærmest søvngængeragtige tilstand har han, i stedet for at tisse på toilettet, tisset ud over vores bænk, hvor alle vores rene håndklæder ligger. UPS! Vi grinte lidt af det bagefter :-)
Endnu en vask måtte sættes over, men jeg var fuldstændig ligeglad, for det der var sket var faktisk en lille sejr! Bertram er nemlig stadig ikke helt tør om natten og bruger stadig natble, så det fantastiske i at han rent faktisk var vågnet op af sig selv fordi han skulle tisse, overskyggede fuldstændig det faktum at han havde ramt en smule ved siden af. 

21.30
Her slutter dagen for mit vedkommende. Jeg overgiver mig efter en dag der startede meget tidligt og falder i søvn på vores daybed i kontoret. Der ligger jeg så og socialsover (det har min mand og vores venner døbt det at lægge sig til at sove i det rum hvor andre sidder og snakker eller ser tv - jeg er kendt vidt og bredt for at socialsove) indtil B-mennesket Bo går i seng omkring midnat og slæber en zombie-agtig mig med.


Hvis du synes vores hverdag lyder interessant, underlig, anderledes eller spændende så stil gerne spørgsmål. Jeg svarer meget gerne.


------



This is a day in my life. Told with a lot of pictures.