onsdag den 18. december 2013

Jeg er her stadig / I'm still here



Tusind tak for alle jeres søde og bekymrede mails og søde beskeder på Instagram om at jeg er savnet herpå bloggen. I er fandeme nogle søde læsere!!

Min lille pause er fuldstændig udramatisk og har (som nogle af jer har gisnet om) intet at gøre med den lidt hårde medfart jeg fik i kommentarfeltet på mit seneste indlæg. Men ja, nu har det indlæg så fået lov at hænge der og råbe i over en måned.
Jo, der var skam gang i de hårde ord og jeg skal da slet ikke sige mig fri for at blive påvirket af at blive kaldt for både et intolerant og fordømmende menneske.
Well, sådan er det jo når man i lidt provokerende vendinger giver en opfordring til sig selv og andre forældre.
Børneopdragelse er et sindsygt ømt punkt, men at få så hårde ord med på vejen havde jeg ærlig talt ikke forventet. Jeg har faktisk slet ikke læst de sidste kommentarer der er kommet. Har slet ikke været inde på indlægget i al denne tid. Har slet ikke lyst.

Når jeg i så provokerende vendinger giver en opsang er den ligeså meget mindet på mig selv som mor og ikke, som nogen af jer indikerer, mig der sidder oppe på en piedestal og taler ned til alle jer andre.

Når jeg bliver dømt for at være sådan, så bliver det tydeligt for mig hvor lidt nogle af jer kender mig, for det kunne ikke være længere fra sådan som jeg er. Jeg er ekstremt hård overfor mig selv og har aldrig nogensinde ment at jeg var den bedste til noget! Heller ikke til at være mor. Det er min største hæmsko i denne verden; ikke at stole nok på mine egne evner af nogen karakter.

Men trods min egen følelse af utilstrækkelighed, så er jeg en person af helt klare holdniger og meninger og jeg har et klokkeklart billede af min sandhed. Det sted jeg stræber hen imod og den person og mor jeg gerne vil være. Mine idealer fylder meget for mig - måske netop i erkendelse af at jeg aldrig i dette liv vil nå derhen. Måske netop i erkendelse af min uperfekthed bliver jeg aldrig en person der læner mig tilbage og tager et mentalt hvil.

Det er nemt at sidde på den anden side af skærmen og dømme bloggeren og det er nemt at komme med hårde personlige ord, men jeg synes sgu godt man kan tænke sig om lidt inden. Tænke på om man nogensinde ville sige de ord til en person face to face, selvom man er uenig i hvad den anden mener.
Og så vil jeg meget gerne sige tak til alle jer andre der kom med søde kommentarer til indlægget. Dem var der heldigvis flest af, men desværre er det jo sådan at selv alverdens søde kommentarer ikke kan få de grove til at ramme mindre.

Nå, det var lige lidt opfølgning på derfra hvor min blog fik lov til at tage en pause.

Det fik den i øvrigt lov til fordi min iMac brød pludseligt sammen. Derfor skulle jeg lige have købt en kortlæser til min macbook, så jeg kunne oploade billeder igen. Det fik jeg så gjort efter et par uger, men der var jeg ligesom allerede blevet rystet godt og grundigt ud af min blogging-rutine, og var kommet ind i en anden, hvor jeg havde rigtig meget tid med mine unger. Det har virkelig været dejligt, må jeg nok indrømme og man finder ud af hvor meget tid det at blogge egentlig tager.
Men nu savner jeg det og vil igang igen.

Først og fremmest er jeg jo håbløst bagud i ugeportrætterne. Nu har jeg været så flittig med det projekt hele året, så det vil altså være synd og skam at snuble lige inden mållinien. Derfor skal I nok lige forderede jer på at blive spammet med ugeportrætter de næste dage :-)

Jeg smutter på juleferie på fredag, så dette bliver en kort return og så forsvinder jeg lidt igen, men skal nok vende stærkt tilbage i 2014!



------



Had a small break here on the blog. It wasn't planned. My Mac crashed but now I'm up and running again. Hopelessly behind on the week portraits, though, so be prepared to get spammed with pics of my children as I need to catch up.

29 kommentarer:

  1. Hold nu op, hvor har du været savnet..
    velkommen tilbage, kunne næsten ikke tro mine øjne da jeg så at der lå et nyt oplæg. mange tak!
    - spam du os bare med dine billeder, VI SULTER JO ;P
    Klem her fra

    Ps. rigtig god jul

    SvarSlet
  2. Nå da da Ulla, der fik du skabt røre. Jeg er hjælpeløst bagud, men fattede godt budskabet fra dig og angsten der blev skabt hos alle der rent faktisk gør det du ikke ser som den ideelle vej for dine børn og hvis der er noget der kan støde folk så er det netop det. For jeg er da fuldstændig enig at i min ideelle verden, så legede mine børn noget mere…altså med legetøj, men det har de ikke gidet. De leger dåseskjul og røver og soldater med naboerne og når de så er inde så ser vi/de nogen gange en film og spiller ipad og så slås de…helt vildt tit…altså med deres far som en sjov leg..
    Heldigvis er der så småt vagt interesse for kortspil, lego og playmobil som de så får i julegave og det er jeg så glad for. Ingen tvivl om at grundet min sygdomshistorie så har der været brug for de der nemme løsninger med babyeinstein og en halv times pause og så er både preben og jeg jo selv glad for at spille playstation sammen osv. Så det har de jo set og det har formet dem. Men vi er forskellige og jeg er som dig aldrig færdig med at arbejde på at blive en bedre mor og gøre hvad der er det rigtige set med mine øjne.
    Jeg får "heldigvis" ikke så mange kommentarer at forholde mig til…hæ hæ…får stort set ingen, men de hårde har jeg da prøvet at få og har det sådan at hvis man ikke kan lide det man læser, så lad være med at kig eller tænk dig om før du skriver…
    Glædelig Jul, Ulla til dig og dine 4 mandfolk!

    SvarSlet
  3. Hej Ulla,
    Nej hvor har jeg savnet dine indlæg:) Velkommen tilbage og spam bare løs:)
    Kærlig hilsen Helle

    SvarSlet
  4. pyha....er så glad for at der ikke var sket dig og din familie noget!
    God jul.....

    SvarSlet
  5. Tænk, jeg missede helt, at der var drama! Jeg læste godt dit børneopdragelsesindlæg (på iPhone i toget og så får man jo ikke kommenteret), og jeg synes, det var et fint og tankevækkende indlæg! Jeg har ikke lige gidet gå tilbage og læse, hvilke kommentarer du fik, men tænker: Fik du tæsk? Tillykke! Det betyder, at du mente noget og gav udtryk for det! Men for fanden, hvor er det trættende! Jeg har et indlæg i mine kladder, der hedder "Hvad spiser dine børn?", fordi jeg får SÅ mange spørgsmål til, hvordan jeg griber det an med sukkerfrit familieliv. Men jeg orker sgu ikke at publicere det! For det er elitært at have en holdning til sine børns kost, og det samme er det, når vi taler børns digitale forbrug. For det rammer lige derned, hvor det gør allermest ondt. I vores sorteste samvittighed! Og tvivl! Og så er det nemmere at gå efter personen og ikke efter holdningen, og det er i hvert fald nemmere end at kigge indad og se, om der måske kunne være noget, man kunne lade sig inspirere af i eget liv.

    Jeg synes sgu, det er en trist tendens, og for hver gang jeg lægger censur på mig selv eller formulerer mig nøjsomt med diplomati og forbehold, mister jeg lysten til at blogge en lille smule. For hvis man kun står tilbage med en konsesussøgende brunkageblog, så kan det sgu være lige meget. Og så har dem, der råber højst, og som ikke har lært hjemmefra, hvordan man taler pænt til folk, stjålet noget fra mig, som jeg værdsatte meget højt. Nemlig glæden ved at blogge, og det gør mig vred og ked af det.

    Og for at tale om noget helt andet. Ses vi d. 23. eller hur?

    SvarSlet
  6. Kæreste Ulla, som skrevet, du var savnet!
    Dejligt, at du nu er retur...
    Jeg ved, at kommentarer kan ramme lige i hjertekuglen, men lad dem ligge - og brug alt dit dejlige krudt på, at spamme løs med billeder - og glæd dig over alle de læsere der har savnet dig, dine holdninger og fine billeder...
    Rigtig glædelig jul til dig og dine kære.
    Kærligst Kristina

    SvarSlet
  7. Hej Ulla, Dejligt at du er tilbage :-) Jeg havde ikke set alle kommentarerne på dit sidste indlæg, men har nu læst lidt af det og synes det er fedt at du tager dig tid til at besvare så grundigt, og ærligt :-)
    Jeg glæder mig til at læse med i fremtiden :-)
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet
  8. Dejligt at se dig tilbage på bloggen ;) Jeg synes det er dejligt når folk nogle gange er lidt "firkantede" (for at bruge dit eget udtryk) i deres holdninger og samtidig tør give dem til kende. Jeg synes nogle gange jeg selv mangler noget at være lidt firkantet omkring og jeg kan godt lidt føle mig som en, hvis holdninger og meninger let kan blæses rundt i vinden alt efter i hvilken retning jeg hører den bedste salgstale. Okay, det er lidt overdrevet og sat på spidsen, for i virkeligheden tror jeg mest af alt jeg er god til at stole (blindt) på mig selv og hvile i det. Men jeg kan nu godt savne lidt mere passion fra min egen side om et eller andet, hvilket er et personligt arbejdspunkt for mig :) Så endnu en gang respekt og tak til dig for dit forrige indlæg, der virkelig var et dejligt indspark at få og har sat gang i både tanker og handlinger herhjemme.

    SvarSlet
  9. Hej Ulla,

    velkommen tilbage! Dine indlæg har været savnet. Jeg glæder mig i sær til at se billederne af dine skønne børn!
    Synes du er så sej - og er sikker på at du gør det fantastisk som mor ;)

    Håber, at I får en god juleferie i Danmark. Jeg forlader selv smilets by til fordel for Alpelandet!

    Kh,
    Tanja

    SvarSlet
  10. så fik jeg læst dit indlæg om børneopdragelse ud fra dit synspunkt og jeg fik læse kommentarene ... jeg har fundet ud af med tiden ,at hvis man vil ha folk op af stolen så kaster man emner ud som børneopdragelse og emnet penge, så sker der ting og sager ... jeg er hverken enig eller uenige i det du skriver ... du har din måde at gøre tingen på og andre har deres måde ... og om hvad der er ret eller uret, ja det ser vi først om 100 år, da kan vi se resultatet af den måde vi har opdraget på ... vi bevæger os hele tiden og det gør teologien også og vi må/skal følge med især børnene , ellers hopper de af sporet .... men jeg er enig i at kedsomhed udvikler vores hjerner, får os til at tænke, hvilke jo ikke er skidt ;.)

    SvarSlet
  11. Hi Ulla, I have been a slack blogger lately - the busy christmas chaos, you know! I'm only just catching up here - wow. What a debate I've missed! I agree with the sentiment of your previous post. I don't believe technology is bad at all but I do believe all of us (adults and children) can suffer from over-stimulation and much can be gained from balance, time to simply be in our surrounds. I'm sorry to hear you received some negative personal responses, I like to believe in the inherent good in people and trust that you had no intention of offence or judgement. Take good care over the festive season. Best wishes to you and your family. Belinda xx

    SvarSlet
  12. Jubii, Ulla! Du er tilbage!

    Dine indlæg og billeder har i den grad været savnet :) - og jeg kan så fortælle dig, at de seneste kommentarer på dit forrige indlæg handler om, at du er savnet (inkl. mit eget :) ).

    Jeg er rigtig ærgerlig over den drejning kommentarerne tog på dit forrige indlæg. Jeg håber for alt i verden ikke det betyder, du vil begynde at lægge bånd på dig selv. Jeg tog det som en inspiration, og det synes jeg, at jeg som mor, en gang i mellem har behov for!

    Så endnu engang, velkommen tilbage :) - og god jul, når du når dertil!

    Mvh. Tine

    SvarSlet
  13. Velkommen tilbage - du er savnet mere end du selv tror!!!!!! Jeg er så een af dem der er hundrede procent enig med dig i dit syn, hvilket jeg også har skrevet - men synes det er spændende med meningsfulde indlæg der betyder noget så håber du bliver ved med det!

    Ulla jeg har to spørgsmål: jeg kan ikke se dit instagram fra forsiden mere - der står internetfejl - hvorfor mon og har gjort det længe .... 2. Hvor er det nye fodboldbord fra - kan du linke til det, min mand er misundelig

    Tak for kapokdynen

    kh. Katrine

    SvarSlet
  14. Dine indlæg har i den grad også været savnet af mig!
    Jeg håber virkelig, at du - på trods af den hårde medfart - stadig har lyst til at dele ud af dine idealer,
    Jeg synes det var et fedt indlæg du lavede. Inspirerende bloggere er da dem der deler fra hjertet, og som har en holdning!
    God jul til dig dine...

    SvarSlet
  15. Dejligt at du er her!
    Dit indlæg var super. Det er jo enormt nemt at have meninger om (andres) børneopdragelse, og at føle sig ramt. Jeg kunne godt lide din pointe om at børn ikke behøver være stimuleret hele tiden. Det behøver vi voksne jo egentlig heller ikke..... Mon ikke vi også ville have godt af at kede os ind imellem.

    SvarSlet
  16. Jubiii Ulla, du er tilbage.... hold nu op, hvor har jeg savnet dine fantastiske indlæg :D

    Jeg synes dit indlæg om børneopdragelse var virkelig godt, jeg kunne ikke havde sagt det bedre selv! Jeg husker tydeligt som barn, når jeg sagde til min mor "jeg keeeeder mig" og min mor svarede tilbage "det er sundt at kede sig"! Jeg kan jo ikke andet end at give hende (og dig) ret. Det var faktisk ret fedt bare at få lov til at kede sig, slappe af og finde på noget at lave selv. Jeg har ikke selv børn endnu, men når den tid komme, skal de også have lov til at kede sig!

    Imens du har være væk, har jeg selv oprettet en blog (med stor inspiration fra dig) og jeg har faktisk lavet et indlæg om en skøn pakke jeg har modtaget fra dig... så hvis du har lyst, skal du være velkommen til at kigge forbi www.byspangen.blogspot.com :)

    Dejligt at have dig tilbage, glæder mig til Ulla-spam ;D

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
  17. Velkommen tilbage.

    Jeg holder meget af firkantet formulerede holdninger. Det giver sådan en god rask debat! (Hvis ellers modtagerne opfører sig ordentligt. Blogland mangler desværre ofte pli når man forlader den velfotograferede pastelfarvede sti.)

    Mine egne unger bruger/leger med det hele og vi har ingen restriktioner. Endnu.
    For jeg er overbevist om at variation er det væsentlige. Så længe sandkasse, iPad, klatretræ, tv, boldbane, bøger og tegnegrej er i konstant rotation er jeg rolig. Jeg tror ikke på at der findes rigtig og forkert leg. F.eks. at en bog er bedre end en iPad. Men jeg vogter over kvaliteten og mangfoldigheden.

    God jul til dig og dine!
    Hilsen Bibliotekaren

    SvarSlet
  18. Nå da da Ulla, det har ikke været sjovt kan jeg læse. Jeg var ikke klar over at det havde givet dig, sådan en medfart, som jeg nu kan læse at det har. Det gør mig ked af det, at læse det <3

    Jeg er af den opfattelse at diskussion er godt hvis det er det man vil og begge parter kan gå mere oplyst ud end de gik ind og få udvidet deres meninger og horisont, men personliggørelse er sjældent en god ting og jeg er ked af at læse, at man har ladet det gå ud over dig på den måde, fordi man ikke har været enig med dig.

    Jeg synes selv det er spændende når folk tør gå imod strømmen, det er meget befriende, men jeg ved også hvad det kan give af lussinger……..og mine kinder har også fået sine mærker ;-)

    På med vanten min ven, for jeg vil gerne høre og se meget mere fra dig her på kanalen og på IG ;-)

    Rigtig god jul til dig og dine dejlige drenge, og så ham der fodboldspilleren <3

    De bedste hilsner
    Camille

    SvarSlet
  19. Jeg har godt gået og tænkt på, at det var da længe siden, jeg havde set nyt til dig.
    Min egen blog bliver også forsømt meget for tiden. Jeg er ikke på instagram, så det er ikke det, der holder mig væk. Jeg tror bare, at jeg ikke rigtig har haft overskuddet til den. Sådan kan det gå.

    Jeg havde slet ikke fået set dit forrige indlæg, men har nu lige været inde at læse det og de mange kommentarer igennem. Det er virkelig interessant, hvordan sådan et indlæg kan skabe debat. Det er så sejt, at du tør skrive provokerende og ærlige indlæg, synes jeg!

    Jeg har hverken ipad, smartphone eller tv og endnu ingen børn, så jeg har ikke prøvet at stå i den situation, hvor jeg skal forholde mig til, hvordan mine børn skal have med teknologi at gøre. Den tid kommer dog nok, og så er det altid fint med inputs og inspiration udefra, så man selv kan danne sine meninger. ;-)

    SvarSlet
  20. Kære Ulla

    Det er dejligt, at du er tilbage.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  21. Der er så lige et enkelt indlæg jeg er gået glip af! Uanset, så er jeg fan.

    <3

    SvarSlet
  22. Hej Ulla,

    Som sædvanligt er det fuldstændigt gået min næse forbi- men jeg bliver da ked af, at høre, at du fik så hård en medfart på en af dine indlæg. Jeg har ikke læst det endnu, men det gør jeg om lidt...

    Jeg synes desværre, at der på det seneste har været en del af disse "sager" - både på instagram, men også i blogland. Ja, jeg har selv stået med en ordentlig omgang - og det stod endda på et halvt års tid. Jeg er stadig ikke helt ovenpå - men ja, det er en meget lang historie. Suk...

    Men kort og godt, så er det nemt, at sidde "beskyttet" bag en skærm og så ellers dele ud til højre og venstre. Det er hårdt for modtageren- for man har jo virkeligt lagt kræfter i, at skrive et indlæg - og når det de gode intentioner så bliver skudt i sænk, så står man tilbage med en såret følelse.

    Jeg håber, at du hurtigt kommer ovenpå igen- og kommer tilbage i blogland!

    Glædelig jul til dig - og dine!
    /Christina

    SvarSlet
  23. JUHUU! Velkommen tilbage!
    Selvom jeg var én af dem der var fremme i skoene er jeg dog også lidt rystet over tonen i nogle af de andre indlæg. Som du selv siger må man finde sig i dask når man stikker næsen frem, men der MÅ altså være en grænse!
    Jeg står fuldt ud ved hvad jeg skrev, og det ved jeg at du også gør. Bliv ved, for dæleme, bliv ved. Jeg er rigtig taknemmelig for at være så heldig at få lov at følge med i dit skønne liv fra sidelinjen, og håber bestemt ikke at du har mistet gnisten.
    Med håbet om en pragtfuld jul for dig og din familie :-*
    /Lisbeth

    SvarSlet
  24. Bliv nu bare ved med at give dine meninger til kende, Ulla! For de er både gode og inspirerende og mest af alt grunden til at jeg fast læser din blog. Om du har købt nye sko, skiftet ansigts creme eller spist glutenfrit etc. etc. Minder sgu for meget om alle de andre høns i bloggergården ;) glædelig jul til dig og dine, - håber på mange flere af dine "provokerende" indlæg næste år!

    SvarSlet
  25. Skønt at du er på igen. Det er virkelig mærkeligt at man kan blive bekymret for et menneske man kun "kender" sådan cyber-agtigt :-) Som en god penneven, du skriver jo hele tiden til "mig" og jeg "kender" dig og din familie.... hmnnn lyder skørt ikk!!
    Det har været sjovt tankevækkende at sidde her i min stue og bekymre mig om den søde blogger dame nede i Tyskland. Pyt med Mandela og nye ministre.... nej dig - du er jo en af de nære :-) :-) :-)
    Så tak for gensynet og glædelig jul til jer.

    SvarSlet
  26. Glædelig jul til dig og familien!!
    Dejligt du er tilbage, har virkelig savnet dine indlæg!! Dejligt at nogen tør at skabe røre i andedammen. Jeg må sige jeg til dels er enig i at den digitale verden har taget et kæmpe indhug i børns opvækst/opdragelse. Det er jo en fantastisk nem "barnepige", til de studer hvor vi forældre har brug for et pusterum. Dit indlæg har fået øjene op for hvor meget tid vores drenge har brugt foran tv/iPhone/iPad, og vi har derfor nu reduceret det gevaldigt. Dog ikke fjernet helt, da vi mener det er vigtigt at de lærer brugen af digitale medier, da det er så stor en del af alles hverdag i hele verden.
    Men du ramte helt sikkert et ømt punkt! Tak for at du prikkede til samvittigheden!!

    Dejligt du er tilbage!!

    Julehilsner fra Louise Siri
    (Sirisunivers.blogspot.dk)

    SvarSlet
  27. Som min mor altid siger "Ja, hvis man stikker næsen frem..."
    Jeg får også altid sagt tingene skarpere end jeg mener dem. Og er for dårlig til at gøre klart hvornår jeg mener noget om nogen personligt og hvornår jeg mener noget om en generel tendens...oh well.

    Godt at have dig tilbage

    SvarSlet
  28. Tak fordi du er ærlig omkring dine valg og overvejelser. Man kan kun blive inspireret og tage sine egne valg op til revision:)
    Jeg glæder mig til fortsat at følge din blogging i 2014:)
    Kh
    Johanne

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.