torsdag den 7. november 2013

Lad børn kede sig / Let the children be bored


I forhold til de kilometervis af tanker og meninger om moderne børneopdragelse jeg egentlig går og har, så skriver jeg forbavsende lidt om det her på bloggen.

Det er et emne der optager mig meget. Både hvordan vi selv opdrager vores børn herhjemme, men i særdeleshed også hvordan andre mennesker opdrager deres børn og hvordan tendensen er i samfundet.

Lige nu skal det handle om at kede sig. Noget børn idag sjældent får lov til. Hele tiden skal de aktiveres og hvis ikke af forældrenes mange ambitiøse kvalitetstidsprojekter så af TV, Nintendo, iPad eller computerspil.

Børn helt ned til 1 års alderen sidder med en iPad i hånden nu til dags, og forældre beretter stolt om hvordan barnet både har lært at lave puslespil på den og jeg ved ikke hvad. Som om det var noget at være stolt af! Det er i min verden decideret sørgeligt. Stik dog barnet et rigtig puslespil i stedet for. Du bremser både barnets kreativitet og motoriske udvikling ved at stikke det en Nintendo eller iPad. Og det gælder for alle aldre. Børn får jo ikke engang chancen for at beskæftige sig selv og fordybe sig i alt det sjove og finurlige de gemmer på inde i deres små hoveder, når det hver gang det keder sig lidt får tilbud om alverdens medier.

Lad os nu lige lege med denne her tanke: Tænk hvis Tolkien, Mozart og Shane Brox havde fået stukket en nintendo i hånden hver gang de kedede sig..........? Den lader vi lige hænge lidt.......

For det er præcis sådan det kreative og kunstneriske univers kommer til at se ud i fremtiden, hvis vi aldrig lader vores børn nå ind til den naturlige kreativitet alle børn besidder.
Og for at snakke på det mere jordnære plan, så vokser børn bare op til at blive mere behagelige mennesker når de lærer, at hele verden ikke altid står på spring for at underholde dem. At man ikke bare kan stikke lappen frem og modtage, men at man først og fremmest må tage ansvar selv og søge en løsning med de resourcer man selv har til rådighed. Det udvikler et barn og giver selvværd at kunne skabe noget selv.

At kede sig er blevet til sådan en ting der endelig ikke må forekomme, og i bund og grund er det at kede sig det mest fantastiske og enestående der kan ske for et barn.
Jeg går hjemme med mine børn og jeg er sammen med den rigtig mange timer i løbet af en uge, men det er yderst sjældent jeg beskæftiger dem eller roder rundt nede på gulvet og bygger togbane.
Når mine børn keder sig (hvilket da sker ret ofte), så svarer jeg altid (i nærmest overdreven munter tone) "Jamen, det er ikke farligt at kede sig" eller "Nå, for søren, så må du jo finde på noget at lave", og inden længe så har de bygget en landsby af kastanjer eller opfundet et nyt brætspil. Jamen, seriøst det har de! Jeg overraskes dagligt af hvor fantastisk en fantasi og kreativitet børn har, og jeg ser det som min fornemmeste opgave at fordre den kreativitet på den bedst mulige måde jeg kan.

Bertram blev opereret i mandags (ikke noget alvorligt bare et par sten der skulle sættes på plads, hvis I forstår) og er derfor hjemme hos mig hele denne uge. Han må ikke lave noget fysisk, så vi kan hverken gå ture, tage på legepladsen eller spille fodbold i haven. Her ville det være nemt blot at lade drengen ligge på sofaen hele dagen og se fjernsyn eller spille computer.
Men jeg har bare ikke haft lyst til at han skulle ligge der og dumme den og derfor er vores normale regler for skærmtid blevet opretholdt. Dvs. fjernsyn en gang om dagen i ca. 1 time og computer er ikke noget vores drenge spiller på dagligt eller ugentlig basis, så det er der ikke noget af.

Det krævede lige en dags tilvænning fra Bertram's side og der var mange "Mor, jeg keder mig"'er den første dag, men hurtigt fandt han ud af at beskæftige sig selv. Han læste bøger, tegneserier, klippeklistrede, ordnede/kiggede på/legede med sine fodboldkort (jeg ved helt ærligt ikke hvad fanden det er de laver med de kort størstedelen af deres vågne timer? Forstår ikke drenge på den front) og da han var mæt af det, så måtte der jo ske noget nyt.
Igår satte han sig så ved Rasmus' klaver. Bertram har gået til musik-/rytmik-/sangundervisning siden han var 4 år, men han har indtil nu ikke fået noget decideret instrumentundervisning udover fløjte i skolen.

Men ja, hvad laver man når man ikke har andet at lave? Så lærer man sig selv at spille klaver.
I morges da jeg var i bad kunne jeg pludselig høre klaveret spille sådan rigtige melodier. Melodier til de sange de synger henne i skolen og melodier som Rasmus normalt sidder og øver. Da jeg kommer ind i stuen så sidder Bertram ligeså fint og klinger på tangenterne og den stolthed der stod malet i hans ansigt da han så mig stå der og kigge på ham sagde det hele.
Min lille Bertram har simpelthen kedet sig så meget at han har lært sig selv at spille et instrument. Og lige dér, da det gik op for mig, der blev dette indlæg til.


Lad nu bare børnene kede sig! Det er der magien sker.



------




Let the children be bored. Being bored is not dangerous. Being bored is a gift that children have. It gives them the chance of developing their creativity.
Way too many children these days never get to be bored. Every time they are remotely near they get a TV, iPad or computer put in front of them.

Imaging if child Tolkien or child Mozart got a iPad in their hands every time they were bored. Let's just chew on that for a while......

My Birdie had to have a small surgery done this Monday which means that he has to stay still the whole week. The past days he was so bored that he taught himself how to play the piano. Real melodies. How amazing is that?

Let the children be bored! That is when magic happens.



110 kommentarer:

  1. JA! Jeg sad bare og sagde ja ja ja ja mens jeg laeste det her indlaeg, tak skal du ha. Det er dejligt at de emner kommer paa dagsordenen og jeg vil rigtig gerne laese flere af de tanker du har om boern. Jeg tror ikke jeg selv kedede mig saerlig tit som barn men jeg kan saa tydeligt huske min mor, saadan helt glad sige 'det er rigtig sundt at kede sig' haha, jeg var riiiimelig uenig med hende men nu ka jeg jo se hun havde ret.
    Jeg taenker lidt over det der med ikke at underholde og bygge togbaner som du skriver, jeg leger heller ikke saa meget med min soen, han er lidt over 1 aar, altsaa jeg er jo meget sammen med ham og vi laeser og laver ting sammen men min mand laegger sig altid ned og bygger og leger saadan rigtigt. Maaske fordi jeg er hjemme og osse ordner en masse andet, maaske er det bare os eller maaske er det forskellen paa moedre og faedre. Eller maaske fordi jeg er Montessori laerer og der er en af hovedideerne at hjaelpe barnet til at kunne selv, det kan jeg nu rigtig godt li, ikke fordi jeg bare vil ha han skal passe sig selv for jeg vil meget gerne vaere sammen med ham men det du beskriver saa fint, det ansigtsudtryk din Bertram havde, det kommer vel af at kunne selv.
    Tak for alle de tanker du har sat igang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror heller ikke jeg kedede mig som barn. Jo, det har jeg nok gjort men det var jo ikke noget jeg på den måde råbte op omkring til de voksne, for man havde jo slet ikke en forventning om at de så kom og gjorde noget ved det med trompeter og cirkusforestilling. Sådan var forældre jo slet ikke i 80'erne :-)
      Jeg fandt jo bare på noget at lave og det endda uden at have en af hver fra legetøjsbutikken eller fjernsyn eller computer. Jeg klippede rigtig meget i papir og tegnede og skabte alverdens underlige ting med pap og tape :-)

      Det er også mest min mand herhjemme der bygger og leger med ungerne. Det er jo slet slet ikke fordi jeg mener at man ikke skal lege med sine børn og bare lade dem være. Jeg mener bare at man også skal lære at give slip og lade dem klare ting selv. Det gælder jo egentlig både i forhold til leg men også i forhold til sådan noget som at tage tøj på, binde snørebånd, lave mad osv. Der har Montessori og Steiner pædagogikken jo noget tilfælles :-)

      Tak for din kommentar!

      Slet
  2. Fantastisk!
    Jeg har også altid fået af vide som barn at det var sundt at kede sig, men det var også før at computer-mobil-ipad blev "hverdagskost", det var først da jeg blev teenager vi fik internet, og det larmede så meget at starte det op, at man nogengange hellere ville være foruden den time man havde fået lov at bruge på det.

    Jeg er tilhænger af kedsomhed, og jeg bruger det stadig dagligt. Det er nemlig der magien sker, det er der jeg bliver inspireret.

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Både børn og voksne har godt af at kede sig - helt sikkert. Jeg burde kede mig noget mere. Det sker alt for sjældent for os voksne. Det er nærmest kun når jeg tager i sommerhus og er offline og jeg elsker det virkelig :-)

      Slet
  3. NØJ hvor har du ret! Jeg har ikke selv børn, men det forhindrer mig ikke i at have en holdning til børneopdragelse. Jeg krummer ærlig talt tæer, når jeg hører forældre spørge børn ned til 2 år "Hvad vil du gerne lave?" Som om børn ved hvad de vil!? Hvorfor skal børn absolut sættes i gang? Hvis spørgsmålet i stedet vendes til "Så må du finde på noget", så fordrer det (som du også skriver) ægte kreativitet.
    Som barn blev jeg selv rost for at være godt til at lege for mig selv, og det er jeg rigtig stolt af den dag i dag.

    Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hey! Tillykke med sønnikes nye 'skill'! :D

      Slet
    2. Oh yes, børn får ALT for mange valg idag. Hvad vil du have at spise, hvad vil du have på af tøj, hvilken stol vil du helst sidde på, hvor skal vi tage hen på tur idag. Tag nu bare en beslutning for dit barn. Det er dig der er chefen!

      Det er mega fedt for et barn at være god til at lege selv. Jeg byggede så mange fantasiuniverser i mit hoved da jeg var barn og forvandlede hele min farmors køkken til en bolig til de to små strikkede troldedukker hun have som vi børnebørn kunne lege med. Jeg kan huske at jeg brugte en æggedeler som lænestol :-)
      Tror ikke alt dette var opstået hvis jeg havde haft en iPad. Det er jo et lidt andet emne, men jeg synes børn idag har alt for meget legetøj. Det er som om man tror at børn ikke kan finde ud af at lege hvis ikke de har en af hver nede fra legetøjsbutikken :-)

      Tak for din kommentar :-)

      Slet
  4. Jag har inte heller några barn, men jag håller verkligen med dig om de här tankarna. Visst förstår jag att det är bekvämt att som förälder sätta ipaden i handen på barnen eller parkera dem framför tv:n, och jag tycker inte heller att man måste vara helt utan dessa saker, men jag funderar också ibland över vad dessa barn, som är vana vid att få allting serverat, kommer att bli för personer som vuxna.
    Mina föräldrar sade också alltid att det var nyttigt att ha tråkigt och jag har vuxit upp till en, om jag får säga det själv, väldigt kreativ vuxen som ytterst sällan har tråkigt. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Børn bliver alt for meget hjulpet idag og selvom alle forældre jo gør det i den bedste mening, så gør de deres børn en kæmpe bjørnetjeneste ved at klare alle opgaver for dem. Hvis du som barn har været vandt til at hele verden drejer sig om dig og at alle hopper og danser for dig, ja hvordan bliver du så som voksen? Meget egoistisk og snotforkælet er mit bud :-)

      Tak for din kommentar :-)

      Slet
  5. Dejligt indlæg om kedsomhed hos børn!- mine børn ved også godt at det er "ufarligt" at kede sig, men er ikke altid enige. Men som forældre har vi jo definitionsmagten :-)
    Men jeg er dog ikke enig i, at man bremser børns kreativitet ved at stikke dem en ipad :-) Hvis man er lidt kritisk overfor hvilke apps man lader børnene benytte, ja så vil jeg faktisk mene at børnene kan udvikle deres kreativitet herigennem. Der findes jo nogle rigtig gode apps, hvor børnene kan lave film, "egne" puslespilsbrikker osv. Ipaden er jo bare en anden måde at være kreativ på /lege på men ja, det er måske ikke det optimale ift. deres grovmotoriske udvikling ;-)
    Selvfølgelig bliver vi som forældre fascineret - og stolte af vores børn når vi ser, hvordan de mestrer fremtidens medie :-) For det er da vildt - og jeg synes det er enhver forældres pligt at præsentere børnene for nyere teknologi, for de vil utvivlsomt møde krav om kendskab til denne allerede når de når skolealderen… Udfordringen er måske nærmere at finde ud af, hvornår/hvordan/hvor ofte børnene skal sidde med eksempelvis en ipad- for ellers kan det let gå hen og blive et medie, der kun bruges til underholdning…
    Bemærk: mine børn anvender også af og til underholdningsapps;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom man er kritisk overfor hvilke app's man bruger til sit barn, så vil jeg vove den påstand at der ikke findes en eneste app på markedet der kan udvikle et barn bedre end "the real deal" kan. At lave deres eget puslespil med en app på iPad er da helt sikkert fint, men jeg mener at hvis barnet sad med papir, saks og lim og kreerede sit eget puslespil, så ville det udvikle på mange flere fronter.

      Jovist kan børn lære noget af at sidde med en iPad men jeg mener de kan lære meget mere ved ikke at sidde med den :-)
      Og jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor man skal sidde og lave puslespil og spille brætspil på en iPad i stedet for bare at lægge et rigtigt puslespil eller spille et rigtig brætspil? Det er ikke for at være spids - jeg forstår det vitterligt ikke. Måske er jeg gammeldags :-)

      Selvfølgelig skal børn på et eller andet tidspunkt lære at omgås computere, men med mindre man bliver amish og flytter et meget isoleret sted hen, så tror jeg heller ikke rigtig det er noget de kan undgå at komme til at mestre. Også selvom jeg på det ondeste (winky smiley) frarøver dem muligheden for at bruge det herhjemme imens de er små børn ;-)

      Slet
    2. Ulla, jeg forstår det heller ikke.. Jeg tror faktisk måske vi bare er gammeldags, men hvem har sagt det er dårligt!

      Slet
  6. Superfint indlæg og meget relevant og tankevækkende. Som mor til tre som du tænker jeg også dagligt og meget ofte store og små tanker om børneopdragelse og jeg er i høj grad enig med dig. Jeg er på ingen måde computer-, ipad- eller andet-it-forskrækket ift. mine børn (5, 9 og 12 år) men hos os er vi meget bevidst om, at det ikke tager overhånd.

    Det er når tiden står stille at kreativiteten opstår og det sker som du skriver bl.a. når børn "keder" sig. I virkeligheden er kedsomhed vel blot et udtryk for en stilhed/et tomrum mellem aktiviteter, som kræver at de selv igangsætter og omstiller, hvilket er rigtig sundt efter min mening.

    Tak for godt indspark - det når dog ikke mit yndlingsindlæg blandt dine - nemlig indlægget om brok. Jeg elsker det......og har læst det mange mange gange - også højt for andre.

    KH Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Fint udtryk - stilhed imellem aktiviteter. Så lyder det nemlig lige præcis ikke så farligt mere :-)

      Tak for din kommentar og tak fordi du elsker mit indlæg om brok. Det gør mig virkelig glad at noget ude på den anden side kan bruge noget af det jeg har på hjerte :-)

      Kh

      Slet
  7. Ville bare lige kort og godt sige 'HØRT'!! :-)

    SvarSlet
  8. Hos os er Ipad ikke noget "slemt" - Emil og jeg spiller Ludo på den og jeg synes ikke det er anderledes end et brætspil. Carla kan også lide at sidde med vores Ipad engang imellem, hvor hun kigger på et eller andet spil hvor dyrene siger en lyd, når hun trykker på den og det har jeg det helt fint med. Jeg synes det kommer an på hvordan det er en del af børnenes liv. Hos os fylder det absolut ikke så meget at vi har været nødt til at indføre regler, og jeg selv kan jo f.eks. godt lide at sidde foran computeren og læse blogs i flere timer, hvis jeg havde tid til det og det synes jeg egentlig ikke er et bedre alternativ end Ipad eller tv:-) Hos os føler jeg faktisk mest at Ipad og tv bliver brugt når man trænger til at koble af f.eks. lige efter hjemkomst fra institutioner, og det kan jeg sagtens leve med. Noget jeg til gengæld godt kan blive lidt træt af (nu er det altså bare fordi du nævner børneopdragelse og har på ingen måde noget med dine børn at gøre som jeg slet ikke kender) er at en del børn har et frygteligt sprog - ja, jeg er gammeldags og synes ikke det lyder pænt at man siger shit, fuck osv. Det var et sidespring:-) tak for et spændende indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Man må meget gerne være uenig. Det kommer der altid de bedste debatter ud af :-)

      Rasmus og Bertram på 9 og 7 år får lov at spille på iPad måske 1-2 gange om måneden. Så spiller de FIFA (fodboldspil) og det er da helt tilforladeligt sådan isoleret set, men sådan overordnet set er der hvor jeg har en problem med iPad og andre medier når det går ind og overtager for nogle "rigtige" ting.
      Selvom mange Apps er helt ufarlige og sikkert rigtig lærerige, så vil jeg aldrig mene, at de kan lære mit barn noget som de ikke kan lære på helt traditionel vis.
      Jeg er nok lidt gammeldags hvad det angår. Jeg tænker hvorfor ikke bare spille rigtige brætspil, kortspil eller lægge rigtige puslespil? Eller læse en bog og sige dyrelydende for ens barn ;-)

      Jeg kigger nok også et skridt videre og ser med gru på hvordan rigtig mange unge er mere sociale på sociale medier end de er i virkeligheden sådan ansigt til ansigt med hinanden, og det ender med en komplet socialt amputeret befolkning der ikke længere ved hvordan man rent faktisk interagerer med andre mennesker. Den ene dag er det UNO på iPad og den næste er det et digitalt håndtryk.Totalt dommedagsagtigt, men det er jo ikke destro mindre i den retning vi som menneskerace bevæger os.

      Og det er sjovt det du siger med at bruge TV til at "koble af". Det er også sådan det bruges herhjemme (eller som babysitter hvis jeg er presset og alene med alle tre - indrømmet), men jeg tror faktisk slet ikke på at det virker efter hensigten. Ind imellem har vi helt fjernsynsfrie perioder. Så tager vi en uge hvor der slet ikke ses fjernsyn og i de perioder er mine børn langt mere afbalancerede end ellers og vi har meget færre konflikter :-)

      Og ja børns sprog! Don't get me startet. Der er jeg absolut og gammeldags anlagt og udover at børn idag bruger vildt mange bandeord, så mangler de i den grad også respekt overfor både voksne og andre børn. Mange ved ikke engang hvad normal høflighed er mere.

      Dejligt med din kommentar. Tak :-)

      Slet
    2. tak for dit fyldestgørende svar. Hos os virker det rent faktisk at bruge tv som afkobling....selvfølgelig ikke for Carla (2 år) for hun har slet ikke behovet for det - hun vil hellere være sammen med mor og far når hun kommer hjem, men Emil er en dreng, der har brug for at trække sig lidt fra os andre når han kommer hjem og det gør han bedst ved at gå op i vores soveværelse og bare sidde og stene foran tv i en halv times tid (de dage han ikke har legekammerat med hjem) - så er han ligesom klar til at lege, fortælle om dagen osv. Dér hvor vi nok er mest uenige, er din baggrund for at du ikke er tilhænger af Ipad/tv - fordi det ikke lærer dem noget de ikke kunne lære på anden vis og hverken stimulerer eller udvikler deres kreativitet - enig i det punkt...vi kunne lige så godt spille et rigtigt brætspil, men det er slet ikke min pointe. Jeg mener heller ikke at det udvikler mine børn at sidde med hverken Ipad eller tv, men det er helt okay med mig - nogle gange er det okay at lave noget (spille Ipad eller se tv), bare fordi det er sjovt/hyggeligt (ligesom vi spiser kage eller slik engang imellem selvom det ville være sundere med noget andet). Jeg ved godt at du sætter det på spidsen, men mine børn er meget sociale og er sammen med andre børn for Emils vedkommende stort set hver dag, da han elsker at have legekammerater med hjem og vi som forældre prioriterer det meget højt, så jeg frygter bestemt ikke den udvikling du nævner - det ville jeg aldrig acceptere. Beklager at jeg bliver ved, men synes det er en spændende debat:-) helt enig med mangel på respekt - pyha hvor kan man også være uenige om opdragelse på det punkt, men der har jeg det ligesom dig og kan med stolthed sige, at der har vi gjort det temmelig godt med Emil på 6 år - er spændt på om Carla falder lige så heldigt ud....hun er en lille oprører, der har arvet sin mors temperament;-)

      Slet
  9. Tak for det indlæg!!! Jeg kunne ikke være mere enig!! Tak fordi du sagde det højt! Og hvor er Bertram sej. Jeg håber du vil dele flere af din meninger med os. Jeg vil gerne læse dem!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar, Stine!

      Jamen når du sådan ligefrem opfordrer, så kan det da godt være jeg skal til at ytre mine børneopdragelsesholdninger lidt oftere herpå bloggen :-)

      Slet
  10. Tak for dit rigtig gode og ærlige indlæg!
    Jeg har ikke selv børn, men jeg interesserer mig rigtig meget for børneopdragelse. Jeg deler netop din holdning ang, brugen af ipad og ikke mindst tv. Men jeg vil passe på med ikke at kommentere det yderligere, da jeg som sagt ikke har børn. Andet end at jeg er helt enig i det du skriver :-)
    Tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er meget imponerende og fint at så mange af mine læsere har holdninger til børneopdragelse selvom de ingen børn har. Det havde jeg vist slet ikke da jeg ikke havde børn og på den måde kan man jo godt sige at vores ældste Rasmus blev prøvekluden på godt og ondt. Det havde været noget nemmere om vi havde haft de klare holdninger vi har nu allerede dengang, så man ikke på den skulle famle sig frem :-)

      Slet
  11. Her får Gryntegrisen (11 mdr) lov til at lege med telefonen måske 10-15 minutter om dagen. Men det er altså ikke hverken som hjernedød underholdning eller som erstatning for alt det andet leg. Vi spiller MooBaa (de fineste dyretegninger med rigtige dyrelyde) og snakker om dyrene og gentager lydene - vi læser også masser af bøger med dyr, men appen kan lidt noget andet. Og så ser vi film på YouTube med dyr og biler og musik. Det er hverken passivt eller asocialt. Vi er altid sammen om det og vi snakker og danser.

    Der behøver ikke være lighedstegn mellem telelefon/tablet og at man ikke må kede sig. Jeg er fuldstændig enig i at børn har godt af at kede sig og selv finde på. Jeg ser telefonen som et supplement til hendes andet legetøj og de andre ting vi laver. Og jeg ser den også som et redskab hun sandsynligvis får brug for og som det ikke skader hun er bekendt med (omvendt ville det heller ikke skade hvis hun hun ikke var bekendt med den, men det ville virke kunstigt med den måde vi har valgt at leve med digitale medier)

    SvarSlet
    Svar
    1. Både når det gælder TV og iPad så er jeg ikke i tvivl om at rigtig mange forældre er meget kritiske med hvad deres børn må og ikke må se. Det er jeg også selv og nu nævner jeg jo også selv Shane Brox som er mega inspirationskilde herhjemme og han "kommer" jo fra fjernsynet. Så der er da bestemt ting børn kan lære fra både tv og ipad. Jeg holder i det hele taget rigtig meget af dansk børnefjernsyn og synes der bliver produceret nogle virkelig gode udsendelser så som Lille Nørd, Martin og Ketil, Hr. Skæg og ja Shanes Verden.

      Det jeg mener i forhold til ipad og kedsomhed er at ofte hvis man i en travl hverdag ikke har tid til at underholde sit barn (hvilket også sker for os hjemmegående), så stikker man det en iPad istedet for at lade det kede sig og finde på noget at lave med fantasi og kreativitet. Dér synes jeg iPad'en (eller hvad det nu kan være af medie) går ind og bremser et barn i sin udvikling. uden tvivl.
      Ikke på den måde som du bruger den hvor det foregår i interaktion med mor :-)

      Som jeg har skrevet i en kommentar længere oppe, så kan jeg slet ikke se hvordan det på nogen måde skulle blive muligt at nutidens børn ikke blev bekendte med computere og alle mulige andre former for medier. Ork, det skal nok komme også selvom de ikke sidder med det dagligt hjemme i deres tidlige barneår ;-)

      Tak for din kommentar.

      Slet
  12. Jeg er så enig, men det ved du nok allerede, så jeg skriver ikke en meterlang kommentar;o)
    Hav en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ved jeg :-)
      Også god dag til dig!

      Slet
  13. Fedt indlæg! Jeg er meget enig. Elektroniske medier kan være lærerige og nyttige, og set i forhold til at samfundet bevæger sig mere og mere i den retning, tror jeg det er vigtigt, at man lærer sine værn at begå sig i den verden. men der er helt sikkert mange sunde og vigtige værdier som man ikke kan lære i den elektroniske verden, men som skal læres i det virkelige liv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. De elektroniske medier må nemlig ikke gå hen og blive en erstatning for rigtige håndgribelige ting :-)

      Slet
  14. Jeg tror jeg vil laminere dit indlæg og hænge det op derhjemme!
    Mine forældre har altid haft præcis samme overbevisning og jeg elskede selv at finde på ting at lave, men jeg kan godt mærke tilbøjeligheden til selv at underholde min egen. Vi har fravalgt iPad'en og prøver at minimere TV-kiggeriet, men det er godt med en opsang til at gøre det endnu bedre. Og hvor sejt at han lige lærte sig selv at spille klaver! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor dejligt at kunne inspirere på den måde. Tak for din kommentar :-)

      Slet
  15. Jeg kunne skrive i timevis om emnet! Og alligevel ikke fordi jeg mener, at jeg opdrager børn bedst i hele verden, sådan som jeg mener, at alle mennesker i verden burde opføre sig. So no point in discussion! :-)
    Når jeg alligevel kommenterer er det fordi jeg kender begge sider af det du siger der. Vi har et vennepar, der er så materialistiske, så vi nogle gange ikke orker at være sammen med dem (sikke venner, hvad?), og vi trækker kraftigt i den anden retning, og måske også for meget nogle gange... Men at gå helt i den anden grøft og sætte begrænsninger på tv osv. det tror jeg absolut ikke på giver velafbalancerede børn. Hvis der er gået en halv time foran skærmen behøver jeg bare at sætte noget klassisk eller opera på og sige: prøv lige at høre her, tænk at der sidder 70+ mennesker og spiller på det samme stykke musik; kan du mon høre en violin? Jeg behøver ikke at sige; sluk og find noget andet at lave.
    Vi er lige ved at være ovre en helt forfærdelig uge med viral meningit og med dét feber på op til 40 og opkastninger. Den har stået på tv uafbrudt i en hel uge! Jeg er totalt flov over at sige det højt, men alligevel.... det har hjulpet lillepigen rigtigt godt igennem og der går formentligt mange år inden det sker igen, hvis overhovedet. Så kan jeg måske alligevel godt leve med det.
    Den største vi har på 15 er ovenikøbet blevet glad for programmering og al boglig (og jeg mener AL) undervisning foregår på PC. Lykkeligvis (for os forældre) har vi sendt vores børn på en skole, der fokuserer på musik. De kan lige så vel bruge øvetiden meditationelt som de ville have kunnet bruge TV'et, så fint for det. Selv om nye rytmer på trommer indrømmet godt kan være enerverende, når man er sammen med dem alle de timer de ikke er i skole (for så heldig er jeg nemlig!!!!).
    Men dét i dit indlæg der for mig ud af røret er, at du på visse punkter lyder som min "onde" stedmor ;-) Jeg er på ingen måde enig i, at man skal holde iPad'en så meget som muligt fra sine børn (eller jo måske de 1-årige). Hvis jeg vælger, at de må bruge den, og det er mest i bilen, så er det sørme også op til mig, at sørge for at dét de bruger den til er fornuftigt. Det er jo helt umuligt at holde al elektronik fra sine børn, hvis man gerne vil have at de klarer i den verden vi alle er ved at udvikle. Fint at mine kan spille bas, trommer og klaver, men jeg vil også have at de skal kunne alt det andet. Altså igen, ingen eller moderate begrænsninger. Det er dét der kommer kloge unge ud af! At se det bedste i de muligheder man har, og ikke at komme uden om begrænsninger på en lusket måde.
    Verden får aldrig en ny Mozart eller Nobel på den gammeldags måde. Til gengæld er jeg glad for ham der har opfundet magnetskanninger, Raymond Vahan Damadian. Og mange andre for den sags skyld. Jeg ser ingen grund til at leve i uvidenhed, når der er emner der kan elektronificeres.
    Mine børn må få en Facebook-konto (hvis de ville), men det har forældrene ikke, så det gider de heller ikke. Mine børn må se Disney Channel (hvis de vil), men de vælger Nature, som deres forældre. De må bruge iPad (hvis de vil), men de vælger at køre på mountainbike med forældrene gennem skoven til stranden og finde fine sten i stedet.
    Jeg tror bare ikke på begrænsninger! Til gængæld bruger vi hverdagen til at lære alle de ting man bliver så dejligt klog af.
    Men nu bruger vi også meget tid på skoven, brætspil, madlavning og kreative ting, så eh.... kedsomheden kan bare komme an, det ER nemlig sundt!

    Fortæl mig endelig, at jeg ikke har grund til at synes, du er dobbeltmoralsk, når du bruger iPad til at høre musik på, men dine børn ikke må! ;-)

    Over and out!
    /Lisbeth

    P.S. Han hedder Shane Brox :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne du da virkelig skrive i timevis om - hihi :-)

      For lige at få noget på det rene, så er iPad ikke forbudt herhjemme. Alt vores musik ligger på enten iPhone eller iPad så det er de medier vi alle i husstanden bruger når der skal høres musik. Vi bruger den også når mine drenge gerne vil følge med i hvad der står i de forskellige fodboldkampe der bliver spillet lørdag. Eller hvis vi skal lave en perleplade af Fedtmule men ikke lige kan huske om hans bukser er blå eller grønne. Så bruger vi da raskvæk iPad'en som opslagsværk.

      Når det så er sagt så holder påstanden om at man er dobbeltmoralsk fordi man selv må noget som man ikke tillader sine børn jo ikke helt.
      Er man så også dobbeltmoralsk hvis man selv må se gyserfilm i TV (når ungerne er lagt i seng selvfølgelig) men at ens børn ikke må eller drikke rødvin og ens børn ikke må smage? Der er jo ganske enkelt ting som vi voksne bedre kan klare/tåle end børn kan, så jeg har da intet problem med at sætte regler for mine børn som ikke gælder for mig.

      Dog har vi også skærmregler for voksne for selvfølgelig dur det ikke hvis jeg sidder med min telefon eller iPad i hånden imens jeg prøver at lære mine unger at man skal begrænse sit forbrug af medier. Jeg tror på det gode forbillede og at det helt sikkert er den måde børn lærer bedst på.
      Ligesom I jo netop er de gode forbilleder for jeres børn ved at vælge skoven frem for TV'et osv.

      Jeg er dog tilhænger af faste regler og her er jeg måske blevet lidt tysk i det, men frihed under eget ansvar ville aldrig fungere med mine børn eller med os som forældre. Hvis mine børn ikke fik at vide at det er den film og så ikke mere, så er jeg bange for de aldrig ville rejse sig fra sofaen, så herhjemme er vi stor tilhænger af regler og faste rammer, men sådan er vi jo så forskellige :-)

      Tak for din heads up om Shanes navn. Pinligt pinligt at jeg ikke gang havde fået det rigtigt! Nu er det rettet :-)

      Slet
    2. Åh, vær ikke i tvivl! Vi er så enige om så mange punkter i forbindelse med børneopdragelse, at du bare må tage mit ord for det :-) Jeg går MEGET op i opdragelse af mine børn. Mine børn lever bedst med regler og faste rammer, og ved du hvad: det gør jeg også. Vi er ikke så forskellige :-)

      P.S. Min mand kunne da også godt have gjort mig opmærksom på navnet før jeg udtalte det forkert for gang nr. 53....

      Slet
  16. Tak for godt indlæg. Herhjemme ser mine børn MAKS fjernsyn eller spiller fjernsyn MAKS 4 timer om ugen - der er ikke decideret forbud, men det er sjældent der er behov eller tid i forhold til det de også gerne vil som at tegne og male, lege, synge, spille instrumenter, bygge huler osv. Når det er sagt synes jeg selv bedre om Ipads end om fjernsyn, da jeg mener de er mere aktive og kreative i omgangen med Ipaden ....

    Ulla: Hvor gammel var Rasmus da han begyndte at spille klaver og hvor meget øver han om dagen cirka? Spiller han med begge hænder? Og hvad spiller han?

    kh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville også meget gerne ned på 4 timer om ugen eller mindre, men det bliver til 1-1,5 time om dagen herhjemme. Dog ikke hver dag, da der jo som du også nævner mange dage simpelthen ikke er tid til fjernsynskiggeri med sport, vennebesøg osv. :-)

      Rasmus og Bertram har en helt fantastisk musiklærer. Hun tager børnene ind fra de er allerede 3 år. Rasmus startede dog som 5 årig og Bertram som 4 årig. Det er eneundervisning og de første år er det blot undervisning i almen musik, rytmik og sang. Hun fortæller historier som hun så sammen med barnet lægger lyde til med instrumenter. F.eks. klokkespil når solen står op, den store træ xylofon når trolden kommer osv. og så synger de sange.
      Når hun synes de er ved at være modne til det og selv søger interessen for det, så bevæger hun langsomt undervisningen mere og mere over mod klaveret. I en tid vil det så være klaverundervisning kombineret med historiefortællingen og de andre instrumenter, og på et tidspunkt går de så helt over til klaveret og går rigtigt igang med noder osv.
      I Rasmus' tilfælde var han vist omkring 6 et halvt år at de begyndte med klaveret og et år senere var det udelukkende klaveret. Han får nu eneundervisning hos hende 1 time om ugen og så får han lektier med hjem i form af en melodi han skal øve på. Han øver ca. 15-20 minutter dagligt. Han gør det som regel helt af sig selv og sætter sig hen til klaveret både morgen, middag og aften og nupper måske lige 5-10 minutter. Det er ikke ret ofte vi er nødt til at minde ham på det. Han spiller med begge hænder ja :-)
      Han spiller de melodier som de synger sange til i Steiner Skolen. Musiklæreren er også fra Steiner Skolen, så nok derfor men det er ret enkle melodier. Lidt mere avanceret en "Æblemand" men vi er altså ikke ude i noget svært klassisk endnu :-)

      Slet
    2. Det lyder helt fantastisk! Ville ønske der var mulighed for sådan en musiklærer her i vores by :-0 Vi betaler KASSEN for 20 minutters undervisning om ugen (som i 5000 årligt per barn, hvilket betyder at bilen er sparet væk, fordi vi snart har tre børn) men jeg synes det er SÅ vigtigt at de mestrer et instrument. Min ældste startede som 4 1/2 årig og er nu lige blevet 6 og vi øver som Rasmus - cirkus 15-20 minutter om dagen på suzukimåden.
      Jeg tror også sagtens jeg ville tillade mere TV hvis jeg var lige så meget sammen med mine børn som dig, men her er de først hjemme ved en halv tre-tiden og det gør tiden meget sparsom for mig :-0

      Slet
  17. I bund og grund har du jo ret - det tror jeg egentlig ikke man kan diskutere og ud fra det er jeg enig, men jeg tror du glemmer, at du har nogle helt andre ressourcer til rådighed i din hverdag end rigtig mange travle børnefamilier - eller måske simpelhen ikke ved hvordan hverdagen er for andre?
    Jeg har også selv truffet nogle valg (blevet selvstændig/hjemmearbejdende) for at give mig mere tid med og overskud til mine børn, netop fordi jeg var træt af den alt for travle hverdag. Det betyder, så at vi må undvære en masse andre ting, for vi har en helt enormt stram økonomi.
    Jeg forstår bare godt, at det kan bringe ro i et hjem at poder underholder sig med en ipad når de kommer hjem efter 8 timer i institution og mor og far fluks skal igang med madlavning og diverse, jeg ved godt, at det ikke er det 'sundeste', men det er nu engang sådan hverdagen er for mange.
    P.S. vi har ikke selv nogen iPad (eller penge til at købe én).

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt klar over hvordan de flestes hverdage ser ud, men jeg mener i ramme alvor ikke at en travl hverdag behøver at være lig med flere medier. Næsten tværtimod vil jeg sige. Hvorfor så ikke virkelig være sammen når man er endelig er sammen?
      Min mor var sygeplejerske og enlig mor med min autistiske storebror og mig indtil jeg var 10 år, og jeg har mindst gået ligeså meget i institution som det gennemsnitlige danske barn idag. Når vi blev hentet i institution så skulle der jo også handles og laves mad, men i stedet for at vi var "aktiverede" imens min mor tog sig af det, så var vi ganske enkelt med indover. Jeg var med i vaskekælderen hvis min mor skulle vaske og tullede rundt dernede eller hjalp med at tage vasketøj ud og ind af diverse maskiner og så syntes jeg det var vildt fascinerende at stå og kigge ned i den store industricentrifuge. Når min mor lavede mad så hjalp jeg med at skære eller sad måske blot på køkkenbordet eller stod på en skammel og iagtog. Eller sad ved spisebordet og tegnede. Jeg husker det som dejligt trygt og hyggeligt at rende rundt og hjælpe min mor. Og hvis ikke jeg hjalp min mor eller var med på sidelinien ja så fandt jeg vel bare på et eller andet at lave med pap og tape :-)
      Det kunne fint lade sig gøre uden iPad og jeg tror ofte at børn bliver sat lidt ud af det fællesskab en familie egentlig er. Børn elsker at hjælpe til og være med til diverse daglige gøremål. Det giver selvværd at have en funktion i en familie, så i stedet for at "aktivere" barnet når der skal ordnes opgaver i huset, så mener jeg de skal være med i stedet for.

      Tak for din kommentar :-)

      Slet
  18. Tak for (næsten) altid inspirerende blogindlæg. Det er dejligt at læse med herinde. Men. Det her indlæg grænser til det mest sort/hvide og ikke-nutidige, jeg længe har læst. Men det ville da også være kedeligt, hvis alle var enige om alting;) Go' weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ville da absolut være kedeligt hvis vi alle var enige. Så ville der jo aldrig komme gode debatter igang :-)

      Nogen gange skal tingende sættes på spidsen for at have gennenslagskraft men i dette tilfælde er jeg næsten helt sort/hvid og helt sikkert meget gammeldags eller traditionel - det indrømmer jeg blankt :-)

      Slet
  19. Tak for et super godt indlæg, det giver stof til eftertanke. Jeg er helt enig, børn må godt kede sig og det er sundt!

    SvarSlet
  20. Jeg er enig med dig i din pointe om at børn skal have lov at kede sig og bruge deres fantasi. Men jeg mener ikke ipads og andet teknologi er direkte hæmmende for at de kan fordybe sig i en kreativ fantasi verden. Min søn Viktor kobler af med puslespil på ipaden når han kommer hjem fra dagpleje. Han fordyber sig en stund i sin helt egen verden (dagen har ofte haft fuld fart over sig med at lege ude, digte parallel lege med de andre børn osv. ) Han vælger lige så ofte at sidde og lave træpuslespil på sit gulv nede på værelset. Men jeg synes det er smart at man via iPad med et klik kan købe svære spil og styrke børns læring. Han laver puslespil som normalt er for børn på 5 år, han er kun 2,4 år. Vi har på ingen måde presset ham til den læring, men greb lige det rette tidspunkt da han fik øje for at lave puslespil. Ingen tvivl om han det kommer ham til gode i dag, og han er foran nogle børn i forhold til at se sammenhænge osv. Jeg tænker kombinationen af teknologi og fri leg er super for børn. Det nytter i hvert fald ikke noget vi bliver forskrækkede for at bruge den teknologi der i dag kendetegner vores samfund. Vores børn er super forbrugere af det ja, men de kommer også bare til at kunne nogle ting som vi andre slet ikke er i nærheden af at kunne. Alt med måde:) Tak for en skøn blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, vi er jo uenige og det er også helt ok :-)
      Jeg mener ikke et barn kan koble bedre af med en iPad end uden. Med en iPad får barnet stadig en masse billeder og stimulanser ind som det ikke gør hvis det fordyber sig i ting der kommer indefra og ud.
      Jeg er slet ikke teknologiforskrækket. Jeg har bare en holdning til hvornår og hvor det hører hjemme :-)

      Slet
  21. fantastisk dejligt indlæg. det fik mig til at se lidt ind i mig selv og tænke lidt over hvordan det kører her hjemme og om jeg er tilfreds... Her bare de lidt af hvert, men for at være ærlig, så glemmer vi det lidt... Det er sådan lige pludselig nå ja de har jo også den nintendo. Og lige nintendo og tablet er der tid på. Min store datter bliver så urolig hvis hun får lov til at sidde der for længe, som hun så fint beskrev sidst hun fik dobbelt tid (normalt 30 min men her 1 time) så kunne hun ikk styre sin krop bagefter, hun nærmest kravlede på væggen. Men gudskelov ser jeg os ikk som den familie hvor ungerne spiller mest eller sidder foran tvet hele tiden. Men desværre er det ikk bare de unge den er gal med... Bare se os voksne som jo er dem de spejler sig i fra de er små... Konstant er telefonen ved hånden, man smser og ringer konstant. Kig omkring dig når man er ude og handle eller spise, hvor mange voksne der ikk sidder med deres mobil under en hyggelig middag. Eller de hjem hvor computeren konstant står og kører, så er der ikk noget at sige til at børnene også vil...

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis!! Jeg mener simpelthen man er nødt til at tøjle lidt på alt den teknologi, for ellers er jeg bange for hvor vi ender henne i forhold til det at være sociale følende mennesker.
      Jeg hader vitterligt når folk ikke har god telefon-pli! For nyligt læste jeg om nogle der havde indført hjemme hos dem, at når de havde venner på besøg til middag, så blev alle bedt om at lægge deres iphones i garderoben. Det kunne jeg godt lide :-)

      Helt ligesom dig så oplever jeg at mine børn bliver rastløse og urolige - ja, faktisk aggressive - af for meget computer. Når vi kører hjem på ferie til DK og altså sidder i bil i mange timer, så får vore børn lov til at spille Nintendo eller iPad og hold nu kæft nogle utilfredse og meget lidt zen-agtige børn vi får af det. Det kan selvfølgelig også være fordi de ikke får bevæget sig en hel dag - haha, men nej, helt ærligt så er det jo også bevist at børns hjerner slet ikke kan kapere alle de impulser den får fra sådan nogle hurtige computerspil som Nintendospil jo ofte er. Det samme gælder jo i øvrigt tegnefilm hvor billederne skifter alt for hurtigt og der bare er gang i den hele tiden. Det jeg kalder tjubang tegnefilm :-)

      Men ja, vi er som forældre nødt til at gå forest og være det gode forbillede. Det nytter simpelthen ikke at vi sidder begravet med hovedet i en iPhone hele tiden, hvis vi vil lære vores børn hvordan man omgåes alle de medier der er til rådighed.

      Tak for din gode kommentar!

      Slet
    2. min den yngste reager ikk på at sidde med hendes tablet hun er 3½ men den store kan slet ikk styre sig bag efter, piller ved alt, armene flyver rundt på hende, benene hopper og springer hele tiden, hun bliver virkelig motorisk urolig. og skæmmende når hun selv kommer og siger at hun ikk kan holde sin krop ud når hun ikk kan styre den.

      Vores får ikk lov til at spille når vi kører, heller ikk når vi tager vores ture til Sverige, så snakker vi og synger, kigger på skyer mm. Køre bil og spille er lig med køresyge her hjemme.

      Slet
    3. Det er også hundrede gange bedre at snakke og kigge på skyer. Absolut! Vores ældste reagerer også mere voldsomt end vores mellemste, så der er jo helt sikkert forskel på hvor følsomme børn er overfor den slags :-)

      Slet
  22. Jeg tænker alt med måde, kan ikke se at en halv time med en ipad skulle ødelægge et barns kreativitet osv. Jeg tror måske du glemmer at de fleste familier hverken økonomisk eller tidsmæssigt er stillet som i er, tid gør meget for overskuddet om eftermiddagen og så kan det måske være fint nok at hygge med et ipadspil mens mor og far laver mad. Hos os bliver der både lavet legetøj af klippeklistersager men der bliver også set tv. Vi har et meget harmonisk barn synes jeg selv, og hun er god til at finde på selv om hun også bruger elektroniske ting i hverdagen. Og ja så har vi faktisk hverken ipad eller klaver for den sags skyld - det er der ikke penge til ;-)
    Men fedt at du tager det op til debat, for der findes mange måder at se tingene på, og det er spændende at læse folks kommentarer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har givet et svar lidt længere oppe på nogenlunde samme kommentar, så jeg copy paster lige :-)

      Jeg er helt klar over hvordan de flestes hverdage ser ud, men jeg mener i ramme alvor ikke at en travl hverdag eller stram økonomi behøver at være lig med flere medier. Næsten tværtimod vil jeg sige. Hvorfor så ikke virkelig være sammen når man er endelig er sammen?
      Min mor var sygeplejerske og enlig mor med min autistiske storebror og mig indtil jeg var 10 år, og jeg har mindst gået ligeså meget i institution som det gennemsnitlige danske barn idag. Når vi blev hentet i institution så skulle der jo også handles og laves mad, men i stedet for at vi var "aktiverede" imens min mor tog sig af det, så var vi ganske enkelt med indover. Jeg var med i vaskekælderen hvis min mor skulle vaske og tullede rundt dernede eller hjalp med at tage vasketøj ud og ind af diverse maskiner og så syntes jeg det var vildt fascinerende at stå og kigge ned i den store industricentrifuge. Når min mor lavede mad så hjalp jeg med at skære eller sad måske blot på køkkenbordet eller stod på en skammel og iagtog. Eller sad ved spisebordet og tegnede. Jeg husker det som dejligt trygt og hyggeligt at rende rundt og hjælpe min mor. Og hvis ikke jeg hjalp min mor eller var med på sidelinien ja så fandt jeg vel bare på et eller andet at lave med pap og tape :-)
      Det kunne fint lade sig gøre uden iPad og jeg tror ofte at børn bliver sat lidt ud af det fællesskab en familie egentlig er. Børn elsker at hjælpe til og være med til diverse daglige gøremål. Det giver selvværd at have en funktion i en familie, så i stedet for at "aktivere" barnet når der skal ordnes opgaver i huset, så mener jeg de skal være med i stedet for.

      Tak for din gode kommentar :-)

      Slet
    2. Det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med min kommentar, for vi går nemlig meget ind for at inddrage vores 3 årige datter i de daglige gøremål. Det var mere en generel betragtning om at nogle dage kan forældre måske have behov for to sek ro efter job og inden de igen er klar til gøremål og børn osv. Ved at du er hjemmegående har du jo allerede den ro, men to fuldtidsarbejdende forældre har jo nogle andre vilkår. Og selv om andre nogle dage bruger ipaden som lidt underholdning så har de da sikkert børnene med til at ordne vasketøj og lave mad en masse andre dage :-)

      Slet
  23. Hvor har du ret! Jeg var til barnedåb for lidt tid siden. Der var ca. 8 børn tilstede i ml. 4 og 10 år. De sad musestille på en lang række med hver deres IPad hele eftermiddagen. Og jeg kom til at mindes 10.000 "kedelige" fester i 70'erne, hvor vores forældre hyggede igennem og lod os kede os så meget, at vi endte med at lege sammen på tværs af alder og køn. De ældre arrangerede fodboldkampe eller lærte de små at spille Stratego o.s.v. Det endte ALTID med at blive en kanon dag, man ikke ville hjem fra. De unger jeg mødte til barnedåben vekslede ikke et ord, bevægede sig et minimum og sad bare i hver deres lille verden. Trist! Ja, jeg er også gammeldags, men hold k...., hvor jeg mindes alle disse lange anarkistiske 70'erne dage, uden det store opsyn og et hav af andre unger man var "tvunget" til at få tiden til at gå med, med en enorm glæde.
    Tror nutidens forældre er rædselsslagne for at deres børn kommer bagud af dansen teknologisk og derfor stopfodrer dem med Ipads o.s.v. Jeg synes de burde tænke på, at de folk der virkelig er noget ved musikken hos Apple o.s.v. i Silicon Valley, - deres børn går på f.eks. Steiner Skoler uden computere o.s.v. I håbet om at de bliver kreative og selvstændige.
    Du har fat i den lange ende, Ulla! God vind til dig og dine "stakkels" børn ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh gru - totalt skrækscenarie! Jamen, det er jo sørgeligt og virkelig skræmmende faktisk. Jeg husker ligesom dig de fester (eller ferier) hvor man fandt nye legekammerater og havde den fedeste tid :-)

      Åh ja, de gode gamle dage :-)
      Dengang rendte man jo bare ud på gaden og fandt nogen at lege med, hvis man kedede sig. Hver aften i (den laaange) sommerferie blev der spillet rundbold med kvarterets børn og det var da mega fedt!

      Jeg kan ikke rigtigt se hvordan man kan komme bagud med teknologi men jeg kan dælme hurtigt få øje på hvor man kan komme bagud med sociale færdigheder.

      Tak for di dejlige kommentar, der fik mig til at mindes min barndom :-)

      Slet
    2. Ahrmen 70´er/80´er festerne var da bare de bedste! I dag oplever jeg tit at forældre ikke tager deres børn med til deres egne fester fordi de hæmmer forældrenes party-glæde!!! Jeg er i chok :( Jeg mangler i den grad kusiner/fætre til mine 3 poder, for er vi samlet med familien er de de eneste børn så de er naturligvis omkring os. Derfor er vi meget sammen med vennepar som har samme vilkår og vi er blevet enige om at vores børn må være hinandens familie. Tak for dejlige indlæg Ulla :)

      Slet
  24. Du har helt ret i, at der er mange ting, man kan lære på en iPad, som man også kan lære ved bare at lægge et gammeldags puslespil eller lignende, men hvorfor skulle det nu være bedre? Et puslespil er et puslespil, og om det bliver lagt på en plade eller på en ipad er vel underordnet, hvis vi skal snakke læring og stimulering af logiske kompetencer? Der er noget med at have en brik i hænderne og mærke den, det er jeg med på, men hvis vi snakker om det at lære at lægge et puslespil. Her har vi ipads (ja, med flertals-s;)), men de bliver brugt på en sund måde - ligesom vi også lægger masser af almindelige puslespil, togbaner osv. "Det er da ikke noget at være stolt af" - og hvorfor så ikke det? At ungen har lært at lægge puslespil på en ipad og lært at betjene den er vel også noget- jeg synes ikke man på dne måde kan differentiere i værdien af læring - iPaden er meget mere en en passiv underholder, og den kan enormt mange ting, som ja, gamle spil også kan, men som den OGSÅ kan, og jeg synes ikke, at det gør den dårligere, at den er nyere. Jeg bryder mig ikke om dogmer og regler og fordømmelse; så længe den bruges konstruktivt og i aktiv leg, så er den mindst lige så god som et brætspil og de kan forskellige ting. Mine drenge spiller sammen på den, så den er også en social platform - ja, de kunne også have spillet et spil sammen på traditionel vis, og det gør de også, men engang imellem spiller de også på iPad, og hvad skulle der nu være galt i det?.. Det er en typisk tendens, at hver gang der kommer noget nyt, så er det skidt, for det var bedre i gamle dage; Da filmen kom, blev den udskældt, for teateret var det fine, så kom tv'et og blev slagtet for ikke at rumme filmmediets dybde og kunstneriske udtryk - men så kom internettet heldigvis og tog trykket fra tv-mediet. Jeg gør mig selv utrolig mange overvejelser omkring mine børns opdragelse, jeg beskæftiger mig meget med læring og IT og jeg er altså mest til alt med måde, og jeg synes det er for nemt at blive så bange for iPads osv. og se det som roden til alt ondt, når den også tilbyder mange gode ting. Ligesom traditionelle brætspil også gør :) Vi bruger ikke iPaden som noget der skal holde ungerne beskæftiget, men som et aktivt tilvalg i leg og læring. Nintendo og lign. skal jeg ikke gør mig klog på - det har de ikke, men iPaden er så mangfoldig, så den synes jeg ikke bare kan skydes ned. Og keder de sig - ja det gør de også engang imellem, og er helt enig i, at det er sundt, men jeg synes ikke at iPaden nødvendigvis er den diamentrale modsætning og roden til alt ondt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har provokeret dig med dette indlæg, kan jeg godt mærke, og det bliver meget sat på spidsen af dig. Hvor er det f.eks. jeg siger at iPad er roden til alt ondt? Alt jeg siger er at jeg ikke synes den behøver at være en del af børns hverdag og at den for mig intet har at byde på som mine børn ikke kan få på anden og bedre vis. Og at den - sammen med alle mulige andre medier - meget ofte (måske ikke hjemme hos dig) bliver brugt som aktivitet for børn på tidspunkter hvor børnene måske ellers ville have haft et stillestående øjeblik, hvor deres indefrakommende kreativitet kunne komme ud.
      Du har helt ret til at ytre din mening i mit kommentarfelt ligesom jeg har ret til at ytre min på min blog.
      Jeg er slet ikke enig i at en iPad er ligeså god som et almindelig brætspil bare fordi de kan de samme ting sådan helt overordnet. I min verden er der meget langt fra hvad de to ting kan rent sansemæssigt og udviklende. Sådan helt lavpraktisk så kræver det f.eks. kun et minimum af finmotorik for at få brikkerne til at passe sammen på en iPad, hvor brikken "springer" på plads hvis blot man slipper den det tilnærmelsesvis rette sted. Der skal en del mere føling og finmotorisk øvelse til for at få rigtige puslespilsbrikker til at passe sammen. En finmotorik jeg mener ikke kun hænger sammen med kroppen med også med hvordan hjernen udvikler sig. Derfor bliver jeg ikke imponeret når et 1-2 årigt barn kan lægge puslespil på en iPad.

      Jeg er på ingen måder teknologiforskrækket, selvom det er det du udleder udfra dette indlæg. Jeg bruger det skam rigtig meget selv, bl.a. lige nu, men jeg har en holdning til hvor og hvornår det hører sig til.
      Jeg er helt overbevist om at mine børn ikke bliver teknologiske analfabeter fordi de ikke bruger computere, iPads og iPhones i deres hverdag. Det tager ganske kort tid at lære den slags, så det skal de tids nok lære. Jeg synes der er mange andre færdigheder der er vigtigere for mig at lære mine børn og hjælpe dem til at udvikle imens de er små.

      Som du kan læse i kommentaren ovenfor, så sender mange folk der har brugt deres voksenliv udelukkende på teknologi og it udvikling deres børn i skoler uden computere. Jo nok ikke fordi de er teknologiforskrækkede men fordi de gerne vil have deres børn til at udvikle deres kreativitet til fulde. Så kan teknologien komme til senere hen.
      Du kan læse en spændende artikel om emnet i denne to år gamle artikel fra New York Times:

      http://www.nytimes.com/2011/10/23/technology/at-waldorf-school-in-silicon-valley-technology-can-wait.html?_r=0

      Vi er uenige og det er jo også helt ok.

      Slet
    2. Der hvor jeg bliver provokeret er når du siger "Som om det var noget at være stolt af! Det er i min verden decideret sørgeligt.". Jeg synes heller ikke at man behøver at falde bagover af begejstring, jeg synes blot ikke at man kan sige at det, der der er lært er uden værdi, fordi det kunne være gjort bedre et andet sted. Jeg synes at prøve at sammenligne en iPad med et brætspil eller andet er umuligt, og ikke noget der skal gøres - det er ikke det samme og det skal ikke være det samme; De kan to forskellige ting, og jeg synes ikke at den ene slags er bedre eller finere end den anden; det er forskelligt. Jeg udleder ikke, at du er teknologiforskrækket - at du har en blog er jo et godt eksempel på at dette ikke er tilfældet, men jeg udleder, at du måske danner dig en mening om noget, som kommer til at fremstå lidt ensporet. At nogle, der beskæftiger sig med teknologi til hverdag sender deres børn i Steiner-skole, kan jeg ikke rigtig se har noget med sagen at gøre - det er igen at sætte tingene lidt på spidsen, at dem der bruger det virkelig meget til hverdag vælger det stikmodsatte til deres børn; Sådan er hverdagen jo bare ikke for den gennemsnittelige familie; der er mor eller far jo ikke nødvendigvis nogle der arbejder med teknologi og derfor har brug for en stærk modvægt i den anden side. Jeg sætter det også på spidsen når jeg siger "roden til at ondt", men det er fordi jeg synes, jeg læser en fordømmelse og det synes jeg ikke, at de digitale medier har fortjent, så længe de bliver brugt med omtanke; og sådan er det vel egentlig med alt? Det er vel meget få ting, der har godt af at blive dyrket i ekstremer. Jeg er ikke enig i at det tager ganske kort tid at lære teknologien at kende - jo måske den lavpraktiske del, nemlig at anvende, men at lære børn at navigere digitalt mener jeg er en vigtig del af opdragelsen for forældre i dag.

      Slet
    3. Og selvfølgelig har du lov til at ytre din holdning, det er jo din blog, som jeg følger med fornøjelse, men derfor kan man jo godt være uenige som du siger :)

      Slet
    4. Helt sikkert og jeg ER meget firkantet på dette område - det indrømmer jeg blankt :-)

      Slet
  25. Jeg er direkte uenig omkring brug af teknologi og kreativitet.
    Om man kan lide det eller ej, er teknologi så stor en del af den verden vi lever i. Hele min arbejdsproces, indenfor et kreativt erhverv, er elektronisk og det samme gælder min mands. Det er ikke en udvikling der kommer til at ændre sig i fremtiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvfølgelig er der mange mennesker i kreative erhverv der bruger teknologi. Det har jo egentlig intet med sagen at gøre og jeg har da aldrig nogensinde sagt eller ment noget om at computere og teknologi ikke må findes i vores verden. Den findes og den har sin berettigelse.
      Men har den sin berettigelse hos små børn? Hjælper den børn til at udvikle deres kreativitet? Har de kreative mennesker i det kreative erhverv fået deres gode kreativitet ved at sidde med en computer som barn. Jeg tvivler på det.

      Rigtig mange folk der arbejder med teknologi mener ligefrem at teknologi ikke har noget at gøre i deres børns verdener - hvilket du kan læse en spændende artikel om fra New York Times her:

      http://www.nytimes.com/2011/10/23/technology/at-waldorf-school-in-silicon-valley-technology-can-wait.html?_r=0

      Slet
    2. Sikke en interessant artikel. Tak for du deler den :-)

      Slet
  26. Kære Ulla.

    Sikke et forfriskende indlæg - jeg er enig med dig HELE vejen! :-))

    KH L

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt :-)
      Tak for din kommentar!

      Slet
  27. Jeg er fuldstændig enig i, at det er super sundt at kede sig og det kommer der ofte mange gode, kreative ting ud af. Det udfordre hjernen og det er i det hele taget sundt at opleve lidt frustration nogle gange, også som barn - det er oftest i frustration at udvikling sker - også i frustrationen over at kede sig :)
    Herhjemme kører iPad og TV heller ikke på frihjul til fri afbenyttelse, men de får lov til at bruge det lidt hver dag - og jeg skelner ikke mellem iPad eller TV forbrug. Faktisk ser jeg helst, at den tid, som de må bruge på TV/iPad, at de bruger på den iPad, for her er de oftest sammen om at lave spil, se en lille film sammen, øver sig i bogstaver og tal, tegne tegning eller lign. Her lærer de også ting som at vente på tur, taler om det de laver med hinanden og hygger sig enormt meget med det. Tv er mere passivt end iPad´en, oplever jeg.
    Det er slet ikke et enten/eller for mig - og mine børn laver også masser old fashion puslespil, tegninger, skriver rigtige bogstaver og tal, laver perleplader, kreadims, bygger med klodser og alt muligt andet ikke elektronisk, som stimulere andre dele af hjernen og motorikken.

    At få lov til at bruge en iPad en times tid hver dag i stedet for at se fjernsyn en times tid hver dag - er same/same i mine øjne. Og så kan der sagtens være plads til både kedsomhed, leg og magi derudover ;)

    SvarSlet
  28. Jeg er fuldstændig enig i, at det er super sundt at kede sig og det kommer der ofte mange gode, kreative ting ud af. Det udfordre hjernen og det er i det hele taget sundt at opleve lidt frustration nogle gange, også som barn - det er oftest i frustration at udvikling sker - også i frustrationen over at kede sig :)
    Herhjemme kører iPad og TV heller ikke på frihjul til fri afbenyttelse, men de får lov til at bruge det lidt hver dag - og jeg skelner ikke mellem iPad eller TV forbrug. Faktisk ser jeg helst, at den tid, som de må bruge på TV/iPad, at de bruger på den iPad, for her er de oftest sammen om at lave spil, se en lille film sammen, øver sig i bogstaver og tal, tegne tegning eller lign. Her lærer de også ting som at vente på tur, taler om det de laver med hinanden og hygger sig enormt meget med det. Tv er mere passivt end iPad´en, oplever jeg.
    Det er slet ikke et enten/eller for mig - og mine børn laver også masser old fashion puslespil, tegninger, skriver rigtige bogstaver og tal, laver perleplader, kreadims, bygger med klodser og alt muligt andet ikke elektronisk, som stimulere andre dele af hjernen og motorikken.

    At få lov til at bruge en iPad en times tid hver dag i stedet for at se fjernsyn en times tid hver dag - er same/same i mine øjne. Og så kan der sagtens være plads til både kedsomhed, leg og magi derudover ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, det er fuldstændig same-same! Fjernsyn er på ingen måder anderledes eller bedre end iPad. Reglerne og begrænsningen skal være der og det skal ikke bruges til at slå alle stillestående øjeblikke ihjel med. Det var netop min pointe og den fik du heldigvis fint med :-)

      Og selvom jeg da selvfølgelig er kritisk med hvad mine drenge ser af TV så må de store altså også gerne ind imellem se hjernedødt tv eller spille hjernedøde iPad spil blot for underholdningens skyld. De kan jo godt lide Turtles tv og FIFA fodboldspil på iPad'en og det er jo ikke fordi man lærer noget af det, men der skal også være plads til rent og skær sjov underholdning ind imellem :-)

      Slet
  29. Godt at have stærke holdninger til børneopdragelse - det synes jeg er vigtigt, At vi så som forældre vælger noget forskelligt, det er jo netop det der ligger i valget.
    Jeg kan følge dig meget langt hen ad vejen. Jeg er selv vokset op med mantraet ' det er sundt at kede sig' og jo, jeg kedede mig da nogle gange, Jeg kan ikke huske det - men det har jeg da helt sikkert gjort:-)
    Jeg har selv tre drenge, og computer/Ipad problematikken er da helt sikkert tilstedeværende i vores liv. Jeg kan se, at vores forbrug overstiger jeres forbrug en kende:-). Mine børn bruger ipad eller computer stort set hver dag. Jeg medgiver dig, at hvis man spiller skak, så kan man ligeså godt finde det rigtige bræt frem... men det er nu ikke der jeg ser problemet (altså om man spiller det på Ipad eller ej). Der hvor jeg synes børns brug af IT-teknologi bliver et problem, er når det bliver en hovedløs aktivitet man kaster sig over - netop når man ikke ved hvad man ellers skal lave.... så er det for mig rent tidspilde, og på tide man bruger sin fantasi på noget andet.
    Men jeg lader mine børn bruge både Ipad og computer til ting, som jeg faktisk synes er vældig kreative - eks. et spil som Minecraft, hvor du opbygger forskellige verdener, forskellige App´s hvor du optager dig selv og vennerne og laver filmsekvenser med forskellige effekter (lyd og lign). Mine store drenge er bidt af fodbold, og de bruger ofte youtube til at blive inspireret til forskellige tricks og skud - og så går de efterfølgende ud og øver i haven...
    De faste regler vi har omkring brug af ovenstående er: ikke om morgenen og efter spisetid. Hvis vi derudover synes at de sidder der for meget, eller at de vælger det for meget til (af eksempelvis kedsomhed) så bliver de opfordret til at finde på andre aktiviteter - og det gør de så.
    Så for at opsummere, så omfavner vi og forholder os til IT-teknologien på samme måde som jeg ville gøre med al anden aktivitet; hvis det bliver for intenst og for hovedløs en aktivitet, så sættes der en grænse for det, og de opfordres til noget andet. Jeg ville således forholde mig til det på samme måde, hvis mit barn altid sad og lavede perleplader eller altid tegnede, og ikke gad andet eller ikke ville lege med andre. Men det er nok også fordi jeg opfatter meget af teknologien som et sted du også kan være kreativ og blive udviklet af.
    Men skønt med dine holdninger Ulla - man bliver kun et rigere menneske af at se, at vi kan vælge forskelligt og leve forskellige liv. Så skriv endelig mere af det!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror bestemt vi er enige langt hen ad vejen. Det er netop denne meningsløse udfyldning af tomrum jeg ikke bryder mig om med de moderne medier og faktisk også det jeg mener med dette indlæg - selvom det af nogle læsere blev opfattet som om jeg er meget teknologiforskrækket ja nærmest amish :-)
      Hehe, det er jeg slet ikke.

      Min store dreng vil også allerhelst bruge sin skærmtid på at sidde og se fodbold dvd'er og jeg kan da også sagtens tage en lille you tube tid med ham hvor vi sidder og ser gode mål eller sjove målmandsdrop eller sådan noget. Det er jo en stor interesse hos min store dreng og noget han elsker, så det skal der da selvfølgelig være plads til :-)

      Ligesom jeg hver fredag aften sidder og ser Vild med Dans med de to store drenge - udenfor normal skærmtid - uuuuuhhh, vi skejer ud :-)

      Slet
  30. Hold da op et dejligt, og fantastisk indlæg.! Lige hvad jeg havde brug for at høre.. Jeg er kun 22år og har min søn på halv andet år, ( dvs. den yngste i min store familie som har barn.) Jeg har samme holdning til tingene som du ang. kreativitet og opdragelse. Jeg er selv dybt kreativ, hvilket i dag resultere til at jeg har meget lettere ved at løse opgaver end så mange andre har, i dagen danmark. Det samme ønsker jeg os for min søn. Han os være kreativ og udvikle sig på den "naturlige" måde, hvilket man bestemt ikke kan tillade sig at sige idag. Jeg ønsker at han skal være barn så længe som muligt, vi har intet tv her hjemme og vi bruger sjældent it-produkter. når jeg siger til min familie, at jeg vil gøre alt hvad kan for at holde Vincent (min søn) fra computer spil m.m. Griner de af mig og siger at den kamp, kan jeg lige så godt give op, den samme reaktion fik jeg da jeg fortalte dem at min søn var skrevet op til en rudolf steiner børnehave her i herlev. De sagde at jeg nok skulle blive klogere når vincent blev ældre. Hvilket i forvejen gør det svære at komme op i de "voksne rejker" og blive respekteret, som moden.
    Så tusinder tak! for at give mig håbet og glæden ved at jeg bestemt ikke er den eneste i verden som har den samme holdning.
    Børn skal lære at lege, med andre og alene. Og de skal udvikle sig kreativt. Det er BIB! vigtigt at lade børn være børn. De børn der for lov til at være børn er lykkelige!
    TAK

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det fedt at høre at du holder fast i dine idealer også selvom din omverden stritter imod og rynker på næsen. Allerede der er du jo et fantastisk stærkt og godt forbillede for din søn. Sådan!!
      Og pssst - det er dig der har fat i den lange ende ;-)

      Hvor er det i øvrigt et fint navn din søn har. Der er en Vincent i Bertram's klasse og han er så sød med langt lyst hår. Længere end Bertram's hvilket Bertram allerede fra første skoledag var meget imponeret over :-)
      Nå, lille sidespring men ja super smukt navn!

      Kh Ulla.

      Slet
    2. mange tak for din fine historie..
      - mange tak for de varmende ord her i kampens "hede ;P" om respekt i familien haah
      - ps. jeg er mega stædig!

      klemm stella

      Slet
  31. Øv, øv, øv Ulla.
    Fint at beskrive hvad i ligger vægt på i forhold til børneopdragelse og meget spændende at læse.
    Det bliver knap så spændende, når du fremhæver din måde som den eneste rigtige.
    Finder indlægget meget fordømmende og er meget overrasket - troede egentlig du var mere tolerant.
    Er faktisk enig i mange af de ting, du skriver, men tonen og holdningen til andre mennesker i dette indlæg bryder jeg mig ikke om - desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ELSKER når der er emner der kan diskuteres og at uenighed kan finde sted på blogs! Er træt af at man bare roser og bekræfter hinanden uden at forholde sig kritisk - så tak Ulla for at tage et relevant og meningsfuldt emne op! Hernæst: Jeg er da enig i at Ulla KLART synes at noget er bedst - men er det ikke også ok? Alt er vel ikke lige godt og lige gyldigt? Jeg ser slet ikke fordømmelse og forkastelse, men bare en mening om hvad man mener om Ipads og TV og computer sådan helt overordnet .... SOm skrevet tidligere oppe i mit første indlæg er vi meget på Ullas linje herhjemme og men sev om jeg har en klar holdning til teknologi betyder det ikke at jeg fordømmer andre!!!! SLET SLET ikke :-)

      Slet
    2. kære anonym
      tusinder tak fordi du brød isen. Jeg sad længe og overvejede om jeg skulle blande mig ( hvilket sikker os er forkert nu.) men giver dig fuldstændigt ret. Ulla virker bestemt ikke dømmende i denne tekst. Men hvis man virkelig brænder for noget og står inde for noget kan jeg da godt se at, det føles eller minder om en dømmende tekst, men i dette tilfælde tror jeg bestemt ikke at det er hendes hensigt. .

      Slet
    3. Av, det gør nas at blive kaldt intolerant, men man må jo tage nogle hug når man stikker snuden frem. Også de personlige af slagsen.

      Børneopdragelse er et sindsygt ømt punkt og der skal ikke meget til for at træde folk over tæerne. Den eneste bredt acceptable holdning man "må" have er, at "alle gør jo hvad de synes er bedst for deres børn og intet er mere rigtigt end andet". Sorry, men den brede og diplomatiske holdning har jeg bare ikke. Jeg synes vitterligt der er noget der er mere rigtigt end noget andet og det vil jeg da egentlig ikke undskylde for.

      Jeg har en meget idealistisk holdning til børneopdragelse og jeg er selvfølgelig helt overbevist om at min idealisme er den rigtige. Ellers ville jeg jo ikke have den og ellers havde jeg jo ikke med grundige overvejelser beslutte at sende mine børn i Steiner Skole.

      Jeg falder også i "tv som babysitter" fælden og har også dage hvor jeg lader mine børn hænge mere end vanligt foran kassen, så der bliver ikke dømt på nogle områder, hvis ikke man kan gøre det ideale 100% af tiden. Det kan jeg sgu da heller ikke. Jeg bilder dog ikke mig selv ind at det er godt for mine børn at sidde der på de dage, og at de ikke havde haft bedre af om jeg havde haft tid til at gå en tur i skoven med dem og finde uglegylp og regnorme. Men selvom man ikke lever efter en ideologi hundrede procent af tiden er der vel ikke noget galt i at have noget at stræbe efter? Jeg har et sted jeg gerne vil hen og jeg har en stålfast tro på at jeg har fat i den lange ende. Det er vel ok, er det ikke? Og kan man ikke synes at man selv gør tingene på den bedste måde uden at det betyder at man dømmer folk der lever livet anderledes end en selv?

      Det her handler om en holdning til en ting. En måde jeg ser verden på men jeg kan i ramme alvor rumme alle mennesker uanset hvordan de vælger at opdrage deres børn.

      Dette indlæg blev til da jeg trådte ud af badet og hørte min søn spille klaver, hvilket han for to dage siden ikke kunne. Det mindede mig igen igen om hvor vigtigt jeg synes det er at lade børnene kede sig og bekræftede mig i, at gjorde ret i at sige nej til om han måtte se fjernsyn den dag. Jeg var pisse stolt og glad og ville bare for alt i verden dele dette budskab om at man skal huske at lade sine børn kede sig . Det skal jeg også huske.

      Hvor er min tone til andre mennesker dårlig? Er din meget personlige tone overfor mig ok?

      Slet
    4. Tak for opbakningen til jer andre to, men jeg er beredt på at få hug når det drejer sig om børneopdragelse. Jeg er virkelig glade for at I ikke ser mit indlæg som fordømmende, for det er slet ikke.
      Det er bare ikke rigtigt det samme at have to forskellige holdninger til mode som to forskellige holdninger til børneopdragelse. Jeg kan svine højtaljede bukser til i ét væk uden der nogensinde ville komme een og dømme mig for at være intolerant overfor mennesker med en anden smag end mig.

      Sådan er gamet med det meget følsomme emne børneopdragelse.

      Slet
  32. Hej Ulla
    du har da virkelig sat gang i debatten her :-) Jeg har simpelthen ikke kunnet overskue at læse alle kommentarer, så ved ikke helt hvad folk siger til dit indlæg. Jeg må sige, at jeg er lidt splittet omkring det.
    Jeg er helt enig med dig i, at det er godt at kede sig, og at børnene skal lære at være kreative og fantasifulde. Og det er virkelig en skam, hvis børn sidder foran en skærm hele dagen. Jeg er også meget imponeret over dine/jeres regler. Og at I holder fast i dem. Det er noget, jeg synes vi kan bliver bedre til hjemme hos os.
    Jeg må dog indrømme, at jeg ikke altid kan overskue det (og det kan godt være, at det ville være nemmere for mig i længden hvis jeg gjorde).
    Der hvor jeg er lidt uenig med dig, er når det kommer til den meget begrænsede brug af teknologi. Det skal ikke være nogen hemmelighed at Liv altid har elsket at se TV, og vi har nok også været for gavmilde med det. Til gengæld lærer Liv altså også utrolig meget ved det. Hun ved f.eks. mere om dyr, end jeg nærmest gør, fordi hun ser Lille Nørd. Og hun er altså for lille til at sætte sig ned med en bog og lære det. Og når vi kommer hjem omkring kl. 16.30 hver dag, er der ikke tid til en tur i skoven eller lignende og kigge på dem.
    Desuden er jeg også tilhænger af, at børnene lærer at bruge diverse medier. Det er trods alt en helt anden verden de vokser op til, end bare vi gjorde (på trods af at vi jo stadig er utrolig unge :-) ) Nu forsker min mand altså også rigtig meget i e-læring (han er forsker/underviser på uni), og der er trods alt rigtig mange positive ting ved at lege/arbejde/læse/tegne på en ipad. Men jeg synes stadig det skal være i et begrænset omfang.

    Så altså i bund og grund, er jeg imponeret over dine tanker og ideer og det du gør, men jeg synes også man skal passe på ikke at overdrive både til den ene eller anden side. Men vigtigst af alt, skal man jo gøre det, man synes er mest rigtigt for ens børn. Og jeg er sikker på, at det f.eks. er godt for Liv at lære om bogstaver via Ramasjang app'en inden hun skal starte i skole. Og det kan da godt være, at det ville være endnu bedre, hvis jeg satte mig ned sammen med hende og spillede et spil med bogstaver eller hvad ved jeg, men det er der simpelthen ikke altid tid til. Nogen gange er der.

    Jeg går da også nogen gange og sukker lidt fordi jeg ville ønske, at jeg kunne gå hjemme og have mere tid til børn, mit hjem, kreaprojekter osv. Men det er rimelig urealistisk lige nu.

    til sidst vil jeg bare lige sige, at vores børnehavepædagoger siger, at Liv er meget populær at lege med, fordi hun har så meget fantasi og ofte flytter legene op på et højere niveau. Og mange af hendes lege handler faktisk om noget, hun har set i TV. well, jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert. Jeg tror bare, at jeg holder på, at alt skal gøres med måde.

    kh Tine

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen, for søren - vi har mange idealer herhjemme men kan på ingen måder holde dem 100% af tiden. Netop fordi der ikke lige er tid og overskud til det alle dage i alle uger i alle måneder.

      Jeg har det dog godt med at have mine idealer som guide line. Vi er jo alle inde i perioder hvor tingene og reglerne derhjemme er skredet lige lovligt meget - f.eks. sengetider i ferierne eller tv kiggeri i travle perioder osv., og der får jeg ofte sådan en "så, nu skal vi lige stramme op" stemme inde i hovedet.

      Det var egentlig lidt a'la den stemme jeg fik da jeg kom ud af badet og hørte Bertram sidde og spille klaver. "Hold da op, vi skal sgu huske det der med at lade dem kede sig". Det var en af de der oplevelser hvor mine idealer bliver bekræftet og så strammer vi op og bliver totalt dygtige til at overholde alle de regelsæt og retningslinier vi sætter op - lige indtil den dag hvor det igen er skredet for meget og vi så atter starter forfra på den cyklus :-)

      Meningerne om iPad, iPhone, Nintendo osv. er mange og den måde hvorpå børn kaperer disse medier er ligeså mange. Selvom mine børn ikke sidder med hverken det ene eller det andet medie i deres barndom, så er jeg slet ikke nervøse for at de skulle sakke bagud i det teknologiske kapløb. Med mindre man flytter op i Finlands skove eller bliver amish (ikke at de to ting har noget med hinanden at gøre - skulle der sidde en finne og undre sig), så tror jeg slet ikke vores generations børn kan undgå at mestre både computere og andre medier.

      Når den tid kommer hvor mine børn gerne vil have en Facebook konto eller være på Instagram, så tager jeg snakken med dem om det til den tid og jeg vil bestemt ikke forbyde dem den slags, og vil da helt sikkert lære dem at omgåes det på en sund måde. Jeg føler bare ikke noget forpligtelse til at være den der nødvendigvis præsenterer dem for det. Det skal nok komme helt af sig selv :-)

      Og mht. fjernsyn, så er der helt utroligt meget lærerigt fjernsyn og vi er også meget kritiske med hvad vores drenge ser, og jeg kan godt nok også blive overrasket over hvad de ved af facts om alt muligt fordi de har set Lille Nørd, Martin og Ketil eller Små Einsteins. Der bliver heldigvis lavet utrolig meget børnefjernsyn af høj kvalitet.

      Ja, der kom godt gang i kommentarfeltet på dette indlæg og selvfølgelig sætter jeg også tingene på spidsen for at sparke gang i en god og interessant debat ;-)

      God weekend til dig og tak for din kommentar.

      Kh Ulla.

      Slet
    2. Hej Ulla
      Jeg tror, vi er ret enige :-)
      Er lige kommet hjem efter den mest fantastiske koncert med Nick Cave og tager tidligt afsted i morgen til Paris - men ville bare lige hurtigt skrive til dig - det bliver dog denne meget korte besked :-)
      kh Tine

      Slet
  33. Sikke et godt indlæg Ulla:-)
    Også selvom jeg ikke er helt enig, eller ihvertfald ikke helt gør tingene på samme måde! Din holdning til elektronik deler jeg fuldstændig, også din holdning til at børn skal være en del af det daglige liv, for at føle sig som en nødvendig uundværlig del af familien!
    Men i forhold til at være sammen med sine børn, ja så har jeg så kort tid med S i hverdagene, og nogen dage slet ingen (pga overarbejde), at jeg er rigtig meget sammen med ham når han leger, fordi jeg altid savner ham, og det er den måde jeg kan være tættest på ham! Det har så også gjort at han ikke er så god til at lege selv i længere tid af gangen, og især i weekenderne mærker vi at han forventer at blive gjort selskab i alt! Men du har givet mig lidt at tænke over, for jeg tror vi gør ham en bjørnetjeneste, så måske et nej til leg engang imellem vil være fint nok!
    Så må jeg få tøjlet den dårlige samvittighed lidt;-)
    Og hvor er det sejt med det klaverspil

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork, jeg kan fuldstændig forstå dig, Ninna! Jeg ville gøre præcis det samme hvis jeg var væk hjemmefra i mange timer hver dag, og jeg gør også det samme når jeg f.eks. har været væk fra mine unger i nogle dage. Så får de sgu heller ikke lov til at gøre noget selv uden jeg sidder og nusser dem og holder dem i hånden hele tiden :-)
      Det har jeg fuld forståelse og respekt for. Det jeg mente var også bare at selvom man går hjemme betyder det ikke at ens børn bliver aktiveret hele tiden af en forældre og det tror jeg såmænd de har helt godt af. Men selvfølgelig skal man jo give dem nærvær og opmærksomhed. De skal jo ikke bare rende rundt og passe sig selv hele tiden.

      Men den måde man opfostrer sine børn på er jo en kombination af hvad der er godt for dem og for en selv.
      Min meget mor-syge Bertram har da sikkert heller ikke godt af at jeg overnusser og pyldrer om ham i tide og utide. Helt egoistisk så dyrker jeg lidt at han er så morsyg, for lige pludselig er han jo stor og vil stå på egne ben og så kan jeg sikkert ikke engang få lov til at give ham en krammer inden han smutter i skole, så jeg suger alt ud af ham så længe jeg kan :-)
      I virkeligheden havde han nok lidt bedre af at jeg prøvede at hjælpe ham med at kappe båndene lidt blidt.

      Sådan er det jo bare og den måde vi gør tingene på skal bare føles rigtigt helt ind i det inderste. Det har jeg lært af tidligere fejltagelser, hvor jeg ikke har lyttet til min egen mavefornemmelse men i stedet til hvad en sundhedsplejerske sagde var det rigtige at gøre. Jeg bliver stadig ked af det og får dårlig samvittighed over at vi lod Rasmus græde sig i søvn (ved Godnat og sov godt metoden) da han var 7 mdr. gammel, for at få ham til at sove igennem om natten. Det var det man skulle gøre dengang ifølge de fleste sundhedsplejersker og ja det virkede da også. han sov igennem efter 3 dage, men det føltes slet ikke rigtigt for mig og jeg undertrykte alle mine naturlige instinkter som mor.
      Så ja, selvfølgelig skal du være sammen med Sylvester helt som du gerne vil når du kommer hjem efter en dag hvor du har savnet ham rigtig meget. Det er jo kærlighed og nærvær i fineste form.

      Kh Ulla.

      Slet
  34. Hvorfor er det at foldboldkort er bedre legetøj end en ipad. Tænk det forstår jeg bare ikke. Udvikler disse - for mig med tre drengebørn - meningsløse fodboldkort børns fantasi??? Ellers mange gode tanker, som jeg vil lade mig inspirere af :-) På hverdage har vi 1/2 times skærmtid dagligt og drengene vælger ofte ipad'en hvor de i fællesskab hjælper hinanden og griner og taler sammen, tænk den daglige tid nyder jeg virkelig, og ser faktisk fjernsynet som gøre dem mere passiv (selvom man dog på denne måde undgår konflikter i forbindelse med ipad'en).

    SvarSlet
  35. Kære Ulla.
    Kom sent hjem fra fest i nat, så jeg sidder stille i min sofaen - vågner, læser blogs og "høre" morgen tv.
    Indslaget lige nu er 3 unge omkring 10 år, om hvordan de helst vil læse en historie. En bog eller på tablet- og den fysiske bog vandt heldigvis :-) .Bl. a synes de, at det var rart, at se hvor langt de var nået i historien og at sidde med bogen i hånden.
    Dejligt, at du giver din holding til kende på bloggen - samtidigt med, at du også skriver, at I selvfølge ikke altid selv kan leve op til dem.
    Håber Bertram er frisk og klar til fodbold igen.
    kh
    Anne

    SvarSlet
  36. Fantastisk indlæg Ulla, jeg kunne ikke havde sagt det bedre selv! Jeg husker tydeligt som barn, når jeg sagde til mig mor "jeg keeeeder mig" og min mor svarede tilbage "det er sundt at kede sig"! Jeg kan jo ikke andet end at give hende (og dig) ret. Det var faktisk ret fedt bare at få lov til at kede sig, slappe af og finde på noget at lave selv. Jeg har ikke selv børn endnu, men når den tid komme, skal de også have lov til at kede sig!

    Mvh. Anja N

    Ps. Nu med egen nyopstartet blog - www.byspangen.blogspot.dk

    SvarSlet
  37. Enig - det er meget sundt at kede sig. Det er der fantasien får lov til at vokse.

    Jeg sidder selv meget med computer og telefon, fordi jeg elsker at læse blogs, være på Instagram, arbejder som lærer på computeren mm. Mine børn får også lov til at bruge sin computer, Ipad og Nintendo en hel del til leg, læsning, læring. Tænker det vigtigste er at finde en balance, som passer bedst ind sin families liv. Lyder som om, at I har fundet JERES balance.

    SvarSlet
  38. At børn har brug for at kede sig tror jeg alle forældre kan blive enige om. Hvad angår TV, nintendo og computerspil er jeg også stort set enig med dig, men jeg mener faktisk godt ipaden kan bruges både kreativt og fantasifuldt.
    For godt et halvt år siden fik alle elever på min datters folkeskole udleveret ipads. Jeg var spændt på at se hvad de kunne få ud af dem i undervisningen og jeg mener endnu ikke det er en 100% succes.
    Herhjemme bruger vi ipaden på to måder. Den ene er som 100% underholdning. Nogle gange hygger vi sammen med en film - andre gange bliver den brugt som babysitter (baby og baby, mine piger er 4 og 8 :o)). Jeg er selvfølgelig ikke stolt af det sidste, men efter en lang dag på job har jeg nogle gange brug for en halt time på sofaen inden jeg skal i gang med mad/lektier og andre gøremål. Jeg ved godt det er lidt tarveligt at skrive, men hvis jeg gik hjemme OG havde hushjælp var overskuddet måske lidt større.
    Den anden måde ipaden bliver brugt syntes jeg helt klart er kreativ. Der bliver taget billeder og film af alverdens ting og sager. Der bliver skrevet små søde bøger med billeder af vores dyr og pigernes bamser. Der bliver spillet alverdens tal og bogstavspil (hvor ungerne faktisk lære noget selv om de betragter spillet som 100% underholdning). Skolen har lagt et program ind hvor man kan spille alverdens instrumenter og selvfølgelig indspille både dem og sin sang. Herefter kan alt sættes sammen til ny musik. Programmet er avanceret for en 4 eller 8 årig, men jeg ved de større elever har brugt det til at komponere deres eget musik. Et sådan program kan naturligvis ikke erstatte et musiklokale og rigtige instrumenter, men jeg syntes det er et supergodt og lettilgængeligt supplement til de kreative elever der har evnerne til at skrive musik selv. Herudover har min store datter været glad for appen "puppet pals". Her lavet man et slags dukketeater og fortæller historier til. Det er ret sjovt!
    Jeg syntes det er fedt når man datter selv søger og finder u-tube videoer af hvordan vi kan knytte venskabsarmbånd eller pavestolt mailer et billede - af den pizza hun helt selv har lavet - til sin mormor :o)
    Jeg er enig med dig i at ingen af de ting ipaden kan kan erstatte the real thing, men hvis jeg er lidt fræk kunne jeg måske sige at det var din egen manglende fantasi der gør at du ikke kan få øje på alle de fantasifulde og kreative ting man også kan bruge en ipad til ;o)
    Sofie

    SvarSlet
  39. Hej Ulla
    Skønt indlæg, jeg har nydt at læse din beretning :) jeg er lære og nyder når børn får frit løb for deres kreativitet, og vildt hvad de kan lære af dem selv? Jeg har en på 4 og vi er lige begyndt på Suzuki violin, og det var vildt at efter 2 gang spillede han en helt sang selv- også efter gehør, det er så sjovt at "lege" som det er når vi øver :)
    I relation til dit indlæg for noget tid siden, skal jeg da lige love for, at der er gang i blog- land, det er skønt, for det er lige dettesom blogs kan at skabe en go debat, hvilket andre "hurtige" medier ikke formår på samme måde.
    Tak
    Vh. Louise

    SvarSlet
  40. Hej Ulla!

    Skøn blog, som jeg lige har opdaget - tak for dine gode indspark;-)!

    Må jeg spørge dig, hvorfor du skriver resumé på engelsk (og gør du ligeledes med alle overskifter - altså både dansk og engelsk?)? Er det for at have flest muligt potentielle læsere? Og så et formodentligt dumt spørgsmål, men nu kommer det altså;-) Oversætter du 'manuelt' eller bruger du et program?

    På gensyn!

    SvarSlet
  41. Det er et virkelig interessant emne du og medierne har fat i for tiden. Jeg tror ikke der er nogle der er uenige i, at for meget - ja det er for meget! Det er simpelthen så usundt at bevæge sig af ensomhedens sti, som jeg mener computer, tv, spil osv. er når det foregår mere end hvad godt er. Men samtidig føler jeg mig som mor forpligtet til at klæde mine børn på til den tid vi lever i. Jeg rejser jo ikke selv ud i verden uden rygsæk og den rette oppakning.
    Børneopdragelse er et ømfindigt emne og sjovt nok burde vi opdrage hinanden børn - for vi ved altid hvordan det bør gøres - når det kommer til andre folks opdragelse metoder.
    Jeg er nok af den overbevisning (og det gælder sådan set alt lige fra madvaner til computer/tv, opdragelse, institution mm) at lidt af det hele og generelt en fornuftig tilgang til tingene, ja så er man ikke helt tabt bag en vogn.
    Som barn er der mange ting man ikke forstår den dybere mening med, før man bliver voksen (og gudskelov for det!). Kedsomheden er den ene af dem. Men heldigvis ved mor jo hvad der er bedst!

    Kram herfra det danske land

    Camilla

    SvarSlet
  42. Tak - tusind tak. - For dit indlæg og for dine holdninger. Nøjagtig sådan tænker jeg også, men hold da op hvor må man "stå på mål" for spidse bemærkninger for disse holdninger. Så tak fordi jeg ikke er den eneste.

    SvarSlet
  43. Kom lige til at tænke på dig, da jeg så den her : http://www.quickmeme.com/p/3vpa2h den er altså sød - sådan lige apropos kreativitet og fantasi :)

    SvarSlet
  44. Jeg læste det her indlæg for et par dage siden og har tænkt meget over det siden. Specielt i går, da jeg lavede fotodagbog over hele min dag (kommer indlæg senere i dag), hvor jeg i højere grad end vanligt fik tænkt over hvad jeg/vi gjorde hvornår og hvordan. Da Ida var helt lille så vi altid tv om morgenen - for sådan gjorde vi jo også før vi fik børn. Men da hun begyndte i vuggestue fandt ud af, hvor hæmmende det var for en god morgen - eller der gik noget tid, før vi fandt ud af det var tv'ets skyld, men det gjorde en kæmpe forandring, da det "forsvandt" om morgenen. Og sådan er det bare lidt med vaner - de kan være svære at identificere som noget der kunne være galt, fordi det jo bare er sådan man gør tingene. Så en gang imellem er det nok meget godt lige at tage et helikopter-blik på tingene og måske få rystet posen lidt. Nogle gange fungerer det meget godt, hvis man overlader dem lidt til sig selv, når man kommer ind af døren om eftermiddagen, fordi de så selv finder på noget at lave. Andre gange er det bedre at sætte dem lidt i gang med noget, fordi de ikke har det store overskud og så bare ender med at småhyle i hælene på en (men det har nok også meget med deres alder og gøre).

    SvarSlet
  45. Altså har du ikke været væk lidt længe nu? Syntes det føles som en evighed siden du skrev dette indlæg!! :-(

    SvarSlet
  46. jeg ser ikke ipad-pc-tv som noget ondt.. men som en medspiller i børnesleg.. altså det giver ikke nogen mening at forbyde en type legetøj... jeg kunne nemt forbyde forboldt kort forde jeg personligt ikke ser en mening med dem( men det gør min søn) men nu har jeg iaktaget mine børn når de spiller... som oftes står de op.. og de er i løbende dialog med side manden om det de gør og de stadegier de ligger osv.. samtale samtale samtale.. hele vejen igennem.. så isoleret og ensomt er det ikke at spille.. vi ejer ikke en ipad eller ipod det er ret fravalg.. for vi forsøger også at være beviste om hvor meget skrærmtid der er, og for os har det ikke været nødvendigt at skaffe endnu en skærm.. dette har vi gjodt for at give dem et afbalnceret forhold til skærme.. vi tror ikke på forbud og begræninger i det uendelige..mine børn giver aldrig udtryk for de keder sig, men de har pauser i legen hvor de finder på nyt.. dog er de faktisk ganske korte.. og de har ingen problemer med at løsskive sig fra skærmen..for det meste og hvis de har, varsler vi at der bliver slukket om x antal min også må de finde på noget andet... men vi kan se at de kobinere temaerne fra film, og spil i deres lege og jeg finder det ok at de hentter inspiration til legen et sted.. da vi har dannet et samfund hvor det at lære at lege er rigtig svært i og med børne er så aldersopdelt, så der er ingen til at vidrebringe legen.. eller nogle at kopier så hvis legen skal forsætte ud over bh-klassen mener jeg at tv og film kan være en hjælp.. eller dvs min søn leger stadig og han går i 1 klasse og dette syntes jeg er en sejer..

    SvarSlet
  47. Jeg har fulgt din blog i en periode og har det ligesom Julie - Det er længe siden du har skrevet et indlæg! Jeg håber ikke at der er sket noget med jeres familie, men er sgu næsten blevet lidt bekymret...håber snart at høre fra dig

    SvarSlet
  48. Hvor er det dejligt at du gider skrive disse indlæg! Du rammer plet hver gang.

    SvarSlet
  49. Savner dine skønne indlæg :) Håber du og din familie har det godt!

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
  50. Nu er det flere gange dagligt, jeg er inde og tjekke, om der er kommet nyt indlæg fra dig. De er savnet!!
    Jeg håber (ligesom de andre), at alt er som det skal være? Glæder mig til du vender tilbage :)
    Mvh. Tine

    SvarSlet
  51. Håber alt er OK. Savner dine indlæg

    SvarSlet
  52. Kære Ulla,
    håber at du og din familie alle har det godt - bliver lidt bekymret over stilheden her .....
    Mvh Pernille

    SvarSlet
  53. Kære Ulla
    - Jeg, og kan læse her, at mange andre også savner dig her på bloggen. Håber, alt er vel, og at det blot er gode ting i livet, der holder dig fra bloggen. Sender dig bog dine en kærlig julehilsen
    Kristina

    SvarSlet
  54. HEj ulla.. hvor er du ? er det virkelig slut.. vi savner dig <3

    SvarSlet
  55. Have you ever thought about writing an e-book
    or guest authoring on other websites? I have a blog centered on the same information you discuss and
    would love to have you share some stories/information. I know
    my visitors would value your work. If you're even remotely interested, feel
    free to send me an e-mail.

    Also visit my web blog; laptop repair Leeds

    SvarSlet
  56. Ja, hvor bliver du af?? Man begynder at tænke på om der er sket noget alvorligt

    SvarSlet
  57. Enig!!!!! Selvom vi bruger tv'et og nogle gange iPad som "afstresning", og for at få ungerne ud af kedsomheden, men det er nok allermest for at vi voksne kunne få fred. Jeg tror, at vores nytårsfortsæt herhjemme skal være med kedsomhed og mindre tv.
    Og ja, du har været savnet!
    Kh. Marlene

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.