onsdag den 2. oktober 2013

Børnefødselsdag på Stadion / Stadium birthday party



Lige siden Bertram i april hørte om den fødselsdagsfest Rasmus havde været til hos en af sine fodboldkammerater som blev afholdt på Mainz05' stadion - ligesiden da har han ønsket at han kunne holde sin børnefødselsdag samme sted.
Og når det nu ligefrem er farmands hjemmebane, så var der jo ikke rigtig noget til hinder for at det kunne lade sig gøre, så den lille glade 7-års fødselar fik i mandags sit ønske opfyldt.
Og hvad vigtigere var - jeg slap helt og aldeles for at lave noget som helst! Jeg elsker at arrangere og lave mad til børnefødselsdage men helt ærligt, så er jeg ikke den store fan af selve akten. Jeg er bare ikke så vild med børn i flok. There - I said it. Lydniveauet er ganske enkelt for højt og som humøret stiger får drengene sværere og sværere ved at høre hvad de voksne de siger.

Fødselsdagen var virkelig et hit på alle måder.
Bertram havde inviteret 8 af sine venner samt Rasmus med til festen og det startede med at de fik serveret en stor grøn fodboldkage i en af logerne på stadion - med udsigt udover banen selvfølgelig. Derefter var der stadionrundvisning med masser af facts ledt af de to fødselsdagsguider (som var super søde og gode til at holde styr på ungerne), hvor de fik lov til at se både omklædningsrum, bustunnel, presserum, VIP loger, massagerum, taktikrum og så fik de lov til at løbe ud til banen på samme måde som de proffessionelle gør det. Dog uden at betræde banen - kun lige mærke den med hænderne. Jo jo, der bliver skam passet på så fin en græsplæne med så vigtigt et formål.

De prøvede også at afholde pressemøde (som der altid er imellem de to trænere efter en tysk bundesligakamp) inde i presserummet med en af guiderne som ordstyrer. Rasmus var træner for Bayern München og Bertram for Mainz05, som havde vundet 3-0 over de mægtige. De andre fødselsdagsgæster var journalister der kunne stille spørgsmål. Det var en virkelig skæg video jeg fik ud af det.

Det mest specielle i mine øjne var nok da de to drenge sad på deres fars plads i omklædningsrummet. Det bliver et højt skattet familiefoto i fremtiden, uden tvivl.

Efter rundvisningen var der arrangeret skattejagt, så der gik det ellers løs rundt omkring på hele det store stadion, hvor der var gemt ledetråde og til sidst blev skatkistet fundet ude på tribunen under stor jubel.

Fejringen sluttede af med aftensmad i form af Bratwurst und Pommes på stadionrestauranten. Bertram var en lille lykkelig dreng.


------



Monday our Birdie celebrated his 7 year birthday party at Coface Arena football stadium. Home of the Mainz05 bundesliga team which his father plays for.
Everything had been arranged by the staff at the Mainz05 kids fanclub and it was just such a happy day for all the boys. They got to see the whole stadium. Also the spaces where no one ever goes - one of them beeing their dads' seat in the locker room.
The had a big green football cake, a great treassure hunt and learned a lot about how things work at and around a big football club. 
Birdie was a very happy boy.


69 kommentarer:

  1. Sejt! Jeg var en gang på rundvisning på San Siro stadion (tror jeg nok det hedder) i Milano og selvom jeg (tydeligvis) ikke er den store fodboldentusiat, så var det alligevel en stor oplevelse sådan at se det hele tæt på og bag kulisserne. Så for fodboldglade drenge, må det virkelig have været en meget stor oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dette var altså også min første stadionrundvisning og jeg syntes det var vildt spændende :-)

      Slet
  2. Tror de fleste drenge ville synes det er den helt rigtige måde at fejre fødselsdag på;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan nok ikke blive ret meget bedre, nej :-)

      Slet
  3. lyder som en fantastisk dag for en knægt på 7 år! Han må se så meget op til sin far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke specielt. Farmand er jo forsvarsspiller og de scorer jo aldrig nogle mål, og det er altså det der tæller hos drenge i den alder - haha :-)

      Slet
  4. Da jeg så billedet af de to drenge under fars trøje, tænkte jeg også at det bliver et favoritbillede fremover.
    Fedt at I havde en god fødselsdag - jeg kan godt forstå at du benyttede dig af at holde det ude. Det er bare super hårdt at holde børnefødselsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen, jeg er altid helt flad efter sådan en børnefødselsdag, så dette var bare helt genialt. Bestemt ikke sidste gang vi gør det ;-)

      Slet
  5. Hold nu op for en drøm af en fødselsdag! Sikke en oplevelse de drenge har fået sig.
    Og vi kan hurtige blive enige om at lydniveauet til sådan en børnefødseslsdag kan blive en anelse for høj (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen, det kan man jo slet ikke holde ud. Jeg udliciterer fra nu af - det er stensikkert :-)

      Slet
  6. Wow den ultimative drenge fødselsdag, og sikke dejlige billeder...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, det var et stort hit :-)

      Slet
  7. Det må være en fantastisk oplevelse for sådan nogle drenge, funderer dog på om man kan sende pigerne samme sted hen - for deres lydniveau kan altså også blive temmelig højt skulle jeg hilse at sige ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det sagde guiden også - at pigerne altså er ligeså højrystede :-)

      Slet
  8. God ide! Jeg fik næsten selv lyst til at være til fødselsdag på et stort stadion;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg nød altså også den rundvisning og syntes det var vildt spændende :-)

      Slet
  9. Hvor lyder det bare som den helt perfekte fødselsdag for nogle fodboldglade drenge :)

    Tillykke med ham igen!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, det var altså et kæmpe hit :-)
      Kh Ulla.

      Slet
  10. Super cool fødselsdag! Elsker billedet et gutten med "de store kage-øjne!"
    Griner lidt ved tanken om det "magiske græs" og kommer til at tænke på at jeg som teenager "stjal" græs fra Brømdbystadion og opbevarede det i glas og ramme i laaaaang tid... oMG!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, hvor rebelsk - og meget fanagtigt at gøre. Og så Brøndby! Tsk tsk tsk ;-)

      Slet
  11. Armen... hold da op en fantastisk drenge fødselsdag. Det må være enhver drengs ønske, at opleve det som gæsterne oplevede ved Bertrams fødselsdag. Jeg husker godt støj niveauet fra da min søn fejrede fødselsdage. Når festen var overstået kiggede vi på hinanden og sagde "nu er der et helt år til næste gang" :-)

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen, det er lige præcis sådan vi altid har det når drengefødselsdagene er overstået, og denne gang sagde vi pænt farvel til alle børnene og deres forældre og så blev vi ellers og hang lidt ud i stadionrestauranten. Helt afslappende. Rasmus og Bertram sad og så Premier League på storskærmen imens Bo og jeg bestilte en omgang aftensmad og så var det bare hem og putte unger bagefter i et rent og pænt hjem. Virkelig dejligt at slippe for oprydning mm. :-)

      Slet
  12. *ha ha* skide godt, vil dog lige pointere at drenge i flok er super nemme kontra piger i flok....there I said it to. Jeg afskyr pigefødselsdage med al deres fnidder fnadder i krogene...

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes, piger i flok er endnu værre! Drenge er larmende men piger er udspekulerede og intrigante. Vi husker det jo nok alle sammen fra folkeskoletiden, hvor meget pigedrama der kunne være i sådan en klasse!

      Slet
  13. Det er da en af de sejere drengefødselsdage jeg har hørt om - slår lidt en tur på McD eller i biografen med længder ;0)

    SvarSlet
  14. Svar
    1. Det var de nemlig og de var også meget søde og meget imponerede over det hele :-)

      Slet
  15. Fantastisk fejring ! Dejlige billeder, jeg sidder helt selv og ønsker jeg var 7 år og skulle holde fødselsdag.

    Jeg er så sidssvagt dum, sikkert pga ammehjerne, at jeg har foreslået Andrea at når hun har fødselsdag i november, så kan hun holde py-party for pigerne i klassen. De er 11 styk. På ca 9 år alle sammen. Jeg forstår ikke jeg sagde det. Men Andrea blev glad, og har allerede pralt af det i skolen at det skal være sådan til hendes fødselsdag....
    Heldigvis har hun er stort værelse, og heldigvis har Lars meget mere tålmodighed end jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh åååh, jeg ville også grue for 11 piger samlet til py-party. Modig mor ;-)

      Slet
    2. Og dejligt med lidt ro på fra den bedre halvdel. Det er vigtigt ind imellem ;-)

      Slet
  16. Fantastisk fødselsdag - er vild med billedet fra pressemødet ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var altså også et af højdepunkterne :-)

      Slet
  17. helt i gennem fantastisk... glæder mig til turen bliver min <3 ps. super nice billeder!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Ja, det var en super fødselsdag!

      Slet
  18. Det var da en genial idé og det stråler da også ud af drengenes ansigter, på dine flotte billeder, at de nød det i fulde drag!
    Jeg forstår bestemt godt at du foretrækker denne model frem for at stå med det hele i hjemmet, selvom det altid er super inspirerende at følge med i de spændende temaer du finder på og "eksekverer". :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes egentlig også jeg har taget mit slæb mht. stort arrangerede børnefødselsdage, så det var helt uden dårlig samvittighed at jeg udliciterede i denne omgang :-)

      Slet
  19. WOW en fantastisk fødselsdag og ligeså skønne billeder! Må have været vidunderligt at være tilskuer til :o) Og ja billedet med drengene foran Bo's trøje gav mig virkelig kuldegys - rigtig fint, både nu og mange mange år frem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker allerede det billede!

      Slet
  20. Det ser jo ud til at de har haft en helt fantastisk dag.

    Hilsen Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde de bestemt også. De var allesammen meget glade :-)

      Slet
  21. Billederne udstråler drengenes glæde ved fødselsdagsfesten. Drengen med de store kageøjne fik det store smil frem.
    Genial måde at holde fødselsdag på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, ja jeg tror aldrig nogen af dem havde set så stor og så grøn en kage før :-)

      Slet
  22. Det er da den fedeste drengefødselsdag ever!!!! Min fodbolddreng bliver 6 år om 5 dage, hvor jeg dog ville ønske at jeg kunne arrangere sådan en fest for ham og vennerne...
    Fantastisk!!!
    Kh. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig fedt. Hernede i Tyskland hvor fodbold er så stort, er det noget der kan lade sig gøre på de fleste stadions. Her i Bo's klub bliver det arrangeret af børne fanklubben. Synes det er den mest geniale idé :-)

      Slet
  23. Helt ærligt det er da den vildeste drøm af en drengefødselsdag og så oplagt netop for jer. Vi andre kan hitte på og gøre ved, men dét der kan ingen mor hamle op med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, det er sgu ret vildt, nu du siger det! Bertram og de andre drenge var også et stort smil hele dagen :-)

      Slet
  24. Hold da op, for en drengedrøms fødselsdagsfest! Det ser jo helt fantastisk ud.
    Elsker at du har fanget øjeblikket på billede 4 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et ret sjovt billede :-)

      Slet
  25. Fantastisk fødselsdagsfest, enhver drengs drøm. Dejligt I har muligheden for det og dejligt atmoren kunne slappe lidt af:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det var så dejligt afslappende - haha :-)

      Slet
  26. oh he looks so happy your birthday boy! what a fantastic party.

    SvarSlet
  27. Hvilken dreng ville ikke elske sådan en fødselsdag. Det lyder helt fantastisk. Også for dig!! som slap for huset fuldt at højtråbende drenge. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var sgu fedt at slippe for det - og for oprydningen - haha :-)

      Slet
  28. Kære Ulla.
    Dejlige billeder og sikke en kæmpe oplevelse for ungerne.
    Det er mange år siden, jeg sidst selv har holdt børnefødselsdage - men jeg husker DEM tydeligt - især vilde og støjende drengefødselsdage. Jeg læste dit indlæg i morges, så vi har talt om afholdelse af børnefødselsdage på jobbet i dag. Alle forældres skræk - men vores børn har heldigvis også nydt dem. Dog vil "vi" sige, inden du planlægger alle fremtidens fødselsdagene ude, så nyder de unge også at være til hjemmefødselsdage - og ja, der skal være et program med lege, konkurrencer mm, som du også har vist, at I har haft til tidligere fødselsdage.

    På Katrines 8 års fødselsdag i 1998, var pigerne på skattejagt i vores gård, hvor skatten var en slikkepind og en kuglepen med Spice Girls til hver af dem, den fødselsdag huskede pigerne stadig, da de gik ud af skolen - tror bestemt også, at drengene vil huske, at de har været med Bertram på stadion - til lykke med ham.
    hilsen
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne.

      Oh yes, den fødselsdag har Katrine godt fortalt om :-) Og helt sikkert skal der også holdes fødselsdage herhjemme igen. Jeg elsker jo også at planlægge og finde på fede aktiviteter, så det vil jeg ikke helt undvære.
      Heldigvis har Rasmus fødslesdag om sommeren og det er bare lidt nemmere når man kan lave en masse udendørsaktiviteter så ens hjem ikke bliver fuldstændigt raseret - haha :-)

      Kh Ulla.

      Slet
  29. Åh gud mange børn hjemme - jeg følger dig helt der! Og som bonus hold dem på 82 m2 - det er intet mindre end ulideligt!

    Det her er måde at gøre det på... Jeg går selv og prøver at finde på noget genialt til ungernes fødselsdage, der falder her i okt og i nov. Men jeg synes det er svært...

    Tillykke med ham <3
    Knus C

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også se hernede at der en tendens til at jo ældre børnene bliver jo mere og mere finder forældrene på at holde fødselsdagen et andet sted end hjemme. Mine drenge har været til børnefødselsdage både på museer, i bowlingcentre og legelande og det fungerer altså super godt :-)

      Slet
  30. Hold da op en perfekt måde at fejre fødselsdag på. Det ser ud til at have været en dejlig dag. Og jeg er heller ikke supermeget til børn i flok, haha :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, og det gælder altså også mine egne unger. De bliver bare så hypede når de er sammen med så mange på en gang :-)

      Slet
  31. Hold nu op, det må da være en hver 7-årig drengs (og 29-årig piges.... hihi) drøm at holde sådan en fødselsdag!! Det er da helt sikkert en dag de ALDRIG vil glemme :) Og wau for nogle flotte billeder!

    Mvh. Anja Nilsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg nød det altså også rigtig meget. Det var da spændende at se sådan et stadion bag facaden :-)

      Slet
  32. Dejlige billeder fra en rigtig drenget dag- var faren mon med på rundvisning;-) Nogle gange er det rart at overlade festplanlægningen til andre, så man kan være der 100% og nyde det sammen med børnene uden at skulle løbe rundt og have travlt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig bare så rart hverken at skulle stå med planlægning, udførelse eller oprydning!
      Nej, faren er småskadet, så han magtede ikke lige alle trapperne rundt omkring på stadion, så han blev oppe i logen og vinkede ned til os i ny og næ :-)

      Slet
  33. Hvordan har dine børn det med det tyske sprog?

    SvarSlet
  34. Ej, hvor stort. Får helt tårer i øjnene :)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.