onsdag den 26. juni 2013

Ny vase og stilleben med barnetouch / New vase





I Danmark købte jeg min allerførste Lyngby vase. Jeg har aldrig haft held til at finde dem på loppemarkeder eller brugtsider og den fra mit barndomshjem har jeg ikke kunnet lokke fra min mor :-)

Derfor blev jeg så glad da jeg fandt ud af at de nu bliver produceret igen, og i modsætning til så mange andre gamle designs der bliver nyproducerede, så er der på Lyngby vaserne ingen forskel på de gamle og de nye.

F.eks. er jeg stadig mere vild med de gamle Eames stole i fiberglas ligesom jeg også bedre kan lide det originale gamle elefantsengetøj fremfor det nye med sløjfer på halerne og i andre farver. Bevares jeg er da indehaver af både nye Eames stole og nye elefanter men jeg er bare mere vild med designet i den originale form.

Og netop dette er så fint ved Lyngby vaserne. Der er jo ikke så mange forskellige måder man kan lave en hvid porcelænsvase på, og designet er bare så fint og tidsløst at det fungerer perfekt til en reproduktion.

Det lysegule keramikfad er fra Rigmor Als og er sammen med vasen købt hos Corfixen på Rolighedsvej 20, Frederiksberg.
Den hvide fyrfadsstage er fra Finnsdottir og den lille blå skål er lavet af keramiker Pia Lund. Vi købte den (sammen med en lyserød udgave) for et gavekort til Designer Zoo som vi fik i bryllupsgave. Jeg har lige tjekket og det ser ikke ud til at Designer Zoo forhandler hendes ting længere, men ellers kan de findes lige her. Efter 4 år er jeg stadig fuldstændig forelsket i de små skåle.

Skallerne har Bertram fundet på Sardinien.



------



When I was i Denmark I bought a new white vase and now I've  found a place for it together with all the sea shells that Birdie collected in Sardinia.











11 kommentarer:

  1. Jeg sukker også efter en Lyngbyvase og den står helt sikkert også øverst på min ønskeseddel.

    Jeg er helt vild med opstillingen på billedet, det ser såååå skønt ud.

    Fedt med skallerne fra jeres ferie, det giver det lige et sus af personlighed, hvilket jeg elsker ;o9

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også det er så fint med de små skaller og Bertram er glad for at de får lov at ligge der og se fine ud :-)

      Slet
  2. Jeg har aldrig hørt om Lyngby vaser, så der fik jeg lige udvidet min horisont! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og nu kan du ikke leve uden sådan en :-)

      Slet
  3. Lækre farver og faconer - er helt vild med de skåle der, som Pia Lund har lavet. Der er noget med mønstret...

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det mønster er nemlig sådan lidt 50'er-60'er agtigt og fint :-)

      Slet
  4. Læste i Politiken at hele 2 firmaer (og dermed 2 versioner af genproduktion af Lyngby vasen) har kæmpet om retten til at fremstille den. Der er små forskelle....http://www.lyngbyporcelain.com/da_dk
    http://www.hilflingdesign.dk/
    I flg. Politiken er der indgået forlig, så de begge må sælge den.

    Bare lige lidt ekstra info til stillingtagen til hvor den skal købes....
    Kan se du er lige så hooked på vaserne som jeg. De har ALTID været fantastiske.

    Kram Karen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor sjovt - tak for info Karen. Jeg kan se at det er den fra Lyngby porcelain jeg har. Den anden ser lidt mere mat ud på billederne. Kunne være sjovt at stå med begge i hånden og sammenligne :-)

      Slet
  5. Jeg har det fuldstændig som du hvad angår design vs redesign.
    Og skøn opstilling med skaller :).

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.