fredag den 31. maj 2013

Sardinia part I



Jeg er forelsket! Jeg har ganske enkelt det største crush på Sardinien. Det er uden sammenligning det smukkeste sted jeg har været i Europa. Måske faktisk i hele verden! 
Der er frodigt og grønt og så er der virkelig rent og velholdt. Fantastisk natur med bjerge, klipper og helt ufatteligt smukke strande.

Vi havde lejet et hus på www.homeaway.dk, hvor man lejer direkte hos husejerne. Huset var helt fantastisk med den smukkeste udsigt. Det var ejet af en engelsk midaldrene par - Mark og Ann-Marie - som selv var på ferie på øen da vi var der og som kom forbi og hilste på. Utroligt søde mennesker og rigtig god service!! Mine varmeste anbefalinger. Jeg skal helt sikkert selv tilbage til Sardinien igen og jeg skal bo i det samme hus.

Vi havde min svigermor med og det var bare et kæmpe hit. Drengene elsker hende højt. Hun er én af den slags bedstemødre der bevæger sig ned i børnehøjde for at lege og som aldrig bliver træt. En skør skør Farmor som bander og danser og som drengene altid får grineflip sammen med. Flyvende farmor som vi kalder hende.

Vi havde ikke så varmt vejr som normalt er forventeligt på øen sidst i maj, så det blev ikke til en ren badeferie som vi måske først have i tankerne da vi bookede rejsen for måneder tilbage. Men heldigvis så er der bare så meget smuk natur at se på Sardinien at vi i stedet brugte ugen til at fræse nordøen tyndt i den bil vi have lejet og det blev dermed til en anderledes og mere aktiv ferie, og det blev det bestemt ikke dårligere af. Vi havde omkring 20 grader og sol de fleste dage, og udover en enkelt byge så slap vi for regn og det er jo faktisk de optimale betingelser for at vandre rundt i naturen og kravle op ad bjrge og klipper.

De kunne selvsagt med en lille størrelse som Alfie ikke blive til de helt hardcore vandreture, men vi besteg da et lille bjerg med en god stigning og en gåtur på 20 minutter (for voksenben) mod toppen og nogle ret så vilde sten og smalle stier til sidst. Alfred synes det var en fest og benede målrettet derudaf som om han aldrig havde bestilt andet og fik ind imellem lidt hjælp fra mors arm eller fars skuldre. 
Den sidste tur helt op på toppen tog kun jeg, Bo og de to store drenge imens min svigermor (som vi rejste med) og Alfie blev nede på anden øverste etage. 
Bagefter var der selvfølgelig belønninger i form af lækker italiensk is.

Vi var også på gåtur i det Sardinske højland, hvor vi fik friske ærter af en bondemand og fik følgeskab af en lille hund som Bertram kastede al sin kærlighed på og døbte Pjuske (og skrev så i øvrigt efterfølgende "en hund" på sin fødselsdagsønskeseddel).

Vi levede af parmaskinke, pølse og venusmuslinger. Aaahh, livet er skønt!


------


I am in love! I have the biggest crush on Sardinia. It is by far the most beautiful place I have visited in Europe - maybe in the entire world.

I am absolutely going back there!







12 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare skønt ud! Sardinien har længe været et ønskerejsemål for mig. Sammen med Korsika. Men nu er min far jo flyttet til sydfrankrig, så mon ikke det kommer til at danne rammerne om sommerferien de næste mange år!

    Fedt for jer, at I har mulighed for at rejse i yderkanten af sæsonerne. Det ville jeg ønske, vi havde.

    Og hvis du ikke havde skrevet, at det var svigermor, så havde jeg da troet, at det var mor Inge, der var kommet med på tur :-)

    SvarSlet
  2. Ser intet mindre end fantastisk ud...............

    SvarSlet
  3. Tak! Sikke en dejlig ferie!
    Det var et godt ferie-tip!

    SvarSlet
  4. Henrivende billeder!
    Og ja, det er vel ikke uden grund, at Sardinien kaldes Europas Caribien...? :-)
    Det er en virkelig dejlig ø, og jeg vil mægtig gerne tilbage dertil en dag og udforske den nærmere.

    SvarSlet
  5. Det ser skønt ud. Hvor på øen boede I?

    /Marlene

    SvarSlet
  6. Nøj, hvor ser der skønt ud! Det skal helt klart på listen over fremtidige rejsemål😊
    Skønne billeder som altid😊

    SvarSlet
  7. Åh, det ser altså også bare skønt ud! Stemningen kan helt mærkes på den anden side af skærmen. :)

    Dejligt med en flyvende farmor. ;)

    SvarSlet
  8. Fantastiske billeder! Man får helt lyst til selv at tage derned. Og sikke nogle smukke børn du har :)

    SvarSlet
  9. sikke nogle dejlige billeder:) og jeg er forøvrigt fuldstændig enig med dig. Sardinien er et lille stykke paradis. Vi elsker det også. Næste gang I tager til Sardinien skal i besøge byen porto cervo... SÅ hyggeligt og lækker en by med en skøn lystbådhavn.

    christina (danesonbrookhill)

    SvarSlet
  10. Tenna - Fru Stockfleth31. maj 2013 kl. 23.21

    Åh, kan godt forstå at du er forelsket.
    Var på charter bryllupsrejse der, også i maj (for 10 år siden.-)) og der var vejret også lidt "ikke 100% solferie"
    Men vi var også meget rundt på nordøen, både til strandene men også ude at vandre. Gik op til en nedlagt og meget gammelt økosamfund, Tiscali...
    Vil helt sikkert også tilbage.
    Skønne billeder og hvor er det bare skønt at have sådan en farmor!

    SvarSlet
  11. ser også virkelig skønt ud :-)
    Bliver nødt til at spørge, hvor du har købt Alfies bukser. De er alt for fede!
    kh Tine

    SvarSlet
  12. Wow hvor ser det fantastisk ud, kan du anbefale et fly selskab at booke billetter hos? Og vil du mene man skal leje bil når man er der?

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.