onsdag den 15. maj 2013

Borneo I - Kinabantangan floden og regnskoven / Kinabantangan River and the rainforrest

Her hvor jeg står på tærsklen til min næste udlandsferie er det vist på tide, at jeg får fortalt lidt om min sidste. Jeg har de sidste dage fået sorteret i alle mine billeder, og det er jo virkelig skønt at sidde og genopleve så enestående en rejse.

Onsdag d. 13. februar lander jeg på Borneo - nærmere bestemt på den Malaysiske del af øen, som hedder Sabah. Her mødes jeg med min rejsebuddy og gode ven Peter, som samme dag ankommer dertil fra Filippinerne, hvor han har været i et par uger. Efter en enkelt overnatning i hovedstaden Kota Kinabalu rejser vi næste morgen videre med et indenrigsfly til byen Sandakan.
Her bliver vi hentet af ham der skal være vores vært de næste tre dage. Fra lufthavnen venter der nu en godt tre timers køretur til den lille landsby Bilit ved Kinabantangan floden i Borneo's regnskov. Den lille smule der er tilbage af den.

En af mine største hjertesager og det jeg støtter allermest er orangutangerne på Borneo og deres meget truede eksistens. Regnskoven bliver fældet med alarmerende fart og de smukke dyr mister deres habitat og mange unger mister deres mødre der ofte må lade livet under bønnernes macheter.



Allerede da vi flyver ind over området bliver det tydeligt rent faktisk hvor stor en del af regnskoven der er blevet ryddet og udskiftet med kilometerlange palmeolieplantager. Skræmmende syn. Ufatteligt hvad vi mennesker mener vi er i vores fulde ret til.
På de første 2 timer og 40 minutter af den i alt 3 timer lange kørertur ser vi intet andet natur end palmeplantager. Jeg kender alle tallene og ved hvor meget af regnskoven der stadig bliver fældet, men alligevel er det helt sindsygt at opleve det first hand. Helt sindsygt trist set med en øko turists øjne.
Det eneste der bryder de mange plantager er store jernporte indtil de rige plantageejeres domiciler og dem går der så sport i at kalde grimme navne, når vi kører forbi. Et eller andet skal man jo finde på at underholde sig med på så lang en køretur.

Vi ankommer til Bilit og her ser naturen heldigvis helt anderledes vild og frodig ud. Regnskoven omkring Kinabantangan floden er fredet og det er et af de eneste steder der er tilbage på Borneo, hvor der stadig lever vildtlevende orangutanger - og som kan leve der uden frygt for at deres træer en dag er væk.

Vi bliver indkvarteret i et lille træus på pæle hos den familie hvor vi skal bo de næste tre dage. En familie med tre søde børn og mange katte. Helt primitivt og tæt på den lokale befolkning. En fantastisk måde at opleve en anden kultur på.


Familien og alle de andre folk i landsbyen er så søde og meget gæstfrie. Selv da de erfarer at jeg som frigjort kvinde er rejst fra mand og børn for at tage på en rejse med min mandlige ven - selv der er de troende muslimer - omend lidt overraskede - stadig meget interesserede, venlige og nysgerrige.
Vi havde ikke lige fået en "vi-skal-til-et-muslimsk-land" dækhistorie flettet sammen, og selvom vi bliver taget lidt off-guard, og de måske ser ud til at undre sig over at jeg skal sove i seng med en anden mand end min ægtemand, så undlader vi at forklare at Peter altså er homosexuel og at der dermed ikke er noget "farligt" i den sag. Jeg er ikke sikker på det havde gjort det hele meget bedre eftersom Peter jo dermed ville være blevet forbudt ved lov i deres land.
Peter mener at jeg for evigt gjorde mig til en urban legend i den landsby. Behøver jeg at sige at vi var et ægtepar resten af ferien, hvis der var nogen der spurgte? :-)

Udover vores guide (som er nevøen til dem vi bor hos) så snakker de kun meget lidt eller næsten ingen engelsk, så kommunikationen foregår med fagter, enkelte ord og masser af smil. Vores guide Popeye (som er hans kælenavn) på blot 19 år er ham der skal tage os med på sejlture på floden og på vandreture i junglen og vi finder hurtigt ud af at han er en festlig fyr med let til både smil og grin. Når vi ikke er på udflugter med ham, så opholder han sig meget i og ved huset hos os og fungerer på den måde også som oversætter. Popeye fortæller os at han har valgt at blive guide fordi han på den måde bliver fri for at skulle tage en uddannelse på en skole og dermed forlade landsbyen for enten at studere i Kota Kinabalu eller Kuala Lumpur.
Hvis han kan vælge så vil han bare gerne blive i landsbyen med de 200 inbyggere resten af sit liv - og håber på at kunne finde en kone i en af de omkringliggende landsbyer. Det er the simple life helt skåret ind til benet, og jeg bliver virkelig fascineret af at man kan være tilfreds og lykkelig med så lidt, set med vestlige øjne. Vi er vandt til at stilstand er lig med tilbagegang og at der skal ske noget nyt hele tiden. Vi kunne godt lære lidt af mennesker som Popeye.

Vi erfarer også at de folk der bor i de små landsbyer langs floden er stærkt imod og meget kede af den fældning af regnskoven som de har været vidne til de sidste mange år. Nogle af dem arbejder hos mindre lokale organisationer hvis mål er at genplante regnskoven. Når man tænker på at langt over 50% af den er blevet ryddet, så virker det næsten som et umuligt projekt, men et eller andet sted skal man jo starte. Hvis du sidder og tænker at du gerne vil hjælpe både folk, orangutanger og alle de andre dyre- og plantearter der er truet af regnskovens fældninger, så har jeg startet en lille indsamling for Redorangutangen.dk. Du kan bidrage lige her. Eller ved at klikke på den søde orangutang øverst i min sidebar.


Nå, men vi tilbringer tre dejlige dage i Bilit. Vi sover på en madras på gulvet og vi "bader" ved at hælde en spand regnvand over os. Måltiderne som morgen, middag og aften består af ris eller nudler indtages i skrædderstilling på en voksdug på gulvet og der spises med fingrene (på højre hånd).
Vi får serveret søde banansnacks om eftermiddagen og jeg spørger om jeg må få lov til at hjælpe med at lave denne snack dagen efter, og det må jeg meget gerne. Friterede dejdyppede mini bananer. En lækker lille sød snack som bliver serveret sammen med hvinende sød the. De er altså ret meget til sukker og stivelse derovre i østen, så det er jo lige ned ad min allé ;-)

Hver dag er vi på såkaldte river cruises med Popeye. Tre mand i en lille blå træbåd med motor. Udover at opleve regnskoven i sin stolthed, så er målet naturligvis at se en af "the three big ones". Krokodille, orangutang eller dværgelefanter. For mig er drømmen om at se en vild orangutang kæmpe stor.

Vi har allerede på forhold fået forklaret at de tre dyr er meget sjældne og at det selvfølgelig ikke er sikkert vi kommer til at se nogle af dem, men at vi nok skal se mange andre dyr. Bl.a. aber og fugle.
Vi lægger dog ud med på vores allerførste tur på floden at støde på en gigant af en flodkrokodille. Shit mand, det er et stort dyr!
Popeye bliver ved med at styre båden tættere og tættere på breden hvor den ligger, så vi rigtigt kan se den, imens jeg bliver ved med at sige til ham at det er fint, nu har vi set den og han måtte godt sejle videre - NU! Peter sidder og griner af mig imens han (og tak for det) tager billeder af det. Det er jeg nemlig lidt for bange til at jeg får gjort.

Kroko får efter kort tid nok af larmen fra motoren og beslutter sig for at kravle ud i vandet og forsvinde ned i det brune og grumsede vand. Altså vandet der LIGE foran vores lille jolle! Så får jeg altså sagt at NU er det bare fuld fart fremad. Det er altså med både angst, grin og fascination at jeg oplever min første vilde krokodille sådan helt tæt på.
Nu har jeg jo set med mine egne øjne at der er krokodiller i vandet, og eftersom det er det samme vand jeg skal befinde mig på de næste tre dage, prøver jeg at søge lidt beroligelse hos Popeye og siger nervøst:
"Wow, big crocodile"?, hvilken han giver mig ret i. Det var en stor stor fætter.
Jeg fortsætter: "But very rare"?
"Yes, very rare" siger Popeye.
"But they don't eat people"? siger jeg så efterfulgt af et nervøst grin.
"Yes yes, in 2007 crocodile eat fisherman", svarer Popeye.
Mig: .........!?!! (smiley med store øjne).

Peter og jeg får os en griner over at Popeye ikke lige fangede at jeg fiskede efter en beroligelse men samtidig bliver jeg ret så bange for det der brune vand og overvejer om min orange redningsvest mon beskytter mod krokodiller :-/

Nå, men med øget respekt for vandet og en fast tro på at vores skipper ikke kæntrer båden bliver det til tre virkelig interessante dage med rivercruises både i den tidlige morgendis, midt på dagen i badende sol og i skumringen. Derudover er vi på to vandreture i junglen. En om dagen og en om natten, hvor vi udover masser af smuk grøn regnskov, ser mange farverige fugle, underlige kæmpe insekter og blodtørstige igler der kravler op ad vores ben. Thank god, for iglesokker og gummirøjser siger jeg bare!

På vores morgencruise på dag to sker det magiske.
Vi ser en vild orangutang!
En enlig han der sidder og gnasker frugter i sig oppe i et stort træ. Jeg får næsten tårer i øjnene. Der er noget helt magisk og respektindgydende ved at møde denne regnskovens konge i sit naturlige habitat. Vi sidder stille med motoren slukket og betragter ham i en halv time. Jeg er så lykkelig!

To ud af tre er da virkelig noget at være glad for. Dværgelefanterne ser vi desværre ikke. Især desværre for Peter, som virkelig havde håbet på at se de (små) store dyr. Men det var tre virkelig interessante og berigende dage i Bilit og på Kinabantangan floden.

Tak til dig, Peter, fordi du med dit kæmpe teleobjektiv kunne fange de dyr jeg ikke kunne og især tak for billedet af krokodillen, som drengene (sammen med historien om den) var helt utroligt imponerede over. Og tak for en fantastisk dejlig rejse, min søde ven!

Krokodille fætteren lige inden han dykker ned i vandet og pønser på at spise os.

Iglesokker og gummistøvler. Klar til trek i junglen.

Vores guide Popeye.

 Vores søde pelsede vilde ven.




------


In February I went to Borneo on a little trip with my dear friend Peter. Here are pics from the first part of our trip where we stayed with the local people in a little village by the Kinabatangan River. 
Amongst a lot more, I saw what I came there to see - a wild orangutang.
There are so few left and I really hope that they make it!









27 kommentarer:

  1. Wow, Ulla....
    Sikke en oplevelse! Jeg får helt tårer i øjnene over hvor fantastisk det må ha´ været!
    Og hvor er det nogle smukke smukke billeder.
    Og en STOR krokodille.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også en fantastisk oplevelse!!

      Slet
  2. Fede fede billeder. Hvor må det have været en fed fed tur. Det må godt nok have været spændende ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så fedt. Sådan 8 dages afbræk, hvor man bare er i en helt anden verden. Så fedt :-)

      Slet
  3. Helt fantastisk indlæg. Sad og læste påmin lille telefon, men blev så opslugt at jeg slet ikke blev irriteret over at forstørre op og ned hele tiden.

    Hvor er du heldig med din oplevelse, jrg havde 3 måneder med rygsæk i østen for 12 år siden, jrg ville Gi meget for en tur der ud igen.

    Tak for en skøn "oplevelse", jeg må læse mere om at støtte de kære dyr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, at rejse med rygsæk. Det har jeg også gjort meget som yngre, og jeg elsker den måde at rejse på. Jeg vil klart tage mine børn med på sådan en rejse, når de bliver lidt større :-)

      Slet
  4. Sikke nogle billeder, Ulla! det er vildt imponerende hvad du kan med et kamera!

    Hvor går turen hen næste gang?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak!! Når man interesserer sig meget for noget, så ender det jo med at man bliver god til det. Det kender du jo selv :-)

      Vi smutter en uge til Sardinien på søndag. Vi har lejet et hus og en bil og skal bare drøne øen rundt og udforske og se en masse natur. Glæder mig helt vildt!!

      Slet
  5. Ih, dejlige, dejlige, flotte billeder!
    Det lyder til at have været en fantastisk tur.
    Jeg vil også ud med rygsækken! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen, at rejse med rygsæk.... det er bare så fedt!!

      Slet
  6. Hvor smukt og så sejt at du kom af sted :)

    SvarSlet
  7. Tak for de mange fantastiske flotte billeder. Det ser ud til at have været en fed tur. Og jeg tror heller ikke selv, at jeg ville være i stand til at tage billeder af den der krabat af en krokodille, når jeg selv sad i båden lige OVER den... føj da. Dejlig fortælling du der gav os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, nej der tog angsten altså over :-)

      Slet
  8. Sikke en skøn rejseberetning! Og skønne billeder - det er jo næsten som at være der selv :)

    Så uendeligt trist at høre om regnskoven som lader livet for plantager :( Trist for både dyr og mennesker. Super godt initiativ med den indsamling! Der burde lægges et politisk pres, så de virksomheder, der tjener fedt på det kan stoppes. Suk!

    Billederne af alle de fine detaljer minder mig om vores tur i regnskov hernede. Elsker at se nye planter og dyr. Har også en masse rejsebilleder, jeg endnu ikke har fået delt herfra.

    Håber at du får en god rejse nøæste gang - hvor mon du skal hen? Synes ikke at huske at jeg har hørt noget :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mirjam.

      Tak for en altid dejlig kommentar!
      Der er heldigvis ved at ske lidt på det politiske plan på Borneo men der er lang vej endnu desværre.

      Åh, vil elske at se flere skønne billeder af alle jeres oplevelser i den smukke New Zealandske natur!

      Vi rejser til Sardinien på søndag og jeg glæder mig helt vildt :-)

      Kh Ulla.

      Slet
    2. Jeg må grave flere billeder fra rejserne rundt hernede frem snart :) Problemet er at der er så mange og jeg altid synes jeg skal have det hele med ;) Må hellere droppe idéen om at få det hele med og bare få delt nogle af højdepunkterne.

      Håber at I får en skøn rejse til Sardinien!

      Kh. Mirjam

      Slet
  9. Bliver helt høj af dine fantastisk smukke billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor dejligt. Tak fordi du læser med :-)

      Slet
  10. wauw, it's so beautiful!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks so much, and yes - it was so beautiful!

      Slet
  11. Fantastisk beretning Ulla. Det var som at være der selv :-) Tusind tak for at tage dig tid til at redigere og dele så mange fantastiske billeder - de er meget, meget smukke.

    Oplevelser gør os virkelig rigere :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Oplevelser er så vigtigt. Når jeg tænker på hvad jeg bærer rundt med mig af dejlige minder fra rejser. Det er så fantastisk at rejse!

      Og så takker jeg lige for at du som blogger ved hvor meget tid der ligger bag sådan et indlæg her og sætter pris på det - hihi.
      Uden at overdrive så har jeg nok sammenlagt brugt omkring 12 timer på de fem Borneo indlæg med de mange billeder. Det er jo også en slags tid :-)

      Kh.

      Slet
  12. Hold nu op, hvor er du heldig :-) Det lyder som en fantastisk oplevelse - og smukke billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig i den grad heldig!! Det var så enestående en oplevelse!

      Slet
  13. WOWWWW! Ulla, this is just an incredible post. The images really moved me, I can't quite believe the devastation of the rainforest and the huge impact on the locals and Orangutan. You are so fortunate to experience this first hand but I really appreciate that you shared both the beauty and sadness with us. I know it takes alot of time to edit and prepare a post like this. Belinda x

    SvarSlet
  14. wunderschöne fotos! vielen dank, dass du uns noch mal "mitgenommen" hast auf deine reise und uns die fotos gezeigt hast! sehr schön!
    liebe grüße aus mainz
    susa

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.