tirsdag den 26. marts 2013

Ændringer / Changes


Dette indlæg har været ret længe undervejs, men af en eller anden grund har det været et indlæg jeg skulle tage lidt tilløb til. Det har krævet lidt mental forberedelse og lidt tid.

På en måde er det lidt fjollet men jeg håber det på en eller anden måde giver mening det jeg nu skriver....

Da jeg startede min blog for fire et halvt år siden var jeg jo mega forelsket i 70'erne og i alt hvad der havde med retro at gøre. Farvepalletten hed brun, orange, gul og lilla og mønstrene jeg syede mit børnetøj i var storblomstrede og flower power til det yderste. Det kunne ikke blive retro nok. Hverken i farver eller i snit.
Lullaby.dk var min webshop og den var fyldt op med både hjemmesyede retro goodies og danske og svenske retroprægede børnetøjsmærker.

Derfor slog jeg jo også på den måde mig selv fast som retroblogger og jeg ved at jeg på den front blev en inspirationskilde for mange kreabloggere, hvilket jeg er utrolig stolt og beæret over.
En sætning fra en super sød mail jeg modtog for nogle år tilbage, genlyder i mit hovede. "Du er retroblogger numero uno". Jeg blev mega glad og stolt og tog gladeligt den titel på mig!

Men tiderne ændrer sig jo og det samme gør jeg. Jeg tør næsten ikke sige, hvad jeg nu skal til at sige.....

Jeg er træt af retro.

Dér - jeg sagde det!
Ikke sådan jeg-vil-aldrig-se-dig-mere-skrid-ud-af-mit-liv træt, men inden for de sidste par år er der kommet helt andre ting ud af mit hovede end retro, og jeg har rent stilmæssigt bevæget mig over i en mere rolig og stringent retning.

Loppefund og vintage er jeg stadig en kæmpe sucker for, men der er gået mere pastel og romantik i det jeg kigger efter. Bortset lige fra når det gælder legetøj, børnebøger eller interiør til ungernes værelser. Der har retro stadig en plads i mit hjerte.

Jeg tiltrækkes bare ikke i samme omfang af de store blomster og de brune og orange farver. Dem har jeg for længst dysset ned for (ikke sagt helt farvel til dog) i mit eget hjem og i børnenes garderober. Jeg har bare gået lidt stille med det her på bloggen, for shit - hvis jeg ikke er Retro-Ulla, hvem er jeg så?

Egentlig burde det ikke komme som den vilde overraskelse, for helt ærligt - hvornår har I sidst set et  udpræget retro indlæg her på bloggen? Jeg har jo ganske naturligt i takt med min egen stilændring og smag faded det ret meget ud.
Og det er nok i virkeligheden også mest mig selv der er bange for at træde ud af den kasse jeg har ligget så lunt og godt i så længe, for at bevæge mig ud i en anden offentlig identitet.

Lullaby.dk kom aldrig op at køre igen efter jeg lukkede den ned, da jeg for to et halvt år gik på barsel med Alfred. Jeg havde simpelthen ikke gejsten til den mere, og søgte allerede dengang imod noget andet end retro. Men for pokker, jeg har også syet børnetøj og ting og sager ud af 70'er stof siden Rasmus blev født i 2004, så det er måske egentlig ikke så underligt at jeg ikke har lyst til lige netop det mere.

Jeg synes egentlig jeg er i min gode ret til at lægge Retro-Ulla på hylden nu, og jeg håber I vil tage godt imod den nye version af blogger Ulla og de nye tiltag der vil komme til at ske her på bloggen.

Jeg er ved at finde lysten til at sy igen, og nu skal der snart til at ske noget alvorligt med alle de fine nye stoffer jeg igennem de sidste par år har indkøbt.


------

This post has been a long time coming but for some reason it has been a bit difficult for me. It has taken some mental preparations and a little time.

Maybe it's silly but I hope that what I am about to write will somehow make just a little sence.....

When I started my blog four and a half years ago I was totally in love with the seventies and everything retro. The color palettes was brown, orange, yellow and purple and the patterns were large blooms and flower power to the utmost. It couldn't get retro enough. 
I had a webshop called Lullaby.dk and it was filled with my own handcrafted retro items - childrens clothes and interior - plus Danish and Swedish retro inspired children's clothing brands.

That is why I naturally established myself as a retro blogger and in that area became a source of inspiration for a lot of other creative bloggers. That always made me so proud and honered! Really!
But times are changing and so am I, and I almost do not dare to say what I am about to say....

I am tired of retro. 

There - I said it! 
Not like get-out-of-my-life-I-never-want-to-see-you-again tired, but within the last couple of years I have stylewise moved myself from lots of colors and retro patterns into something more calm, clean and graphic.  
I'm still I huge vintage and thrift fan but now it's not so much the brown and orange colors as it is the soft pastels and the more romantic and girly items that catch my attention.
Aside from when I look for vintage toys, children's books and stuff for the boys' rooms. In that area retro and all the colors that follow still has my heart.

It has been quite a while since big flowers and retro colors slowly started to leave my own home and my kids' wardrobes. I am not saying goodbye, I just need a little less.
I've been a bit quiet about betraying all my seventies vintage fabrics and the whole thing that started this blog. Being a retro blogger was sort of my identity in this blog world so if I'm not Retro Ulla, then who am I?

Maybe this is not a surprise at all since I really havn't made any retro-flower-power'ish posts in a very long time, but I guess I've just been anxiuos to step out of the very warm, comfortable and familiar box I have been lying in for so long and into another kind of public identity.

Lullaby.dk never got reopened after my maternity leave with Alfie two and a half years ago. I simply didn't have the urge to get started again and allready back then did I move towards something other that the retro style. 
But honestly, I have been designing and creating clothes from seventies vintage fabrics since Rasmus was born in 2004, so maybe it's not that strange not wanting to do that anymore.

Actually I think I am intitled to put away Retro Ulla and I hope you will welcome the new version of my blog personality and the changes that will happen on my blog in the future.

My urge to sew is slowly returning and I think it's about time to get something amazing out of all the beautiful new fabrics I have been collecting within the last couple of years.


51 kommentarer:

  1. Hvor er det god befriende at høre - jeg har ventet længe på at retro-bølgen skulle stoppe -det måtte jo ske en dag! Jeg glæder mig meget til at se hvad dine kreative tanker så kaster sig over - det er garanteret inspirerende som altid.

    SvarSlet
  2. Det bliver da bare spændende Ulla!
    Om du er retro eller ej, det er lidt hip som hap.

    Du er inspirerende!

    SvarSlet
  3. Hvor bliver det spændende og se hvad den "nye" Ulla tryller frem af lækkerier som der ikke er retro! :-)
    Jeg må ærgerligt indrømme, jeg har aldrig været den store fan af alle de retro stoffer. Synes blogland har fyldt meget med retro - så det bliver skønt med noget nyt engang imellem :)
    God påske
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt huske din shop (gisp, er det virkelig sååå lang tid siden...) selvom jeg ikke er den store retrofan - så jeg byder den 'nye' Ulla velkommen og glæder mig til at se hvad du finder på, er sikker på at det bliver til inspiration for mange.
    God Påske.

    SvarSlet
  5. Jeg er personligt (stadig) vild med retro børnestoffer og lidt andet retro sniger sig da også ind engang imellem men det er minimalt, for min stil er bare mere enkel. Jeg synes da det er helt naturligt at du ændrer dig og at bloggen følger med. Jeg går jo f.eks. heller ikke i det samme tøj som jeg gjorde i 2004 - tendenser ændrer sig, personer ændrer sig og sådan skal det være. God fornøjelse med din "nye Ulla". jeg bliver i hvert fald hængende.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  6. Må sige at jeg godt har bemærket din sælgen ud af retrostoffer og samtidige posts med indkøb af andre typer af stoffer. Forstår godt dit lange tilløb til dette indlæg, men uanset hvad tror jeg du altid vil være en inspirationskilde for mange, retro eller ej - for kreativiteten, nytænkningen, ideerne og din sans for sammensætninger er det jeg sucker for ;-) - og så selvfølgelig dine skønne billeder af din ligeså skønne familie :-D

    SvarSlet
  7. Det lyder spændende og kan rigtig godt følge din beslutning. Jeg er også selv meget til retro, men mest på børnesiden. Mine tøser har retroting og indretning på deres værelser (med måde) og derudover er det lidt her og der i resten af huset uden at give indtryk af et retrohjem. Det bliver ellers også hurtigt for meget for mig. Jeg kan godt li' det lidt mere råt og rent. Jeg er vild spænd på at se hvad din blog nu udvikler sig til. Held og lykke med den. Jeg følger stadig.

    SvarSlet
  8. Jeg har aldrig været vild med retrostilen, men har alligevel læst trofast med de seneste 2-3 år, til trods for, at dette er min første kommentar. Så for mig er du altså ikke Retro-Ulla, men Ulla med de fine historier og de smukke billeder, der inviterer dine læsere indenfor til glimt af din hverdag med børn, kreativiteter, oplevelser og meget mere. Jeg nyder at læse dine indlæg, fordi jeg synes, at man kan mærke dig igennem din blog, og jeg føler, at du har hjertet med i det, du skriver. Det er en hårdfin balance, som jeg synes du mestrer.

    Tak fordi du deler :-) / Signe

    Signe

    SvarSlet
  9. Jeg vil være lige så vild med dig, uanset hvad! Jeg må indrømme, at du for mig ikke er retro-Ulla, men Lullaby-Ulla, der bare er super dygtig, inspirerende og ærlig, når det kommer til familieliv, kreative sysler, madopskrifter og mode! Ønsker dig en rigtig god påske:0) Kh. Louise

    SvarSlet
  10. Jeg har forstått at du har endret syn på retromoten. Jeg synes det er litt trist, for jeg elsket dine retroinnlegg.
    Men ingen kan styre hva de liker og ikke liker... Lykke til videre med det du gjør - det blir sikkert like bra, bare på en annen måte :)

    SvarSlet
  11. Vi udvikler og forandre os, heldigvis, livet igennem :)

    SvarSlet
  12. Jeg ved ikke med de andre - men jeg er ikke særlig overrasket over den udmelding ;0)

    Til gengæld må jeg sige - Der er nogle SERIØST fede stoffer i de bunker der... Jeg er lidt spændt på at se hvad der kommer ud af dem ;0)

    SvarSlet
  13. Jeg synes det er sejt at du siger det - jeg har selv i løbet af det seneste halve år seriøst skillet mig af med så mange af de retro-farvede ting jeg ellers ville have slået ihjel for for mindre end 3 år siden. Tiderne ændre sig og der er så meget lækkert i boligmagasinerne, som samtidig med at være rent og pænt også giver en ro i hjemmet som retro nok aldrig kommer til.
    Rigtig fine stoffer du har indsamlet dig - glæder mig helt bestemt til at se hvad den nye Ulla finder på - er helt vildt glad for at følge bloggen.

    Forandring fryder!

    Vh Sarah

    SvarSlet
  14. Tiden ændre sig, moden ændre sig og retro er vel også andet end 70'erne... :-)
    Men det vigtigste er, du er så inspirerende, bund ærlig og mega hip.
    Jubiii læser gerne med fremover.

    Forårs hip hip og go go
    Maiken

    SvarSlet
  15. Jeg tror det er helt naturligt at tingene ændrer sig. Jeg er stadig vil med retro. Så længe det er pastelfarvet! :-)
    Nej, det passer ikke helt. For faktisk er jeg vild med rigtig mange stilarter. Og det som for alvor tænder mig, er at kombinere gammelt på nye måder eller gammelt med nyt.

    SvarSlet
  16. Det er helt forståeligt, og må indrømme at jeg selv aldrig har været hoppet med på retrobølgen med brune og orange nuancer. Men jeg har altså elsket din blog alligevel. For alt det andet - og for dig Ulla! Og det er helt fint med mig, at du fremover "bare" er Ulla ;-)

    SvarSlet
  17. Jeg tager det hele med! Vi er nemme at imponere, os uden krea-gen. ;-)

    SvarSlet
  18. Jeg har altså virkelig meget respekt for, at du har skrevet dette indlæg. Og som du selv nævner, så har du over længere tid skruet lidt ned for "Retro-Ulla", og jeg har ærlig talt ikke decideret savnet hende - for hun er jo erstattet af en masse andre interessante ting og passioner her på bloggen. Godt nok er jeg heller ikke selv en vildt krea-/retroperson, så måske er det derfor, jeg ikke har savnet "Retro-Ulla".

    Ville blot sige, at du er sej at se dig selv og os læsere i øjnene på denne måde. Og jeg følger med fremover, uanset hvilke perioder, du nu skal igennem ;-)

    /Line

    SvarSlet
  19. You go girl :) jeg bliver absolut hængende og læser stadig gerne med om livet i tyskland, smukke drenge og god inspiration- alt sammen pakken ind i smukhed med smuk på :)

    SvarSlet
  20. Jeg har det helt på samme måde! Efterhånden som vi fik indrettet vores stue i ægte retrolook blev jeg bare aldrig tilfreds og nu har jeg fundet ud af, at min stil er en helt anden end retro.. Som du skriver så ændre man sig, og det synes jeg kun er positivt! Jeg glæder mig til at se mere af din nye stil og især se hvad du får lavet ud af alt det nye stof - for det er virkelig nogle lækre stoffer du har fået samlet dig! :D

    SvarSlet
  21. Jeg læser med - selv uden retro ;-)
    Vil lige takke dig for alle dine skønne indlæg og jeg glæder mig til at se, hvad du får lavet af det skønne stof du har købt.
    God påske til dig og din familie :-)

    SvarSlet
  22. Du skal vide dine læsere også er ved at have fået nok af retro ;-) Du har jo alligevel støvsuget alt det gode....ej, pjat, det er helt naturligt. Og du behøvede ikke engang forklare det. Teak er derimod stadig et hit! Det er også bare så fedt til renere linjer... glæder mig til at se en remake af tysker-hybelen...

    SvarSlet
  23. Kære Ulla

    Jamen, vi ændrer jo alle sammen stil, som årene går:-) Og det gør bestemt ikke din blog mindre interessant. Jeg er endnu ikke træt af retrostilen, men har også altid haft den nogenlunde afdæmpet i mit hjem. Og retrostofferne - dem synes jeg stadig er meget smukke. Måske jeg endnu ikke er blevet overstimuleret? ;-) Dermed ikke sagt, at andet ikke kan fungere. Vi har - heldigvis da - forskellige interesser og forskellig smag. Ellers ville det være ret så kedeligt. Jeg elsker at følge din blog, med eller uden retro. Synes, du tager fine billeder og skriver gode indlæg.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  24. Retro eller ej, jeg er sikker på flertallet hænger ved. Jeg gør i hvert fald! KH Ida

    SvarSlet
  25. Ulla... hende der er sucker for AHA! Dem er der vist ikke meget brun, orange stor blomster over (:
    Du er skøn i alle dine nuancer Ulla og jeg kan sagtens følge dig, for har det på samme måde. Forleden talte jeg med min dejlige veninde om at "der vist er gået lidt mormor i vores stil" særligt når det kommer til brugskunst (:Og pludselig husker jeg meget klart min mormor og morfars utrolig fede teak skænk og stole. Min farmors skønne blomstrede tallerkner...
    Det er fedt at rykke sig - som du gør nu.
    Glæder mig til at se hvad du får ud af de utrolig fede stoffer du har erhvervet dig.

    Kram

    SvarSlet
  26. Velkommen til nye Ulla:-)
    Jeg har det fuldstændig som dig. Har også ændret stil, nu er det kun på børneværelserne der er retro at finde. Og hvis økonomien var med mig, blev der også skiftet ud.

    SvarSlet
  27. Melder mig i slipstrømmen af kommentarer - er og har aldrig været retrofan, men "faldt" over din blog for et par år siden, og har fulgt dig siden. Og bliver helt klart hængende :-) Du og din familie må ha en rigtig dejlig påske i det tyske (i modsætning til retro elsker jeg Tyskland :-))
    Kh

    Heidi

    SvarSlet
  28. Jeg kan godt forstå, du er mættet:-) Og jeg synes -ligesom du selv skriver- at man godt ha' kunnet mærke, at din stil ligeså stille har ændret sig. Og det er helt ok med mig:-)
    Ps. herhjemme har du aldrig været retro-Ulla, men derimod fru Svensson...

    SvarSlet
  29. Hver ting til sin tid..
    Ærlig talt, så er jeg også lidt træt af retro! Ser frem til at følge med i nye Ulla-kreationer. Og bloggen elsker jeg stadig :-)

    SvarSlet
  30. Kære Ulla
    Jeg har det på præcist samme måde - jeg har dog aldrig været specielt retro i hverken mit hjem (selvom her er mange loppefund) eller påklædning. Det er næsten kun børneværelset og så min stofsamling, der har båret præg af retro.

    Men som dig er jeg også kørt træt i det. Jeg er træt af nussede blomsterprint og parfumerede tynde tekstiler, og jeg er træt af det signal, det sender om at være hjemmelavet af mor. For mig har retro-fascinationen i stor grad været i mangel på bedre. Jeg ville rigtig gerne sy, men der fandtes ikke mulighed for at sy børnetøj, der ikke lignede noget fra Stof2000, hvis man ikke begav sig ud i det særlige og unikke ved vintage tekstilerne. Nu er vi ramt af en jersey-bølge, der smider det ene skønne jerseyprint efter det andet efter os, og som i lagt større grad er velegnet til fantastisk og brugbart børnetøj. Her føler jeg mig mere hjemme.

    De blomstrede vintage stoffer har jeg aldrig rigtig fundet anvendelse for, men jeg har samlet dem i vildskab. De tiltalte mig ikke som interiør, hvor jeg er mere grafisk og enkelt anlagt, og hvad skal man så bruge dem til? Nu har jeg imidlertid fået en rigtig fin vintage kollektion ud af dem til små piger, og den er jeg utrolig glad for og har faktisk svært ved at slippe den, da den er produceret af yndlingsstofferne. Det bliver dog en engangsforestilling, for jeg køber ikke mere vintage stof, og der kommer ikke nogen vintage-kollektion i butikken i 2013.
    Min blogger-identitet er også bygget op omkring retro-universet, og der er flere læsere, der har kommenteret, at de følger med hos mig, men dog ikke er så 'retro' som jeg, hvilket jeg blev ret overrasket over, for jeg er da ikke 'retro'...
    Men det siger jo også rigtig meget om, hvor begrænset blog-identiteten er - for jeg ER faktisk ikke særlig retro. Jeg har bare vist mange billeder af mine vintage stoffer og de få ting, jeg har syet af dem.

    Jeg glæder mig til at følge den nye Ulla-lullaby. Jeg er slet ikke i tvivl om, at din reviderede blog-identitet vil inspirere mig lige så meget som retro Ulla gjorde det for to år siden. Og så kan jeg jo se i bunken på billedet, at jeg har halvdelen af dine nye stoffer herhjemme på lageret, så du rammer 100% plet hos mig :)

    Og ps. Ulla har I fundet ud af, om I skal hjem til Århus?

    Kh Line

    SvarSlet
  31. Jeg har det på fuldstændig samme måde som dig. Og det er ikke kun med retro, men i det hele taget det her overforbrug af at blande mange farver sammen. Jeg længes efter mere ro i både påklædning og indretning, og derfor er jeg også begyndt at skifte alting ud på samme måde, som du beskriver det. Jeg er så ikke kendt som nogen retro-dronning, så det gør det en hel del lettere. Men jeg er sikker på, at du slet ikke skal være nervøs for at skifte "ham". Det tror jeg, de fleste af dine følgere allerede har bemærket og taget til sig med en positiv indstilling. Det er jo sådan set ligegyldigt hvad du skriver om - for du gør det med så stor stil at det inspirerer os alle. Glæder mig til "de nye tiltag" du skriver om...
    kh Tine

    SvarSlet
  32. Du har altid været en stor inspiration for mig og indbegrebet af retro, men kan sagtens forstå dig, hver tid sin trend. Er selv røget på pastellerne og dyre pint og vil glæde mig til at følge med på din blog fremover.
    God påske til dig og din familie.

    Vh Louise

    SvarSlet
  33. Ulla, du er og indeholder SÅ meget mere end retro. Der er slet ingen tvivl om, at vi er mange der fortsat vil følge med - og bliver underholdt og inspireret :-)

    SvarSlet
  34. Kærd Ulla. ... jeg syntes du havde den fedeste blog. Og det har du stadig, også uden pure retro. Vi bliver mættede og vi kan ikke køre udelukkende en stil. Grunden til jeg også læser med er de skønne billeder, fif til mad og børnevenlige lækkerier uden det stads, dine mange ideer til bl.a. fødselsdage.

    Selv kører jeg heller ikke ren retro, men farverig, grafisk og pasteller. .. allround måske, men inspiration får jeg helt sikkert.

    SvarSlet
  35. Kærd Ulla. ... jeg syntes du havde den fedeste blog. Og det har du stadig, også uden pure retro. Vi bliver mættede og vi kan ikke køre udelukkende en stil. Grunden til jeg også læser med er de skønne billeder, fif til mad og børnevenlige lækkerier uden det stads, dine mange ideer til bl.a. fødselsdage.

    Selv kører jeg heller ikke ren retro, men farverig, grafisk og pasteller. .. allround måske, men inspiration får jeg helt sikkert.

    SvarSlet
  36. Jeg har aldrig fulgt med, fordi du var retro, men fordi, du er inspirerende og din sans for æstetik er helt i top. Det er det, der gør, at jeg vender tilbage igen og igen. Jeg nyder at "være herinde", det gør mig glad. Men jeg er heller ikke retro på nogen måde, så for mig, har det ingen betydning :)

    Spændende hvad du får ud af alt det nye, det glæder jeg mig til at se. For inspirerende, det tror jeg slet ikke, du kan lade være med at være :)

    SvarSlet
  37. Tjaaa jeg har det på samme måde. Fornemmer også en anden stil er ved at indfinde sig herhjemme, så jeg er på dit hold ;0) Jeg er gået i stå mht syning efter jeg ikke laver retro-sager mere (og mit sylager er proppet med retro..), så måske du kan give mig inspiration til at komme igang igen, som du så mange gange før har gjort

    SvarSlet
  38. Har altid været lidt ligeglad med din retro, men ELSKER alt dit mad og elsker den måde du skriver så åben hjerteligt på ♥

    SvarSlet
  39. gleder meg bare til å følge deg videre jeg, uansett om du ikke er fullt så retro mere :)

    SvarSlet
  40. Sikke et godt indlæg.. Det er heller ikke nemt, hvis man kører død i det.. Synes da også bare du skal gå efter den stil, du kan lide.. Det er jo også det vi herude, synes er så fedt..
    De stoffer på billedet er jo super super flotte... Glæder mig til at se, hvad du finder på!!!!

    hilsen Rie

    SvarSlet
  41. Forandring fryder, som nogen engang har sagt.
    Hvis du ikke føler for al det retro længere, så er det da helt fint.
    I er nok bare vokset fra hinanden - og det sker jo!
    Jeg har også ændret smag og interesse i løbet af de sidste par år.

    Glæd dig blot til at opdage dit "nye jeg"! :-)

    SvarSlet
  42. Gjett om jeg gleder meg til fortsettelsen!
    Det er ikke bra å føle at man sitter fast. Det dreper kreativiteten!
    Og jeg tror det er veldig naturlig at man endrer seg, endrer smak, liker nye ting, det er rett og slett sunt!
    Jeg følger med spenning med videre Ü

    SvarSlet
  43. Ich finde die Mischung an Retro und Nicht-Retro auf Ihrem Blog momentan sehr schön! Und Veränderungen sind doch immer schön :-)
    Mir gefällt sehr gut die Mischung (wie auch in Kleiderschrank meiner Kinder ist) von Småfolk und bobochoses.com/shop und vieles weiteres...

    Gruße
    Anni (entschuldigt mich für mein schlechtes Deutsch)

    SvarSlet
  44. I hear you og endnu mere I see you. Du har jo haft luftet dette stilskift lidt enten her eller på IG, kan jeg ikke lige huske og man har også sagtens kunne se det i de billeder du har lagt op de forskellige steder. Store brune blomster eller ej, så synes jeg du har en über skøn stil både ift. børnetøjet og dit eget tøj. Man har vel altid sin komfortable rille man kører godt i - min er romantisk, småblomstret, duche og pasteller, men det føles altså også bare godt at rykke sig lidt en gang i mellem. Og jeg synes netop din blog/stil/posts hjælper mig til at rykke mig lidt ud af min "romantiske" rille - især nu hvor det blomstrede 70'er sengetøj ikke fylder så meget mere ;) Du har stadig en numero uno-blog i mine øjne ;) Knus

    SvarSlet
  45. Jeg har længe været træt af retro. Det gør mig i godt humør at se dine billeder, hvor retro indgår, men jeg vil ikke have det i mit hjem:-)

    SvarSlet
  46. Mon det bliver Liberty i stedet? Da jeg fik mine tvillinger i år 2005 gik de også i Katvig, Småfolk, Ej sikke lej, Molo og alt hvad den ellers kunne trække. Dengang var der ikke mange der gik i det. Da det så blev populært og selv Føtex lavede kopier, hoppede jeg væk og over til Drappa Dot, Poppy Rose, Little Remix, Sprout by Gro, Little Marc Jacobs, Isabel Marant (Kids), Lady Marmelade, Bonpoint, Bonton, og for drengen Vingino, Mads Nørgaard, Abercrombie, Napapiji, Finger in the Nose etc etc. Og det har så kørt siden. Mine tvillinger er nu 7 1/2 år.

    Selv synes jeg at Poppy Rose, Bonton, Bonpoint og Drappa Dot laver super fint feminint tøj til piger. Og det kan så fint mixes med basisting.

    Det var lige et par tanker herfra.

    mvh
    s

    SvarSlet
  47. Jeg har aldrig været til retro andet end i det små, og jeg tror, at det du tiltrækkes af nu er meget mere mig, så jeg GLÆDER mig til at se, hvad du finder på. :-) Og selvfølgelig ændrer vi os - vi får jo ny inspiration hele tiden. Jeg synes heller ikke, at man ser så meget retro i børnetøjet længere ude i butikerne?? Nu trænger vi til noget nyt. :-) You go girl! Vis os hvad der rør sig. :-)

    SvarSlet
  48. Tenna - Fru Stockfleth27. marts 2013 kl. 15.06

    Kære Ulla
    Jeg lærte dig først "at kende" lige inden du gik på barsel med Alfred. Dog syntes jeg, at den stil du kører nu, med tøj ideer, madopskrifter, billeder, et indblik i din hverdag, etc er fedt - for mig.
    At du ikke længere er retro ulla, betyder derfor ikke noget for mig.
    Så denne ændring er ikke af den store betydning for mig - er bare glad for den du er NU!
    :-) Tenna, Fru stockfleth

    SvarSlet
  49. Jeg kan sagtens forstå dig. Vi udvikler os jo hele tiden, og det synes jeg da bare er skønt :) Jeg er rigtig glad for at følge din blog og er meget spændt på at se, hvad du finder på.

    /Ditte

    SvarSlet
  50. Kære Ulla, det er jo bare stofferne der er nogle andre, og ikke du. Du har så stor integritet, så lad du bare retro Ulla fare, og lad os så følge med i hvad du så finder på. Du er en meget stor kilde til inspiration her uanset.
    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet
  51. Jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg har nu aldrig været nær samme retro niveau som dig, men kan også mærke at jeg ikke tiltrækkes af de store blomster og orange farver længere. Jeg venter en dreng til Maj og kan også mærke at det er noget helt andet end retro jeg får lavet til ham. Men jeg synes nu også jeg havde lagt mærke til at der ikke var helt så mange retro blomster på bloggen længere, men synes dog at det er helt fint...

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.