onsdag den 13. februar 2013

Smoothie med hindbær, spinat og ruccola


Denne smoothie er sund og vitaminrig og så er den en favorit hos mine unger.

Til en stort glas glas bruges:
1 dl. kokosjuice
1 dl. rismælk
En håndfuld ruccola
En håndfuld spinat
Saften fra en halv citron
2 dl. frosne økologiske hindbær
En banan

Start med at blende det grønne sammen med væskerne og tilsæt derefter resten af ingredienserne og blend til en ensartet smoothie. Drys evt. med chiafrø.

------

Healthy smoothie with spinach, arugula and raspberries.






Jeg er på ferie. 
Dette er et planlagt indlæg og er automatisk udgivet. 
Jeg svarer tilbage på kommentarer, når jeg er hjemme 21/2.

9 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det ser vel nok dejligt ud :-)

    Ulla, herhjemme er vi morgensmoothe (vi spiser allemand smoothies med bær, proteinpulver, banan og hjemmelavet mandel eller anden selvfremstillet plantedrik cirkus alle hverdge). Dete r nemt og sundt.
    Kan du sige lidt om hvordan i nyder jeres? Er det som mellemmåltid eller dessert eller som et regulært måltid?

    Jeg har indtrykket af at du som jeg selv lever ret sundt og økologisk - jeg spiser dog både hjemmelavet rugbrød og hjemmelavede boller samt begrænsede mængder af brune ris, kartofler og fuldkornspasta for ellers bliver jeg for tynd og mit humør bliver heller ikke optimalt - så jeg er nysgerrig på hvor ofte du og dine børn snupper en smoothie og på hvilke tider af dagen :-)

    Kh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som regel er de sunde smoothies et morgenmads supplement herhjemme, men jeg kan også finde på at lave en eftermiddagsbooster - f.eks. på de dage hvor jeg har spist stor morgenmad og derfor springer frokosten over.
      Det er slet ikke hver dag vi får smoothie - selvom jeg gerne ville - men i gennemsnit nok et par gange om ugen. Bortset fra når jeg lige får et sundhedstrip og laver dem hver dag i to uger :-)

      Slet
  3. I dk anbefalede fødevaremyndighederne at man koger købte frosne hindbær. De kan indeholde bakterier der kan give et voldsomt maveonde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sofie.

      Jeg er vokset op hos en mor der er sygeplejerske og har dermed fået en grundig oplæring i god hygiejne. Den norovirus der findes i de frosne hindbær kommer fra afføringsbakterier enten fra dårlig hygiejne fra dem der plukker bærene eller fra det beskidte vand de er blevet vandet med. Det er i langt størstedelen af tilfældene bær fra Polen eller andre lande i Østeuropa, så dem er jeg for lang tid siden blevet rådet til at min mor om at gå en stor bue udenom. Køb aldrig frosne bær fra Polen, har rådet lydt :-)

      Jeg køber udelukkende frostbær der kommer fra økologiske landbrug her i Tyskland, så jeg har taget mine forholdsregler og har indtil nu aldrig fået roskildesyge af norovirus i frosne bær. Håber det fortsætter sådan :-)

      Men tak fordi du gør opmærksom på det :)

      Slet
  4. Den ser god ud...! Vi drikker altid smoothie til morgenmad....
    Som Sofie siger, er det rigtigt at frosne hindbær skal koges og ikke kan bruges frosne i en smoothie. Ved ikke om det er anderledes i Tyskland...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Se mit svar til Sofie :-)
      Vi elsker smoothies herhjemme!
      Kh Ulla.

      Slet
  5. Det er faktisk kun hvis man ikke har plekket dem selv ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis man har plukket dem selv fra enten sin egen have eller et pluk-selv sted i Danmark, så kan man med fuldstændig ren samvittighed fryse dem ned og bruge dem direkte fra frost.
      I Danmark SKAL der nemlig bruges rent drikkevand til at vande bær med, så hvis man ellers selv har en god håndhygiejne, så behøver man ikke frygte den ubehagelige norovirus.

      Slet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.