fredag den 15. februar 2013

Fyldt og svøbt mozzarella


Forleden havde vi to mozzarellakugler i køleskabet som skulle spises. Jeg eksperimenterede lidt og det kom der disse super lækre og velsmagende kugler ud af! Mums, hvor smagte de godt! Perfekt som frokostret på en stor buket ruccola salat og med balsamico glace hældt over.

Til fyldet brugte jeg følgende:
Kapers
sorte nicoise oliven uden sten
soltørrede tomater
frisk rosmarin

Derudover skal bruges bacon eller parmaskinke til at vikle omkring mozzarellakuglerne.

Fyldet behøver ikke være lige det jeg har brugt, men det skal være indenfor samme salte boldgade, da mozzarellaen jo ikke smager af så meget i sig selv. Grønne oliven, grillede og marinerede artiskokhjerter og ristede svampe kunne være andre alternativer, og mht. urter så kan man bruge det man har.

Altsammen hakkes fint og kommes ned i en lille fordybning i den halvverede mozzarellakugle. Jeg viklede en blanding af bacon og parmaskinke omkring kuglerne (det var jo en tøm køleskabet ret), og begge ting kan bruges. Det vigtigste er at kødet slutter helt tæt rundt om kuglen, så osten ikke løber, når den kommer i ovnen. Hvis den løber lidt alligevel gør det ikke så meget, men det sviner jo lidt (det gjorde min den ene).

Jeg lagde dem på en bagerist med en bagepapirklædt bradepande under og gav dem ca. 15 minutter i ovnen på 275 grader og grill. Jeg har to grillprogrammer på min ovn, og jeg brugte den svageste. Hvis du kun har en fuld-knald grill i din ovn, så giv den evt. uden grill de første 10 minutter og så et par minutter på hver side på grill til sidst.
Kig på dem. Når baconen/parmaskinken er sprød er de færdige.

Jeg brugte almindelig mozzarella fordi det var det vi lige havde, men hvis jeg skulle lave dem igen ville jeg bruge bøffelmælksmozzarella, da det har lidt mere smag og så smelter det bedre. Ja, bøffelmælksmozzarella er ganske enkelt bare creme de la creme!


------

Bacon wrapped and filled mozzarella.





Jeg er på ferie. 
Dette er et planlagt indlæg og er automatisk udgivet. 
Jeg svarer tilbage på kommentarer, når jeg er hjemme 21/2.


11 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser det lækkert ud! Jeg bliver helt sikkert nødt til at prøve det på et tidspunkt.

    Christina / frkstubba.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan varmt anbefales at prøve :-)

      Slet
  2. Mums hvor ser det godt ud! Virkelig god ide. What's not to like! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! What's not to like? :-)

      Slet
  3. MMMMMhhhhh.. det ser jo super lækkert ud!!!

    SvarSlet
  4. Uf, hvor ser det lækkert ud!!

    - Anne

    SvarSlet
  5. Hold nu op, hvor ser det godt ud.... ville de være gode som forret - altså alene - eller bedre som tilbehør?

    SvarSlet
    Svar
    1. De kan sagtens bruges som forret. Så ville jeg anrette dem på lidt salat. Evt. ruccola vendt i olie/balsamicidressing :)

      Slet
    2. Balsamico skulle der står ;o)

      Slet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.