mandag den 18. februar 2013

Blomkålspizza

Parmaskinke, semitørrede tomater, spinat, rødløg, champignon og ruccola.

Oksefilet, gorgonzola, rødløg, spinat, sorte oliven og chili.

Salami milano, sorte oliven, semitørrede tomater, rød peber, ruccola og revet parmesan.

Tun, spinat, kapers og feta.

Pizza med blomkålsbund er virkelig blevet en favorit herhjemme og den kan jo ligesom almindelig hvedepizza varieres i det uendelige. Herover er de fire forskellige vi lavede sidst vi fik det.

Bunden laves af ét økologisk blomkålshoved (revet), 2 æg, en god håndfuld revet ost (jeg plejer at bruge en mellemlagret gouda), evt. et lille fed knust hvidløg, lidt salt, peber og tørret oregano.
(giver 4 mellemstore pizzaer - rækker til to sultne voksne)

Jeg bruger altid lavasten når jeg bager pizza og det gælder også for blomkålspizzaen, som bliver SÅ god når den får den høje varme fra lavastenen. Jeg lægger et stykke bagepapir på træ pizzaspaden og smatter en klat af blomkålsmassen ud herpå. Brug fingrene og tryk den forsigtigt så tynd som muligt imens du gør den større og større. Altså fra midten og ud.

På lavasten og ved 280 grader (som min ovn går op til) skal bunden forbage i 4-5 minutter (til den er blevet fast men kun taget lidt farve), og når der er kommet fyld på skal den have den samme tid igen. Man kan sagtens forberede og forbage bundene i god tid og blot opbevare dem på køl indtil der skal fyld på og de skal bages færdige.
Måske kan man endda fryse dem ned (har ikke prøvet) og så har man lige til en gang lynpizza en dag, hvor tiden til madlavning ikke lige er så god.

Andre gode tips til pizzabagning i al almindelighed har jeg givet lige her.

------

Pizza with cauliflower crust is one of my favorites. Last time we made it these were the four different toppings we used. It's just so good and perfect for people who are on a gluten free diet or who just want to avoid eating too many carbs. You can find a recipe on the crust right here.





Jeg er på ferie. 
Dette er et planlagt indlæg og er automatisk udgivet. 
Jeg svarer tilbage på kommentarer, når jeg er hjemme 21/2.




18 kommentarer:

  1. Det lyder altså bare helt vild lækkert, og ser endnu mere lækkert ud. Jeg spiser sjældent pizza netop fordi jeg er så træt af alle de kulhydrater :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så er denne altså bare et super alternativ :-)

      Slet
  2. Jeg har set de blomkålspizzaer på Pinterest og de ser bare drøngode ud - især dine versioner. Nu må jeg også prøve det. Jeg skal have gæster på onsdag, måske det skal prøves af der... Håber du nyder din ferie.
    Kh Eline

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig et hit og kan jo varieres i det uendelige :-)
      Jeg nød min ferie rigtig meget!

      Slet
  3. Ser sååå lækkert ud, det er en af de mange ting der står på min "to-do-liste"...
    Håber du nyder ferien, Bordeo er et alt for lækkert sted...
    Mabul, en lille ø, du kan komme til fra Semporno, er et fantastisk sted.
    Jeg har aldrig oplevet snorkling bedre end der...
    Nu ved jeg ikke om du først læser det her når du er hjemme igen, men så er der en grund til at tage afsted igen...
    /Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, har ikke lige været så meget online, så læser først dit tip nu hvor vi er kommet hjem. Men med en uge på øen må man jo prioritere og denne gang blev det jungle og flod i Bilit (lille landsby langs Kinabatanga floden) samt orangutang rehabiliteringscenter ved Sandakan og så et par dage i Kota Kinabalu. Altsammen vildt fedt og alt det andet man kan opleve der må jeg have til gode, når jeg en dag skal tilbage igen sammen med min familie :-)

      Slet
    2. Ja, det er en prioritering, og det kan være svært.. Især på Borneo, for det er et fantastisk sted.
      Orangutang centret har jeg også været på, det er en dejlig oplevelse... :-)
      Ja, næste gang må du have familien med. Det er helt sikkert et sted drengene vil synes om.
      God weekend - glæder mig til at høre mere om dine oplevelser...
      Karina

      Slet
  4. Det lavede vi igår aftes (Med parmaskine og oliven) og det var såååå godt!! Selv min mand syntes det var godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen, det er bare SÅ godt!! :-)

      Slet
  5. Har du noget forslag til et alternativ hvis man ikke kan tåle ost? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, prøv med et ekstra æg og så en spsk. loppefrøskaller. Det tror jeg vil gøre tricket :-)

      Slet
  6. Jeg tror du kan få det til at hænge godt sammen som osten er med til hvis du smider et ekstra æg i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg du har ret i, så tak for input, nu hvor jeg har været fraværende :-)

      Slet
  7. Vi prøvede din blomkålspizza her til aften - det var en succes...vores ovn blev kun mellem 200-220, men så gav vi den bare 2 x 10 min. i stedet... en med kartoffel, rødløg, rosmarin - en med jordskokker og chorizo - og så den med parmaskinke og rucola! Mums! Tak for det ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, jordskokker og chorizo! Lyder som noget jeg skal prøve :-)

      Slet
  8. Det ser simpelthen så lækkert ud! Elsker blomkålspizza ;-)
    Knus Anna
    - anna-mad.blogspot.dk

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.