torsdag den 24. januar 2013

Så står vi her igen...




Vi står atter her som så mange gange før. Skal vi blive i Tyskland eller er det nu vi flytter hjem til Danmark igen? Jeg aner det ikke og jeg gider heller ikke bruge tankevirksomhed på noget jeg ikke kan gøre noget ved. Beslutningen har jeg lagt i hænderne på en anden, så nu må vi se.....

Meeeen, jeg kan ikke sige mig lidt fri for at drømme om snart at få lov til at indrette mit helt eget hjem. Et hjem hvor jeg ikke er underlagt at bo i andre folks stil og smag for gulve, badeværelser og køkkener. Vores helt eget! Jeg er mæt af at bo til leje på syvende år. og savner vores dejlige lyse hjørnelejlighed på Frederiksberg. Den er for længst solgt og også for lille til os nu, men jeg elskede den.

Jeg drømmer om mit fremtidige Danmarkhjem og går og indretter og fantaserer inde i mit hoved. 
Jeg drømmer om smukke rum, sildebensparket, stort hvidt spisekøkken, store vinduer, lys, masser af lys, smukt tapet, hvidmalede plankegulve, lofter uden indbyggede spots, gulve uden granit, døre uden bøg og vægge uden savsmuldstapet.

Her lidt glimt fra vores nuværende hjem, og I er med vilje skånet for ovenstående granit og bøg.

------

Once again we find ourselves with one leg in Germany and one leg on our way home to Denmark. Decisions must be made and luckily for me I have put them in someone elses hands.
But that doesn't keep me from dreaming of my future home in Denmark. At some point we will be mooving back home and I am so looking foreward to having our own house and no longer live in a rented house and someone elses taste for floors, doors and walls.

Above are som pics from our current home and I have spared you from having to look at our granite floors and have instead given you glimpses from different corners of our house.


39 kommentarer:

  1. Jeg hader også vores savsmuldstapet og køkkenet i bøg! Alle dørene er også i bøg, men dem vil vi skifte til hvide døre.
    Resten er jo desværre ikke sådan lige til at skifte, så jeg må leve med det. Men drømmer da om bare én væg med tapet. Foreløbig må jeg komme tapet i bunden af et par aflagte skuffer og hænge dem på væggen istedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det sådan noget savsmuldstapet med rigtig meget struktur? Vores er det mere glatte af slagsen (som du kan se på billederne), og det kan godt holde på tapetet og er faktisk også nemt at få ned igen uden at ødelægge savsmuldstapetet under :-)

      Slet
  2. Venter spændt på udfaldet...forhåbentlig skal du/I ikke vente i uvished for længe, for det er da til at blive helt forvirret af?
    Håber I bliver lykkelige uanset hvor I skal bo...

    KH Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber ikke det varer så længe før vi ved noget, men jeg prøver virkelig på ikke at tænke for meget på det. Jeg er helt sikker på vi bliver lykkelige uanset hvor vi bor. Home is where the heart is - er det ikke sådan man siger :-)

      Slet
  3. Kære Ulla

    Jeg kan sagtens følge dig - har haft det præcis på samme måde i de 6 år, vi boede til leje, før vi købte vores lille paradis. Det sidste, vi boede i, var et grimt rækkehus af beton, med musegrå skydedøre af laminat og et slidt 90er køkken uden sjæl. Dét var en udfordring!
    Det er fantastisk at blive husejere (trods det, at der også er fere bekymringer) - nu kan vi gøre, hvad vi vil. Og selvom det tager tid, er det det hele værd.
    Håber I snart finder ud af jeres dilemma, så der kan komme ro i deres liv.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det må være så dejligt endelig at få sit eget lille paradis, og jeg kan levende forestille mig at den tid man lægger i det arbejde der er med sådan en bolig er det hele værd! Så dejligt for jer :-)

      Slet
  4. Skønne billleder! Jeg forstår godt du længes efter dit/jeres eget sted. Hvor er det fine ur fra? Mvh Tine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er fra Karlsson :-)

      Slet
  5. Hej Ulla,
    sad just i dag og tænkte på, om der mon var kommet en afklaring på jeres situation.... kan sååå godt forstå, du drømmer om jeres eget- det er det hele værd, omend det giver nogle økonomiske udfordringer til tider, hehe :) dine drømme lyder utrolig lækre og fristende...
    hvad siger drengene til hele polemikken omkring landsskiftet med tilhørende skoleskift??? Det må være sååå svært at træffe den rette beslutning, når man nu ved hvor godt man har det, der hvor man er....
    håber beslutningen snart bliver serveret på et sølvfad for dig :)
    kh kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tankerne, Kirsten! Jeg tænker også på dig i disse dage, men ikke af boliggrunde. Spændende er det jo med dig :-)

      Vi prøver faktisk på at involvere drengene så lidt som muligt. Rasmus ved godt hvad der foregår og hvordan det hele hænger sammen, men han er jo også sådan et ser-alt-hører-alt barn, så det er svært at holde noget skjult for ham, og tror egentlig også han har det fint nok med at vide besked. Han virker meget sorgfri :-)

      Bertram ved kun minimalt og som hans liv er lige nu, så går han sammen med de andre i storebørnsgruppen i børnehaven og glæder sig til at de skal over på skolen efter sommerferien. Jeg ser egentlig ikke nogen grund til at give ham den der "ja, måske!" med på vejen. Hvis det kommer dertil at vi skal flytte hjem og han dermed ikke skal starte i skolen her med sine venner, så vil der stadig være minimum et par måneder til at vi kan fortælle ham om det og forberede ham på det. To måneder er jo hundrede år i børneår, så det skal nok gå :-)

      Slet
    2. Ja, det er lige det de er- de store i flokken...de hører og ser alt og mærker alt. det er ikke muligt at skjule noget for dem- eller snakke om det på engelsk eller noget. de fornemmer så fintfølende, at det næsten gør helt ondt. de har det nemlig allerbedst, når de ved besked :)
      nr 2 i rækken er noget nemmere at gå til. de lever så meget i nuet med dem selv og deres fantasi og skøre narrestreger, at de ikke får det samme med :) så jeg syntes, I lyder som nogle meget dejlige forældre.
      og lige en sidste pip herfra, omend det ikke vedkommer mig, så NYDER jeg din blog rigtig meget, og synes det er såååå fedt, at I har valgt det liv, I har valgt med både til- og fravalg.
      For det ser måske så nemt ud, men nu er der sikkert også ting I skal give afkald på- alt har en pris. Jeg er ikke i tvivl om, at du er bevidst om dine valg og dyb taknemmlig for det liv du fører med dine 5 drenge :)
      tusind tak for at måtte være passiv deltager i jeres liv, med de smukkeste drenge

      Slet
    3. Tak tak tak, Kirsten! Er så glad for at du kan se nuanceret på det og fornemme min taknemmelighed! Åh, det gør mig glad!!

      Og du har evig ret med de unger der, men du taler jo også af egen erfaring :-)

      Slet
  6. I skal da bare flytte til Århus Ulla;-) Her er dejligt i Hasselager:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, du er sød, Ninna! Kan Viby gøre det? :-)

      Slet
  7. Holder med Fru Schou (vidste ikke hun også bor her i Hasselager) ;-)
    Spøg til side, jeg forstår godt det må være rigtig svært med de overvejelser og tanker om hvor i fysisk skal bo, og hvornår. Man véd jo ikke hvad man kommer til, og selvom man har drømme om hvordan ens kommende hjem skal se ud, er der jo også bekymringer eller i hvert fald mange overvejelser med det. Ingenting er perfekt, men så længe man har vished er det en hel del lettere.

    Pøj pøj med det - og indtil da - som altid dejlige detaljer du viser frem.

    KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er der sgu pres fra Hasselagerbanden :-)

      Uha nej, alle mine drømme og forestillinger kommer aldrig til at kunne blive indfriet, men drømmene har man jo lov at have og uanset hvilket hus/lejlighed vi ender med så bare det med at kunne ændre på tingene og gøre noget ved de ting man ikke lige synes spiller bliver fedt. Elsker i virkeligheden nok den kreative proces mere end selve resultatet, så giv mig endelig noget jeg kan arbejde med :-)

      Slet
  8. Jeg håber, du snart får drømmene opfyldt, og kan i den grad sætte mig ind i, hvordan det må være som paradis, at få boligdrømmene opfyldt.
    Men ja, du har en birolle i den beslutning, så tankemyller hjælper ingen ting.

    Og så lige en sidebemærkning... Hvor er de top fede krydderiglas fra? Kan mærke, at dem må jeg da bare eje ;-)

    Pøj pøj med det. Vil flittigt følge med i, hvor I ender.

    Tanker fra
    Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig også - hvornår det så end bliver :-)

      Krydderiglassene er fra Kronjyden Randers og er nogle gamle nogle, som jeg har fundet på QXL og diverse loppesider. De bliver vist efterhånden solgt ret dyrt desværre. De fleste af mine nåede jeg at få fat i inden prisen blev skudt i vejret af efterspørgslen men et par enkelte måtte jeg slippe en del for på QXL :-)
      De er så fine og jeg elsker dem!

      Slet
  9. Uhhh ja savsmuldstapet og bøgtræsdøre lever vi også med her - i vores lejelejlighed som ellers er rigtig hyggelig. Men jeg drømmer også om vores eget (altså når vi har fået solgt vores lille lejlighed som vi pt fremlejer) - hvor man ligesom gider at gøre noget ved tingene. Indtil da nyder jeg at weekenden ikke skal gå med de "sure" pligter som boligejer og smutter en ekstra tur i zoo med pigerne eller noget andet sjovt!
    /Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, for søren der skal nok følge en masse pligter med et husejerskab, så det er da bare med at nyde det så længe man ikke har dem :-)

      Slet
  10. Jeg forstår dig så udmærket godt. Vi har lige været i samme situation, bortset fra at beslutningen om at vende hjem til DK lå helt hos os selv... Men det gjorde det nu ikke meget lettere. Vi har efter lange og grundige overvejelser besluttet os for at vende hjem, og jeg glæder mig så meget!!
    Jeg glæder mig til at få mit eget hus igen, for jeg er led og ked af at bo til leje, hvor man intet kan stille op.... Sjovt nok er mine drømme om det fremtidige hjem temmelig meget lig dine. Jeg drømmer om smukke lyse rum uden fyrretræ (som vi har så forfærdelig meget af her)samt køkken og bad, der ikke er fra 80'erne ;o)
    Vi skal hjem og kigge på hus om en måned, og det bliver så skønt!!
    Jeg håber at der bliver truffet en beslutning, som I alle kan være glade for ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg synes simpelthen det er så underligt at tænke på at skulle hjem igen. Ikke at jeg ikke har lysten til det, for det har jeg. Om det så bliver før eller siden, så er Danmark der hvor jeg vil bo og høre til.
      Man lever bare på mange måder så anderledes når man bor i et andet land. Ja, det kan man nok kun relatere til når man har prøvet det, så du ved nok hvad jeg mener. Det er svært at sætte ord på :-)

      Uh, det lyder spændende med jer og dette næste skridt ind i en ny fase af jeres liv. Det skal nok blive rigtig godt!

      Slet
  11. Åh, hvor jeg kender det... Drømmer også ofte om, hvordan jeg ville indrette mit eget hjem. Her må vi bl.a. leve med bordeaux laminatkøkken (!) - det er slemt, synes jeg. Og beige væg-til-væg-tæpper i alle soveværelser - uf! Men så er det jo alt det gode, som vi elsker ved det her sted, som jeg vil savne - den franske dør med direkte udgang til stor have og så meget andet :)

    Det som er anderledes i vores situation er at vi nu ved præcist hvornår vi skal hjem, men selvfølgelig også at det ikke har varet helt så længe.

    Jeg håber at I snart får en afklaring på fremtiden, men man lærer meget at leve i nuet og droppe bekymringer om fremtiden, når man står med så meget uvished om en masse ting, synes jeg.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som et pænt køkken *G* :-) Uh, og væg-til-væg..... så næsten hellere granit, hahaha. Ja, man lever helt afgjort på en anden måde når man bor "ude" og bliver meget mere dag-til-dag agtig og det er jo faktisk slet ikke skidt :-)

      Slet
  12. Kan bestemt godt forstå dig Ulla. Vi bor også til leje med et helt forfærdeligt grimt køkken og bad, mange detaljer jeg ville ændre hvis jeg kunne og kun 2 værelser. Det må være frustrerende for jer og børnene ikke helt at vide hvad fremtiden bringer med hensyn til boligsituation og geografi.

    Men når det så er sagt så synes jeg det kan være rigtig godt og lige stoppe op et øjeblik og tænke over hvad det virkelig er der giver værdi i ens liv og hverdag. Jeg læser flittigt med på bloggen og er da kæmpemisundelig på din hverdag, hvor du har mulighed for at hente dine børn tidligt hver dag, råd til at shoppe max igennem i lækkert tøj og produkter til dig selv og børnene, tid til at eksperimentere i køkkenet og oven i købet en dejlig au pair pige til at hjælpe med alt det praktiske (: uuuuuh jeg bytttede gerne min hverdag med lange vagter, stram økonomi og alt alt for lidt tid sammen med børnene med din og ville nok se savsmuldstapetet og granitgulvet som en mindre detalje i det samlede billede.

    Håber ikke at mit indlæg lyder fordømmende for sådan er det overhvedet ikke ment. Er helt klar over at det har store personlige omkostninger at hive familien op og etablere sig i et nyt land. Synes bare vi alle sammen kan blive bedre til at fokusere på alle de positive ting i vores liv og hverdag og nogen gange synes jeg desværre godt at blogland kan bdirage lidt til at sætte stor fokus på alt det materalistiske og det perfekte hjem og ikke så meget livet og hverdagen bag det ydre. Blit en tanke.

    Jeg synes i bor super hyggeligt og du har fået det optimale ud af rammerne. Er spændt på at læse hvad fremtiden bringer for jeres lille familie.

    Kh Iben

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg undskylder at jeg går lidt i forsvarsposition nu, men jeg synes bestemt ikke dette indlæg er så negativt og brokkende som du gør det til, og jeg bliver ret ked af at det åbenbart virker stødende eller utaknemmeligt på folk der ikke kender mig, for det er slet slet ikke meningen.

      Som jeg har skrevet om og proklameret adskillige gange her på bloggen, så er jeg mere end tilfreds med og taknemmelig for mit liv og ville aldrig bytte det for et andet. Jeg behøver ikke blive mindet op at stoppe op og tænke over hvor godt jeg har det, for det ved jeg skam udemærket godt, og mærker det hver eneste dag. Vi nyder til fulde de her "gyldne" år vi har her i Tyskland og forsøder vores liv på de måder vi nu kan - i fraværet af noget der er meget mere vigtigt end materielle goder.

      Jeg synes netop vi prøver at fokusere på de gode ting ved det liv vi har fremfor det negative og udfordrende i det, som jo også findes når man bor langt fra venner og familie. Min tid med mine børn er det jeg skatter aller højest!! Men helt ærligt, så kan (selv) jeg godt få dårlig samvittighed ved udgangen af en uge, hvis der er et af børnene jeg slet ikke har haft noget alenetid med, og det er da topforkælet, hvis jeg vejer det op imod stort set alle mine veninders kamp med tiden på en uge der slet ikke giver de samme muligheder for samvær.

      Dette indlæg var blot et lille pip fra mit æstetiske jeg om at jeg er mæt af granitgulve der skurer i mit øje. Intet mere - intet mindre :-) En uendelig lille bitte bagatel i det store billede, det har du da helt ret i.
      Og mht. min frustration om ikke at kende fremtiden, så går den jo ikke på magisk vis væk bare fordi der findes mennesker der er mindre priviligerede end jeg er.

      Nu ved jeg godt du skrev at din kommentar ikke var fordømmende. Jeg føler mig lidt fordømt og jeg føler jeg ikke har ret til en lillebitte brokker. Hvis min blog bliver for positiv og lyserød så er det også galt i nogles øjne. Din kommentar er helt sikkert ikke så slemt ment som den er blevet modtaget af mig. Sorry - kan simpelthen ikke gøre for det :-)

      Slet
  13. Vi er også en familie der skal arbejde hver dag fra tidligt til sent for at få det hele til at hænge sammen. Og samtidig bor vi grimt fordi vi ikke har råd til at bo, hverken i et bedre kvarter eller i et bedre hus, ej heller til at købe og købe og købe sig mæt i lækkert tøj og kso til børn og sig selv. Så jeg må sige som Iben at selv om jeg godt kan forstå uvisheden så tænker jeg bare at du er en af de meget heldige få der måske resten af livet kan leve mere privelegeret end nogen af os drømmer om og give dine sønner mere end nogen af os drømmer om :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er mega ovenud gennemgribende tilfreds og taknemmelig for mit liv. Jeg ved virkelig heller ikke hvor det er jeg skulle have givet udtryk for det modsatte??

      Slet
  14. Jeg er meget enig med Iben, også i forhold til det 'materialistiske blogland'. Dog vil jeg sige, at jeg faktisk synes, din blog er lidt i den anden grøft på det punkt. Jeg er så træt af evindelige giveaways og kommercielle samarbejder med den ene og den anden hjemmeside, og i den blogverden er denne blog et lille pusterum. Her får jeg i højere grad lov at drømme mig ind i en helt anden hverdag og lære nogle tilsyneladende skønne mennesker 'at kende'.

    At hverdagen så adskiller sig markant fra min egen, bidrager måske i virkeligheden bare til det med at drømme mig lidt væk - til en hverdag med masser af tid, og masser af Tyskland! ;)

    Jeg håber, du beholder lidt af udlands-livet, også selvom du (måske) flytter hjem og måske får en hverdag, der minder mere om vi andre dødeliges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Manja :-)
      Min hverdag bliver hundrede procent sikkert ikke ved med at se ud som den gør nu. Netop derfor sætter jeg også umådeligt pris på den og på alt den tid jeg har med mine børn og jeg er virkelig glad for at høre at min blog kan bidrage til lidt positivitet. Det glæder mig virkelig! Tak :-)

      Slet
  15. Liebe Ulla:-)
    Jeg har fulgt din blog længe og jeg ELSKER den:-) har selv en søster, der bor i Dortmund med sin tyske mand og to skønne børn. Jeg vil bare sige tak, fordi du deler med os, tak, fordi vi får så meget og jeg tror, man først kan sætte sig helt ind i din situation, hvis man selv har prøvet det. Ikke at vide, hvad næste år bringer kan i disse år (vores alder) virkelig fylde meget, sådan er det bare:-) kan virkelig godt følge dig og dine tanker! Men hvor er det fedt, at du er som du er:-)
    Kh. Fra Fyn Mette

    SvarSlet
  16. Å jeg hader selv at stå der i vadestedet mellem det ene sted og det andet sted og har gjort det alt for tit. Jeg håber for dig at du snart får en base og en sikkerhed for ikke at skulle flytte snart igen, men jeg kan godt forstå at det nok bliver vanskeligt.

    SvarSlet
  17. Til jer som brokker jer over at Ullas liv er anderledes end jeres. Man er sin egen lykkesmed, og vi har hver især ting i vores liv som vi ønsker at ændre. Helt ærligt bare fordi Ulla og hendes familie har skabt sig andre muligheder end jer giver det hende da ikke mindre ret til at fortælle om hvilke tanker hun går med, og hvilke ting i hendes fremtid hun glædes over / venter med spænding på. Lad da være med at læse Ullas blog hvis ikke I kan glædes over hendes liv og se ud over at I har sat jer i situationer hvor I har begrænset jer selv. Lige som Ulla viser taknemmelighed (ja den skinner 120% igennem på bloggen) for sit liv, så skulle I tage at gøre det samme. Nyd jeres liv, også med dit udfordinger det giver. Undskyld det sure opstød, men jeg kan ikke have den danske jantelov.

    Ulla du har en utrolig dejlig blog, og det er så dejligt at du lade alle os andre følge med i dit liv. Jeg er mange gange blevet inspireret af dig og din måde at gøre tingene på. Så Ulla: TAK fordi du er som du er, dig selv.

    Hilsen Ane

    SvarSlet
  18. Kan sagtens forstå trangen til at have sit eget - har det på præcis samme måde. Er lige lidt nysgerrig på de stofposer med dyretryk, der er tøj i på på 10 billede og de sort/'hvide' på fjerde billede - hvor er de fra? Tak for en god blog.
    Anna

    SvarSlet
  19. Du har mange lækre ting at indrette jeres eget hjem med er da spændt på at "høre" hvad der kommer til at ske

    SvarSlet
  20. Hej Ulla
    Inden I ( måske ) flytter til Danmark skal du nå at lave lidt flere "Ugens tysker"!
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  21. Ulla jeg elsker at læse ALLE dine indlæg.... De er fulde at inspiration, iderige og så har du de lækreste unger at flashe:-))) bare bliv ved med det:-))

    Tina (maximusogmig )

    SvarSlet
  22. Hej Ulla,
    Jeg håber ikke du allerede har besvaret dette spm tidligere :-/ Men er nysgerrig hvor dine flotte krydderi krukker er fra? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. uhh.. jeg har samme spørgsmål...

      Slet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.