I Marais kom vi tilfældigt forbi denne fine lille butik og både Rasmus og jeg var med det samme tryllebundet.
Simpelthen det mest eventyrlige Jules Verne agtige univers med luftballoner, gamle kikkerter, globuser og fine gamle spilledåser og 50'er inspireret legetøj. Så magisk. Der lugtede af tobak i hele butikken og det passede bare perfekt til stemningen og den utroligt søde ældre herre der ejede butikken. Han talte ikke et klap engelsk, så vi prøvede at kommunikere på den lille smule fransk jeg kan. Jeg tror jeg fik sagt at hans butik var meget smuk og magnifique. Han var også virkelig glad for at Rasmus havde så stor interesse i hans ting og satte den ene spilledåse med fortryllende tog- og skovlandskaber i bevægelse for ham. Og der måtte røres ved det hele!
Jeg har en ting for luftballoner og det var derfor øjeblikkelig forelskelse da jeg så de fine farverige luftballoner i smuk vintage stil. Jeg ville virkelig gerne have haft en i hver størrelse og farve med hjem til at pynte på Alfreds værelse, men jeg måtte sande at den store ikke lige var til at transportere hjem. Jeg købte en af den mindste størrelse og nu i retrospekt (og hvor jeg ser billederne af dem igen), så fortryder jeg at jeg ikke bare slæbte mig skæv i ryggen og tog en stor med hjem også. Så fine (og slet ikke dyre!).
Jeg skal helt sikkert på genbesøg i Cote Templé Cote Cirque når jeg næste gang besøger Paris. Butikken ligger på 7 Rue des Filles du Calvaire.
-----
In Paris we accidently passed this absolutely gorgeous boutique - Coté Temple Coté Cirque. Air balloons, globes, old wooden binoculars, beautiful antique music boxes and 50s inspired toys. I bet you can almost smell the tobacco smell from the other side of the screen, right? So very magical and Jules Verne-ish. You will find it at 7 Rue des Filles du Calvaire.










Jeg vil også have en luftballon :0)
SvarSletHvor er de dog skønne!
De er så fine! Se længere nede i mine kommentarer. Der har en læser tippet om et sted de kan købes i DK :-)
SletDet ser lige så magisk ud, som du beskriver det!
SvarSletDet var bare så fint og rigtig gammeldags på den gode måde :-)
SletHi hi, tænkte netop, før jeg læste teksten, at der var meget "jorden rundt i 80 dage" over butikken...
SvarSletHvor er de skønne de balloner, med fin lille flyttet kurv og sandsække og det hele!
Jamen, der er bare så meget Jules Verne over den butik :-) Og se det var lige netop pga. sandsækkene jeg gerne ville have haft en stor. De er nemlig kun på den aller største model og det synes jeg bare er sådan en fin detalje!
SletDe er bare SÅ fine :) Jeg forelskede mig i dem sidste år på Post og tele museet i København, de har osse en netbutik hvor man kan købe dem, hvis det er :)
SvarSletOrv, det var et godt tip, Mejse!! Tak! De er dog lige præcis dobbelt så dyre som de var i Paris. Av av, min pengepung :-)
SletHej Ulla begge mine piger har dem på deres værelse og elsker dem, de er også bare for skønne. Og så kan de købes herhjemme i 3 str på www.medudsigt.dk
SvarSletKh marie :-)
Hej Marie. Tak for det gode tip. Det ser dog kun ud til at de har uroen tilbage. Har dog fundet et andet sted hvor de kan købes - som Mejse tippede om lige herover - men uh, bliver sådan lidt nærrig når jeg kan se at de koster det dobbelte af hvad de gjorde i Paris :-)
Sletåh hvor ser det dejligt ud! Tak for den anbefaling :)
SvarSletSelv tak :-)
SletÅh, dem kan jeg godt forstå at du er blevet forelsket i. Ser da rigtig skønne ud og lige jeres stil.
SvarSletHader bare den der,"jeg fortryder" følelse - den er så øv, når man kommer hjem fra udlandet.
Du må op med pengepungen ;-) og købe via siderne i Danmark :-))
Det var da den mest fortryllende butik længe set! Ih hvor ville jeg ønske jeg skulle til Paris!
SvarSletJeg har også et eller andet med luftballoner. Der er noget magisk ved dem, og selv i en alder af 30, bliver jeg stadig glad helt ned i maven når jeg ser sådan én oppe i luften. For et par somre siden var der rigtig mange i luften over København på én gang, og jeg fulgte dem flere gader. ha ha altså.
Hej igen har lige tjekket hjemmesiden og de har nu også luftballonerne i gul, rød, blå, grøn og renbuefarvet til 198,- 348,- og 798,- for den største. Søg på ballon i søgefeltet så kommer de nederst :-) men ja træls når du kunne have fået dem meget billigere i Paris Hmm evt en god undskyldning for en tur mere..
SvarSletJa, det er sørme over dobbeltpris af hvad de kostede i Paris, for der kostede den store kun 49 Euro :-) Nu må jeg se om jeg kan modstå fristelsen! De er nemlig bare SÅ fine!
SletSikke en eventyrlig butik. Kan godt forstå at du faldt for de luftballoner. Jeg har nydt dine Paris-billeder meget. Tak for turen til byen, som jeg jo endnu kun har til gode :) Det ser ud som om du og Rasmus har haft en skøn tur!
SvarSletKh. Mirjam
Wow en fantastisk butik, ville da ønske vi opdagede eller kendte til den da vi var i Paris. Skulle da også have haft sådan en ballon med hjem!! :)
SvarSlet