søndag den 22. december 2013

51/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"



Rigtig glædelig jul fra Alfie, Birdie og Rasmus!



------



Happy and merry Christmas from Alfie, Birdie and Rasmus!



lørdag den 21. december 2013

50/52


"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"



Birdie: Skumfidus.

Alfie: Lille syg mus.

Rasmus: Med mor på julemarked i Mainz.



------



Birdie: Bubble bath fun.

Alfie: Little sick guy.

Rasmus: Christmas marked in Mainz with mom.



49/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"



Birdie: Endelig røg de løse fortænder.

Alfie: Vores lille T-rex.

Rasmus: Elsker at hygge med stearinlys i den mørke tid.



------



Birdie: Now without front teeth.

Alfie: Our little T-rex.

Rasmus: Love the cosiness of the candle lights in this dark season.



fredag den 20. december 2013

48/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"


Birdie: Godt gemt.
(Dette fotografi blev jeg inspireret til at lave af Maria, som havde postet et lignende af sin smukke Selma på Instagram).

Alfie: Altid klædt ud.

Rasmus: Daglig klaver øvestund.



------



Birdie: Spot the live one.

Alfie: Always dressed up.

Rasmus: Daily moments by the piano.



47/52


"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"



Birdie: Høvding til tider.

Alfie: Mælkedranker.

Rasmus: På café med mor.



------



Birdie: Chief at times.

Alfie: Milkaholic.

Rasmus: At the café with mom.



torsdag den 19. december 2013

Julestemning / Christmas mood



Julestemningen lod vente på sig i år. Den plejer at indfinde sig hos mig sidst i november, men en hel uge inde i december måtte jeg stadig kigge langt efter den.

Da min svigerfar i år skal fejre jul i USA, så kom han på besøg hernede for at holde forjul med os, så 2. søndag i advent fejrede vi juleaften i bedste stil, og jeg skal da lige love for at det var med til at kickstarte julestemningen herhjemme.

Vi fik hentet et juletræ og fik det pyntet, vi fik pyntet lidt op herhjemme og så spiste vi den lækreste julemiddag, sang salmer, dansede om juletræ og udvekslede gaver. Det var faktisk min debut om julevært og det gik helt ok. Jeg havde købt en parteret økologisk gås, så den kunne klare sig med en time i ovnen og den smagte simpelthen fantastisk. Kartofler er også en must på et julebord; både de brune og de hvide, og så lavede jeg fed lækker sovs og en rå rødkålssalat. Og så selvfølgelig rislamande med kirsebærsauce til dessert.

Nu glæder jeg mig endnu mere til juleaften hos Bo's søster og svoger om en lille uge, hvor vi skal gentage det hele igen. Jeg glæder mig generelt også bare virkelig meget til at komme til danmark og se vores familier og vores dejlige venner. 



-------



A couple of weeks ago we celebrated (pre)christmas with my father in law as he will be in The States for the Holidays this year. 
The tree, the carols and the food really kickstarted my christmas mood and I am a hundred percent there now. I am really looking foreward to going home to Denmark celebrating Christmas with our families and seing our friends.


onsdag den 18. december 2013

46/52


"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"

Birdie: Blæser bobler.

Rasmus: Sidste kamp i år i korte bukser.

Alfie: Den dreng kan ikke se en due uden at skulle jage den.


Jeg er bagud med ugeportrætterne, 
men heldigvis har mit kamera ikke holdt pause,
så nu kommer de fra alle de uger der er gået.



------


Birdie: Blowing bubbles.

Rasmus: Last match this year in shorts.

Alfie: This boy can't se a pigeon without having to chase it.




45/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"


Rasmus: Smil i efterårssolen.

Birdie: Gåtur i vores hood.

Alfie: Dette blev ugen hvor flyverdragt og termostøvler blev taget i brug.



Jeg er bagud med ugeportrætterne, 
men heldigvis har mit kamera ikke holdt pause,
så nu kommer de fra alle de uger der er gået.

------


Rasmus: Smiling in the autumn sun.

Birdie: Stroll in the hood.

Alfie: This week the weather called for snowsuit and warm boots.


Jeg er her stadig / I'm still here



Tusind tak for alle jeres søde og bekymrede mails og søde beskeder på Instagram om at jeg er savnet herpå bloggen. I er fandeme nogle søde læsere!!

Min lille pause er fuldstændig udramatisk og har (som nogle af jer har gisnet om) intet at gøre med den lidt hårde medfart jeg fik i kommentarfeltet på mit seneste indlæg. Men ja, nu har det indlæg så fået lov at hænge der og råbe i over en måned.
Jo, der var skam gang i de hårde ord og jeg skal da slet ikke sige mig fri for at blive påvirket af at blive kaldt for både et intolerant og fordømmende menneske.
Well, sådan er det jo når man i lidt provokerende vendinger giver en opfordring til sig selv og andre forældre.
Børneopdragelse er et sindsygt ømt punkt, men at få så hårde ord med på vejen havde jeg ærlig talt ikke forventet. Jeg har faktisk slet ikke læst de sidste kommentarer der er kommet. Har slet ikke været inde på indlægget i al denne tid. Har slet ikke lyst.

Når jeg i så provokerende vendinger giver en opsang er den ligeså meget mindet på mig selv som mor og ikke, som nogen af jer indikerer, mig der sidder oppe på en piedestal og taler ned til alle jer andre.

Når jeg bliver dømt for at være sådan, så bliver det tydeligt for mig hvor lidt nogle af jer kender mig, for det kunne ikke være længere fra sådan som jeg er. Jeg er ekstremt hård overfor mig selv og har aldrig nogensinde ment at jeg var den bedste til noget! Heller ikke til at være mor. Det er min største hæmsko i denne verden; ikke at stole nok på mine egne evner af nogen karakter.

Men trods min egen følelse af utilstrækkelighed, så er jeg en person af helt klare holdniger og meninger og jeg har et klokkeklart billede af min sandhed. Det sted jeg stræber hen imod og den person og mor jeg gerne vil være. Mine idealer fylder meget for mig - måske netop i erkendelse af at jeg aldrig i dette liv vil nå derhen. Måske netop i erkendelse af min uperfekthed bliver jeg aldrig en person der læner mig tilbage og tager et mentalt hvil.

Det er nemt at sidde på den anden side af skærmen og dømme bloggeren og det er nemt at komme med hårde personlige ord, men jeg synes sgu godt man kan tænke sig om lidt inden. Tænke på om man nogensinde ville sige de ord til en person face to face, selvom man er uenig i hvad den anden mener.
Og så vil jeg meget gerne sige tak til alle jer andre der kom med søde kommentarer til indlægget. Dem var der heldigvis flest af, men desværre er det jo sådan at selv alverdens søde kommentarer ikke kan få de grove til at ramme mindre.

Nå, det var lige lidt opfølgning på derfra hvor min blog fik lov til at tage en pause.

Det fik den i øvrigt lov til fordi min iMac brød pludseligt sammen. Derfor skulle jeg lige have købt en kortlæser til min macbook, så jeg kunne oploade billeder igen. Det fik jeg så gjort efter et par uger, men der var jeg ligesom allerede blevet rystet godt og grundigt ud af min blogging-rutine, og var kommet ind i en anden, hvor jeg havde rigtig meget tid med mine unger. Det har virkelig været dejligt, må jeg nok indrømme og man finder ud af hvor meget tid det at blogge egentlig tager.
Men nu savner jeg det og vil igang igen.

Først og fremmest er jeg jo håbløst bagud i ugeportrætterne. Nu har jeg været så flittig med det projekt hele året, så det vil altså være synd og skam at snuble lige inden mållinien. Derfor skal I nok lige forderede jer på at blive spammet med ugeportrætter de næste dage :-)

Jeg smutter på juleferie på fredag, så dette bliver en kort return og så forsvinder jeg lidt igen, men skal nok vende stærkt tilbage i 2014!



------



Had a small break here on the blog. It wasn't planned. My Mac crashed but now I'm up and running again. Hopelessly behind on the week portraits, though, so be prepared to get spammed with pics of my children as I need to catch up.

torsdag den 7. november 2013

Lad børn kede sig / Let the children be bored


I forhold til de kilometervis af tanker og meninger om moderne børneopdragelse jeg egentlig går og har, så skriver jeg forbavsende lidt om det her på bloggen.

Det er et emne der optager mig meget. Både hvordan vi selv opdrager vores børn herhjemme, men i særdeleshed også hvordan andre mennesker opdrager deres børn og hvordan tendensen er i samfundet.

Lige nu skal det handle om at kede sig. Noget børn idag sjældent får lov til. Hele tiden skal de aktiveres og hvis ikke af forældrenes mange ambitiøse kvalitetstidsprojekter så af TV, Nintendo, iPad eller computerspil.

Børn helt ned til 1 års alderen sidder med en iPad i hånden nu til dags, og forældre beretter stolt om hvordan barnet både har lært at lave puslespil på den og jeg ved ikke hvad. Som om det var noget at være stolt af! Det er i min verden decideret sørgeligt. Stik dog barnet et rigtig puslespil i stedet for. Du bremser både barnets kreativitet og motoriske udvikling ved at stikke det en Nintendo eller iPad. Og det gælder for alle aldre. Børn får jo ikke engang chancen for at beskæftige sig selv og fordybe sig i alt det sjove og finurlige de gemmer på inde i deres små hoveder, når det hver gang det keder sig lidt får tilbud om alverdens medier.

Lad os nu lige lege med denne her tanke: Tænk hvis Tolkien, Mozart og Shane Brox havde fået stukket en nintendo i hånden hver gang de kedede sig..........? Den lader vi lige hænge lidt.......

For det er præcis sådan det kreative og kunstneriske univers kommer til at se ud i fremtiden, hvis vi aldrig lader vores børn nå ind til den naturlige kreativitet alle børn besidder.
Og for at snakke på det mere jordnære plan, så vokser børn bare op til at blive mere behagelige mennesker når de lærer, at hele verden ikke altid står på spring for at underholde dem. At man ikke bare kan stikke lappen frem og modtage, men at man først og fremmest må tage ansvar selv og søge en løsning med de resourcer man selv har til rådighed. Det udvikler et barn og giver selvværd at kunne skabe noget selv.

At kede sig er blevet til sådan en ting der endelig ikke må forekomme, og i bund og grund er det at kede sig det mest fantastiske og enestående der kan ske for et barn.
Jeg går hjemme med mine børn og jeg er sammen med den rigtig mange timer i løbet af en uge, men det er yderst sjældent jeg beskæftiger dem eller roder rundt nede på gulvet og bygger togbane.
Når mine børn keder sig (hvilket da sker ret ofte), så svarer jeg altid (i nærmest overdreven munter tone) "Jamen, det er ikke farligt at kede sig" eller "Nå, for søren, så må du jo finde på noget at lave", og inden længe så har de bygget en landsby af kastanjer eller opfundet et nyt brætspil. Jamen, seriøst det har de! Jeg overraskes dagligt af hvor fantastisk en fantasi og kreativitet børn har, og jeg ser det som min fornemmeste opgave at fordre den kreativitet på den bedst mulige måde jeg kan.

Bertram blev opereret i mandags (ikke noget alvorligt bare et par sten der skulle sættes på plads, hvis I forstår) og er derfor hjemme hos mig hele denne uge. Han må ikke lave noget fysisk, så vi kan hverken gå ture, tage på legepladsen eller spille fodbold i haven. Her ville det være nemt blot at lade drengen ligge på sofaen hele dagen og se fjernsyn eller spille computer.
Men jeg har bare ikke haft lyst til at han skulle ligge der og dumme den og derfor er vores normale regler for skærmtid blevet opretholdt. Dvs. fjernsyn en gang om dagen i ca. 1 time og computer er ikke noget vores drenge spiller på dagligt eller ugentlig basis, så det er der ikke noget af.

Det krævede lige en dags tilvænning fra Bertram's side og der var mange "Mor, jeg keder mig"'er den første dag, men hurtigt fandt han ud af at beskæftige sig selv. Han læste bøger, tegneserier, klippeklistrede, ordnede/kiggede på/legede med sine fodboldkort (jeg ved helt ærligt ikke hvad fanden det er de laver med de kort størstedelen af deres vågne timer? Forstår ikke drenge på den front) og da han var mæt af det, så måtte der jo ske noget nyt.
Igår satte han sig så ved Rasmus' klaver. Bertram har gået til musik-/rytmik-/sangundervisning siden han var 4 år, men han har indtil nu ikke fået noget decideret instrumentundervisning udover fløjte i skolen.

Men ja, hvad laver man når man ikke har andet at lave? Så lærer man sig selv at spille klaver.
I morges da jeg var i bad kunne jeg pludselig høre klaveret spille sådan rigtige melodier. Melodier til de sange de synger henne i skolen og melodier som Rasmus normalt sidder og øver. Da jeg kommer ind i stuen så sidder Bertram ligeså fint og klinger på tangenterne og den stolthed der stod malet i hans ansigt da han så mig stå der og kigge på ham sagde det hele.
Min lille Bertram har simpelthen kedet sig så meget at han har lært sig selv at spille et instrument. Og lige dér, da det gik op for mig, der blev dette indlæg til.


Lad nu bare børnene kede sig! Det er der magien sker.



------




Let the children be bored. Being bored is not dangerous. Being bored is a gift that children have. It gives them the chance of developing their creativity.
Way too many children these days never get to be bored. Every time they are remotely near they get a TV, iPad or computer put in front of them.

Imaging if child Tolkien or child Mozart got a iPad in their hands every time they were bored. Let's just chew on that for a while......

My Birdie had to have a small surgery done this Monday which means that he has to stay still the whole week. The past days he was so bored that he taught himself how to play the piano. Real melodies. How amazing is that?

Let the children be bored! That is when magic happens.



søndag den 3. november 2013

44/52

"A portrait of my children, once a week, every week, in 2013"



Birdie: Beetlejuice-agtig græskar mand og meget meget cool, hvis du spørger mig.

Rasmus: Smuk vampyr.

Alfie: Pirat Kaptajn. En meget glad en.

HAPPY HALLOWEEN!


------



Birdie: Beetlejuice-ish pumpkin man and very cool if you ask me.

Rasmus: A beautiful vampire.

Alfie: Pirate captain. And a happy one.

HAPPY HALLOWEEN!