fredag den 31. august 2012

På camping med tre drenge, en flok hollandske fastliggere og en rodeotyr


Idag for præcis en måned siden tog jeg på en tredages campingtur til Sydtyskland (altså halvanden time fra hvor vi bor) med Rasmus, Bertram og Rasmus' gode ven Leo. Jeg var meget spændt på hvad det nu var for noget jeg havde rodet mig ud i, for jeg havde faktisk aldrig før været på en campingplads - og både dem og campisterne findes der jo mange fordomme om.

Jeg kan opsummere indtrykkene ganske kort: Camping- og teltferie som koncept? Fedt fedt fedt ja ja ja! Fastliggere? Nej nej nej NEJ! Med nej på! Stop det øjeblikkeligt!

Jeg undskylder på forhånd at jeg nu skærer alle over én kam fordi jeg potentielt har mødt denne verdens mest, dovne, fede (som i "jeg ligger lige og får lidt sol på min i forvejen postkasserøde solbrændte ryg i min badedragt imens jeg balancerer på min mave størrelse pilatesbold' -ish fed), skulende, højrøstende, coladrikkende, ucharmerende, trøstesløse, rødmossede, ølbrandertbrølende og inaktive fastliggere EVER in the history of fastliggere! Ja, hvad ved jeg egentlig om det? Har jo kun mødt denne ene flok.
Og hvordan kom det så i stand at vi lå henne hos fastliggerne? Jo, desværre så var den eneste plads der var ledig på campingpladsen et lille bitte stykke græs i fastligger området. Faktisk var det på en fastliggerplads. Campingvognen stod tom, så vi fik lov til at bruge forhaven til at slå vores telt op i.

Hvis man er campingnybegynder, så er det overordentlig uheldigt at blive smidt i bunken med fastliggere. Især hollandske fastliggere der alle kender hinanden og har bygget deres egen lille campingghetto af havenisser, hvide stakitter og gigantiske campingstole. Vi var de nye på vejen, det var vi, og der blev skulet og holdt øje, og når mænnerne lige havde fået en enkelt eller to for meget fra deres fustage (ja, de havde fandeme fustager med!), så ku' der da godt lige falde en frisk bemærkning, det ku' der!

Nå, men altså ud over den hollandske ghetto (og ikke et ondt ord om hollændere ellers!! Jeg elsker dem. Har mødt mangt en hollænder tilbage i mine dage som backpacker og de er både festlige, flinke og underlige på den gode crazy måde. Ja, og det var jo heller ikke hollænderne jeg skar over en kam her - det var fastliggerne, ok), så var det nu ganske hyggeligt at sove i telt og lave mad over et lille gasblus. Det blev da både til bolognese, æg, hirsegrød, pølser og nok de dårligste pandekager jeg i mit liv har præsteret, men altså ungerne spiste dem med største velbehag, så jeg var dagens supermor!

Tiden fik vi til at gå med minigolf, friluftsbad, hygge i teltet, vandretur og med at sende lange misundelige blikke hen imod den del af campingpladsen, hvor de andre teltpladser var. De så ud til at have det rigtig sjovt og hyggeligt, og der var masser af unge mennesker (som mig, forståes) og børn. Et helt andet segment end fastliggerne, så afgjort!

Nårh ja, og så var vi da naturligvis til Rodeo Night! Jo jo, med argentinske steaks, sambamusik (eller hvad det nu var for noget), bullriding og hele moletjavsen. Ungerne fik den største sodavand de nogensinde havde fået samt en tur på tyren. Til Rasmus' (og min) store skuffelse, så var der dog ikke regnet med argentinsk kød til børnene, så min lille madglade dreng måtte kigge langt efter de røde steaks fra grillen og i stedet tage til takke med en tarvelig hamburger og en pølse samt udkogt spaghetti ad libitum, som åbenbart er det campingbørn i Tyskland lever af. Ja, vi skal da endelig passe på med ikke at præsentere vores børn for rigtig mad, som de skal bruge kniv og gaffel og tænder for at spise. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen (for det er nok min største kæphest overhovedet); hvorfor skal børnemenuer altid bestå af det tarveligste af det tarvelige? Mig slet ikke forstå??

Men ja, teltet er indviet og det skal nok komme i brug igen, men næste gang skal det sgu være mere på denne her måde.

onsdag den 22. august 2012

70'er børne juniorbetræk til salg


I min stof oprydning fandt jeg disse to hele junior dynebetræk, og jeg besluttede at istedet for at klippe dem op til Etsy shoppen, så ville jeg sætte dem til salg på Trendsales i deres oprindelige form. Er jo selv en sucker for de 70'er betræk til ungerne, og jeg er nok ikke den eneste :-)

Annoncerne kan du finde lige her.


torsdag den 16. august 2012

Look what we did this morning...



Endelig efter 6 uger er Bertrams ene knogle vokset så godt sammen, at han idag fik taget de to tværgående kirurgiske søm ud af håndleddet og dermed var det også farvel til gipsen og goddag til frisk luft til armen.

Når man tager sådan nogle søm ud, gør man det uden bedøvelse. Det tager en lille øjeblik og selvom det gør lidt ondt, så er det meget kort og samme smerte, som hvis man skulle til at have en sprøjte med noget lokalbedøvende. Derfor vælger man at gøre det uden.
Vi var meget spændte på og nervøse for hvor ondt det ville gøre. Jeg havde nemlig hørt både at det slet ikke gjorde ondt, at det gjorde kort men intenst ondt og at det gjorde meeeega nas! Lægerne på hospitalet havde sagt at det svarede til at blive trukket i håret et kort øjeblik. 
Vi kunne jo på forhånd ikke love Bertram at det ikke ville gøre ondt, så vi forberedte ham på den der trække-i-hår-smerte. 

Han blev lagt på en briks og sygeplejersken gjorde ham klar. Tog gipsen og forbindingen af. Bertram kiggede som altid væk, da de to krogede søm kom til syne. Lægen kom herefter hen med en lille tang, og med et stille og roligt snuptag var det ene søm ude. 
Bertram spurgte: "Hvornår hiver han dem ud"? Fint! Godt! Lettelse over at han slet ikke kunne mærke det.Yay!
Det næste søm sad lidt bedre fast i vævet, så her blev det den korte og intenste smerte, som min veninde (der arbejder på dagkirurgisk afsnit på Aarhus Sygehus, hvor de laver samme procedure) havde fortalt om.
Han skreg et lille skrig og græd et par tårer, men så var det også det. Nu var det overstået. De to små huller blev renset og forbundet og sømmene samt gipsskinnen fik han med hjem som souveniers. 
Han gav dog lige mor en lille rettelse med på vejen, og måtte fortælle at det altså gjorde mere ondt end at blive hevet i håret.

Armen der jo ikke har været strakt ud ved albueleddet i 6 uger er stadig her efter til eftermiddag bøjet, og han går og holder under sin arm med den anden og raske arm. Det tager nok lige en dag eller to før han har tiltro til at han faktisk godt kan bøje armen igen selvom den føles lidt stiv.

Han har stadig et langt søm i den anden armknogle. Den skal blive i et par måneder endnu, og skal opereres ud ved fuld narkose. Den tid den sorg.

De to små sår efter sømmene vil inden længe være blevet til to små ar. Et minde der sammen med alt muligt andet vil være med til at fortælle historien om Bertrams liv.

onsdag den 15. august 2012

Nyt på Etsy shoppen!!

Så er Etsy shoppen opdateret med en hel del nye stoffer. Kig indenfor :-)

søndag den 12. august 2012

T by Alexander Wang (noget om tøj, mode og kropsform)



Nu bevæger jeg mig ind på et område som jeg ellers ikke skriver så meget om herpå bloggen. Ikke desto mindre så går jeg faktisk en del op i mode. Jeg er på ingen måder slave af den og er slet ikke first mover, og måske er det også mere rigtigt at skrive, at jeg går meget op i kvalitet fremfor at jeg går op i moden som sådan. 

Jeg læner mig op ad og lader mig inspirere af de kloge kvinder, som hele tiden ved hvad der sker og som kan vise os andre hvad der virker på en rigtig kvindekrop, som f.eks. hende herhende herhende her og hende her. Ingen er disse smækre kvinder er i øvrigt modeslaver, men har alle deres egen personlige stil og en rød tråd, og det kan jeg godt lide.
Jeg mener selvfølgelig ikke at man ikke er rigtig, hvis man er bygget som modellerne på catwalken, men let's face it - den kropsbygning udgør et fåtal.

Det tager mig ofte en sæson eller to at hoppe med på en trend og jeg har også et realistisk nok selvbillede til ikke at hoppe med på det hele. Der er bare ting man ikke kan bære, når man kun er 166 (og en halv!) cm. høj (og i øvrigt er stoppet med at gå med hæle. Hvorfor er jeg det? Dum idé egentlig!) og har ret så lavstammede ben. Så må man altså lige være realist og udvælge den del af moden der passer med ens højde, drøjde og bygning. 
Jeg skal f.eks. ikke tage meget oversize tøj på før jeg ligner en hobbit. 
Reglen med at fremhæve sine pæneste sider går man aldrig helt galt i byen med. Dog skal man også her lige hakke bremsen i indimellem. Jeg valser ikke rundt i stumpetop og viser navle bare fordi jeg nu engang synes at min mor har videregivet hendes gode fladmave-gener til mig. 
Den brugte jeg i øvrigt også det meste af sluthalvfemserne på at flashe, så I'm good. Dengang var maveskindet også strammere og moden dikteret af Spice Girls. There's a time and a place for everything.

Det glipper dog lidt for mig ind imellem, og f.eks. så sværger jeg stadig til nederdele og bukser der sidder på hoften, selvom jeg da afgjort burde snyde mig til længere ben ved at få det hele op i taljen, men ja - Rom blev ikke bygget på én dag og jeg kan stadig ikke lide lange baller
Det er noget med 90'erne og de mange lange baller man er blevet bombarderet med i serier som Beverly Hills 90210. 
Det skærer i øjnene på mig, og måske er det også fordi min hubs og jeg altid har joket med lige netop det look (længe før det kom på mode), og har gået og trukket op i vores bukser, hvorefter vi helt uanfægtet spankulerer ind i et rum og stiller et ligegyldigt spørgsmål, for at tiltrække den andens opmærksomhed, for så begge at dø af grin over hvor ucharmerende den med den lange røv ser ud. 
Så kan jo ikke lige pludselig begynde at gå rundt med sådan en lang røv sådan rigtigt for alvor, vel. Tror virkelig heller ikke han ville synes det er pænt. Det ved jeg faktisk helt sikkert at han ikke ville, og så er vi jo ude i en vaskeægte man repeller (hvis du ikke kender bloggen og har læst definitionen på en man repeller, så skynd dig derind. Det er schaw :-)) 
Som så mange andre kvinder, så synes jeg jo også altid at min røv er lidt for stort, og den bliver jo bare ikke mindre at at vise mere af den.

Jeg er en sucker for kvalitet når det kommer til mit tøj og jeg sværger til mærker hvor kvalitet og pris hænger sammen. Jeg bliver faktisk virkelig pissed når jeg har betalt 500 kr. for en basis tee, som så mister facon eller skrider i en syning i løbet af kort tid. Tilbage med den! 
Jeg mener dog også, at der må være en øvre grænse for, hvor god kvalitet et stykke tøj kan være i. Jeg mener en cardigan i cashmere til 4000 kr. er vel ikke i bedre kvalitet end en cardigan til 1200 kr. som også er af cashmere? Og den til 4000 kr. skal helt sikkert vaskes i hånden i destilleret vand med sæbe håndlavet af blinde nonner og aes hver dag inden man går i seng, og så går den jo nok stadig i stykker, hvis man hænger fast i et søm og jeg er ret sikker på den heller ikke er udstyret med en babybrækafvisende overflade.
Derfor er jeg helt klart for nærrig til at betale for de rigtig dyre mærker. Jeg nægter at betale for navnet i nakken. (ikke et ondt ord, hvis der er nogen der har lyst til at forære mig et par Louboutin stilletter!)

Jeg elsker lækre naturmaterialer som uld, silke, bomuld og hør og er efterhånden nået dertil i min tøjevolution, at jeg ikke længere kan gå med en billig akrylstrik. Jeg vil hellere have én lækker blød cardigan end fire i kunstmateriale. Det er en prioritet, og erfaringen siger mig også at den i akryl ikke overlever længe hverken på den ene eller anden måde hjemme hos mig. Jeg bliver træt af at se på den længe før den når at blive slidt op (hvilket jo ikke tager ret lang tid - nu er jeg grov, hva!).
Mit bedste stykke tøj er en pudderfarvet kort cardigan fra Ganni i lækker tynd kvalitets uldstrik. Den kostede 700 kr. og jeg købte den for to et halvt år siden. Et halvt år efter købte jeg en magen til på udsalg for det halve. Alene fordi jeg var så glad for den og var panisk for at den skulle blive slidt op. 
Jeg har begge to i brug (sådan én kan jo godt ligge et par uger i vasketøjskurven, før man har samlet sammen til en uldvask), og de er vitterligt blevet skambrugt!! Siden jeg købte dem er der ikke gået en uge hvor jeg ikke har brugt dem og ingen af de to er i nærheden af at være slidt (de har ikke engang mistet en knap), og jeg er heller ikke nærheden af at være blevet træt af dem. Det er dælme 1050 kr. godt givet ud!

Jeg har fundet mine mærker og holder mig til dem. På den måde er jeg nok lidt konservativ (troede aldrig det skulle overgå mig, at bruge det ord om mig selv), men når man næsten udelukkende køber sine ting over nettet, så holder man sig til det man kender, og som man ved er kvalitet.

Jeg er tosset med T by Alexander Wang og den nye efterårskollektion som jeg herover har vist et lille udvalg af er ingen undtagelse. Super fine klassiske basisting i god kvalitet. Jeg er den lykkelige ejer af to af de populære twistede nederdele og bruger dem rigtig meget (du kan bl.a. se mig i dem her og her). De kan bruges sammen med alt! Selv efter mange vaske har de overhovedet ikke mistet hverken facon eller elasticitet og overfladen er stadig fin og glat uden fnuller. 
Dog er jeg ligesom mange andre i blogland også blevet fristet af at sy sådan en nem nederdel til mig selv. Ninna har været så sød at hjælpe mig med at få fingrene i det fine grå leostof, som hun har syet sin fine nederdel i (efter denne vejledning), og så snart ferien for alvor er slut og alle mine unger er afsted om formiddagen, så skal det stof altså forvandles til min helt egen Wang nederdel. Tænk hvis den bliver ligeså flot. Så har den kostet mig 35 kr. og en halv times tid ved sybordet. Score!

Andre mærker jeg er forfalden til er Graumann, By Malene Birger, Lolly's Laundry, Baum und Pferdgarten og Nué Notes.

Hvilke mærker køber du og går du overhovedet op i mode?

Alle billederne er lånt på mytheresa.com.

torsdag den 9. august 2012

Alt dette plus tyve tennisbolde

Var hvad jeg fik med mig hjem fra loppemarked i søndags. Er rigtig godt tilfreds med min fangst. Nogle gange er det altså en fordel at have unger der vågner kl. 6. Så er man oppe og igang, og kan være en af de første til at vælge imellem alle de gode sager. Er især helt vild med det lille skab med skuffer samt toiletskabet i fine pastelfarver.
Traditionen tro blev der også hapset en lille Lego Star Wars figur til drengenes samling. Rasmus var ikke med mig, for mor og loppemarked blev sat op på vægtskålen imod netop efter 10 dage hjemvendt far. Forståeligt nok at han gerne ville blive hjemme!
Han blev derfor meget glædeligt overrasket da han så Chewbacca, som vi har ledt efter i mange måneder.
Hvad man ikke ser på billederne (fordi den allerede er i brug og lige var midlertidigt forsvundet, da der skulle fotograferes) er en lille smølf med brækket arm og armen i slynge. Arhmen, den var jeg jo nødt til at købe til Birdie!