lørdag den 30. juni 2012

Rørvig II

Lidt flere billeder fra skønne Rørvig samt fra vores 3-års bryllupsdag som vi nød på Kiin Kiin i København imens drengenes søde Farmor passede dem i Rørvig.
Helt fantastisk madoplevelse ud over det sædvanlige. Ualmindelig spændende kulinarisk rejse igennem i alt 8 retter plus 9 små forretter. Betjening helt i top! Afslappet og uhøjtidelig. 
Vi fik naturligvis også vinmenu, og jeg kan afsløre at man efter 8 glas vin plus aperitif i form af Thailandsk blommevin, er temmelig godt kørerne. Lidt sjovere bliver det så også når man vælger at tage på cocktailbar bagefter. Dagen efter...... not so much! 
Da ville jeg ønske at jeg istedet for vinmenuen havde taget den også meget indbydende juicemenu de havde, og som så mange gange før svor jeg at jeg aldrig igen ville drikke alkohol (hvorfor glemmer man det altid?). 

fredag den 29. juni 2012

Det var de der billeder fra Rørvig vi kom fra....


Her den første af tre billedspams fra vores to uger i Rørvig (og København) i starten af måneden. 
Det er altid så dejligt at være hjemme og se alle dem vi holder allermest af. Desværre var ferien i år kortere end den plejer at være, da Rasmus nu er skolebarn og det er begrænset hvor mange uger vi må tage ham ud af skolen. 
To uger er ikke lang tid når man er velsignet med så mange dejlige mennesker i sit liv, man gerne vil se. Vi havde faktisk aftaler hver eneste dag, og mange overnattende gæster i sommerhuset. Det var så skønt! Vejret fortjener ikke de store ord, men jeg kan da lige nævne at vi var nødt til at købe en hue(!!) til Alfie. Ej, den var ikke go'!
Traditionen tro blev det også til den årlige tur i Tivoli samt lidt shopping på Gammel Kongevej :-)


onsdag den 27. juni 2012

Bits & Pieces

Vandmelon salat // Morgenmad // Mandens rabarberkompot // Alba Baby udsalg // Hjemmebagt kerneknækbrød // Smørstegte champignons // Læsestund // Retro slik // Citrusblomst // Regnvejrsdessert // Salat + bolognese // Weekend morgenbord // Øko blåbær // Bertram som Super Mario.