søndag den 29. april 2012

Sommerdag i april


Igår havde vi fantastiske 33 grader og sol fra en skyfri himmel. De varme stråler kom meget tiltrængt efter to uger med gråt og kedeligt vejr. Egentlig havde vi planer om at tage på udflugt men det var simpelthen bare så dejligt i vores have at vi aldrig kom nogle vegne, men blot blev hjemme og nød dagen hele familien plus Farmor, som er på besøg. Vi sluttede selvfølgelig af på bedste sommer manér med grillmad og frugtsalat - som Alfus smagte for første gang og var meget begejstret for!
Idag er temperatueren faldet 10 grader, men det er stadig skønt og nu tager vi på udflugt.
Rigtig god søndag til jer alle!

lørdag den 28. april 2012

Bits & Pieces

Havtaske med parmaskinke, hvide asparges og ristede kartofler // Bertram i legeland // Pastasalat // Bøgen er sprunget ud // Gyng gang // Frikadeller med kartoffelsalat og agurke/mynte raita // Hej Mor!

torsdag den 26. april 2012

Guldkorn til morgenmad



Tidligt imorges midt i ungernes havregrød bliver der snakket fodbold og følgende samtale lyder:

Rasmus: "Far, hvem er den bedste spiller på det danske landshold"?
Far: "Det synes jeg er Daniel Agger"
Bertram kigger op fra skålen og udbryder undrende: Lady Gaga??!??


Billedet er af min frokost idag.


onsdag den 25. april 2012

Lidt nyt til salg




Etsy shoppen er opdateret med en god stak pudebetræk og hvis du står og mangler lidt nyt Moonkids tøj til halv pris, så kig forbi min Trendsales profil, hvor jeg sælger ud af mit restlager fra webshoppen.


tirsdag den 24. april 2012

Salat med gul squash, avocado og marineret feta


Denne salat lavede jeg i lørdags og den var super lækker, så jeg vil da gerne lige dele opskriften:

Blandede spæde salatblade
2 gule (eller grønne) squash stegt på panden i lidt olie med salt og peber (afkølet)
Blancherede sukkerærter (afkølede)
1 moden avocado i tern
Marineret feta i tern (smager bedst hvis man køber en klump som man selv skærer i tern og marinerer i olivenolie, lidt citron, lidt presset hvidløg og krydderier som f.eks. tørret oregano, basilikum, peber og lidt chiliflager)
Sorte oliven af god kvalitet (jeg brugte soltørrede med sten, men man kan også bruge nicoise eller kalamata).

Dressing:
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. agavesirup
Lidt citronsaft
Salt og peber



 

Hvis jeg var i Aarhus den kommende weekend...


....så vidste jeg godt hvad jeg skulle lave!

Pssst! Hvis man køber billetterne i forsalget, så er man blandt de første der bliver sluset ind og kan få fingrene i nogle af alle de lækre billige sager, og så er man tilmed med i lodtrækningen om fine præmier.


mandag den 23. april 2012

De forbudte trin


Værsgo'! Et styks teknisk dårligt blitzbelyst billedspam fra en koncert med boybandet Raz & Bird (og backup dancer Alfus). 

Sådan ser det ud, når drengene går bananas til mors musik. 80'er pop og boybands. A-ha og Backstreet Boys. Og jep, de har som det tydeligt fremgår studeret mange musikvideoer med Backstreet drengene. Ikke et øje var tørt! 
Læg mærke til hvordan Alfred uanfægtet leger rundt i baggrunden. Som tredje barn er man sgu ikke sådan lige til slå ud af kurs bare fordi storebrødrene indtager dansegulvet.