fredag den 30. marts 2012

Etsy shoppen er åben (lidt info og spilleregler).

Efter en måned med klippen, målen, fotografering og redigering er min Etsy shop nu fyldt op med 343 forskellige 70'er stoffer. Der er både børnestoffer og blomstrede stoffer og der skulle meget gerne være rigeligt, så alle kan få noget med.

Der er også lidt elefantguf i form af et fejlprint fra min side. Da jeg i sin tid fik lavet mine egne elefantstoffer bestilte jeg i første omgang 3 farver for at se kvaliteten. Kvaliteten var i top, men jeg havde lavet en fejl, så elefanterne var blevet mindre end de er på originalstoffet. Dette rettede jeg til inden min bestilling af alle farverne, men ligger altså nu inde med nogle meter med lidt mindre elefanter. Stadig lækkert lækkert stof, men får ikke selv brug for det, så det er altså også at finde på Etsy shoppen.

Stort set alt stoffet er i enten ny eller flot stand. Der er enkelte lidt mere falmede, men det vil fremgå af både beskrivelsen og prisen. Alle priserne er sat udfra standen på stoffet samt hvad det har kostet mig i indkøb.

Inden I kaster jer over shoppen (ok, who am I kidding - I skred nok herfra så snart I så Indlægstitlen og læser slet ikke det her, men anyhow....), vil jeg appellere lidt til jer.
Please vær søde og bestil det I gerne vil have på én gang. Der sidder jo lille mig i den anden ende og skal samle op på det hele, og det er en lille smule frustrerende at sidde med 18 bestillinger på ét stykke stof til den samme person. Meget logistik forstå I..... ;o)

Jeg har fået mange henvendelser på om jeg ikke vil åbne om aftenen eller på en bestemt dag eller varsle tidspunktet inden. Svaret på det er....
Da stofsalg er et temmeligt omfattende arbejde, så er jeg nødt til også at tænke lidt på min egen arbejdsbyrde og arbejdsgang. Derfor har jeg åbnet shoppen stille og roligt uden et på forhånd varslet tidspunkt og det er blevet gjort om formiddagen, så jeg selv har en chance for at kunne følge lidt med og få pakket og sendt inden jeg drukner i ordrer.
Jeg er også stadig lidt usikker på om det hele virker som det skal med Paypal og Etsy og sådan. Har ikke prøvet at sælge derfra før, så bær over med mig, hvis der går kage i det hele....uh, håber det hele kører!!

Nå, det var vist det hele - velkommen til min Etsy shop!

Ps. Og der er ikke nogen grund til at ringe til SKAT eller noget. Der er orden på sagerne her i Tyskland.

torsdag den 29. marts 2012

Mit første pocherede æg

.
Igår imellem stofklipperi, måleri og fotografering tog jeg mig den luksus at bruge tid på at kaste mig ud i mit første pocherede æg. Det tog mig 3 æg at nå frem til et acceptabelt resultat. Første gang var vandet for koldt og anden gang var det for varmt, men tredje gang gik alt op i en højere enhed og jeg fik mig et perfekt tilberedt, omend lidt skævt, pocheret æg.

Pocheret æg smager jo egentlig meget hen imod et blødkogt æg, men hvad anretning angår, så er der væsentligt flere muligheder for blær og ekstravagance med et pocheret æg. Og så har man jo den der blomme at lege med, som kan flyde udover noget andet på tallerknen. Jeg tænker allerede noget med overskudsagtigt morgenmad på sengen på bryllupsdagen eller fødselsdagen. Jo, jeg kan godt se muligheder i det der pocherede æg og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet sådan ét.

tirsdag den 27. marts 2012

Bits & Pieces

Seje ur tattoos // Småsyg Alfus hygger med sin pude imens mor klipper stof // Pomme Duchesse på vej i ovnen // Alfie leger stærk mand // Vintage pudebetræk til Etsy shoppen // Bikinien bliver luftet // På café // Min seje store dreng // Kirsebærblomster // Tun carpaccio


Aktiviteten på bloggen er ikke så voldsom i øjeblikket, men jeg har lidt travlt med at få åbnet Etsy shoppen. Status er nu at der er 265 varer klar til at blive oprettet. Jeg gør lige lidt mere klart før jeg åbner. Vil gerne have det meste af de 400-500 forskellige stoffer jeg har fundet frem lagt ind, men nu ser jeg lige hvad jeg når....

fredag den 23. marts 2012

Frokost

Igår spiste jeg disse lækre ruller til frokost. Jeg kunne leve af vietnamesiske rispapirsruller morgen, middag og aften. Uhmmm, de smager godt!
Hvis man bare har rispapir og risnudler i huset, så kan man altid lige finde et eller andet i køleskabet man kan fylde i dem. Denne gang blev det et rest svinekød og røget laks sammen med de grøntsager vi lige havde i huset. Når det skal gå hurtigt så består min dip af soya og fiskesauce blandet sammen (når der er mere tid og overskud, så koger jeg "rigtige" vietnamesiske dips, som smager super lækkert!).

onsdag den 21. marts 2012

Instalife

Livet de sidste fem dage ifølge min Instagram.

Gode råd

.
Et af mine yndlingsnumre er uden tvivl Baz Luhrmann's "Everybody's free (to wear sunscreen)". Ikke pga. et funky beat eller en god melodi, men ganske enkelt pga. den utroligt kloge lyrik. 
Det er egentlig blot en opremsning af en masse gode råd og selvom mange af dem er clichéfyldte (og andre meget originale!), så er denne sang gået hen og blevet min themesong eller mantra om man vil.
Når jeg kigger på min iTunes, så er det den mest spillede sang. Jeg hører den mindst én gang om ugen og sådan har det været i årevis. 
For mig rammer hans ord plet og teksten er blevet en reminder for mig, så jeg ikke går og glemmer hvor mit fokus skal ligge og hvad jeg ikke skal bruge tid og tankekraft på.

Teksten er her, men nedenunder har jeg postet videoen fra 90'erne. Den største del af oplevelsen er nemlig Baz Luhrmann's lækre dybe stemme.

Ladies and Gentlemen of the class of ’99 

If I could offer you only one tip for the future, sunscreen would be it. 

The long term benefits of sunscreen have been proved by 
scientists whereas the rest of my advice has no basis more reliable
than my own meandering experience…

I will dispense this advice now.

Enjoy the power and beauty of your youth; oh nevermind; you will not
understand the power and beauty of your youth until they have faded.
But trust me, in 20 years you’ll look back at photos of yourself and
recall in a way you can’t grasp now how much possibility lay before
you and how fabulous you really looked….

You’re not as fat as you imagine!

Don’t worry about the future; or worry, but know that worrying is as
effective as trying to solve an algebra equation by chewing bubblegum. 

The real troubles in your life are apt to be things that
never crossed your worried mind; the kind that blindside you at 4pm
on some idle Tuesday.

Do one thing everyday that scares you

Sing

Don’t be reckless with other people’s hearts, don’t put up with
people who are reckless with yours.

Floss

Don’t waste your time on jealousy; sometimes you’re ahead, sometimes
you’re behind…the race is long, and in the end, it’s only with
yourself.

Remember the compliments you receive, forget the insults; if you
succeed in doing this, tell me how.

Keep your old love letters, throw away your old bank statements.

Stretch

Don’t feel guilty if you don’t know what you want to do with your
life…the most interesting people I know didn’t know at 22 what they
wanted to do with their lives, some of the most interesting 40 year
olds I know still don’t.

Get plenty of calcium.

Be kind to your knees, you’ll miss them when they’re gone.

Maybe you’ll marry, maybe you won’t, maybe you’ll have children,maybe
you won’t, maybe you’ll divorce at 40, maybe you’ll dance the funky
chicken on your 75th wedding anniversary…what ever you do, don’t
congratulate yourself too much or berate yourself either – your
choices are half chance, so are everybody else’s. 

Enjoy your body. Use it every way you can…don’t be afraid of it, or what other people
think of it, it’s the greatest instrument you’ll ever own.

Dance…even if you have nowhere to do it but in your own living room.

Read the directions, even if you don’t follow them.

Do NOT read beauty magazines, they will only make you feel ugly!

Get to know your parents, you never know when they’ll be gone for
good.

Be nice to your siblings; they are the best link to your past and the
people most likely to stick with you in the future.

Understand that friends come and go, but for the precious few you should hold on. 
Work hard to bridge the gaps in geography and lifestyle because the older 
you get, the more you need the people you knew when you were young.

Live in New York City once, but leave before it makes you hard. 
Live in Northern California once, but leave before it makes you soft.

Travel.

Accept certain inalienable truths, prices will rise, politicians will
philander, you too will get old, and when you do you’ll fantasize
that when you were young prices were reasonable, politicians were
noble and children respected their elders.
Respect your elders.

Don’t expect anyone else to support you. Maybe you have a trust fund,
maybe you have a wealthy spouse; but you never know when either one
might run out.

Don’t mess too much with your hair, or by the time you're 40, it will
look 85.

Be careful whose advice you buy, but, be patient with those who
supply it. Advice is a form of nostalgia, dispensing it is a way of
fishing the past from the disposal, wiping it off, painting over the
ugly parts and recycling it for more than
it’s worth.

But trust me on the sunscreen…




Bonus info: Teksten er oprindeligt skrevet som en klumme i Chicago Tribune af Mary Schmich i 1997.

lørdag den 17. marts 2012

Status over de seneste dage


Alfred har fået konstateret dobbeltsidet mellemørebetændelse.

Vi valgte trods lægens anvisning om antibiotika "for en sikkerheds skyld" i første omgang at lade Alfred prøve at bekæmpe sygdommen selv med sin egen sunde krop og stærke celler. Idag er han på fjerde dag uden bedring og stadig med høj feber, så nu må vi bide i det sur-søde antibiotika æble.

Bo som er igang med hard core genoptræning har for første gang i lang tid været ude at løbe. En hyggelig tur på 6 km. i skoven sammen med mig.

Vi har haft de første par dage der kunne minde om noget der hedder sommer med 19-20 grader. Morgenmad er blevet indtaget på terrassen. For mit vedkommende måske mere brunch, da det er foregået når Alfred har sover lur ved 11-12 tiden.

De store drenge har spillet fodbold i shorts.

Jeg har klippet mere stof til den endnu ikke åbnede Etsy shop. 31 er det blevet til i denne uge, så nu er jeg oppe på 93 forskellige stoffer til shoppen - så mangler jeg bare at gange det tal med en fire-fem stykker og så er jeg ved at være køreklar (måske jeg bare skal tage det i etaper.....hmmm?)

Alfred har hængt på mig som en lille savlende brændvarm abeunge både dag og nat (minus en times middagslur).

Jeg har drukket i omegnen af 20 kopper forkølelsesthe fra helsekostbutikken og slap måske derfor med en kvart forkølelse i denne omgang.

Vi er kommet et lille skridt tættere på en vished om fremtiden.

fredag den 16. marts 2012

Zara boys

Zara bliver ved med at imponere mig. Synes virkelig de laver noget fint drengetøj og så til nogle rigtig gode priser. Her er mit bud på en forårs/sommer garderobe til drengebørnene. De baggy joggingbukser har vi herhjemme og jeg siger jer de er lækre med en helt perfekt pasform!

onsdag den 14. marts 2012

Salat med oksekød og chili



Igår lavede jeg mig denne salat af en rest oksesteg fra dagen før og hvad vi lige ellers havde i køleskabet.

Ruccola, kalamata oliven, tomater, oksekød og frisk rød chili i en marinade af olivenolie, balsamico, soya, citronsaft, agavesirup, salt og peber. Simpelt, hurtigt og lækkert!

Kreative børn

.
Når Mor ikke på anbefaling vil købe alt det seje legetøj, så må man jo selv igang med saks og papir. Er der mon nogen der kan gætte hvad der er Rasmus og Bertram her har lavet......?

Elsker mine kreative unger!

tirsdag den 13. marts 2012

En amerikansk blog jeg elsker


Det er egentlig meget få ikke-skandinaviske blogs jeg følger, men jeg er faldet pladask for en amerikansk livsstils blog, som jeg lærte at kende i efteråret og som jeg da gerne lige vil dele med jer.

Bleubird Vintage er en super fin blog om en familie på fem fra Houston Texas. Faderen Aubrey er fotograf hvilket tydeligt ses på de smukke, æstetiske og velkomponerede billeder og moderen James er hjemmegående/fuldtidsblogger. 
Her er en familie og en blog der er dejligt befriet for janteloven, som amerikanerne jo slet ikke ligger under for. Der er sukker, candyflos, solskin og regnbuer ud over det hele og idyllen vil ingen ende tage. Der er tandpastasmil og perfekte velplejede og velstylede børn, en smuk mor og en moderne edgy far med trendy fuldskæg og det hele. Og jeg er vild med det!! (for jeg ved jo godt at de i virkeligheden er rigtige mennesker som også prutter og sidder på toilettet og laver pølser - ligesom Dronning Margrethe - men det gør de heldigvis når vi ikke er med på en lurer - jo jo).

De lever af bloggen og den har ultra mange læsere og familien har opnået en form for berømmelse på at dele ud af deres hverdag med homeschooling, lækker (fra bunden hjemmelavet) mad, kreativiteter og oplevelser. Kærligheden til de tre børn er den altoverskyggende ånd på bloggen og der er rigtig meget skøn inspiration at hente både til babymad, børnekreativiteter og vaskeægte amerikanske slumber parties. 
Og hvis man snart skal giftes, så vil jeg på det groveste opfordre til at man lader sig fortrylle og inspirere af de mange billeder fra deres helt fantastiske, smukke og gennemførte bryllup i november sidste år. Og så i øvrigt lige props til James, som på moderne vis har nuppet en 5 år yngre mand ;-)

Jeg elsker stilen og alle de fede indlægstemaer James har fundet på. F.eks. er det her jeg har tyvstjålet idéen til mine Bits and Pieces indlæg. Jeg synes det er en genial måde at samle op på alle de billeder man får taget, som ikke lige hører ind under et bestemt tema eller som er heldige nok at få deres eget indlæg.

Derudover bliver min madnysgerrighed i den grad stimuleret med alle de sjove og spøjse ting de dog spiser derovre i Ameeerika.

Tjek bloggen ud her.


James og Aubrey er nogle meget populære mennesker som får mange mange mails og som de selv skriver, så er det umuligt for dem at svare tilbage på alle. Jeg har forsøgt via mails at få tilladdelse til at bruge billederne herover på indlægget her sammen med min lille review, men jeg har nu efter to måneder stadig ikke fået hul igennem, så nu poster jeg forsigtigt indlægget alligevel og håber ikke jeg får en amerikansk retsag på nakken, for så ryger hele formuen da! :-) 

Vi bliver lidt ved fodtøjet...


....for se lige her hvad jeg fandt inde i Mainz idag!
Nu har jeg søgt de danske netbutikker tynde her de sidste par dage for at finde et par nye sko til Alfie som kan erstatte hans vinterstøvler. Normalt kan jeg nemlig slet ikke finde nogle tilnærmelsesvist fine sko hernede, men vupti - så stod disse skønne jeansblå ørkenstøvler fra Naturino lige i vinduet hos Mainz' allermest posh'e børnetøjsbutik (hvor jeg ellers aldrig handler). De er lige præcis spot on hvad jeg ledte efter. Sommerlige, god støtte, blødt lækkert skind, klassiske og med fine buttede snuder. Nu er Alfred dækket ind for det næste halve år.

mandag den 12. marts 2012

Gule sandaler

Både da Rasmus var lille og da Bertram var lille ville jeg så gerne have et par gule sandaler til dem. Hvert år lavede Angulus da også fine skønne solgule sandaler men...... altid med en lille pige finesse på i form af en blomst, en bølget kant eller andet, og hvert år var jeg lige ærgerlig og undrende over, hvorfor de dog ikke tænkte på at drenge(mødre) altså også gerne ville have fine gule sandaler!
Derfor blev jeg så glad og solvarm indeni da jeg så at Angulus i år har bedrevet denne fine fine gule sandal - og så endda i min absolut yndlings Angulus model.
Se, så var det jo egentlig meget godt at vi fik en dreng mere, hva! ;o)

Bits & Pieces


Ristaffel // Farfar og Alfred læser bog // Perfektion // Fritter // Glade is spisere // Økologisk majsmel // Lækker middag med manden // Mere ristaffel.

onsdag den 7. marts 2012

KONY 2012 - se filmen, spred budskabet, deltag aktivt!



Brug 27 minutter på at se denne film. Forfærdeligt, grufuldt og en realitet næsten ikke til at bære! Med mindre dit hjerte er lavet af sten, så vil du ligesom mig ikke kunne lade være med gøre noget når først du har disse umenneskelige realiteter i bevidstheden. 
Del filmen. Spred budskabet. Tag aktivt del i kampen!

tirsdag den 6. marts 2012

Søndagens bedste loppefund

Den skønneste gamle skolepult. Den trænger til lidt vand og sæbe og en klat maling, men jeg tror nu den fortsat skal have den fine citrongule farve.
Det skal være Bertram's lille bord hvor tegninger og Hama kunst kan blive til. Han blev rigtig glad for det. Tror nemlig han har været en lille smule misundelig på storebror's fine og vigtige skrivebord, så det føltes skønt at se hans lille tykke ansigt lyse op i et stort smil, da han fandt ud af at skrivepulten var til ham.

søndag den 4. marts 2012

Årets første lopper


Idag var jeg på årets første loppemarked og bragte lidt (men godt) med hjem. 

Lille fin metal sparedåse fra 40'erne. 

 Lidt mere til smølfesamlingen.

 Små fine lysestager i grønt glas.

 Blå emaljekande.

Star Wars er det helt store hit blandt drengene i skolen, og Rasmus er selvfølgelig også blevet smittet lidt. Idag fik han så sit første Star wars legetøj i form af to ældre Lego figurer. Mine to yndlingskarakterer fra dengang jeg selv som ung teenager var ret vild med filmene - C3PO og R2D2. Der gik lidt nostalgi i den for mig, så kunne ikke dy mig. Bo har jeg har lige genset de tre gamle film og de er sgu bare noget så kult! Rasmus får dog ikke lov før om en 4-5 år.

 Fin ældgammel metaldåse i guld og blå farver.

Gammelt køkkenur i lyseblåt keramik. 


Imorgen når der er lidt mere lys udenfor, så vil jeg fotografere dagens bedste køb.