tirsdag den 28. februar 2012

♥ Neon pink ♥

Ligesom Karen, så kom jeg i sidste uge til at se hvor meget neon pink der det sidste års tid har sneget sig ind i mit hjem, og så måtte det jo lige foreviges og vises frem.
Jeg kan huske at Karen var en af de første her i blogland der flashede den neon pink farve og spåede den en lovende fremtid, og jeg kan kan huske at jeg tænkte: What? Det kommer jeg aldrig til at bide på!

Men ja - man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, og jeg har aldrig været en af dem der går forrest når det kommer til mode. Mange nye tendenser skal altså lige have lov at vokse lidt på mig før jeg kaster mig ud i det. Helt på samme måde havde jeg det, da de spidse snuder erstattede de runde (og tilbage igen) og da bukserne pludseligt skulle sidde stramt hele vejen ned og så løse foroven og stramme forneden (en stil jeg nu elsker!) og så skulle taljen sørme heeelt op under armene - ja, det har jeg altså stadig ikke vænnet mig til og vil sværge (som jeg så ofte tidligere har gjort) på at jeg aldrig kommer til at synes det er pænt. Er jeg den eneste der bare tænker "lange baller" når jeg ser en pige i et par højtaljede bukser?? Jeg synes ikke engang Pernille Rosendahl kan pull'e den off, og så er der sgu ingen der kan.

Nå, tilbage til det neon der, som for et lille års tid siden ligeså stille listede sig ind på mig. Det startede med lidt smykker og kontorartikler og nu er vi både ude i gummirøjser og strikbluse. En strikbluse som dog har ligget i skabet siden jeg købte den i september. Det er bare som om at lige meget hvor moderne farven er, så går den bare ikke skide godt i spænd med bleg vinterhud. Jeg satser på at det skal være min kølige-sommeraftener-sweater.
Gummistøvlerne købte jeg i sommer. Da jeg modtog dem var de til min ærgrelse lidt for store, men jeg glemte at returnere dem i tide, og siden har de bare ligget i kassen. Forleden opdagede jeg dem på ny, og så fandt jeg skisme ud af at de passer helt perfekt som vintergummistøvle med et par uldsokker i. Happy times! Noget mine Hunter altid har været for små til. Måske lidt sløjt først at opdage det når vinteren er ved at være forbi, men pyt nu med det. Det bliver vel vinter igen.


Jeg er slet ikke færdig neon. Jeg har nu kastet mig over gul. Uh, jeg skal pynte mig med neongul denne sommer....

mandag den 27. februar 2012

Frankfurt Zoo

Den rigtige Zoo i Frankfurt var et hit! Alfred var fuldstændig crazy med alle dyrene. Især tigermor der legede med sine to unger (eller måske mest omvendt) var han helt i ekstase over og hele hans "ord" forråd blev  brugt igen og igen og igen og meget højt imens han stod en meter fra dem (med glas imellem forstås) og betragtede de smukke dyr.
"Mer mer meeeerrrr"
"Det det det?"
"Robbe robbe robbe (vi ved ikke helt hvad det betyder????)"
"Baaaa bababababa baaaaa!"
"Vovvovvovvov!"
"Aba aba (av varm - joøh, måske pelsen er dejlig varm...?)"
"Buuuuuuuuuu!"
...og der blev hoppet (altså uden at lette fra jorden), fægtet med armene og danset - jep, fordi det gør min Alfred nemlig når han er glad. Så danser han.

Det var bare en skøn dag. De store hyggede sig også og især Rasmus synes det var sjovt at vise alle dyrene til Alfred for allerførste gang. Det er som om entusiasmen smitter lidt, for hey - det er sgu da utroligt og helt vildt og pusseløjerligt at man kan stå og glo lige direkte ind i hovedet på en lama (og i øvrigt håbe på den ikke spytter. Det er jeg altid bange for. Hvornår gør de egentlig det? Meget utilregneligt dyr, synes jeg).
Og så ville Alfred holde i hånd og det er noget der gør storebrødrene stolte. Det blev også dagen, hvor Alfred smagte sin første is. "Kå kå", sagde han, men selvom den var kold, så var den vist helt godkendt.
Da vi skulle hjemad og gå den lille spadseretur fra Zoo hen til bilen var Alfred træt og sad på fars arm. Dermed var klapvognen jo ledig og så fik mellemste bukkebruse Bertram lov til at sidde der og aflaste de trætte ben. Nøøøj, han var lykkelig! Han sad med det mest saglige blik og smilte til sin mor hele vejen hen til bilen.
Vi rundede dagen af med sushi take away. Vi er i evig søgen efter en hæderligt sushirestaurant hernede, og igår afprøvede vi en ny som vi fandt i Frankfurt. Spiseligt men ikke prangende. Jeg vil sige som Randy Jackson siger til en middelmådig sangpræstation i American Idol - It was all right for me....just all right".

Ugens tysker



Det er ved at være længe siden jeg har haft en 'Ugens tysker', men da jeg forleden var ude at handle måtte jeg stoppe op foran denne hylde og tænke: "Det dér er bare typisk tysk".
Slik i spandevis. Hernede nøjes man ikke med poser som i Danmark. Nej nej, vi skal da have en SPAND med slik med hjem. Det skal dog siges at dette var et stort supermarked a la Bilka, hvor slik udvalget er enormt!! I vores normale supermarked kan man altså kun få tyskerslik i poser og ikke spande.
I Danmark er det vist kun forbeholdt folk med kort til Metro at få sådan en spand københavner-kiosk-slik med hjem. (jeg indrømmer dog at jeg vist et enkelte par gange har købt en spand med hjem - host host).

søndag den 26. februar 2012

Alfred og Mor i dyreparken

Igår, imens farmand og de to store var på stadion, var Alfred og jeg i dyreparken. Vi bor lige overfor den - faktisk i gåafstand for selv Alfred's små ben. Det er en hyggelig lille park, hvor man kan fodre både ænder, geder, kaniner og hjorte - og så er det endda helt gratis - lige bortset fra foderet, som man trækker i en automat - og det er der fisme ikke meget der er nu til dags. Vi har været der rigtig mange gange i de år vi har boet her. Faktisk så meget at de to store drenge synes det er noget så keeedeligt at være der. Tsk tsk tsk - jeg er ikke god til børn der keeeeder sig!
Derfor er det mega fedt at have en lille gut, der ligegyldigt om vi så tog derhen tre gange om dagen i en uge, synes det er det mest fantastiske sted på jorden og selv efter at have tømt en hel fodderæske stadig hviner af fryd over at håndfodre gederne, til han har gedesavl helt op til albuerne, fordi han endnu ikke har lært "flad-hånd-tricket". Min lille gøjser altså! Han er så sød at jeg nogen gange slet ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg hører bare mig selv sige "nåååååårrrrh" (i en meget høj og sukkersød tone) utroligt mange gange på en dag. Heldigt at man har en mand der synes han er ligeså sød og som hopper helt med på "nåååååårh" vognen, når man i detaljer fortæller hvordan han nu igen har bedrevet det mest nuttede i hele verden.
Ej, det kan altså ikke bare være mig - prøv lige at se på ham. Han er sgu da meeeega nuttet! ;o)

Idag tager vi i den rigtige Zoo i Frankfurt. Så vil festen da ingen ende tage! (selvom jeg faktisk vil æde min gamle hat på at den i Alfred's verden slet ikke kan stikke dyreparken.... men så for de to store da).

lørdag den 25. februar 2012

Bits & Pieces

Bertram og smølferne i bad // Sandwich ingredienser // Club sandwich // februar løbetur // Tæppe // De tre gubber // Kiwi og sveske til Alfie // Bamsebjørn // Rødløg på vej i ovnen // Alfie bestiger møblerne // Tomatsalat.