søndag den 7. oktober 2012

Virkelig gode hjemmelavede ovnfritter


Jeg har en fritøse og jeg har også prøvet at lave hjemmelavede pomfritter på den ægte måde, hvor de skal ned og op ad fritøsen i et væk. En lang process og ja slutresultatet er da ok, men helt ærligt, så smager mine ovnpomfritter faktisk bedre.
Det er bestemt ikke rocketscience men her får I alligevel mine tips til gode sprøde og velsmagende ovnpomfritter.

Du skal bruge:
Store faste kartofler
Olivenolie
Røget paprika
Salt

Fremgangsmåde:
Rengør kartoflerne eller skræl dem, hvis de har en helt umulig skræl. Har de tynd skræl kan man sagtens nøjes med at vaske dem grundigt. Pomfritterne bliver kun bedre af at have skræl på.
Skær kartoflerne i tynde stave. Jo tyndere jo bedre havde jeg nær sagt, men selvfølgelig ikke tændstiktynde, men under 1 cm. bredde på alle kanter.
Kom kartoffelstavene i en stor skål sammen med olivenolie og røget paprika og vend det rundt. Kan ikke lige komme med helt præcise mål på de to ting, men til 1 kg. kartofler vil jeg sige ca. 2-3 spsk. olie og 1 tsk. røget paprika.



Bred nu pomfritterne ud på en bageplade med bagepapir. Jo mindre de rører hinanden jo bedre bliver de. De skal nu bage ved 225 grader indtil de begynder at blive brune udenpå. Fidusen er ikke at tage dem ud for tidligt. De skal være sprøde udenpå og må gerne være nærmest kartoffelmos indeni. Så er de helt perfekte.

Til Alfred plejer jeg at tage en portion fra uden salt og resten kommer jeg i et fad/skål og drysser salt over efter smag. De er et megahit herhjemme og der bliver spist op! Som et ekstra cherry on top kan man dyppe i Hellmann's real mayonnaise. Ikke et øje er tørt!


11 kommentarer:

  1. mums de skal klart laves en dag tak for at dele :)

    SvarSlet
  2. Det er bare guf! Smager i øvrigt også virkelig godt at lave dem med gulerødder eller rødbeder.

    SvarSlet
  3. De ser godt nok også lækre ud :) !

    SvarSlet
  4. Mmm de ser lækre ud! Jeg synes det er mega svært at lave lækre ovnfritter, men udfra din vejledning skal jeg ændre på både størrelse og ovngrader. Det skal helt sikkert snart afprøves!

    SvarSlet
  5. Mums! De skal nemlig være så tynde så muligt, ellers får de aldrig nok :)

    SvarSlet
  6. Det ser godt nok lækkert ud. Har en masse bagekartofler i køleskabet, så tror da vi skal have pomfritter en af dagene ;)

    SvarSlet
  7. Hej Ulla, det ser godt ud :-) Jeg plejer at give mine et opkog i vand, køl dem af og vend dem i æggehvide,olie og salt. Det giver dem den der sprøde hinde.

    SvarSlet
  8. yum yum, de skal testes i morgen:-)

    SvarSlet
  9. Et godt trick, hvis man har tid er at lægge kartoffelstavene i en skål og dække dem med koldt vand og lade dem ligge der i min. 1/2 time/helst en time. Vandet skiftes én til to gange. Herefter tørres de godt af i et rent viskestykke.

    Vandet trækker stivelsen ud af kartoflerne. På denne måde er der garanti for sprøde ovnkartofler.

    Tak for en inspirerende blog.

    /Katrine

    SvarSlet
  10. Hvor længe giver du dem ca i ovnen?

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.