søndag den 14. oktober 2012

Sanseleg for børn


Som lovet kommer her et lille indlæg om den sanseleg vi legede til Bertram's børnefødselsdag. Før drengene kunne få lov til at slå pinataen i stykker og mæske sig i indholdet, måtte de løse nogle opgaver.

Legen går i al sin enkelthed ud på at børnene skal gætte nogle ting ved hjælp af deres lugte og følesans.

Jeg havde fyldt 8 små flasker med forskellige ting som de skulle lugte til og 8 krukker med ting de skulle røre ved og dermed gætte hvad var.

Til lugtelegen havde jeg fyldt glassene med følgende:

Og til følelegen brugte jeg følgende:



Det var en leg der opstod meget spontant, da vejret var for dårligt til at vi kunne lave de aktiviteter vi først havde planlagt. Derfor havde jeg lidt mangel på store glas til følelegen, men jeg vil hermed gerne give tippet videre: Find de største krukker du kan fremskaffe, for legen fungerer bedst hvis børnene kan få hele armen ned i krukken og rigtig røre rundt i den og mærke på indholdet. 

Eftersom jeg brugte glas til formålet, så dækkede jeg dem naturligvis til med staniol og servietter, så ungerne ikke kunne se hvad der var i.
Vi gjorde det på den måde at jeg holdt flaskerne op til deres næser én efter én (pas på med tandpastaen - den skal ikke helt op til næsen!), hvorefter de bagefter skulle gå hen til Bo og viske til ham, hvad de troede det var. De syntes det var virkelig sjovt, så det er klart en leg vi vil bruge til fremtidige børnefødselsdage.
Indholdet af krukkerne kan jo afstemmes efter alder. Denne gang var det til de 5-6 årige, så jeg havde ikke gjort det så svært. Det var dog slet ikke alt de gættede i første forsøg og ofte måtte de lugte flere gange for at kunne bestemme hvad det var. Det er ikke så nemt som man tror, og vi var betemt heller ikke strikse med reglerne. Blev der gættet på perbermynte ved tandpastaen eller hindbær ved jordbærmarmeladen, så var det altså også godkendt :)


De små 150 ml. flasker har jeg postet et par gange på instagram (bl.a. med mine krydderier i), og der har været en del der har spurgt til hvor jeg har købt dem henne. De er købt på en tysk webshop som har alle mulige forskellige glas til vildt billige priser. De små her kostede under 3 kr. stykket, og det største sylteglas på 4 liter (det med papir i), som også er derfra har jeg givet omkring 30 kr. for.
Der står på deres hjemmeside at de på forespørgsel gerne sender til udlandet.
Der er i øvrigt ikke låg til glassene, så det skal man huske at bestille ekstra (for 90 øre).

Det var i øvrigt også små 250 ml. mælkeflasker jeg brugte til ildvand. Synes det er sådan en sjov og fin måde at servere en drik på. 


9 kommentarer:

  1. Sikke en fantastisk ide Ulla! Det må jeg huske til om nogle år, når det bliver aktuelt:-)

    SvarSlet
  2. God idé. Vi praktiserer smage leg. Det er et kæmpe hit og lidt skræmmende at skulle smage noget man ikke ved hvad er på forhånd. Det har været lidt af en overraskelse at man nogen gange ikke kan genkende hvad det er man spiser, selvom det er en helt almindelig fødevare :-D

    SvarSlet
  3. FEDE glas! Og pokkers at jeg ikke lige så det for et par måneder siden før der skulle arangeres 5 års fødselsdag...

    SvarSlet
  4. Ja, legen kender jeg jo godt, men hyggeligt at gøre det til en fødselsdag. Inspiration og påmindelse om at det ikke behøver at være bøjet i neon for at det er fedt - det er super duper!

    SvarSlet
  5. Rigtig god ide! Da jeg var barn lavede vi det også med smage. Det var super sjovt : )

    SvarSlet
  6. Ja, det er en rigtig god leg. Vi lavede følelegen, da til et skolearrangement (7-årige) og der brugte vi klassikeren med rå medisterpølse, som jo føles ret ulækker ;-)

    SvarSlet
  7. Simpelt hem SÅ tjekket, den ide skal jeg huske til sommer når Lilly har fødselsdag!

    SvarSlet
  8. Elsker den slags lege. Min mormor og jeg legede tit smageleg, da jeg var barn. Dejlige minder :-)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.