tirsdag den 16. oktober 2012

Her bor Alfred





Jeg har ikke vist Alfred's værelse frem siden jeg viste hans pusleplads frem for mere end to år siden endnu da han stadig lå inde i min mave. Alfred's værelse fungerer også som walk-in closet for Bo og Rasmus, så han har fået en del møbler proppet ind på sit lille værelse. 
Nu bruger han det jo også kun til at sove i, så han stiller ikke så store krav endnu.

Puslepladsen har han endnu, og faktisk er han et barn der gerne vil skiftes og ligge og hygge der på puslebordet imens han bliver pruttet under fødderne og får sunget en lille sang.
Han kommer altid selv og siger når han har lavet i bleen. "Mor, jeg har lavet lort", siger han ligeså fint, og så vil han skiftes right away! Det har han gjort siden han var under 18 mdr. gammel (den gang hed sætningen dog kort og godt bare "Lort"!), hvilket er en helt anden verden end den jeg var vandt til med hans to storebrødre, hvor man først skulle opdage stanken og sidenhen først prøve at lokke barnet med ind til puslebordet, hvilket ofte resulterede i en flugt igennem huset, så stanken rigtig kunne bredde sig. Når det ikke lykkedes med snedige metoder at få barnet til at samarbejde, så var sidste mulighed at have et skrigende barn uroligt liggende på puslebordet hvor man hurtigere en lynet (imens man legede kikkebøh og 1000 andre afledningslege) forsøgte at vaske bæ af ungen, hvilket ofte måtte ende med både bad til dreng og mor/far. Tak, Alfred fordi de dage er forbi!

Nåmen, her er hans værelse, som udover puslepladsen og møbler til over halvdelen af familiens tøj samt børneudklædningstøj har et lille boghjørne og en hyggelig sovekrog, som Alfred elsker. 
Egentlig ville jeg gerne have at han stadig sov inde hos os, og har ved flere lejligheder (efter han for et års tid siden flyttede ud) haft hans seng rykket ind ved siden af dobbelsengen, så han kun var en armsrækning fra sin mor, for blot at konstatere at han slet ikke sover så godt inde hos os, som han gør inde hos sig selv. Han vågner simpelthen enten når vi går i seng eller når de store drenge i løbet af natten eller meget tidligt om morgenen kommer krybende ind i smørhullet (eller når farmand snorker eller i allergiperioden om foråret pudser næse en million gange!).
Nu ligger han altså så der i hans gule seng i værelset ved siden af os og med døren på klem, og så har han ro til til at sove længe, hvilket han gerne praktiserer.
Jeg må se om jeg kan få sneget ham ind til os, når vi flytter hjem til Danmark næste sommer. Sådan et stort nyt hus og nyt værelse, det går da slet ikke (muhahaha!)!.


22 kommentarer:

  1. For et herlig værelse - her må lille Alfred hygge seg masse :)
    (Det blir nok spennende å skulle få nytt hus - tenker du alt har begynt å planlegge :)

    SvarSlet
  2. det ser hyggeligt ud :-) Har jeg misset et blogindlæg om at I skal flytte til DK? Nå men det er da spændende. Hvor skal I flytte hen?
    kh Tine

    SvarSlet
  3. love, love,love it all! especially that wallpaper :)

    SvarSlet
  4. Sikke hyggeligt han bor ham Alfred! Jeg er (bland andet) vild med den lille pude på puslepuden. Han ligger da sørme også godt når han skal skiftes;)

    SvarSlet
  5. Meget fint - får helt lyst til selv at få en dreng ;) Har I fundet et sted at bo i DK? Lyder lidt som om du allerede går med indretningsplaner :)

    SvarSlet
  6. Hvor er det et skønt og stemningsfuldt værelse. Fedt med så gennemført og lækre detaljer - elsker de gamle fjernsyn og dukken, som minder om Georg fra Anna og Lotte. Tak for kigget :-)

    SvarSlet
  7. Helt og aldeles fantastisk og gennemført!!!!

    SvarSlet
  8. Fint fint værelse :) Lidt sjovt mht. soveproblematikken, for vi bor i en 2 værelses, så Lauritz sover selvfølgelig inde hos os, hvilket jeg til tider brokker mig en del over, men tanken om et hus hvor han skal ligge lidt væk i eget værelse, bryder jeg mig faktisk ikke om ;D

    SvarSlet
  9. Skønt værelse, det ser rigtig hyggeligt ud

    SvarSlet
  10. Totalt drømmescenarie for skiftnng af lortebleer! Hjemme hos lyder der et stort NEJ, når man spørger om lugten kommer fra bleen... OG jagten gennem huset, både den ene og den anden vej er også når der skal tøj på/ i bad/ ud af døren osv osv. SUK!!
    Totalt lækkert værelse han ellers har sig ham Alfie:-) Vildt at I skal hjem til Danmark næste sommer... Bliver det Kbh?

    SvarSlet
  11. Hvor er der skønt på mindstemandens værelse! Sjovt, at han er så sej til at fortælle, når der er gevinst i bleen. Sådan er det også med yngste skud på stammen herhjemme og hun har også annonceret det, siden hun var helt lille og blot sagde bum bum:-)

    SvarSlet
  12. For et herlig barnerom! Flotte bilder! Jeg får lyst til å gå i gang og innrede barnerom til min lille gutt med det samme :-)

    SvarSlet
  13. wow hvor er han heldig - er vild med det!

    SvarSlet
  14. Hvor er det bare fantastisk fint og hyggeligt! Er vild med så mange af detaljerne :)

    Måske jeg selv skulle tage mig sammen til at vise lidt mere af hjemmet her frem?..

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  15. Hyggeligt og super fint værelse til den lille mand. Er nysgerrig efter hvor du har købt den lille vest med firkanterne eller måske du har en strikkeopskrift?

    SvarSlet
  16. Super fint, og meget inspirerende! Tak fordi du viser frem :-)

    SvarSlet
  17. Wonderful!!!!! A real pleasure for my eyes. All the best from Frl. Katja

    SvarSlet
  18. Helt ærligt, så vil jeg RIGTIG gerne bo på Alfreds værelse! Manner hvor er det bare fint og tak for al den dejlige inspiration - det kan jeg i hvert fald bruge til min Elias' værelse, når han engang er så heldig at få sit eget ;)

    SvarSlet
  19. Oh, how beautiful! Love the colors and the toys, the toys! OH! ♥

    SvarSlet
  20. lækker blog, dejlige knægte og god inspiration på din blog

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.