fredag den 21. september 2012

Syning med hamaperler - DIY

Da Lis for et par dage siden viste en fin syet hama nøglesnor frem på sin blog, fik jeg også lyst til at Instagramme min fine hama nøglesnor. Den er købt i Gavin på Holmbladsgade i Kbh S for snart to år siden, og jeg er så glad for den. Gavin har desuden også en fin blog.
Dengang jeg købte den mestrede jeg ikke selv det der perlesyning. Kunne simpelthen ikke knække koden. Jeg satte mig dog for at lære det, og det gjorde jeg så via en video på You Tube. Fattede det nemlig heller ikke ved at kigge på illustrationerne i mine gamle Hama inspirationshæfter, hvor det også er vist. Ja ja, kald mig bare tungnem, og sådan føler man sig lidt, når man så finder ud af hvor helt utroligt simpelt det er.

Jeg har sidenhen lavet nogle stykker selv og herunder kan I se dem jeg pt er igang med. Det er sådan et fint fjernsynskiggeri kreaprojekt. I andre hækler og strikker. Jeg syer med hama perler.
Armbånd og ringe kan laves efter samme princip, og er også super fine med hama mini perlerne.

Mit billede på Instagram kastede en del kommentarer af sig, og langt de fleste var efterspørgsler på en DIY.
I stedet for selv at give mig i kast med at lave en video eller en lang række close-up billeder, så vil jeg istedet linke til den meget gode video på You Tube som lærte mig kunsten. Dog kan jeg ikke finde videoen af den søde japanske kvinde der på fint engelsk lærte mig kunsten (det er jo også et par år siden), men jeg fandt faktisk en video der var endnu bedre! En rigtig god video fra av form på dansk så alle kan forstå det. Videoen finder du lige her.

I videoen bruges der elastisk perlesnor, men jeg bruger i stedet sådan noget fiskesnørre lignende nylonsnor (0,25 mm). Det er stift nok i sig selv til at man kan sy uden at bruge nål, og så er snoren bøjelig i modsætning til en nål, så derfor synes jeg det er meget nemmere at bruge. 
Nylonsnoren er kun lidt elastisk, hvilket er helt fint til en nøglesnor og det bliver meget meget holdbart!
Vil man lave armbånd eller ringe og have mere elasticitet, så er det nok den elastiske perlesnor man skal bruge. God fornøjelse med perlesyningen og god weekend!


13 kommentarer:

  1. Cool Ulla, det skal helt sikkert afprøves :)

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine. Se gerne min DIY på et lidt anderledes mønster :)
    linket er her: http://henridarling.blogspot.dk/2012/09/diy-nglekde-af-hama-perler.html

    SvarSlet
  3. Ej, hvor er det smart! Det vil jeg da helt sikkert prøve at se om de store unger i børnehaven kan finde ud af! :)

    Christina / frkstubba.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Hvor er du sød, tak. Er der ikke en regel om, at ens store krea datter, skal sy sådan en til sin mor ? Ha ha :-)

    SvarSlet
  5. Ej hvor fedt.. den var lige det jeg gik og manglede vejledningen på...
    Måske en lille jule gave ide til børnene...

    SvarSlet
  6. Tak for det. Det må prøves. God weekend!

    SvarSlet
  7. IHhh!!! Suuuper fin nøglesnor, og endnu flere nøglesnore på vej! :)
    Jeg måtte straks selv i gang med projektet.... - Og bruger fiskesnørre..... Hvordan mon man binder dét? Og har du kun brugt en kæmpe-lang snor, eller har du lavet samlinger flere steder mon? :)

    Men suuuper fine! :)

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Hov...prøver lige igen.
    I det første indlæg på min blog, skriver jeg, at jeg har fulgt nogle blogs i et par år. Faktisk var din blog den første jeg nogensinde endte på. Jeg googlede et eller andet og pludselig stod "hjemme hos dig". Jeg pløjede det hele igennem og var hooked. Siden er mange timer forsvundet på diverse blogs.Jeg har bare været helt stille...det skal være slut nu: Tak for at din blog er så skøn....jeg glæder mig til at se endnu mere.
    Marie

    SvarSlet
  10. Det er altså skægt som en krea-dille kan komme og gå mange gange. FEDE nøglesnore!!! Jeg elsker den Isabel Marant-agtige i mønsteret. Og fedt med video. Det er altid meget nemmere at gå til.

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  11. Nøj hvor er den bare flot! Det må jeg også prøve :)

    SvarSlet
  12. Jeg har lavet et indlæg med skønne links til rørperle elskere, og der er linket til dig :)
    Tjek det ud her:

    http://sarabournonville.blogspot.dk/2012/09/en-flles-krlighed-til-hama-perlerne.html

    Kh Sara

    SvarSlet
  13. De er bare ALT ALT ALT for flotte! Er det midi-perler du har brugt? :-)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.