mandag den 10. september 2012

Skovtur i stejlt terræn og noget om brok og om at ville være gode forbilleder

Dette indlæg skulle egentlig blot være en omgang billedspam fra en dejlig skovtur i lørdags, men så fik en episode fra skovturen mine tanker ledt ind på et emne der ligger mig meget på sinde. Derfor nu både ord- og billedspam....

Solen bager ned over Mainz i disse dage, som om den ikke har opdaget at kalenderen siger efterår. Jeg klager ikke over de 30 grader vi har haft i weekenden. Slet ikke!
Når man ved at varmen og sommerluften er på lånt tid, så udnytter man den så godt man kan. Man er med andre ord udenfor hele tiden.
Lørdag valgte vi at tage på gå/cykeltur i skoven og målet var et gammelt udkigstårn og dertilhørende restaurant, hvor vi ville indtage vores aftensmad. Sådan et udkigstårn har man jo i tidernes morgen smart nok placeret på det højeste sted i skoven, så det blev til halvt-halvt cykeltur og vandretur, og de små ben kom på hårdt arbejde.
Da cyklen skulle trækkes flere steder både op ad smalle stier og igen ned ad stejle skråninger med både tornede buske, store rødder og væltede træstammer, ja der begyndte der at komme brok ud ad munden på de to store (Alfred sad mageligt i klapvognen eller blev båret på arm de steder hvor klapvognen måtte stå lodret, så han var helt tilfreds), og er der noget jeg ikke gider at høre på, så er det brok fra snotforkælede og priviligerede børn, så snart tingene bare bliver lidt hårde. Det er noget vi arbejder meget med herhjemme!!

Nu er det jo ikke sådan at jeg tror mine børn er født som ulidelige brokkerøve. Nej, det er skam noget Bo og jeg på fineste vis har givet videre til dem ved at være dårlige forbilleder på den front.
Sådan er det jo med ens egne dårlige vaner. De bliver ligepludselig meget ugennemsigtige, når de bliver overført til ens børn, og så får man altså holdt et stort fedt spejl lige op i fjæset på sig selv. Damn!

Bo og jeg er ikke negative mennesker, slet ikke, men ligesom mange andre danskere lider vi af brokkesyndromet - eller led, vil jeg gerne sige, for det er nu mere end halvandet år siden vi for alvor blev opmærksomme på vores egne mønstre og virkelig slog hårdt ned på de dårlige vaner.

Hvad kan man egentlig bruge det til at brokke sig over folk der snyder foran i køen, gamle mennesker der famler sig rundt i deres biler på vejene, teenagere der kun tænker på sig selv i bussen, den lange kø ved billetlugen på banegården, at bussen kørte lige for snuden af en og alle de andre små ting vi har en tendens til altid at brokke os over? 
Det eneste det giver os er rynker i panden og knudrende fornemmelser i brystet. Og det i bedste fald.

Med os selv og især hinanden som dommere (man ser jo nemlig desværre ikke sig selv så godt som andre gør), så blev det vores mission at blive totalt zen! Hævet over brok og negativitet og med en ny og mere positiv tilgang til livets små irriterende momenter. Vi slynger om os med ord og sætninger som "pyt med det", "bygones" "det er ikke slemt", "det er der ikke noget at gøre ved" eller som vi så fint siger til de små, når de falder "op igen"!
Når man i en træls situation siger alle disse ting højt, så undertrykker det øjeblikkeligt trangen til at brokke sig. Det gør det virkelig! Begynder man derimod først at brokke sig, så ruller snebolden og så er det sgu svært at snappe ud af den igen. Bum, en dårlig dag - værsgo!
Det føles vidunderligt ikke at lade sig gå på af de små ting. At være hævet over andres brok og andres dårlige manerer.
Ja ja, det lykkes altså ikke altid, hvis der virkelig er en eller anden idiot på færde vel.
On the top of my head, så kunne det f.eks. være en blidttalende telefonfidus i den anden ende af det rør hvor jeg skal brokke mig over at mit internet for femtende gang på en uge hopper af, og som ikke rigtigt annerkender MINE følelser. Det holder mit temperement ikke til. Der er jo grænser for hvor meget man kan holde sin sande natur nede, ikk ;o)

Anyways...

En anden ting vi prøver at lægge fra os, er det med at dvæle ved negative ting. At sætte sig til at tude over hvor ærgerligt det var at det lige regnede, når man skulle til udendørs koncert, eller hvorfor fanden der lige skal bygges en ny toetagers villa på nabogrunden, som skygger for solen indad stuevinduet eller at man lige præcis lavede den tackling der gjorde at man rev sit korsbånd over i den fodboldkamp. Altsammen ting der ikke er til at ændre på alligevel, så hvorfor bruge tid på at ærgre sig over dem i mere end et kort øjeblik. Hvorfor sidde fast der i mudderet? Kom videre. Kig fremad. Det er det vi stræber hen imod.

Vores forbillede er folk som BS Christiansen. Folk med uanede mængder overskud til andre mennesker og evnen til at befinde sig i nuet. Ikke dvæle ved ting som var eller bekymre sig om det der måske eller måske ikke kommer af dårligdomme.

Vi vil så uendeligt gerne give dette videre til vores børn. Gøre dem bedre end vi er. Imens vi forsøger at lære og vise dem hvordan man kan være det allerbedste menneske for sig selv og andre, så bliver vi langsomt selv lidt klogere, lidt rigere på overskud, lidt lykkeligere og meget lettere mennesker, så det er ikke helt dårligt sådan at have ansvaret for nogle andre end sig selv, hva!

Nåmen, vi fik vendt stemningen op ad bakken i lørdags, og vejen hjem fra restauranten endte med en stolt opremsning af alle de forhindringer vi havde klaret. Smalle stier, stejle bakker, torne, rødder, træstammer, dybt sand, brændenælder og til stor morskab for drengene, en dameble. Jep, der lå en udklappet Tena på en af stierne - man undres over hvordan den havnede der!?

Vi fik endda bevæget os ud på en mountain bike rute, hvor drengene i god stil nærmest fløj udover stepperne med aftensolen i ryggen. Smukt!

Jeg giver denne her videre, for jeg ved at det ikke kun er Bo og mig der brokker os for meget. Vi kan alle blive lidt mere positive og gå lidt mindre op i alle de små dumme ting.

Jeg kan varmt anbefale at se "BS og Basserne - et godt liv skal man kæmpe for" på Play.tv2.dk, og se hvor meget aspiranterne brokker sig, og hvordan det på beundringsværdig vis preller helt af på BS imens han konsekvent forsøger at trække dem i den anden mere positivt tænkende retning. 
Ja, jeg er tosset med BS, indrømmet! Bogen har jeg også læst og det gjorde mig kun endnu vildere med ham. Så motiverende og inspirerende. Og nej, man skal slet ikke være vild med militæret for at se hverken udsendelse eller læse bogen, for det er slet ikke det nogen af de to ting handler om.

Og nu - billedspam!




29 kommentarer:

  1. Godt indlæg - vigtigt tema!
    Jeg er også tosset med B.S. :-)

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han er altså bare amazing!!

      Slet
  2. Tak for et helt vildt vigtigt og klogt indlæg. Jeg tror, at mange kunne have glæde af, lige at reflektere over det, du skriver.

    I virkeligheden handler det jo meget om både den med "om glasset er halvt tomt eller halv fyldt" og den kloge gamle indianer-filosofi med, at den ulv du fodrer vinder.

    Smukt skrevet - jeg linker lige til dit indlæg på min fb. Håber at et passer stykker eller to jeg kender, vil læse med.

    God sommer-efterårsdag
    fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din dejlige kommentar, Helle, og fordi du sender det videre ;o)

      Slet
  3. Dejligt indlæg (og godt skrevet)! Skønt, at du sætter fokus på lige netop denne egenskab ved det danske folkefærd.
    Min bedre halvdel kommer fra Schweiz og han synes (sjovt nok), at jeg til tider kan være lidt negativ. Og jeg er langt fra negativ, det bunder simpelthen i, at jeg har tendens til at brokke mig lidt for meget over de trælse ting i hverdagen! Det var faktisk først da jeg læse dit indlæg, at jeg pludselig blev bevidst om, at det ligger til min natur, blot fordi jeg er dansker. Men jeg giver dig ret - jeg tror på, at man kan ændre det!! Skal helt sikkert se de afsnit med BS i aften! Jeg kan nemlig også godt li' ham ;)

    Skøn dag til dig, Ulla!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nemlig meget typisk dansk at stå på sin ret til at brokke sig over alle mulige små ting, og man kan sagtens stoppe, hvis bare lige man bliver lidt opmærksom på det :)

      Slet
  4. Uha, jeg er en brokker. Eller måske ikke ligefrem en brokker, men jeg bærer rundt med ting i alt for lang tid og jeg roder rundt i ting, jeg ingen kontrol har over. Dét kunne jeg have gavn af at lære at give slip på!

    Søren er helt modsat og prøver ihærdigt at lære mig om circle of influence og circle of concern, så jeg kan bruge mine kræfter de rette steder.

    Virkelig godt indlæg, Ulla, det vil jeg bære rundt på lidt... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han lyder klog, ham Søren - og godt at have et modstykke til at hanke op i én. Bo og jeg er meget ens på det område, men har heldigvis dannet fælles frontangreb mod brokkeriet og ham Fanden vi ofte maler på vægen.
      Vi er gode til med humor at minde hinanden om at tænke positivt. Der skal humor til for ellers det svært at takle, når man i en situation har ladet sig rive med af de negative tanker, og der så står en på sidelinien og siger "hov hov, nu ikke så negativ".
      Så er det bedre serveret når Bo f.eks. med et glimt i øjet sige: Her er Fanden - vil du lige male ham derovre på væggen? ;o)

      Slet
  5. Du har jo helt ret! Det at få barn har også fået os til at tænke over hvad og hvordan vi siger tingende derhjemme.
    Godt skrevet Ulla:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Ja, det har afgjort en positiv effekt på ens dårlige vaner at få børn :-)

      Slet
  6. Super I er holdt op. Min mor, min søster, venner og generelt andre mennesker har haft den effekt på mig så jeg ikke gider brokke mig. Har aldrig brugt tid på så er der sikkert noget andet dumt jeg bruger tid på. Brok er bare ikke noget jeg gider. Min mand er ligesom mig men hans bror er et rigtigt brokkehovede.... Vores børn brokker sig ikke ret tit for vi hører ikke efter hvis de gør så de giver hurtigt op:)

    Fede billeder og lyder som en skøn aftentur:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, brok er da bare spild af tid og kræfter ;o)

      Slet
  7. Godt indlæg! Jeg er også opdraget i den "brokkende" tro, men jeg prøver at vende den... Jeg er pt. deltidssygemeldt med stress(?), og jeg er ikke i tvivl om, at jeg har brugt alt for megen energi og brok på problemstillinger på både min arbejdsplads og på familiefronten, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Og når det står på i alt for lang tid, er det ødelæggende!!
    Heldigvis har jeg lært noget af denne tid, jeg har været igennem: Det kan ikke betale sig "ødelægge" sig selv pga. ting/situationer, jeg alligevel ikke har mulighed for ændre på. Jeg kan ikke ændre på nedskæring, jeg kan ikke ændre på et familiemedlems opførelse,jeg kan ikke ændre min chefs dårlige lederstil, jeg kan ikke ændre på køen i Netto, jeg kan ikke ændre på det røde lys ved lyskrydset osv. Ergo er jeg holdt med at bruge kræfter på at ærgre mig, brokke mig osv, og jeg kan mærke at det hjælper på mit humør og at det hele bliver lidt nemmere! Jeg er begyndt at glæde mig over de små ting og nærværet, og jeg prøver desperat at give det videre til de to forkælede drenge, der også bor her i huset...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at du også kan mærke det positive der følger med at opgive brokkeri og bekymringer, og ja det er jo vidunderligt hvis man kan give sine egne børn lidt af sin gode livserfaring videre, så de ikke behøver at spilde så meget energi på negativitet ;o)

      Slet
  8. Ih, hvor har du ret :) Det er SÅ vigtigt at være positiv. VIl lige forsøge at bringe nogle af dine fine tanker med ind i hverdagen herhjemme :) Tak.

    SvarSlet
  9. Så sant, så sant... Det er så fort å fokusere på det som ikke er bra, det som ikke går som man ønsker seg...

    Det er så lett å glemme alt som er bra i livet og som vi bør være takknemlige for.

    Jeg har også bestemt meg for å prøve å være mer positiv, for livet er for kort. MEN jeg må stadig jobbe med meg selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det må jeg også. Det er ikke en forandring der sker overnight, men det vigtigste er jo også at man er opmærksom på det og har viljen til at ville forandre det. Så skal man nok nå derhen ;o)

      Slet
  10. Jeg er vist et sted midt i mellem. For jeg brokker mig bestemt ikke over ting, som jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg er meget sådan: Nu er jeg her, så må vi tage den herfra. Men til gengæld kan min mands brokkeri pisse mig af i voldsom grad, og mine børns brok også. Og der har jeg svært ved at lægge låg på mig selv, og det er jo i virkeligheden lidt plat. Min mand opfatter tit mit manglende brok som ligegyldighed, og jeg kan da godt se med hans øjne, at det kan virke sådan, når nu han har en helt anden vinkel. Men for pokker altså, hvad nytter det at være knotten i 3 dage over, at der er kommet grimme mærker på en skabslåge, når nu mærkerne allerede er der, de går jo ikke væk af at være sur vel????!! (ja, det har lige været oppe herhjemme, kan du nok forstå haha). Så slap dog af mand, og det burde jeg så også sige til mig selv, når jeg brokker mig over at han brokker sig :D
    Nå, men lækre sommerbilleder, og hvor er Alfred blevet stor og drenget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, ja brok over brok er jo også brok ;o)
      Men kan nu godt forstå dig, for jeg er også nået dertil i min evolution at jeg irriteres af brokkerøve!

      Slet
  11. Min bedre halvdel og jeg besluttede os for det samme for ca. 10 år siden, og selvom det selvfølgelig ikke altid kan efterleves 100%, så kan vi næsten altid få det vendt til "pyt med det" og hurtigt få lagt de negative følelser væk. En klog mand sagde engang til mig: "Du BESTEMMER SELV, hvordan du vil FØLE, TÆNKE og HANDLE PÅ, hvad andre mennesker gør eller siger." Det skal man øve sig på, men den er altså god nok.... Nogle ting går ind under huden, og man bliver oprigtig ked af det eller vred, fordi noget er uretfærdigt eller meget sårende, men 99% kan godt vendes til et træk på skuldrene, fordi man alligevel ikke kan gøre noget ved det. Dermed ikke være sagt, at man ikke skal kæmpe for det, man mener, der kan/bør ændres, men det kan godt betale sig at udvælge sine kampe med omhu, og så ikke bruge negativ energi på noget, som man alligevel ikke kan ændre på. For os har "Du BESTEMMER SELV, hvordan du vil FØLE, TÆNKE og HANDLE PÅ, hvad andre mennesker gør eller siger" virkelig gjort en stor forskel, og jeg kan varmt anbefale at hænge det op på opslagtavlen eller køleskabet, og så lige tage en kig på det, når de negative tanker bider sig fast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skidegod sætning!! Den vil jeg tage med mig fra nu af. Tak :-)

      Slet
  12. Sikke et dejligt indlaeg Ulla! Stof til eftertanke. Sjovt nok fandt jeg lige denne her artikel paa TV2

    http://go.tv2.dk/articledag/id-56077879:hold-mund-dit-brok-smitter.html?forside

    Dejlige billeder som altid :-)

    Kh Kathrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, fed og rigtig artikel. Jeg skal helt sikkert bruge min Harry Potter ysynligheds-kappe fra nu af :-)

      Slet
  13. Jeg prøver også tappert at se tingene fra den positive side. F.eks. at være taknemmelig over at bo i et land som holder sine veje ved lige, istedet for at flippe ud over byggepladserne ( som vi har rigtig, rigtig mange af her i det sydtyske, hvor jeg holder til). Men nogen gange (altså kun NOGEN GANGE) er det nu meget godt med et ordentligt : FOR HELVEDE DA OGSÅ!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaja, det skal ud indimellem - det skal bare være når børnene ikke er til stede ;o)

      Slet
  14. Det er flere dage siden jeg læste dit indlæg og det gav stof til eftertanke. Og i dag oplevede jeg at en dame sprang over mig i en kø, fordi hun synes det hun skulle var vigtigere end det jeg skulle... Og i stedet for at tænke grimme ord om dette kvindemenneske og brokke mig over episoden til min kæreste, valgte jeg bare at tænke mit og smile ekstra til ekspedienten - hun skal trods alt have med flere af den slags at gøre på en dag end jeg skal.
    Og det virkede! I stedet for at lade mit ellers gode humør tynge af episoden, lod jeg det slippe og faktisk blev mit humør en anelse bedre da ekspedienten og jeg delte et forstående blik :)
    Tak for indlægget! Det hjalp :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre, og ja - det virker nemlig! Man bliver bare så glad af at bruge positive tanker og dybe vejrtrækninger til at afværge episoder der måske nemt ville kunne få de rynkede øjenbryn og brokken frem. Det er meget nemmere at trække på skuldrene end man tror ;o)

      Slet
  15. Dit indlæg er ikke helt nyt, men det er først nu jeg læser det, og får alligevel lyst til at lægge en kommentar. Jeg er nemlig stort set enig med dig, man oplever ofte folk brokke sig over små ligegyldige ting, og der er jeg helt enig med dig i at det er unødvendigt. Men jeg synes det er svært at fjerne det helt. Jeg er syg og skal leve med det resten af livet, bl.a. det at få børn er en stor udfordring. Flere dage går det fint, og jeg glædes over de små ting. Men perioderne med operationer og mange smerter er meget hårde, og der føler jeg det er tilladt at brokke mig over det livet byder. Selvfølgelig nytter det ik noget, som du skriver, for man kan hverken gøre fra eller til. Men engang imellem kan det være rart at sige "f... det hele, hvorfor skal det være sådan", og dagen efter går tingene måske lidt bedre. Min datter har også oplevet sin mor i den situation, og måske gør det mig til en dårligere mor, det ved jeg ikke, men det kan altså være svært altid at være hævet over al brok.
    Men dejligt indlæg du har skrevet, det er rart at læse noget der sætter tankerne i gang :-) og altid skønne billeder du tager.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.