tirsdag den 18. september 2012

Børnefødselsdags krea


Jeg er som sagt ved at forberede menu og aktiviteter til Bertram's indianer fødselsdag. Et af de kreative indslag bliver små farverige drømmefangere, som drengene selv skal lave. Eller dvs. jeg kom frem til at hele processen fra start til færdigt produkt nok ville blive både for svært og for langtrukket for drengebørn i alderen 5-6 år, så jeg har lavet de grove forberedelser og har viklet uldgarn om bambusringene. 
Jeg har fundet mine mest farverige og drengede hæklelapper frem samt indkøbt fjer og perler. Nu bliver det op til drengene at udvælge farve på ring og lap samt at pynte dem rigtigt fint, så de kan få dem med hjem og hænge dem over deres seng.
Imens de sidder stille og roligt (og med lidt hjælp fra de voksne) laver deres drømmefangere kan de jo passende få historien og magien omkring dem med på vejen.
Jeg har tiltro til at jeg med dette projekt kan få otte steinerdrenge til at være stille og rolige i bare 30 minutter ud af de tre timer fødselsdagen varer. Pretty please! ;o)



7 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare flot ud. Fantastisk god idé. Jeg krydser fingre for dig. Jeg har lige holdt fødselsdag for min datter, som blev 6 år, og overvejede et krea-projekt, men jeg opgav, da jeg slet ikke kunne forestille mig, at det ville ende i andet en kaos. Jeg tror, det er en god idé med flere voksne, som kan hjælpe til.

    SvarSlet
  2. Det ser vel nok fint ud!
    Måske vil du også fortælle historien her? Eller skrive et link dertil?
    Jeg skal nok være stille imens.

    Med tak og ønsker om en rigtig god fejring.

    Helle.

    SvarSlet
  3. Jeg vil også gerne høre historien, og også se hvordan du laver en drømmefanger.. Lyder så hyggeligt.

    SvarSlet
  4. Sikke en skøn ide og også helt fantastiske invitationer, glæder mig til at se mere fra den store dag :)

    SvarSlet
  5. Super idé og fine forberedelser - håber at det går godt :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  6. Det er altså en super god ide med en indianerfest. Den må jeg huske til næste børnefødselsdag. Og ja, drenge i den alder har altså krudt i numsen på en anden måde end pigerne. Og larmer på en helt anden måde. Men hvor er de charmerende, sådan en flok 5-7 årige (har lige holdt 6 års fødselsdag for min søn). Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg ser min søn med sine venner, for de er virkelig så søde ved hinanden. Og så noget helt andet: er du kommet videre mht en coverlock? Jeg er ret nysgerrig, om du har besluttet dig for at købe en, og i så fald hvilken. Mangler nemlig et ønske til min ønskeseddel. :-) Mange hilsner fra regnvåde Zürich, Marie-Louise

    SvarSlet
  7. Ideen er hermed noteret. Jeg tror, den falder i meget god jord, når vi selv skal holde fest for børnene senere i år ;o)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.