tirsdag den 10. juli 2012

Jordbærbrus

Tusind tusind tak for alle de medfølende, kærlige og betænksomme kommentarer jeg har fået på mit forrige indlæg!! Jeg elsker altså bare det her sisterhood vi har kørende herinde - selvom vi jo slet ikke sådan rigtigt i virkeligheden kender hinanden.
Jeg er så taknemmelig og glad.

Bertram har det godt igen. Han er simpelthen bare super sej. Jeg er fuldstændig imponeret over så gode børn er til at omstille sig til en ny situation.
Selvom han er temmelig begrænset i sine fysiske udfoldelser, så har han ikke én gang beklaget sig over ikke at kunne bruge højre arm og selvmedlidenhed er åbenbart ikke en følelse børn kender til.
Det kunne vi voksne måske godt lære lidt af. Vi er fra naturens side tilsyneladende allesammen født som B.S. Christiansen, så måske vi skulle prøve at bevæge os tilbage til det udgangspunkt.

Vi skal til tjek på hospitalet hver anden/tredje dag for at få renset operationssåret, skiftet forbindingen omkring gipsskinnen og en gang ugentligt få røntgenfotograferet armen, for at se om den vokser rigtigt sammen.
I lørdags hvor vi for første gang skulle derop græd Bertram hele vejen derhen i bilen, og da vi kørte ind på hospitalets område, sagde han at han ikke kunne li' at være der, og at han ville hjem.
Han blev ved med at spørge mig om det gjorde ondt, når de skulle røre ved hans arm, og det kunne jeg jo ikke love ham, at det ikke ville gøre.
Det gjorde det nemlig dagen efter operationen, men selvfølgelig bliver det mindre og mindre smertefuldt for hver gang, men om det lige var nu det var stoppet med at gøre ondt, kunne jeg jo ikke vide.

Da sygeplejersken gik igang med at tage forbindingen af afledte Bo med lidt Bamse og Kylling på sin Iphone, og i stedet for at blive konfronteret med de to søm stikkende ud af sit håndled, så grinte Bertram af Kylling der pruttede og Bamse der holdt sig for næsen. Vupti, så var det hele overstået helt uden smerter, og hospitalsskrækken er nu væk.

Herhjemme bliver der forkælet med lidt sommerferieoverskud. Juicepresseren har været i sving, og der er blevet lavet hjemmelavet rød sodavand. En rigtig treat, synes ungerne og helt uden sukker, farve og tilsætning. Win win.

9 kommentarer:

  1. Godt at høre, at det går fremad.
    Jeg tænkte nok, at Bertram var en stærk lille en. :-)

    SvarSlet
  2. Godt at høre, at det går godt med ham. Han er sej:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
  3. Åh hvor dejlig at høre, at det er en lille BS du har! Har tænkt meget på ham, og man gruer virkelig for den dag, det (helst ikke) skal ske for ens eget barn. Men inden han får set sig om, er han fri som fuglen igen :-)

    Og hvor ser den dog lækker ud den jordbærdrøm der! Mums!

    Og tak for pakke - den kom godt frem :-) - flere lækkerier!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Årh en lækker juice. Er det en centrifugal juicer, du har brugt? Det er aldrig faldet mig ind at juice bær. Mærkeligt, for jeg kører hvad som helst andet igennem den maskine.

    Sej gut, ham Bertram :)

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt at det går den rigtige vej! Sikke en omgang, men dem skal man nok gennem et par af når man er mor til drenge. Bjørn, som jo ikke er så gammel endnu, har godt nok været tæt på at komme slemt til skade mange gange allerede og hvor har han dog slået mange buler i hovedet fordi han har det med at gøre tingene FØR han kan dem. Nøj hvor er hans to kusiner forsigtige i forhold!
    Nå jeg fik ikke skrevet i den anden tråd, derfor ville jeg lige skrive her og sige god bedring med ham. Det lyder som om han klarer det flot!
    Og hvor har du ret; vi voksne piver over den mindste skavank : S

    Lækker sodavand - ser det ud til ; )
    Hilsen Anna
    Ps. jeg har min allerførste giveaway kørende på bloggen, hvis du har lyst til at være med : )

    SvarSlet
  6. Jeg fik ikke skrevet i den anden tråd, der gik noget galt med teknikken fra min side. Men sikke et CHOK! Shit, det må være syret (på den mega klamme måde) at stå der med sit barn og hold armen sammen. Som du selv siger, så er det et spørgsmål om tid. Jeg havde første skadestuetur med min egen Bertram på 4 år for nogle måneder siden, og det var altså "kun" en flænge ved det ene øje, og det synes jeg var rigeligt slemt. Godt han er i bedring, det lyder som en barsk omgamg.

    SvarSlet
  7. Kunne ikke være mere enig - det er skønt med vores sister hood her i blogland. Dejligt at møde så mange på een gang, med så stor indlevelse, empati og interesse for én og éns kære:-)
    Og dejligt at høre at Bertram tager det med ophøjet ro...men jeg kunne heller ikke forestille mig andet, end at du har seje drenge:-)
    Knus Malene

    SvarSlet
  8. Sikke en lækker frisk sodavand :) Ideen snupper jeg og afprøver i nærmeste fremtid :)

    SvarSlet
  9. Stakkels stakkels lille mand... Jokke har også været igennem turen...en brækket arm, 14 dage i gips det klarede han fint, men da lægen efter 14 dage sagde at de 2 brud ikke voksede ordenligt sammen og at han skulle ha opereret søm ind dagen efter, ja så var det slut med super-helte-status... Men 6 timer efter operationen viste han alle sygeplejeskerne at han da sagtens kunne køre på cykel med 1 arm, ja så sagde de også til os, at vi kunne køre hjem, selv om man egentlig skal blive...jeg tror bare at hvis det er muligt er det dejligt for dem at komme hjem i de trygge rolige omgivelser...

    Jokkes største problem var egentlig at det var dagen før han skulle starte i 1. Klasse, det var han rigtig ked af...men børn er forunderlige og kommer sig heldigvis hurtigt..

    Og så vil jeg da rigtig gerne gerne bytte med det tyske shortsvejr...

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.