fredag den 27. juli 2012

Jeg miniblogger et andet sted


Der er stille her på bloggen i disse dage. Vi har været på forlystelsesparkferie i Sydtyskland og på miniferie i København og med mig har jeg haft min lille hvide iBuddy. Jeg miniblogger på livet løs på Instagram under navnet Frausvensson.

Nu er vi hjemme igen og sammen med drengene nyder jeg det fantastiske vejr. Bo træner meget og spiller træningskampe her og der; senest i Frankrig. Imorgen tager han på træningslejr i 9 dage og er endda væk på min fødselsdag. Snøft! Heldigvis kommer mine forældre og hygger med os på lørdag og en uge frem. 
Pyha for det, for jeg er godt nok de sidste par dage blevet mindet om, hvor hårdt det er at være alene med tre unger. Vi har været ualmindelige priviligerede med vores au pair (som nu er stoppet), og hendes hjælp i det daglige har haft stor betydning for det overskud man måske ofte ser her på bloggen. 
Hun nåede at blive så glad for Mainz, at hun faktisk har søgt ind på Uni hernede, så vil I ikke lige hjælpe mig med at krydse fingre for at hun kommer ind? Så kommer hun nemlig tilbage og bor hos os ;o)

Altså bare sådan en ting som at tage på hospitalet med Bertram bliver en umulighed, når det kun er mig alene. Alle vores venner er på ferie, institutionen og skolen holder sommerferie, så der er vitterligt ingen hjælp at hente nogle steder.
Egentlig skulle vi have været på hospitalet igår, for at få armen røntgenfotograferet og sandsynligvis have skruerne ud og gipsen af, men jeg var nødt til at aflyse, da jeg jo ikke kan sidde der med to søskende imens de uden bedøvelse hiver skruerne/sømmene ud af armen på Bertram. I sådan en situation har han brug for mor for fuld styrke. 

Nu er tiden ændret til på mandag, og egentlig gør det ikke mig noget at den arm lige får et par dage mere til at vokse sammen i. Man tænker jo på hvordan i alverden sådan en helt igennem knækket knogle kan vokse sammen på 3 uger?? Aarh, den køber man ikke helt vel ;o)

Nå, jeg vil ud i det gode vejr, og det vil I sikkert også. God dag :-)

12 kommentarer:

  1. Ja, det er altså bare smart det dersens Instagram - det er jeg også blevet helt vildt begejstret over!! :)

    Det er ikke altid helt nemt at kunne det hele... Som mor til 4 og med en mand der arbejder meget og elsker sit fodbold (dog ikke på helt så professionelt plan som din ;) så ved jeg at der godt nok skal koordineres en del for at få det hele til at gå op i en højere enhed...
    Nogle gange skal man virkelig være kreativ for at udtænke den bedste løsning - men ja indimellem må man indse at der ikke er anden løsning end at aflyse/udskyde...

    Jeg krydser fingre og håber på at I får jeres au pair tilbage :)

    God sommerdag til dig og dine!!
    Kh Tina

    SvarSlet
  2. Ja, jeg kender også til det store logistiske arbejde det er, at bo i udlandet langt væk fra familie og netværk.... Jeg håber at lillemandens arm er blevet god, og at I kan komme på den famøse telttur ;o)

    Rigtig god weekend!

    SvarSlet
  3. Jeg tager virkelig hatten af for dit overskud og din tålmodighed med din mands arbejde. Det må være frygtelig hårdt og til tider ensomt... Jeg kunne ikke klare at være alene med tre børn så meget som du er, men jeg synes du er megasej, fordi du bare klarer det hele.

    Håber Bertrams arm er vokset fint sammen - og nej, det gør ikke noget at den lige skal vente til mandag! ;-)

    Rigtig go fredag i skjøøøøønt vejr. Vi tager lige en tur i Legoland og fejrer den sidste officielle feriedag, for på mandag går det løs med hverdagen igen - og det er egentlig også okay. ;-)

    SvarSlet
  4. Ja det kan være svært at bo i den anden ende af landet- små børn, intet netværk, 2* fuld tids arbejde, 2*aftenmøder osv- så er der ikke så meget tid til motion, indkøb, langtidsstegt sund mad og krea- men det går jo endda :-)selv om man må nedprioritere sig selv i en periode.
    Held og lykke med armen- krydser fingre for jeres au-pair:-)

    SvarSlet
  5. Its hard on your own, but you have such a beautiful family and you are always doing fab things. Hope all well soon, Jxx

    SvarSlet
  6. Ja, hatten af for dit arbejde med at få en familie med tre (!) børn til at hænge sammen. Jeg husker, da mine var små, og faren rejste meget, og det var fuldkommen umuligt for mig at være der for begge børn på en gang. Konstant følelse af utilstrækkelighed. Nøj, hvor usundt, mand! I dag er det jo en taknemmelig opgave, men jeg glemmer aldrig tiden, da de var små og hev og sled i mig fra begge sider.

    For det er jo ikke bare det at tage sig af børnene. Det er jo også det, at man (i hvert fald jeg) bliver totalt indebrændt af ikke at have tid til sig selv.

    Jeg krydser for at det lykkes med au pairen :)

    SvarSlet
  7. Hej Ulla, jeg var med min søn inde og lege i kaninbjerget i zoologisk have i søndags. Så kom der da lige to lyshårede drenge løbende forbi! Den ene med gips på armen og med far lige i hælene : )

    Håber du får din au pair tilbage så du bare tid til at være på bloggen ; )

    SvarSlet
  8. Okkedog - børneknogler vokser hurtigt sammen.....
    Håber, det bliver hurtigt overstået for ham, for det med at hive ting ud uden bedøvelse lyder ikke helt rart. Og krydser fingre for din au pair!

    SvarSlet
  9. Hej Ulla

    Det er saa hyggeligt at folge og blive inspireret af dig og din familie baade her og paa Instagram! Det ser super godt ud med den collage du har lavet af dine instagram billeder! Hvis du har tid kunne du saa ikke fortaelle mig hvilke program du bruger til at lave dem?

    Held og lykke med udtagelse af skruerne i Bertrams arm :-)

    Mvh Kathrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathrine.
      Tak for de søde ord - og rigtig meget i lige måde! :-)
      Jeg bruger picmonkey.com til at lave collager i. Det er super nemt og lige til.
      Kh Ulla.

      Slet
    2. 1000 tak, ja det er da bare super nemt! Saa gik der igen tid med computeren og billede redigering ;-)

      Kh Kathrine

      Slet
  10. Han bliver helt sikkert glad for at få armen ud af gips også selvom det kan gøre ondt den første dags tid. Sidste år brækkede min ældste begge arme (den ene rigtigt grimt og hele to steder) ugen inden vi skulle til Australien og det var lidt af en uge inden vi langt om længe fik tilladelse af læger og forsikring til at tage af sted alligevel. Vi havde faktisk alletiders skønne tur selvom hun selvfølgelig var lidt handikappet, men hun fik jo relativt hurtigt lært at klarer sig og kunne både vandre og klatrer. Vores planlagte dykkedage blev derimod ikke til noget. Nu bagefter siger hun selv at det blev en bedre tur fordi fokus blev mere på oplevelser end på badning.

    Held og lykke til ham og til din au pair.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.