mandag den 2. juli 2012

En træt lille fan


Rasmus er helt igennem A-menneske! Han vågner mellem 6 og 7 hver morgen, og det i øvrigt fuldstændig ligegyldigt hvornår han er kommet i seng. Derfor er hans sengetid sjældent noget vi går på kompromis med. Om det er weekend, juleaften, nytårsaften, Sankt Hans...ligemeget! Han kommer i seng et sted mellem 19 og 20 (næsten) hver dag. Det er ris både til vores og hans røv, hvis det ikke er sådan. Så har vi en overtræt og meget pirrelig dreng den efterfølgende dag.

Men!.... Når man er mega fodboldfan og hele vejen igennem EM har holdt med Spanien, så får man lov til sidde sammen med farmand og se finalekampen selvom den først starter kl. 20.45. 
Glad og forventningsfuldt startede det ud, men 5 minutter inde i 2. halvleg måtte han kapitulere :-)
Og han sov sørme til 7.20 idag!!

Men han har også udflugt med Blå Hus's (Steiner skolens SFO) feriegruppe samt tennistræning foran sig idag, så han skal nok være putteklar kl. 19 sharp i aften.

7 kommentarer:

  1. Sikke en skøn dag han får :)
    Vito holdt sin egen fest i sit lille hus i går, til kl 22.15
    Er spændt på hvor træt han er når han kommer hjem fra udflytteren

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja, der får I nok også en lille udmattet fis hjem :-)

      Slet
  2. Sådan en pige har jeg også! Udpræget A menneske. Så hun kommer også i seng mellem 19 og 20 hver dag - og vi går også meget sjældent på kompromis! Andre synes vi er nogle ONDE forældre, men vi ved heldigvis selv hvad der er bedst for vores pige.

    Håber han klarer dagens strabaser, trods søvnunderskud. :-)

    Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Maria, det er helt det samme her! Der er bare forskel på børn og nogle børn kan finde ud af at snooze til kl. 9-10 stykker, hvis de har været længe oppe en fredag aften, og så er det jo helt fint, men det kan vores børn bare ikke, og derfor giver det jo ingen mening at holde dem oppe.
      Det er bare synd for dem, at de skal gå og være så trætte og kortluntede (findes det ord mon?) hele den næste dag.

      Slet
    2. Lige præcis! Jeg får nogle gange dårlig samvittighed, når de andre børn leger ude på vejen en sommeraften til 22-23 stykker. Eller til jul, hvor alt skal overstås inden kl 21.30 (helst) og nytårsaften (hvor vi vækker hende kl 24, men nogle gange uden held). Eller når vi ikke kan komme til Sankt Hans fordi bålet først bliver tændt kl 20.30. Men jeg gør det for hendes skyld, for hun er virkelig træt efter kl 20 og næste dag laver hun ikke andet end at være sur og på tværs. Og det gør os alle sammen kede af det. Så jeg står fast på sengetiderne, men min familie synes jeg er alt for streng, fx nægtede jeg at rejse sydpå med en flyafgang kl 22 om aftenen. Kunne bare lige se os stå i lufthaven på Mallorca kl 2 om natten med to skrigende børn... Men det kræver mod at sige fra på forhånd. Man må være stærk på sine børns vegne.

      Kortluntede er et godt ord! ;-)

      Slet
  3. Jamen, det samme her. Silas og Vega har også altid haft brug for enormt meget regelmæssighed omkring deres søvn og det har vi så bare måtte respektere. Hvilket egentlig var nemt, dels fordi de selv kom og bad om at komme i seng og dels fordi de begyndte at pive, når klokken nærmede sig 19. Vi har også en tidlig start i hverdagen, så hvis de skal nå at have deres søvn, må man jo tælle 10-11 timer baglæns.

    Inden for det sidste år har det dog ændret sig, og det er nu enormt hyggeligt - og altså noget nemmere - at de kan være oppe til f.eks. 20 (21 er også set!), når vi holder ferie, uden at det ender i skrig og skrål.

    SvarSlet
  4. Oskar og jeg er også A mennesker og Gud nåde trøste den der genere os efter sengetid!!! Vi duer ikke på for lidt søvn (0:
    Det er godt nok en utrolig køn dreng, du har dig der (0:

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.