fredag den 6. juli 2012

Den dag mit barn gik i stykker

Når man har sat tre drenge i verden, så måtte dagen jo komme. Og den dag blev så i forgårs.
Det startede dejligt ud med en tur i friluftsbadet på en meget varm sommerdag men endte med en brækket arm.

I friluftsbadet er der en legeplads, og på legepladsen er der et klatrestativ med sådan en af de dersens abegange, hvor man svinger sig fra ring til ring skiftevis med den ene og den anden arm. Og det var netop i sådan et at Bertram på det højeste punkt (of course!) mistede grebet og faldt 2 meter ned med ryggen først og tog fra med armen.
Bo stod en meter derfra og jeg hørte skriget fra picniktæppet. Bo viftede mig meget fabrilsk hen og da vidste jeg at den var gal. "Han har brækket armen", sagde Bo, og det var der overhovedet heller ingen tvivl om at han havde.
Man skal som (høne)mor tage sig utroligt meget sammen, for ikke at gå helt i panik, når man holder sit barns arm sammen, så den ikke hænger og dingler!! Ja, som i - knogler brækket helt over og arm kun holdt sammen af KØD!! Jeg glemmer det ALDRIG!

Hen på tæppet med ham, hvor der straks var samaritter/livreddere på pletten til at yde førstehjælp med skinne, ispose og forbinding. Ambulancen var på vej.

Min stakkels lille Birdie var virkelig chokeret og bange for hvad der skulle ske. I ambulancen forsøgte en læge at lægge drop i hans lille hånd, men uden held. Det gjorde frygtelig ondt på ham, hvilket resulterede i at han senere gik helt i panik, da han skulle have lagt drop i armen. Stakkel!

I ambulancen fik Bertram en bamse, som med det samme blev hans trofaste ven, der skulle med overalt. En virkelig sød lille ting, som betyder rigtig meget for et barn i den situation. Alle lægerne tog også bamsen helt alvorligt og den blev hele tiden undersøgt og behandlet sammen med Bertram. Rigtig fint!

Nå, dommen efter røntgen var som ventet; begge knogler i underarmen brækket helt over nede ved håndleddet. Derfor var en operation nødvendig for at få sat knoglerne sammen igen med skruer.
Vi måtte vente til kl. 21 før han kunne blive opereret, da man skal have været fastende i 5-6 timer, før man må komme i narkose.

Bertram græd rigtig meget på hospitalet. Både over smerter i armen, men også af angst for at være der. Han blev ved med at sige: "Jeg vil hjem", "Hvornår kan vi tage hjem"?, og han blev meget ulykkelig, da vi sagde at han vi var nødt til at blive her i hvert fald til dagen efter, fordi at lægerne jo først skulle reparere armen. Åh, hvor var det hårdt som mor, at ens lille dreng var så ked og bange og havde smerter.

Operationen gik godt, men hele oplevelsen og narkosen tog rigtig hårdt på min lille mus. Vi havde en meget urolig nat, hvor han flere gange måtte have noget for smerterne, og hvor han vågnede fordi hans lille mave skreg på mad. "Du kan ikke høre at min mave skriger, Mor. Det er kun mig der kan det", som han sagde.

Dagen efter var han træt, havde lidt feber og var meget drænet, men ellers var han ved godt mod. Han havde mange spørgsmål og tanker.
"Mor, har jeg fået en helt ny arm"?, "Mor, det er jo den her arm jeg bruger til at tegne med. Nu kan jeg jo ikke tegne mere", "Mor, kan man også brække benet"?, "Mor, kan man også brække hovedet"?, "Mor, kan man også brække maven"? "Mor, skal jeg have det her på for altid"?

Jeg svarede på alle spørsgmålene og forsikrede ham om at man heldigvis godt kunne lege og spise is med én hånd, så det hele skulle nok gå!

Senere på dagen skulle gipsen skiftes til en bedre og mere let kunststof gips, og da var det at Bertram så de to skruer der stikker ud af hans håndled. Selvom jeg havde fortalt ham om dem, så havde han nok slet ikke kunnet forestille sig det, for han blev meget meget forskrækket!

De to tværgående skruer i den ene knogle skal tages ud efter 3-6 uger alt afhængig af hvor godt det heler, og den lange skrue i den anden knogle skal sidde 3-4 måneder.
Forhåbentlig bliver det sådan at han kan få gipsen af, når de to små skruer tages ud, og allerede der kan han begynde at bruge sin arm igen.
Lige nu er det svært at forestille sig, men lægerne forsikrede os om at børn heler utroligt godt og utroligt hurtigt, og den arm bliver så god som ny.

Vi fik lov til at tage hjem igår eftermiddags, selvom lægerne anbefaler at man bliver to dage efter en operation. De kunne dog mærke på ham at han var meget påvirket af at være der, og så gerne ville hjem, at de tænkte at han ville have bedre at at komme hjem i sine vante omgivelser.
Vi tager den helt med ro med armen opad og tegnefilm på DVD'en, imens vi langsomt vænner os til hverdagen med kun en fungerende arm.

Kan stadig ikke helt begribe at mit barn gik i stykker!!

50 kommentarer:

  1. av av stakkels dreng godt sådan noget kan laves så fint :)

    jeg kender det godt med 4 drenge og en drenge pige så kender jeg mit hospital som min egen lomme ;) men pyha det er aldrig rart når ulykken er ud ...

    SvarSlet
  2. Uha uha, sidder helt med mavepine over jeres "uhyggelige" oplevelse. Jeg er selv (lidt for meget) hønemor til en datter, som er en rigtig drenge-tøs med masser af krudt i bagdelen og de små knups følger med (desværre).

    Dejligt at se lille Bertram er frisk nok til leg og is-spisning igen :D
    God bedring med ham.

    SvarSlet
  3. Åh nej nej nej, Ulla - sikke dog en omgang! Sidder og får helt tårer i øjnene mens jeg læser. Det er SÅ hårdt at se ens barn bange, forvirret og med smerter. Tænker at, hvor var det godt at han "kun" brækkede hånden ... Sådan et fald kunne jo godt være gået endnu mere galt ... Det gider vi slet ikke at tænke mere på, nej!

    Rigtig, rigtig god bedring - jeg er sikker på at armen bliver helt sig selv igen, så han skal nok komme til at tegne igen! :-)

    Gode tanker til jer,

    Kh Maria

    SvarSlet
  4. Puh stakkels dreng (og jer) men ja det kan jo nok desværre ikke undgåes at de ting sker når man har børn som gerne vil udfolde sig. Glæder mig absolut heller ikke til den dag noget lignende sker for os.

    SvarSlet
  5. Det var da en værre omgang. Rigtig god bedring til Bertram!

    Randi

    SvarSlet
  6. Uhhh... Rigtig god bedring med ham!
    (har stået i det grønne tøj før, og det var ikke engang akut, men glemmer det aldrig)
    Helle.

    SvarSlet
  7. Sender Jer et stort kram!

    Vi har selv lige været en tur igennem herhjemme.

    Min datter på 5 var ved at blive kvalt i et stykke gulerod under en stille og rolig familie-frokost. Aldrig har jeg været så bange - tænk at skulle opleve at komme så tæt på at miste sit barn :/ Glemmer aldrig fornemmelsen af at holde hende fast, se hende få masken over næsen, mærke hende blive tung i mine arme, og så skulle gå fra hende og se lægerne lukke døren bag mig.
    Nu tuder jeg igen.. Puha, når det er ens børn, så rammer det bare!!

    SvarSlet
  8. Årh, nej - sikke en oplevelse (både for børn og forældre). Husk at snakke med ham/dem om oplevelsen og tage ham med på sygehuset efterfølgende (uden at der skal ske noget), så han/de ikke bliver bange for sygehuse.

    Rigtig god bedring med ham - og sikke en omsorgsfuld storebror på nederste billede.

    Det er nogle dejlige drenge I har..men sikke en oplevelse sådan nogle aktive drenge kan give. Får helt mavepine af at læse dit indlæg.

    Mange hilsner en mor, hvis dreng nr. 2 (også) har klippekort til skadestuen.

    SvarSlet
  9. Årh stakkels lille Bertram! Håber snart han bliver hel igen. Men den er nu meget sej den røde arm, den må da have superkræfter :)

    SvarSlet
  10. Kære Ulla

    Jeg læser din blog fast - og nyder den. Nu sidder jeg med tårer ned af kinderne. Efter jeg selv blev mor til Alexander for 2 år siden, har jeg SLET IKKE kunnet holde til NOGET SOM HELST der handler om børn, ulykke mv. Jeg sidder selv totalt passivt med en sprunget achillesene (som det viser sig oven i købet er blevet fejlbehandlet) - og er lykkelig for det gik ud over mig og ikke min ninja.

    Håber din lille supermand hurtigt kommer på "benene" igen.Heldigvis har han sine skønne brødre til at hjælpe med at holde humøret oppe. Håber også du er ok.

    Ønsker jer en dejlig sommer.

    KH Betina

    SvarSlet
  11. Var lige ved at knibe en tåre, bare af at kigge på billederne! Det er jo ikke til at bære, når de små har ondt eller er bange - og det her er begge dele på én gang, bestemt ikke godt for et moderhjerte!
    God bedring til ham

    SvarSlet
  12. Åh puha, stakkels, stakkels, søde, stærke, seje, smukke Bertram. Og endnu mere seje, smukke Ulla. Det lyder som om, du har tacklet det 100% bedre end jeg ville kunne magte. Se, jeg sidder og tuder bare ved at læse om oplevelsen. Jeg går i stykker som mor, når mine unger kommer til skade - helt i stykker.

    Rigtig god bedring til Bertram og Bamse.

    kram

    SvarSlet
  13. Åh får helt ondt i maven af læse den historie. Selv har vi (7-9-13) endnu været forskånet for den slags, men jeg gruer for den dag, det bliver vores tur. Rigtig god bedring til Bertram.

    SvarSlet
  14. Avs, det lyder ikke rart! For nogen af jer! Håber I snart får den grimme oplevelse lidt på afstand og at Betram heler hurtigt og godt. God bedring med ham

    SvarSlet
  15. Jamen Ulla, det var dog en ganske skrækkelig oplevelse for jer alle sammen...åååh jeg sidder her med tårer i øjnene, for jeg bliver så påvirket af det - jeg har jo selv Oscar og Victor og det er 2 drenge med krudt i røven, så jeg har tænkt meget på, hvornår dagen kommer hvor en af mine drenge går i stykker...åååhh jeg får helt ondt i maven bare ved tanken. Så jeg kan levende sætte mig ind i hvor forfærdelig en dag, det må ha været...stakkels jer og stakkels stakkels Bertram! Jeg sender ALLE mine "godt humørs tanker" og "god bedrings tanker" ned til jer med det samme:-) Håber I får en god sommer trods alt (og hvor var det da heldigt at I HAVDE været afsted på jeres ferier!)
    KNUS fra Malene (som åbenbart er mere hønemor end jeg selv troede, for jeg kan da slet ikke få tårerne væk igen...)

    SvarSlet
  16. Uf - sikke en oplevelse! Jeg er totalt kylling med sådan noget :( Åh, den der beskrivelse af armen, der kun holdes sammen af kød :O Stakkels, stakkels Bertram. Ikke rart med hospital og alt sådan noget, men hyggelig lille ting med bamsen.

    Lyder SÅ godt at I er vel hjemme og at lægen forsikrer om at armen nok skal blive helt god igen. Jeg ønsker Jer en skøn og rolig sommer! Det kan jo være helt sjovt at blive god til at tegne med den anden hånd også?

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  17. Åh sikke dog en forskrækkelse !! Det gør umådeligt ondt, når ens barn har det dårligt - man ville give alt for at kunne tage smerten fra de små. Vi har været ALT for meget igennem, og man vender sig aldrig til det. Mht bamsen, så giver jeg dig helt ret, bamsen i ambulancen er guld værd. Rigtig god bedring med ham!! Tanker fra Mia

    SvarSlet
  18. Puha, sikken en omgang!
    Men godt at operationen gik godt og alting.
    Nu kan det kun gå fremad. :-)

    SvarSlet
  19. Bare overskriften fik mig til at tude. Sikke en omgang. Vi har prøvet at ringe 1-1-2 én gang da min datter slog sit hoved og det var rædselsfuldt. Hun fik også en Ambulancebamse, som hun sover med endnu, selvom det er over et halvt år siden. God bedring.

    SvarSlet
  20. Nej hvor er det synd for ham - sikke noget. Kan godt forstå i blev bange/forskrækket - det er aldrig sjovt. Rigtig god bedring med ham

    SvarSlet
  21. Nej, nej, nej. Sikke et mareridt. Den tror jeg også jeg vil have svært ved at tackle!
    Men børn er sgu seje. Og så de der spørgsmål de kan stille, når der er uro i sindet...
    God bedring til ham!

    SvarSlet
  22. Åh, stakkels lille Bertram!! Hvor lyder det til at have været en slem omgang for ham.

    Og jeg forstår nu, hvordan det må være som forælder i den situation pga. din fortælling. Man hører jo så tit om børn, der har brækket en eller anden knogle uden at tænke nærmere over, hvor hæslig en oplevelse, det må have været. Du tog os virkelig med, så vi kunne mærke det.
    Jeg kan se, at man andre reagerede, som jeg selv gjorde. (Min mand synes vist, at jeg er lidt pjattet, at jeg sidder og småpiver over at læse en blog.)

    Hvor er røntgenbilledet af de brækkede knogler bare vildt!! Sikke et rod.
    Og så er jeg smeltet helt over billedet af Rasmus med hånden på Bertrams hoved! :)

    SvarSlet
  23. Åhh kunne man som mor, blot beskytte sine børn mod ALLE former for smerte, ja så gjorde vi det ikk!
    Sikke en oplevelse han har været igennem den lille Bertram... Bette mand altså. Håber smerterne er blevet mindre og at det hele heler hurtigt og rigtigt!
    Ida fik engang fingeren i klemme i en hoveddør. Da hun kom til mig, ja så var fingeren delt i to kun sat samme ef lidt hud. Hun blev bundet ind og som lægen også sagde til Jer så heler børn helt utroligt... En måned senere var det hele fint og helt. Bertram er snart som ny igen.

    Hvor var det nogle kære spørgsmål han kom med. De bragte helt tårer frem i mine øjne. Forestil dig hvilke tanker han må have haft mens det hele rumsterede.

    Stort kram til Jer og god bedring med ham den lille seje Bertram!

    SvarSlet
  24. Stakkels stakkels Bertram !
    Godt I var omkring ham.

    SvarSlet
  25. Åh nej da...
    Rigtig god bedring til Bertram.

    SvarSlet
  26. Man får lyst til at pakke sit barn ind i lyserødt vat af sådan en historie, men det går jo heller ikke.
    Jeg synes du klarede det flot, jeg selv ville rende rundt som en hovedløs høne(mor).

    God bedring til Bertram, børn vænner sig hurtigt til sådan en gipsarm og er meget sejere end voksne som er i stykker.

    SvarSlet
  27. Åh hvor er det synd for stakkels Bertram, men også for jer.
    God bedring.

    SvarSlet
  28. Stakkels, Bertram og stakkels forældre! Hvor er jeg glad for, at han trods alt fik en lille bamseven at trøste sig med - rigtig god og sød idé. Og dejligt at Bertram snart ikke er "i stykker" mere. God bedring, både til den lille mand og til morens nerver (det lyder til du var sej! - Sejere end jeg ville have kunnet være:-/ ) KH. Laura

    SvarSlet
  29. Stakkels lille pus! Det har da været en skrækkelig oplevelse for ham - ja og for dig også. Jeg tror seriøst at jeg ville besvime hvis jeg skulle sidde og holde sammen på min søns arm!

    Du kan hilse ham og sige at man faktisk kan en masse med armen i gips - jeg brugte fx min til at knække nødder med engang jeg havde gips på hele december ;-)
    Og nu kan han sammenligne skader med Bo, det er da også lildt sejt ;-)

    SvarSlet
  30. Stakkels lille fyr!
    Vi kender også alt for godt til det med drenge og skadestuer. Vores søn har på 1½ år brækket sine håndled 4(!)gange. Så jeg kan godt følge dig ;)
    Go´ bedring.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  31. Av for pokker......................................... Rigtig god bedring med ham.......

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  32. Stakkels lille dreng! Vi er også heldige og har på trods af tre banditter klaret os til for halvanden uge uden et eneste bräkket ben eller arm. Så löbte storebror over en vej, faldt og bräkkede armen... Han har ikke skruer i armen, så han behöver heldigvis ikke at have armen gipset lige så länge som din stakkels dreng, men vi er virkelig glade over at sommeren her i Finland ikke er så varm - det er ikke rart at have gipset arm når det er varmt! og alle andre hygger sig med vand og at svömme og alt muligt. Mange krammer og sympatitanker herfra, god bedring!

    SvarSlet
  33. åh det lille pus. Stakkels jer at dette sker.
    Håber på at det hurtigt vil hele, så han frejdigt kan fise omkring i gen som før.
    Tanker herfra!

    SvarSlet
  34. Åh altså... Puh! Stakkels seje lille Bertram - og stakkels hans mor (og far)... Det er bare SLET IKKE til at holde ud at tænke på at der rent faktisk kan ske forfærdelige ting med ens børn. Jeg håber I kommer ovenpå hurtigt igen! Rigtig god bedring og masser af tanker fra mig!

    SvarSlet
  35. Før Søren Ulla - hvor jeg dog føler med dig! Rigtig god bedring med ham!

    SvarSlet
  36. Puha, sejt at du ikke gik i panik. Det er så væmmeligt når ens børn kommer til skade. Rigtig god bedring til ham og jer alle. Og ja børn heler hurtigt, og den arm skal nok blive god igen.

    tanker herfra Århus

    SvarSlet
  37. Ah, hvor er det super du ikke panikkede. Ved ikke om jeg kunne lade være, hvis det var mig! Tak fordi du delte historien. Sad med tårerne løbende ned ad kinderne. God bedring med din seje dreng.
    Tanker herfra

    SvarSlet
  38. Nårh, Ulla. Jeg får en hel knude i maven. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være. Tør slet ikke tænke på min egen reaktion hvis det var min datter. Men han er da sej, lille Bertram. Heldigvis er de bare så seje, sådan nogle børn og klarer sig godt igennem. God bedring med ham i hvert fald

    SvarSlet
  39. uff, stakkars lille, god bedring...

    SvarSlet
  40. Puha - sidder her med tårer i øjnene, Super Sej er Bertram & resten af familien

    SvarSlet
  41. Nej, men stakkels lille pus, da! Godt, at bamsen også blev godt behandlet, og at han trods alt også endte med at have nogle gode oplevelser fra hospitalet.
    Det er ikke rart at få gipsen af - man føler sig helt enormt utryg de første dage. Bare så I er advaret....
    P.S. Brække hovedet? Næh, det kan ikke være rart. Bare tænk på, hvordan gipsbandagen ville se ud! (Lidt á la Dr. Knalle fra Rasmus Klump, tænker jeg...)

    SvarSlet
  42. Sikke træls at den lille mand skulle have armen i gips men håber han snart er rask så han kan bruge den igen (:

    Sikke en fin blog du har der jeg kan godt lide at læse den håber du kigger forbi min og smider en kommentar eller to så vil jeg blive glad (:

    HVis du vil have plads på min links side så skal du skrive der inde og jeg smider dig på (:

    Knus Lise

    SvarSlet
  43. Stakkels lillemand. Og hvor må det være skrækkeligt at se sit barn sådan.

    Jeg husker selv at have prøvet at brække begge knogler i mit ben (blev kært over af en knallert) og mit ben hang også og dinglede - og det billede ser jeg stadig meget tydeligt for mig.

    Men jeg er sikker på at armen nok skal gro fint sammen. Og inden længe har I skam også vænnet jer til de skruer i armen - hvis I på et tidspunkt kommer til at skulle se dem stikke ud af armen igen. Det gjorde jeg - da mine skruer stak ud. Men det er ikke sikkert I lige tror på det lige nu.

    SvarSlet
  44. Uha, sikken en forskrækkelse.
    Jeg har også oplevet mig selv gå næsten i stå af panik, når mine unger er kommet til skade - mens jeg i andre situationer er den der forbinder, trøster, skaffer ambulance o.lign. Sjovt som det sætter en i en anden situation, når det er egne børn ;o)

    Godt det hele er overstået. Fortsat god bedring til Bertram.

    ~ Karina

    SvarSlet
  45. Sikke dog en forfærdelig oplevelse for alle parter. Jeg håber, Bertram hurtigt får det meget bedre og heler fint og hurtigt op igen.
    Mange tanker til jer alle

    SvarSlet
  46. Nej, hvor har jeg bare ondt af det lille menneske! Fik helt tårer i øjnene da jeg læste dit indlæg :-( Jeg får ondt i maven, hvis min datter bare falder og får en lille hudafskrabning. En brækket arm ville jo slet ikke være til at holde ud! Det må virkelig ha været hårdt for ham og for jer andre ikke mindst...
    Jeg håber, at han efterhånden har det bedre, selv om han nok skal gå med gips i et godt stykke tid.
    God bedring x 1000!

    SvarSlet
  47. Sikken da et frygteligt uheld. Stakkels lille fyr, og en stor forskrækkelse for jer forældre. God bedring. Hilsen Jeanette Østergaard

    SvarSlet
  48. Åh hvor er det synd for Bertram!!!1 Bliver så rørt af at læse din beretning. Håber snart armen er god igen!!! :-)

    SvarSlet
  49. Jeg sitter her med tårer i øynene, jeg ble kjemperørt av å lese dette! Stakkars lille Betram, og stakkars deg!! Det er min store frykt, at noe sånt skal skje, spesielt om jeg er alene med guttene mine. Men så går det jo alltid bra tilslutt, og det kunne hendt noe veldig værre. Jeg elsker måten du skriver på, så godt og ærlig!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.