mandag den 25. juni 2012

Mainzer Johannisfest

Hele weekenden har der været byfest i Mainz. Jeg har sagt det før og skrevet om det bl.a. her, her, her, her og her - tyskerne er vanvittigt gode til at holde folkefester! De kan bare pølsehygge på den helt rigtige måde med øl i krusene, varme vafler, karuseller, kødsandwiches på den tyske måde (kød i rundstykke) og masser af søde popcorn og candyfloss. Jeg er ret vild med den måde at fejre på, det må jeg sige.

I denne weekend var anledingen til at fylde hele byen op med boder og funrides såmænd Sankt Hans. Eller Johannes (døberen) som han hedder hernede (det gør han jo egentlig også i Danmark, men det har vi nok på et tidspunkt syntes var for langt at sige?). Sydtyskerne fejrer ikke Sankt Hans som vi gør det i Danmark med bål og hekse, men de holder en fest for at markere midsommeren og ja - fedt med en helgen, så man har en undskyldning for at fejre og drikke øl i dagevis. Derudover er Johannisnacht i Mainz en folkefest hvor man hylder Johannes Gutenberg (som er fra Mainz og er byens stolthed).

Vi har udelukkende haft fornøjelsen af at besøge festen i dagtimerne, men vores au pair Katrine har været inde og feste (som de unge nu gør - mimre mimre), og hun sagde at det var helt crazy med mange fulde og glade mennesker. Men ja, læg en årstidsfest sammen med et EM hvor landet klarer sig temmelig godt. Så har man en fest af de store!

7 kommentarer:

  1. Hold da op hvor ser det bare festligt ud Ulla - så kan jeg altså godt syntes at vores Sct Hans er en smule fesen i sammenligning...selvom den er hygsom. Meeeen....ligefrem folkefest - dét er det nu ikke:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  2. Ulla, du er den sejeste ambassadør. Jeg håber du er på den tyske finanslov. Du sælger landet SÅ godt. For mig har Deutscland altid været Durchland. Men det må da snart være slut.

    SvarSlet
  3. Hvor ser det da bare helt vildt skønt ud! Lyder som et godt sted du bor med alle de byfester : )

    SvarSlet
  4. Ja der kunne vi vist godt lære noget herhjemme og jeg synes det er sjovt, så forskelligt tingene kan være, når der trods alt ikke er særlig langt mellem Tyskland og Danmark. Men hvad sker der lige for de rundstykker der? Da vi var i Bad Malente i påsken kunne man sågar fristes med en marineret sild i rundstykke-sandwich. Sær specialitet.

    SvarSlet
  5. Det er da helt vildt, så mange byfester I her dernede. Og det ser rent faktisk festligt ud. Det er det jo slet ikke herhjemme. Jeg kan godt forstå, I nyder det og benytter jer af det :)

    SvarSlet
  6. Det lyder da også til at være en bedre måde at fejre midsommer på (end ved at hylde at man engang brændte mennesker levende).
    Det ser ud til, at I hyggede jer! :)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.