onsdag den 9. maj 2012

Hvem kan hækle en løve til Rasmus?


(Billedet er lånt her)

Rasmus' klasse er gået igang med at øve på deres teaterstykke, som de skal fremføre for den nye 1. klasse, når de har første skoledag til august. 
I Steiner Skolen hernede er første skoledag for 1. klassen et stor begivenhed for hele skolen. 
Alle skolens elever fra 2. til 12. klasse er samlet i den store sal for at byde de nye elever velkommen, når de én efter én bliver kaldt op på scenen, hvor deres nye klasselærer venter på dem. 
Når deres navn bliver råbt op, kommer deres "Pate" (udtales paarte) og henter dem ved deres plads og følger dem op på scenen, hvor de modtager en blomst fra deres nye klasselærer. 
Pate betyder direkte oversat fadder. I Danmark er begrebet fadder vist kun noget man bruger i forbindelse med en dåb, men i Steiner Skolen hernede er det overført til en rolle og et ansvar, der bliver givet til 9. klasses eleverne. Hver 9. klasses elev bliver tildelt én af de nye 1. klasses elever, som de så skal tage under deres vinge i det første år i den nye store skoleverden.

I løbet af den første uge starter hver morgen i førsteklassen således med at 9. klassen er på besøg og Pate og Patenkind lærer hinanden at kende. Det er lidt ligesom at få en storebror eller storesøster til at passe på én og give en tryghed. I løbet af året er der tilmed flere begivenheder, hvor 1. og 9. klassen er samlet. F.eks. til fælles morgenmad indimellem eller på vandreture sammen. De holder også alle ferieafslutningerne sammen, hvor Pate og Patenkind ofte udveksler gaver. Små symbolske gave naturligvis. Ofte har de små tegnet tegninger til de store og de store har fundet noget gammelt legetøj som de ikke bruger mere, som de så giver videre til deres Patenkind. 
Rasmus' Pate hedder Jakob og er ligeså vild med fodbold som Rasmus. Dog er han Schalke fan, hvor Rasmus er Mainz05 fan, så det får de lidt sjov ud af. Til juleafafslutningen fik Rasmus et EM fodboldkortspil fra 2008, som Jakob havde haft derhjemme. Det er nok til dags dato den bedste gave Rasmus nogensinde har fået. Og måske var det også lidt ekstra sejt fordi han fik det af Jakob på 15 år!
Jeg elsker denne tradition med Pate og Patenkind, for det giver noget til både 1. klasses eleven og 9. klasses eleven. 1. klasses eleven får en tryghedsperson og en ven blandt de store på skolen, og 9. klasses eleven får et ansvar og noget andet at tænke på og drage omsorg for end sig selv (som de jo ellers er berygtet for de teens ;o))
Jeg synes det er smukt!

Og det var et mega sidespring, men sorry - blev sgu lige lidt sentimental. Synes bare Rasmus har det så godt og jeg bliver varm om hjertet og taknemmelig hver gang jeg tænker på den skole (og børnehaven også for den sags skyld). Meget har vi budt ham som famlende førstegangsforældre, men til gengæld har vi givet ham Steiner og det er et valg vi er uendeligt glade for at have truffet.

Nåmen, tilbage til det som dette indlæg egentlig drejer sig om - nemlig teaterstykket, som den nyudklækkede 2. klasse skal fremføre foran hele skolen til ære for 1. klassen.
Til begivenheden skal jeg levere et kostume. Rasmus skal være løve og jeg kan hjælpe ham med at øve sine replikker (jep, en talende løve that is), men jeg kan ikke kreere den hovedbeklædning som jeg har udset mig til ham.
Jeg har set den på Etsy, men problemet med de amerikanere er at de for hulan strikker og hækler alt i akryl og me no like!

Derfor vil jeg høre om der mon er en strikke- eller hæklehaj ibland mine læsere, der ville kunne bedrive sådan en pragt af en manke, som den på billedet? Blot i lækkert uldgarn i stedet for ulækkert akrylgarn.
Der betales selvfølgelig i cool cash, det er klart!



16 kommentarer:

  1. Hej Ulla.
    Sikke en rørende beretning om det tyske skoleliv <3.
    Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med manken, men er du vimmer, hvor er den cool!
    /maj

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maj.
      Ja, de kan altså noget de tyskere - udover at lave gode pølser og spise sauerkraut ;o)
      Kh Ulla.

      Slet
  2. Hej Ulla

    Jeg tror godt selv at du kan lave et ligende kostume - eller "paryk" Kender du bogen Årstider med børn af Ulrikke Gercke - Bjørn Nordli-Mathisen - Foto John Bendtsen ? I den finder man en opskrift på en Skovalparyk ( meget bedårende ) Den kunne snilt transformeres til en løve manke. Den er ikke hæklet ( kun inderhuen ) men består af forskellige stofstrimler - flettede snorer af garn og stof m.m. Tror bestemt at det kunne fungerer ret fint og passe godt ind i Steiner skole universet :-)
    Hvis du ikke kan finde bogen - sender jeg dig gerne et billede af parykken så du kan danne dig et billede af om det evt var noget du kunne bruge som alternativ. Du kan kontakte mig på min blog
    Hilsen Nynne

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for tippet Nynne!
      Jeg kan se at bogen er udsolgt fra forlaget, men har lige skrevet til dig inde på din blog :-)
      Kh Ulla.

      Slet
  3. Sej løve-manke. Den ser lidt kompliceret ud, men jeg håber da, at du finder en der kan hjælpe dig.

    På Emmas skole har de også et lignende system, som de kalder for "makker". Der er det så en fra 3. klasse, som skal hjælpe de nye 0. klasser. Det er jo fordi vi i den danske folkeskole kører med indskoling, mellemtrin og udskoling. Men det lyder som en fantastisk måde at gøre det på hos jer.

    Held og lykke med teaterstykket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Indsko-hvafornoget? Ja, jeg er helt ude af the loop, når det kommer til det danske skolesystem. Aner jo ikke hvad der foregår, og tror bare alting er som det var da jeg var barn, for det er sådan set sidste gang jeg havde noget med det danske skolesystem at gøre :-)

      Det lyder også hyggeligt med en makker fra 3. klasse. Tror simpelthen det betyder meget at få klasserne integreret lidt på tværs af trinene. Især for de nye elever.

      Kh Ulla.

      Slet
  4. Jeg er sikker på at sådan en krea hausfrau som dig, snildt kan fixe sådan et kostume (nemt at sige ikke??)Glæder mig til at se hvad du finder ud af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, problemet er at jeg ikke kan hverken strikke eller hækle, så selve huen med ører bliver et problem. Manken kan jeg godt selv sætte på :-)

      Slet
  5. Hvad med at købe en orange hue af en slags og sætte ører og strimle på? Jeg kan heller ikke strikke:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.com/

    SvarSlet
  6. Svar
    1. Ej, er det rigtigt Silje!!
      Det ville jeg blive meget glad for.

      Kan du ikke skrive til mig på ullalentz@gmail.com. Så kan vi aftale nærmere :-)

      Kh Ulla.

      Slet
  7. Det var en fantastisk flott løvemanke!! =) Herlig ide.

    SvarSlet
  8. Lækker løveunge! Jeg kan desværre ikke hækle, så jeg kan ikke hjælpe. Hvor er det fint med en "store"- bror eller søster på skolen, og rart for de mindste at de store ikke kun er store og "farlige" men også kan være en kammerat.

    SvarSlet
  9. That is an awesome costume! He looks super cute!

    SvarSlet
  10. I made this hat! this is my clients photo actually. www.peapodaccessories.com and I ship worldwide. ;)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.