mandag den 7. maj 2012

21,097 km

Billederne herover er taget lige inden jeg hånd i hånd med min veninde krydsede mållinien. Jeg har løbet et halvmarathon. Jeg er så fucking stolt af mig selv, og synes stadig det er helt vildt at jeg har gjort det! 

Jeg har været løber i mange år. Faktisk begyndte jeg allerede at løbe som 10-årig. Mine forældre og min storebror løb, og det skulle jeg da også. Jeg er derfor vokset op med løb som motionsform og har haft et on/off forhold til det lige siden. Som teenager løb jeg mange mindre løb. Engang som 18-årig løb jeg Marselisborgløb en søndag med tømmermænd(!). Ja, det var sgu tider dengang kroppen bare kunne alt og med spritfriske celler regenerere på no time! 

Idag efter 3 fødsler og snart 35 år på bagen kræver det lidt mere træning og tilvænning for kroppen at præstere noget. Da jeg i august begyndte at løbe igen, var det efter mere end halvandet års pause og en lidt hård graviditet. Jeg startede ud fra et nulpunkt og efter en måned løb jeg min første 10 km tur. Det var en milepæl, for så langt havde jeg aldrig løbet før. Jeg fik derefter lyst til at udfordre min krop og meldte mig i oktober til halvmarathon i Mainz. Med over et halvt år igen, blev jeg enig med mig selv og min løbemakker om, at målet måtte være at komme ind på under to timer. Altså det skulle være mit mål - ikke hendes. Hun dyrker triathlon og har løbet flere både halve og hele marathons på væsentligt hurtigere tider! Men ja, mit mål hed under to timer. 
For 3 måneder siden fik jeg en mindre skade i baglåret og måtte hive stikket lidt ud og dysse ned for træningen. Den intervaltræning jeg skulle have haft kunne jeg ikke klare med det baglår. For 6 uger siden var skaden endnu ikke blevet bedre og da jeg stadig løb flere gange om ugen, så det heller ikke ud til at den ville forsvinde. Jeg fik som en sidste krampetrækning fedtet mig ind hos Bo's stjerne doktor som gav mig 5 behandlinger, men heller ikke han kunne få bugt med skaden. Det var ganske enkelt overbelastning, og benet skulle have ro. Jeg gav det derfor en uges pause, løb 6 km, en uges pause og så 15 km. Sidste løb en uge inden jeg skulle ud på en distance jeg aldrig før havde løbet. Helt ukendt territorie for min krop. 

Jeg var spændt og nervøs i dagene op til, men tænkte at uanset smerter, så ville jeg bare gennemføre. Om så jeg skulle vralte ind efter tre timer. Det gik over al forventning og jeg fik en tid på 2 timer og 11 minutter, hvilket jeg er ultra tilfreds med! 

Det er noget nær det fedeste jeg har oplevet. Stemningen, musikken og de hundredevis af mennesker der råber, klapper og hepper. Min egen lille familie der tre gange på strækningen stod på sidelinien og råbte på mig. Mit ben gjorde lidt ondt allerede efter 6 km., men så gik det lidt i sig selv igen. Efter 18-19 km. kom det så igen og tog sin søster højre ben med sig. Da jeg så 20 km. skiltet og vi løb ind på den sidste kilometer stoppede alle smerter. Jeg hørte kun mennesker råbe, trommer slå, høj musik flyde udover gaderne og speakeren der var helt oppe i toneleje fordi den første på heldistancen var lige ved at nå i mål (jep, en kenyaner, der var dobbelt så hurtig som mig!). 
Det øjeblik har printet sig fast. Det var det vildeste adrenalinkick og er grunden til at dette ikke bliver mit sidste halvmarathon. Da jeg så Bo, Rasmus og Bertram (som lige præcis kunne kigge over sidebanden), var jeg lige ved at tude, men jeg åndede det ud og brugte energien jeg fik fra dem på min slutspurt.
Efter målstregen kom de så. Tårene. Og smerterne. Jeg græd 1% fordi det gjorde pisse nas og 99% af lykke, stolthed og lettelse. Jeg har løbet 21,097 km., så jeg har grund til at være stolt og klappe mig selv på skulderen.

Må jeg afslutningsvis lige fortælle, hvorfor min veninde endte med at løbe sammen med mig hele vejen. Hun er gravid i 10. uge, så hun nuppede turen i mit hyggetempo i stedet for at gå efter de 1,45 som hun  oprindeligt ville. Er man ikke ret sej, når man som gravid lige løber et halvmarathon? Og så ved jeg da det. At jeg løber som en gravid kvinde superkvinde.

35 kommentarer:

  1. Sejt! Tillykke! Jeg kæmpede mig igennem 5 km i dag, og det var rigeligt for mig lige pt. Så respekt fra mig:)

    SvarSlet
  2. Flot!!!! Tillykke!! Hatten af for det :)

    SvarSlet
  3. Wow - godt gået og dejlige billeder - følelsen af at have besejret de mange kilometer lyser ud af dig :)

    Og skønt endda at have en veninde ved sin side!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  4. Så godt gået... Jeg tager den til september (0:

    SvarSlet
  5. Hvor er du bare en sej fighter !!!
    Bravo ! Tillykke :-)

    SvarSlet
  6. Stort tillykke det er virkelig flot gået.
    Læste dit indlæg og fik helt tåre i øjnene og masser af inspiration til selv at starte :)

    Hilsner fra en læser
    Louise

    SvarSlet
  7. Måske er det fordi min ældste søn bliver fem år i dag og jeg derfor er lidt ekstra sentimental, men jeg fik virkelig en klump i halsen og et par tårer da jeg læste dette indlæg. Hvor er det stort, og sejt gået! Du fortjener virkelig at være stolt, sikke en kamp for at nå målet, og så sejt at have løbet et halvmarathon!

    Lotte

    SvarSlet
  8. Hvor er det flot gået. Og hvor ser du da egentlig frisk ud efter sådan en tur :) Du er super sej Ulla.

    SvarSlet
  9. hvor er i gode! Og man kan dæleme ikke se på jer at i lige har løbet et halvmaraton!!!! Måske sort/hvid billeder er rigtig godt til at dække evt. røde kinder :D

    SvarSlet
  10. To seje damer! Kan godt forstå du er stolt! : )

    SvarSlet
  11. Jeg fik sgu også tårer i øjnene af at læse dit indlæg! Godt gået!!! :-)

    SvarSlet
  12. Super super sejt gået!!!!

    SvarSlet
  13. Du er så vild Ulla, det er virkelig godt gået:-) Og god motivation for os andre, der kæmper med 5 km ruten endnu:-)
    Du ser i øvrigt virkelig løbelækker ud, det er ikke alle der ser lige tjekket ud i den slags benklæder:-)

    SvarSlet
  14. Sådan Ulla!!! Du er mega sej - og jeg ved præcis, hvordan du har det! Jeg har selv løbet ét halvmarathon, og jeg tudede også af ren og skær lykke, da jeg krydsede målstregen - fordi jeg havde gjort det! Det er en FED fornemmelse, og det er så vildt at mærke hvordan kroppen reagerer - både undervejs og bagefter. Mit største mareridt i dagene efter var trapper! Av av av! :-)

    Jeg er så småt begyndt at overveje at prøve igen, men indtil videre overvejer jeg bare, og fortsætter i mellemtiden med mine 5-10 km hyggeture :-)

    Fik jeg sagt, at du er SEJ?

    Kh. Mette

    SvarSlet
  15. så fedt!! jeg forestiller mig at det er en kanon følelse! - jeg har selv løbet en del en gang og drømte om at løbe et halvmaraton.. desværre nåede jeg aldrig at blive helt klar før det begyndte at vælte ind med børn;-)

    Men det er jo aldrig for sent..

    stort tillykke - du er en SEJ Qvinde!

    SvarSlet
  16. Åhh, jeg er da så gråd-labil at jeg helt sidder og småtuder over dit indlæg ;) ha ha. Men hvor er det sejt gået og vildt fede billeder af dig og din veninde. Seje kvinder!

    SvarSlet
  17. Hold K... hvor er du sej!!!

    SvarSlet
  18. Jeg blev helt rørt over den løbeberetning. Hold kæft hvor er du sej.

    Maj-Britt

    SvarSlet
  19. Hvor er det bare super godt gået :)

    Kærlig Hilsen Heidi
    www.egholmvej16.blogspot.com

    SvarSlet
  20. Tillykke med det - og tak for et rørende indlæg. Jeg blev også meget rørt (som i klump i halsen) over både ord og billeder. Har også engang selv tilbagelagt distancen, men mindes dog den sidste kilometer som meget tung. Jeg tror jeg manglede at have en veninde i hånden:-) Tak for et skønt indlæg
    KH
    Helle

    SvarSlet
  21. Super flot Ulla, stort tillykke!

    SvarSlet
  22. For POKKER jeg synes du er sej Ulla !
    Kan godt forstå du er sej, titusind klap på skulderen til dig, OG din seje gravide veninde :)

    Wau !

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ville skrive at jeg godt kan forstå du er stolt :-)

      Slet
  23. Jeg skulle virkelig ønske jeg var i så god form.
    Gratulerer - du (og din gravide (!) venninne) er knalltøffe :)

    SvarSlet
  24. Virkelig sejt krudtUlla!!

    Rørende beretning. Kan næsten fornemme fornemmelsen du måtte have og så overhovedet slet ikke alligevel...
    Jeg sidder og tænker "Hun snupper garanteret en hel marathon" og jeg tror du gør det!!

    Kram herfra

    SvarSlet
  25. Sejt Ulla og flotte billeder:)

    SvarSlet
  26. hold da op hvor er du sej,jeg kæmper stadig med at ku løbe mere end 5 kilometer,uden af dø af luftmangel.Men som det nok siger sig selv er min kondi altså meget ringe.....

    SvarSlet
  27. Tusind tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer og skulderklap til mig!! Hvor er I bare søde!
    Idag kan jeg gå igen uden at ligne en dame på 90 ;o)

    SvarSlet
  28. Endnu engang STORT tillykke med din bedrift! Og sikke nogle fede udtryksrige billeder! Man kan bare se både glæden og stoltheden lyse ud af dit ansigt :-). Ja, og mega sej veninde du har!

    SvarSlet
  29. Bra gjort! Känns mycket inspirerande att läsa din text eftersom jag själv ska springa min första halvmarathon i Göteborg på lördag, ska bli jättekul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det bliver så fedt! Rigtig meget held og lykke :-)

      Slet
  30. Tillykke Ulla med din flotte debut. Jeg har en lang løbekarriere bag mig og savner også halvmaraton distancen - der var min favorit :-) Lige nu er det dog kun små ture og konkurrencer på 3-4 km sammen med Emil - det er nu også ret hyggeligt. Respekt for du har kunne træne dig op til det med 3 børn i huset også :-)

    Knus

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.