tirsdag den 10. april 2012

Skovtur (Alfie's første tur i cykelstolen)

Idag har jeg været på skovtur med mine to mindste bavianer. Det var Alfie's jomfrutur i cykelstolen og det var han da helt pjattet med! Munden stod ikke stille på ham og der blev slynget "det?" ud rigtig mange gange ledsaget af hans lille strittende pegefinger i alle retninger. Ja, lige indtil han opdagede at hans fødder var fikseret fast til fodstøtterne og han altså ikke lige kunne sidde og svinge med dem, som han sikkert ville(?). Der var han ikke glad, men så var det godt at Mor havde suttelasen med i lommen. Åh, den sut - hvad skulle man gøre uden?
De næste par dage skal der suges rigtig meget Alfred og Bertram ind. Jeg skal nemlig undvære de to i hele tre dage, når jeg torsdag aften ligger mig til rette i nattoget sammen med Rasmus for at holde miniferie i Århus. Kun med min store dreng. Det bliver vildt hyggeligt og vi glæder os begge to rigtig meget. Vi skal bl.a. til fødselsdag hos min Farmor - Rasmus' Olde - som fylder 94 år. Min søde kærlige gamle Farmor, som jeg inderligt ønsker at Rasmus vil kunne huske og have nogle minder om - også når han bliver voksen. 

Nå, nu vil jeg i seng, for jeg har en virus kørende i halsen på 3. uge og min sygeplejerske-mor har lært mig at kroppen restituerer bedst imellem kl. 22 og 02, så det er vigtigt at gå tidligt i seng, hvis man har nogle skavanker.
Godnat derude! 

....jeg er allerede gået glip af 46 minutters restituering.

16 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder, Ulla! Dine drenge må da bare være noget nær de sødeste på jorden ;) Jeg er vild med Alfreds strik - helt fantastisk! Mener at Rasmus havde en mørkeblå med samme mønster på et andet billede for nyligt. Er det et familiemedlem, der er ferm med strikkepindene?

    Håber at du får restitueret godt inden turen går mod det danske med ældstebarnet. Og håber at I to får en helt fantastisk tur!

    Jeg sender lige en mail og opsummerer lidt på den aftalte bytter senere i dag :)

    Har også sendt dig en anden mail, som jeg ikke ved om du kan hjælpe med?

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du sød! Jeg synes også selv mine drenge er ret så nuser :-)
      Strikken er fra Mormor.nu og jep - Rasmus har den i brun. Elsker bare det mønster!

      Kh Ulla.

      Slet
  2. Det så ut som en fin tur :)
    Jeg ser på klokken at jeg med halsbetennelse har gått glipp av over to timer med viktig restituering .... nå må jeg legge meg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig hyggelig tur!
      Håber du har fået sovet en masse imellem 22 og 02 og er sluppet af med din halsbetændelse :-)

      Slet
  3. Hvor ser det bare hyggeligt ud. To drenge der storkoser sig - som vi siger her i Norge ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er faktisk efterhånden blevet ret god til at forstå de norske ord efter flere år hvor jeg har kigget med på norske blogs og har haft norske læsere :-)

      Slet
  4. Dejlige skønne billeder!
    Rigtig god tur til Århus og god bedring med halsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak tak!
      Århus turen var så skøn og halsen har det meget bedre :-)

      Slet
  5. Skønne billeder og herlige drenge på tur :)

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder som altid - men billedet med Alfred i cykelstol og Bertram, der laver ansigter bagved er ekstra skønt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt klart også mit favorit billede. Typisk Bertram :-)

      Slet
  7. Hej min ven. Kommer du og besøger os mens du er hjemme? Knus Nanna.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gjorde jeg da og det var så hyggelgt at se jer!! Knus.

      Slet
  8. eii altså hvor ER børn bare for dejlige og dine med ;0)) hvor ser de skønne ud.....en hilsen fra Århus ;0)

    SvarSlet
  9. Tak, hvor sødt skrevet.
    Jeg kan godt li' hilsner fra Århus. Elsker min hjemby ;o)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.