tirsdag den 10. januar 2012

Verdens bedste pastaret

Det her er en af mine absolutte favorit pastaretter. Den er super simple og hurtig at lave og pga. gode og friske råvarer smager den super lækkert.
Alt du skal bruge er: Pasta (ca. 125 gram pr. person), parmaskinke (2-3 skiver pr. person), ruccola, cherrytomater, fløde, balsamico og friskkværnet peber.

1. Læg parmaskinen på en bageplade med bagepapir og steg i ovnen ca. 6 minutter på 200 grader eller til skiverne er let sprøde men uden de knækker.
2. Skær eller klip den stegte parmaskinke i mindre stykker og kom den i en pande sammen med fløden. Kog til fløden er reduceret og tyknet lidt.
3. Steg cherrytomaterne på en pande i lidt olie ved middel varme. Prik dem med en kødnål eller gaffel først, så skallen ikke revner. Efter et par minutter kom da lidt balsamico på panden og vend tomaterne rundt. Lad stege ved svag-middel varme yderligere 3-4 minutter imens du jævnligt vender tomaterne. Stil til side.
4. Kog pastaen al dente.
5. Find en stor skål eller et stort fad. Bland den varme pasta med parma-fløden, balsamicotomaterne samt frisk ruccola efter smag. Vend det forsigtigt rundt med to grydeskeer, så tomaterne ikke går i stykker.
Krydr med friskkværnet peber. Retten skal ikke have salt, da der er rigeligt med salt fra parmaskinken.

Server og nyd!

14 kommentarer:

  1. Mums, jeg elsker pasta!
    Og denne ret lyder noget så lækker, så mange tak for opskriften.

    For noget tid siden delte du også en opskrift på gulerodssuppe, hvilket inspirerede mig til selv at afprøve lige dén suppevariant, så du skal have mange tak for alle dine lækre mad-idéer!

    P.S.
    Jeg håber, det går fremad for jer trods fodboldskade og nyresten.
    Husk: Vi går mod lysere tider! :-)

    SvarSlet
  2. Den skal så afgjort afprøves en af de nærmeste dage! Mums

    SvarSlet
  3. Ser nemt og lækkert ud. Må helt sikkert afprøves:-)

    SvarSlet
  4. Smovs! Tak, for opskriften :)
    - Den skal prøves af næste gang der er krise omkring aftensmadstilblivelse.

    SvarSlet
  5. Absolut også en af mine favoritter, her bliver retten også bare spædet op med rå mængder af parmesanost, lidt basilikum og hvidløg! Det kan anbefales :)

    SvarSlet
  6. mums, das sieht ja läkker aus:) det må afprøves i morgen- danke:)

    SvarSlet
  7. Mums!! Så ved jeg liiiige hvad vi skal spise på fredag;)
    KH Anne

    SvarSlet
  8. Den ligner også meget vores favorit-pasta-ret herhjemme :)

    SvarSlet
  9. Lige noget for en pasta elsker som mig, tak for opskriften :)

    SvarSlet
  10. Tak for jeres kommentarer. Dejligt at I kan blive inspireret ;o)

    Katharina, uh ja et godt stykke parmesan har vi altid på bordet når der serveres pasta herhjemme. Det kan ikke undværes :-)

    SvarSlet
  11. Super lækker ret... Lavede den her til aften, mmm... Tak for opskriften :)

    SvarSlet
  12. Arhmen, endnu et lækkert madindlæg. Den ret er hermed sat på aftensmadslisten under nemt og hurtig :-) - tak!

    SvarSlet
  13. Skønt med en opskrift der for engangs skyld ser overskuelig ud.
    Burde selv jeg ku' klare. Måske manden ligefrem kunne få en "lav mad" fri-aften så..

    :)

    SvarSlet
  14. Kan du evt. præcisere hvor meget fløde, cherrytomater, mv. der skal bruges? Den ser så lækker ud, og jeg vil gerne lave den på fredag.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.