tirsdag den 31. januar 2012

Tryk en tommeltot eller kryds en finger

Hvor man i Danmark siger "jeg krydser fingre for dig" siger man her i Tyskland "Ich drücke dir die Daume", som direkte oversat betyder jeg trykker tommelfingre for dig.

Idag vil jeg både trykke tommelfingre og krydse fingre!
Bo er nemlig netop kørt afsted mod München til Tysklands førende knæspecialist. Han var der for 6 uger siden, hvor dommen lød på et 99% overrevet bageste korsbånd med en forskubning af underbenet på 6mm. Grænsen for hvornår en operation er nødvendig går normalvis ved de 5 mm, men alligevel blev han sendt hjem med to forskellige knæskinner og et håb om at skaden måske kunne behandles konservativt - altså uden operation. Den første skinne han skulle gå med sørgede for et komplet strakt ben og han måtte under ingen omstændigheder hverken bøje det eller støtte på det, så krykkerne var hans tro følgesvende.

For 4 uger siden måtte han så skifte til en anden skinne som kunne indstilles til at benet kunne bøjes i en 60 graders vinkel og han måtte begynde at støtte ganske let på det imens han gik med krykkerne. Det gik meget langsomt fremad og både ben og knæ gjorde nas, men pludselig gik helingen hurtigt og for en uge siden smed han krykkerne helt og benet kan og må nu bøjes i en 90 graders vinkel. Smerterne er væk og scanninger viste igår at der er dannet et fint arvæv, som er det der i fremtiden skal trænes op og blive smidigt og gøre det ud for det manglende korsbånd. Vi håber håber håber på at superlægen i München idag kan fortælle at underbenet ikke er blevet mere forskubbet og at knæet har stabiliseret sig. Åh, hvor vi håber!!

18 kommentarer:

  1. Hej jeg krydser finger arme og ben hvis man ellers kan det. jeg håber på det bedste.

    SvarSlet
  2. Krydser alt hvad krydses kan <3

    SvarSlet
  3. Krydser finger, for at alt skal gå godt.

    SvarSlet
  4. Krydser fingre og trykker tommeltot for (hvilket i øvrigt er er lidt fedt udtryk.

    Din beskrivelse af Bo's knæsituation gør ondt bare ved tanken.

    Min kæreste kom til skade med anklen for nogle år siden i en helt alm serie 1 kamp, og rulleknoglen (som sidder inde i foden) røg ud af dens vante position. Den blev over et par gange trykket/poppet ind på dens rette plads, og ankel og fod tapet stramt hver gang herefter. Han slap for operation - det håber jeg også at din mand gør, så han snart er på banen igen :)

    SvarSlet
  5. Jeg krydser alt hvad jeg kan for at det ser godt ud.

    SvarSlet
  6. Jeg trykker med...:) Og krydser også lidt.. Guld med flere tyske udtryk - som tysklærer, der aldrig har boet i landet er det jo fedt..;)
    KH Anne

    SvarSlet
  7. Alt mulig held og lykke herfra.
    Håber det bedste.

    Kh. Dianna

    SvarSlet
  8. Krydser fingre, trykker tommelfingre og sender de bedste tanker i jeres retning!

    SvarSlet
  9. Også masser af krydsede fingre og trykkede tommelfingre herfra:) Sjovt for jeg kan huske at vi i min barndom har brugt begge udtryk, men jeg er jo også sønderjyde og især bedsteforældrene havde masser af lånte udtryk fra det tyske:)

    SvarSlet
  10. Jeg trykker en masse tommelfingre for jer!

    SvarSlet
  11. Håber, krydser og trykker for jer!

    SvarSlet
  12. Hele familien Lynge Larsen krydser fingre! Vi tænker på jer!

    SvarSlet
  13. Tusind tusind tak for alle jeres trykkede tommeltotter og krydsede fingre!!
    Jeg har fået gode nyheder fra München. Knæet har stabiliseret sig og underbenet har ikke forskubbet sig yderligere. Han undgår operation!!
    Nu skal der bare genoptrænes for fuld udblæsning de næste mange uger.
    Jeg er så lettet og glad på hans vegne at jeg slet ikke kan finde ord for det!

    SvarSlet
  14. Det er jeg super glad for at høre:-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  15. Hvor skønt at høre Ulla! Så håber jeg der kommer lidt ro på for jer ovenpå den turbulente tid.
    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.