tirsdag den 10. januar 2012

Juleferien i billeder

Næsten halvvejs inde i januar er det vist på tide at få opsummeret juleferien og det forgangne år. Jeg vil spare jer for flere historier om ulykker og sygdom men bare endnu engang takke jer så mange gange for alle de dejlige kommentarer I har skrevet herinde. Synes blogland er helt fantastisk. Tænk at mennesker man slet ikke kender (og så alligevel lidt, ikk) følger med og udviser så stor medfølelse og bekymring, når det hele går lidt i den gale retning. Det gør mig virkelig glad!
En lille sjov bonusinfo er, at både Bo og jeg er voldsomme konkurrencemennesker, og da jeg fik nyresten postede han denne update på Facebook: "Vildt at konen prøver at stjæle opmærksomheden ved at trumfe mit overrevne korsbånd med en nyresten". Og ja, til det kan jeg jo kun sige at det lykkedes. I hvert fald her på bloggen.
Imens indlægget om Bo's skade resulterede i 42 sympatikommentarer indbragte indlægget om min (i øvrigt stadig eksisterende) nyresten hele 52 søde kommentarer. Ja, man har jo kun det spænding man selv skaber, ikk ;o)

Knæskader og nyresten til trods, så havde vi faktisk en rigtig hyggelig juleferie. Først juleaften og juledage med Bo's familie samt dejlige venner i København og så bagjul og nytår i Århus hos min familie og flere skønne venner. Dagene var fyldt op med hygge, snak, mad, landluft, havluft, enestunder med mine elskede drenge, mere mad og mere hygge.
Det var dog også virkelig dejligt at komme hjem igen! For hvert år der går føles Tyskland mere og mere som "hjem". Da vi flyttede herned for 6 år siden glædede vi os altid vildt til at komme hjem til Danmark på ferie de to gange om året, hvor Bo havde pauser i fodboldsæsonen, og det var altid med lidt triste og vemodige miner at vi atter tøffede tilbage til Tyskland. Nu er forholdet imellem de to lande absolut mere jævnbyrdigt. Tyskland er vores hjem. Det er her vi føler os hjemme og i Danmark er vi blot på besøg.


Det sidste billede er taget den første morgen hjemme i Tyskland igen. Vi havde af åbentlyse grunde ikke slæbt drengenes fælles julegave fra os med til Danmark, så den fik de på denne morgen og legede med den hele dagen.

Hermed er det nye blogår skudt igang.
I 2011 skrev jeg 364 indlæg. Så tæt på et indlæg om dagen, som man kan komme. Mon ikke jeg kan snige mig op på 365 i år (eller 366 er det jo)? Føler i hvert fald at jeg har masser at blogge om og en stor bunke fantastiske og trofaste læser

13 kommentarer:

  1. Dejligt at høre at i trods sygdom havde en dejlig ferie!

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at læse dit indlæg:) Ovenpå alle de uheld I har været udsat for, var jeg helt bekymret for om der var sket mere i samme dur! Godt det ikke er tilfældet:) og at juleferien har været god på trods af sygdom:)
    Jeg glæder mig til dine 366 (eller flere) indlæg i det nye år;):)

    SvarSlet
  3. Dejligt du er tilbage :)
    Glad for at høre i har haft en god jul!

    SvarSlet
  4. Dejligt du er tilbage.
    ...Og fedt i battler på "skader".

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder - og dejligt at høre at i, alligevel, havde en god ferie i den danske :-)

    SvarSlet
  6. Dejligt at se dig tilbage i blogland Ulla:-) OG skønne billeder som altid:-)

    SvarSlet
  7. Skønt (og endeligt) nyt indlæg! :) Ser ud til at I har haft en dejlig juleferie i DK. Jeg vil, med glæde, følge med i dine 366 indlæg :)

    SvarSlet
  8. Det er også dejligt at have dig "hjemme igen" her på bloggen :) Håber snart du får gjort kål på den dumme sten, lyder så vildt den stadig er der.

    SvarSlet
  9. Such lovely photos. Glad to have you back ;) I Wish you a Happy New Year, with lots of health.

    SvarSlet
  10. Velkommen tilbage Ulla. Håber snart stenen ryger :)

    SvarSlet
  11. Det var dejlige billeder, Ulla! Og godt at høre at I, trods al modgang, har haft en dejlig ferie.
    Jeg sender lidt medvind jeres vej :-)

    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.