onsdag den 31. august 2011

Giveaway vinder + surprise!

Med et par dages forsinkelse er det nu blevet tid til at trække den heldige vinder af stakken med børnestoffer og elefanter. 

Egentlig var det hele tiden meningen at jeg ville have flere præmier til denne giveaway, men jeg nåede kun lige at forberede én stofpakke, og så tænkte jeg at jeg så bare ville lade de andre præmier være en overraskelse :-)

Jeg har nu fået forberedt de andre præmier, så i stedet for kun én vinder vil jeg nu trække 5 vindere, hvilket vist er meget godt med ALLE de kommentarer der er blevet lagt! 
Jeg har netop gennemgået listen og slettet eventuelle dobbeltkommentarer og er endt på hele 548 deltagere! Wauw, siger jeg bare! Alle der har lagt kommentarer frem til nu er med i lodtrækningen.

Jeg vil altså også lige sige 1000 mange tak for alle jeres søde søde ord! Jeg har læst hver og én kommentar og er bare blevet så rørt og glad om hjertet af alle de fine ord om min blog. Det inspirerer mig i den grad til en masse nye indlæg om børn, familie, mad, Tyskland og selvfølgelig en masse krea halløj! Så tak tak tak!

Nå, men skal vi ikke komme til det....... Jeg bruger Random.org til at udføre lodtrækningen.


Vinderen af præmie nummer 1, den største stofpakke bl.a. indeholdende elefantstof er......

Kommentar nummer 152 - Linsen!!

Linsen skrev: 1000 faste læsere, wow! Flot gået og sikke en vild måde at fejre det på!



Vinderen af præmie nummer 2, en mindre stofpakke med børnestoffer, er.....

Kommetar nummer 363 - Marolle/Marie!!

Marie skrev: Wow sikke en lækker give away! gad vide om jeg har en chance blandet alle andre her ;)

stoffet er lige noget jeg kan bruge, er ved at sy forskellige ting til min søsters kommende baby som kommer til oktober :)



Vinderen af præmie nummer 3, endnu en lille stofpakke med børnestoffer, er....

Kommentar nr. 478 - Louise!!

Louise skrev: Sikke dog en fantastisk give away. Jeg vil rigtig gerne deltage :)



Vinderen af præmie nummer 4, en lille stofpakke med blomstrede retrostoffer, er...

Kommentar nummer 175 - Canika!!

Canika skrev: Skal da bare være med her ;-)) Jeg vil glæde mig til at følge med...



Vinderen af præmie nummer 5, et Iphone itui med lyserøde elefanter, er....

Kommentar nummer 101 - Tusindfryd/Wenche!!

Wenche skrev: TILLYKKE !! Vi trænger til smukke stoffer ;-)



Tillykke til jer alle 5! Vil I vil være søde at maile mig jeres adresser, så sender jeg pakker jeres vej imorgen :-)

ullalentz@gmail.com

tirsdag den 30. august 2011

Julemanden er kommet på besøg....

...eller sådan føles det i hvert fald hver gang mine forældre kommer på besøg hernede hos os. Igår aftes kom de med Volvo'en pakket til bristepunktet med alverdens goodies, og sådan er det altid.
Gamle møbler jeg har fundet i Danmark, men ikke selv har kunnet transportere hjem, lopper mine forældre falder over til mig, byttehandel-goodies og andre varer som er blevet sendt hjem til dem og sidst men ikke mindst alle de lækre danske mad-goodies vi ikke kan få hernede og stadig efter fem et halvt år udenfor Danmarks grænser craver big time!

 Det bedste fra volvolæsset: Junior sengesæt med blå og brune elefanter i super flot stand, som en sød sød kvinde har foræret(!!) mig. Hjertebank hjertebank hjertebank!! My preciousssss! Nu kan juniordynerne herhjemme endelig efter lang tids søgen prydes med de skønne elefanter.

 Den fineste retro sættekasse som jeg var så heldig at vinde i Vicki's giveaway. Den skal pynte på Alfred's værelse. 

 Masser af lækre stoffer fra min søde veninde.

 Lækkert gammelt køkkenskab købt af Maria. Det er SÅ lækkert og jeg glæder mig vildt til at sætte det i stand. Nogen gode idéer til farver?? Jeg overvejer at det skal være lys mint og så måske med skufferne i en mørkere mint.

 Endnu et møbelkøb fra Maria. Superfin lille teak kommode, som nok også skal have en klat maling.
Faktisk står der endnu et møbel hos mine forældre, som de har hentet hjemme hos Maria. Et super flot teak chatol, som var for stort til at kunne komme med læsset denne gang. Det må vente til slutningen af september med at flytte til Mainz.

 Fint skab med blyindfattet glaslåge, som jeg fandt på loppemarkedet i Rørvig i sommer. Farven er en helt svag mint, og den får nok lov til at blive.

Smukke skyvedhæng i akryl købt i denne skønne butik på Amio. De har ligget hos mine forældre i en evighed, da jeg glemte at få dem med hjem efter vores DK ferie, så nu glæder jeg mig virkelig til at tage dem i brug!

Fantastisk fint hæklet sushi jeg har modtaget i en byttehandel med hækledronningen Laura.

 Karen Volf lagkagebunde og Tørsleffs kagecreme pulver. 

 Øko Spelt Fras og Havre Fras.

 Uhmmmm, Makrel Guf!

Leverpostej og øko pølser.

Vådservietter uden skidt og møj i. Hernede kan vi ikke opdrive nogen som både er uden parfume, konservering og lotion.




30 day photo challenge: Day 30 - In motion

Jeg har løbeskoene på og forsøger at følge med Messi på cyklen.

mandag den 29. august 2011

Jordbær/kanel smoothie


Idag har jeg nydt denne lækre smoothie i solen på terrassen. 
Frosne jordbær, banan, yoghurt naturel, rismælk, kanel og vanillepulver. Mums! 
Jeg elsker jordbærsmoothies med kanel. 
Og jeg elsker mine store halvliters genbrugs plastkopper fra Starbucks.
Perfekte til sommer smoothies.


30 day photo challenge: Day 29 - Purchased


I løbet af sommeren har jeg forberedt mig og ungerne lidt på efteråret, der jo uundgåeligt afløser sommeren på et eller andet tidspunkt. Før vi får set os om, får vi brug for tykke trøje og varme støvler, så jeg har shoppet lidt lækre sager.

Til mig selv: Blød strik, leo buks og bluse med blonder fra Lolly's Laundry (købt her), grå Nümph Captain t-shirt med ulveprint og lidt skønne smykker fra Helena Rohner og Lis

....smykker som Alfie var meget interesseret i at undersøge.

Se lige de skønne sløjferinge som Lis har lavet i krympeplast. Jeg elsker dem!

...og jeg elsker detaljen med den lillebitte skrift inde i dem.

 Neonpink armbånd med messingskiver fra Helena Rohner. Købt her.

Lune trøjer til alle drengene. Elefant sweat'en er købt her og de to striktrøjer er købt her.

Foerede vinterstøvler til Rasmus og Bertram fra Arauto Rap (købt her) Vi har haft dem før og det er virkelig god kvalitet og perfekt pasform til mine børns bredde fødder. Jeg kan godt lide at der er snørre i som pynter så fint, men at de på nemmeste vis lynes af og på i siden.

30 day photo challenge: Day 28 - Daily routine

For 2 måneder siden skulle jeg have nye hudplejeprodukter (da jeg var løbet tør) og besluttede mig for at prøve produkterne fra Rudolph Care, og jeg må sige at jeg er fuldstændig hooked!! Super lækre, miljøvenlige og økologiske cremer der virker og holder hvad de lover!
Jeg bruger disse fem produkter morgen og aften og til trods for alt for lidt søvn med flere natlige amninger kan jeg uden tvivl både se og mærke en tydelig forskel på min hud. Jeg har forsøgt mig med mange både dyrere og billigere økologiske serier end denne, men nu har jeg fundet den jeg kommer til at holde mig til. For min hud er denne hudplejeserie helt ideel og en lille bonus er at den dufter fantastisk i modsætning til mange øko cremer. Med årene er jeg blevet lidt træt af duften af urter og disse cremer dufter mildt og blidt af blomster og frugt.

søndag den 28. august 2011

Vattæpper

Jeg elsker alle mine gamle vattæpper. Synes dog jeg mangler lidt i blåt, gult, lilla og lyserødt, så ingen grund til at stoppe samlingen her ;o)

lørdag den 27. august 2011

30 day photo challenge: Day 27 - After dark


Solen er så rød, mor
og skoven bli'r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min side, mor
og syng en lille sang.


Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå ?
Tror du det er drenge, mor
der kigger ned på mig ?
Og tror du de har senge, mor
og sover li'som jeg?


Hvorfor bli'r det nat, mor
med kold og bitter vind ?
Hør den lille kat, mor
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
hør, nu synger stjernerne,
de synger mig til ro!

Ugens tysker



Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har givet jer en "ugens tysker", så hermed får I (tadaaa) - Iskreationer! Var det noget med en spaghetti-is eller en pinocchio-is? Dette viser kun en brøkdel af hvad der findes af underlige og utroligt fantasifulde iskreationer på diverse tyske cafëer. Jeg har både set schnitzel med pommes og lasagne udført i is. Meget underligt!

30 day photo challenge: Day 26 - Something old

De to små uldbamser har min Mormor strikket til min Mor da hun var barn. Senere fik jeg dem og nu leger mine børn så med dem. De ser lidt mærkelige ud på deres helt egen særprægede måde og har den perfekte størrelse til en lille barnehånd. Tænk sig at de har 55-60 år på bagen.

fredag den 26. august 2011

Work in progress

Alfie øver nye færdigheder imens jeg langsomt er ved at få alle sekskanterne som jeg startede på i sommerhuset til at ligne noget. 

Steiner penalhuse

Inden skolestart syede jeg disse tre penalhuse til bivoksfarver. Et til Rasmus og et til hans fætter og kusine som også går i Steinerskole i Danmark. Rasmus og hans fætter, som også lige er startet i 1. klasse, valgte at deres skulle syes i de samme stoffer. Seje biler og fine stjerne. To rigtig drengede fætterpenalhuse.