søndag den 31. juli 2011

Snapshots fra mit hjem

Gammel mostkasse med viskestykker og køkkenhåndklæder.

Nyt og vintage emalje i legekøkkenet.

Alfred's gynge.

Sko i entreen.

 Min nålepude.

 Drengene har bygget togbane i legeværelset.

Tasker i entreen og Daisy æske i spisestuen.

Yogapude med blå Graziela hjerter.

Køkkenskab med kopper og kander.

Farvede legetørklæder og risposer.

Lappetæpper der mangler bagsider.

Halskæder i soveværelset og tuscher i kontoret.

Liebe krukke i systuen.

James Rizzi kaleidoskop.

Vintage bånd.

Porcelænskrukke med sutter.

Lille samling af tyske vintage viewmasters.

Lækker te.

Alfred's kravlegård.

Puder i hyggekrogen på drengenes værelse.

Retro i køkkenet.

Et lille kig i køleskabet.

Kurv med alle mine tørklæder.

Laptop sleeve med røde Graziela hjerter.

lørdag den 30. juli 2011

Lejrkuller

Der sker ikke så meget på bloggen i disse dage. Vi har haft super hyggelige vennebesøg fra Danmark og drengene har stadig sommerferie, så det er ikke blogtid der har været mest af.
Jeg må indrømme at jeg glæder mig til at drengene skal starte igen om hhv. 1 og 2 uger. De har haft ferie siden 19. maj, hvor vi tog til Berlin, så vi er vist allesammen ved at få lidt lejrkuller.
Selvom Rasmus og Bertram utroligt nok stadig gider at lege med hinanden, så er det tydeligt at mærke at lunten bliver kortere og kortere. De trænger ganske enkelt til lidt tid hver for sig. Vi forsøger så godt vi kan at give dem lidt alenetid med hver deres forælder, men når Bo er så meget væk, så er det jo svært.
Idag fik jeg dog tiltusket mig lidt Mor-Rasmus tid, og vi benyttede tiden til at gå på kunstudstilling inde i Mainz. Udstillingen hed Spektrale og viste lys og farver i et hav af forskellige kunstværker og installationer. Der var mange spændende ting at kigge på og også lidt at udforske på bedste eksperimentarievis. I en af gangene hvor der var vinduer fra gulv til højt loft var ruderne farvede i alle spektrets farver, og det ledte mine tanker hen på Olafur Eliassons smukke regnbue på toppen af Aros, som jeg glæder mig ufatteligt til at opleve, når vi atter er på århusiansk grund til december.

Nå, men mad skal vi jo stadig have hver dag, og billedet viser drengenes frokost idag. Et meget simpelt smørrebrødsfad med lidt snacks i form af grøntsagsstænger, valnødder og frugtstang i skiver.

onsdag den 27. juli 2011

Shoppeguide til Leo Converse

Siden jeg postede indlægget med mine nye Converse leo sko, så er der en del der har henvendt sig til mig angående hvor de kan købes i Tyskland, fordi ingen tilsyneladende kan finde dem i DK. Kan godt forså I er forelskede i dem!! Jeg har allerede luftet mine et par gange og det er altså mine nye yndlingssko.

Jeg har netop siddet og søgt tysk Ebay tyndt for dem, og her er hvad jeg fandt på diverse tyske webshops. Jeg har altså ikke tjekket om hver enkelt sender til udlandet, så det må I lige selv tjekke. Jeg tror det dog, da de fleste tyske webshops har den service. Shop amok, tøser ;o)


HER har de ét par tilbage i str. 36 og endda til tilbudspris.
HER har de ét par tilbage i str. 37 også på udsalg.
HER har de str. 39,5 til 41,5 på udsalg.
HER har de dem i str. 42.


UPDATE: Hos Drop-In (der hvor de har dem i str. 39,5 - 41,5) sender de kun til Tyskland, men jeg vil gerne købe dem og sende dem til Danmark. Der er allerede én der har bestilt et par i str. 40, men inden jeg bestiller vil jeg da lige høre om der er andre der skal have et par med? 


Jeg bestiller kl. 15.00.

tirsdag den 26. juli 2011

Rødgrød med fløde


Dagens dessert bestod af den danske klassiker over dem alle.

mandag den 25. juli 2011

Bon Jovi ♥


Nu er det ved at være 11 dage siden vi kørte sydpå til Mannheim og hørte dem her trykke den af til et brag af en open air koncert. Hold nu op, hvor var de bare fede! Jeg var helt seriøst ved at tisse i bukserne af begejstring da Jon kom på scenen!! I 20 år har jeg forgudet den mand, så jeg skreg jo som en teenager da jeg for første gang så ham IRL. Han er HOT ud over alle grænser! Og så holder hans stemme stadig hele vejen. Man kan tydeligt høre på vokalkvaliteten, at det er et band fra før autotunes og diverse andre studiefiduser blev opfundet. Dengang hvor en god vokal og instrumentbeherskelse rent faktisk var et kriterie for at kunne slå igennem som musiker. Jeg gik om muligt derfra som endnu større fan.

søndag den 24. juli 2011

Funny glasses!

Idag har jeg været i bio med storebrødrene og se Kung Fu Panda 2 i 3D. Drengene var svært glade for deres sjove briller. Der er da også sket noget med 3D brillemoden siden de der papbriller med røde/blå transparentpapirsglas, der på ingen måder kunne sidde fast bag ørerne.

Über smukt cirkus porcelæn

Se lige dette super smukke stel fra MIMI's circus. Er det ikke bare skønt? Min og mandens fødselsdage er lige om hjørnet, så mon ikke de fine cirkusmotiver skal indvies der? Jeg tror det!

lørdag den 23. juli 2011

MAM!

En lille babydessert. Yoghurt med fersken- og bananmos. Alfred kunne altså godt lide det. Han er bare meget fokuseret på kameraets knapper.

Ubegribeligt!

Forstår det ikke 
Det gør mig lille og bange
Kan slet ikke rumme den form for iskold ondskab 
Føler med Norge

fredag den 22. juli 2011

Zara boys

En lille collage med fint drengetøj fra Zara. Jeg skal i hvert fald have den lille gule vest og de seje lappe jeans til Alfred, den stribede t-shirt og gule bukser til Bertram og de grå baggy joggingbukser og seje ternede basketstøvler til Rasmus. Super skønt tøj til overkommelige priser!

torsdag den 21. juli 2011

Zara

Nu går der sgu modeblog i den. Ej, mit kamera er uden batteri og opladeren er væk, så imens jeg venter på at den nye ankommer, må jeg jo stjæle billeder fra nettet, hvis jeg vil blogge....og det vil jeg!
Jeg elsker Zara og de her sager fra den nye efterårs kollektion må gerne ende hjemme i min garderobe.

Er især vild med den mørkeblå bluse med stjernerne, leo skjorten og metallic shopperen. De høje sko bliver ved drømmene. Jeg kommer aldrig i så høje hæle igen. De dage er forbi ;o)
Det hele kan fåes på Zara's webshop, hvor billederne også er lånt fra. De har altså også meget fint til de små, som jeg måske lige laver en lille collage med imorgen....

mandag den 18. juli 2011

Fersken/banen smoothie


Lækker smoothie lavet på rismælk, kvark, hjemmelavet ferskenmos (egetlig lavet til Alfred), frossen banan og vanillepulver.