fredag den 2. december 2011

Vi juler lidt, men mest med maverne ;o)

Igår havde jeg en kær ven fra Danmark på besøg. Han er på forlænget weekend hos nogle venner i Frankfurt og futfuttede igår med toget til Mainz for at julehygge hos The Svenssons. Han er ligesom mig lidt af en gourmet og sådan lidt husmor-man-skal-lave-alt-fra-bunden agtig. Dog er der ingen af os der før igår havde prøvet at lave vores egne hjemmelavde æbleskiver, men med lidt fælles hjælp og gamle råd om strikkepinde, kvarte vendinger og rigeligt med smør på æbleskivepanden, så fik vi lavet en utroligt vellykket og ikke mindst pæn omgang første æbleskiver. 
De stod lige præcis klar da drengene og Bo kom hjem fra træning, skole og børnehave og blev nydt med stort velbehag af hele familien. Naturligvis var der også hjemmelavet glögg i glassene. Uhmmm, den smagte godt og gav lidt swiiinggg til eftermiddagen ;o)

Peberkagefigurer fik vi også lavet, så med julemaden den anden dag, æbleskiver, glögg og peberkager, så er maverne efterhånden varmet godt op til julen.
Til gengæld halter vi lidt efter mht. julepyntningen. Julesokker, nissedør og julekalender er kommet op, men ellers er der ikke rigtig noget julepynt at finde herhjemme. Ikke engang et kalenderlys har vi. Til mit forsvar skal det siges, at kalenderlys ikke på samme måde som i Danmark er en tradition her i Tyskland og derfor kan de være lidt svære at opdrive. Jeg må på jagt i weekenden og idag skal jeg helt sikkert også have kasserne med julepynt ned i stuerne. Stille og roligt - vi når det nok, ikk :-)

6 kommentarer:

  1. HYGGELIGT som altid i Jeres hjem Ulla. Hvor er de flotte runde de ævlebævleskiver! Velsmagende?
    Skønneste julesokker du har lavet! Hvor er dem til lillemor og Far Svensson?

    Julekram herfra

    SvarSlet
  2. Ja, de blev nemlig sådan helt Daloon runde, ikk :-) Det var Peter's trick med lige at først at vende dem en kvart omgang og give dem lidt, før man vender dem hele vejen rundt. De blev så fine! Ja, jeg syede sokkerne i forgårs aftes og synes også de blev ret fine. retro og julede på samme tid.
    Og ja, strømperne til de voksne må bliver når drengene engang er fløjet fra reden :-)
    Håber I har det dejligt!
    Knus herfra.

    SvarSlet
  3. Så härliga bilder!!
    TAck för inspirationen!!!
    /Anna

    SvarSlet
  4. god mad er altså også min foretrukne måde at jule på ;)
    Elsker at lave hjemmelavede æbleskiver og ikke mindst at spise dem igen :)

    Kh

    SvarSlet
  5. Hvor ser det bare super hyggeligt ud :) Og hjemmelavet æbleskiver, det er jo selvfølgelig det bedste. Rigtig god weekend :)

    SvarSlet
  6. Nej hvor ser det altså hyggeligt og lækkert ud!!! Jeg har aldrig lavet æbleskiverne fra bunden før. Måske skulle det prøves.
    -Du må sige til, hvis der skal sendes et kalenderlys til Tyskland ;o)
    Kh Mette

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.