lørdag den 31. december 2011

Et uheld kommer sjældent alene


Er det ikke sådan man plejer at sige? Jeg beklager meget at bloggen lige for øjeblikket fungerer som ventil for alle mine frustrationer, men et eller andet sted skal jeg jo pippe, ikk?!

Igår havde Rasmus og jeg en hyggedag sammen, hvor vi først skulle til frisør og så spise caféfrokost, hvorefter vi skulle i teatret og se Brødrene Løvehjerte sammen med min mor. Noget vi begge havde glædet os vildt meget til.
Da vi sidder og spiser frokost kan jeg godt mærke at jeg har lidt ondt i maven og i lænden i venstre side. Jeg slår det hen med at det nok er ægløsning eller noget andet normalt.
På vej hen til teatret får jeg dog så ondt at vi må et smut på apoteket efter smertestillende, som jeg så får taget inden forestillingen går igang. Jeg når lige at få sagt til min mor at jeg lidt frygter at det er nyresten (som jeg har haft to gange før), og så tager smerterne til. 10 minutter inde i forestillingen må jeg dermed krybe ud og smide mig på gulvet ude i foyeren, hvor nogle meget søde og hjælpsomme ansatte får hentet tæpper, puder og brækpose til mig.
Jeg har sygt ondt og har sygt kvalme og efter en halv time kommer ambulancen og jeg får straks et skud morfin af den søde søde falckmand. Min mor og Rasmus er blevet informeret og når lige i pausen at komme ud og kysse og kramme inden jeg bliver kørt på skadestuen.
Her får jeg mere morfin af en sød sygeplejerske. Jeg har egentlig selv stillet diagnosen og har tilmed blod i urinen som også er et tegn på nyresten, men de CT scanner selvfølgelig for at være sikre. En sten på 5 mm. har kilet sig fast i urinlederen og er på vej ud. De vil lade den passere af sig selv og blot dulme smerten imens det sker. Alternativt kan man også få stenen knust med ultralyd, som jeg fik gjort anden gang jeg havde det.

Jeg bliver nu overflyttet til urologisk afdeling på Skejby og har på nuværende tidspunkt brækket mig 3 gange. Nok både af smerte og som bivirkning til morfinen. Jeg er dog desværre lige præcis så smertebedøvet at mit fulde fem alligevel finder det både pinligt og ucharmerende både at kaste op overfor de rare sygeplejersker og falckfolkene i ambulancen. Jeg bliver også pludselig meget bevidst om, at jeg ikke har fået barberet ben i over en uge, da de skal lave en CTG og placerer elektroder på mine ankler. Grimt!

Jeg var uden netværk, bøger eller blade på hospitalet, så da jeg imorges vågnede op efter skiftevis at have sovet og brækket mig 11-12 gange i løbet af de seneste 15 timer var det hele lidt kedsommeligt. Jeg var for en stund smertefri og gav mig til at lege lidt med min nyeste Iphone App Camera Pro. Havde vist lidt morfinlykke tilbage i hovedet.
Nu er jeg blevet udskrevet og er kommet hjem til mine forældre, hvor Bo jo i forvejen humper rundt på krykker og ungerne bliver aktiveret af bedstefar i ventetiden til nytårsaften. Min sygeplejerske mor passer og plejer og nusser om os til UG med kryds og slange.
Stenen er desværre ikke passeret ud endnu, så jeg har stadig smerter, som dog nu er dulmet af GODE stikpiller jeg fik med af doktormanden. Jeg vandrer lidt rundt med en tikkende bombe indeni føler jeg, og jeg håber det er ovre inden vi skal flyve hjem til Tyskland i overmorgen. Kom nu ud lille sten. Pretty please!!

Ovenpå overrevet korsbånd og nyresten, kan man godt føle sig lidt som Truman i båden.... "Bring it on!.... Is that the best you can do"?
Ej, istedet trækker vi i BS hjelmen og tænker positive tanker (alt imens vi stille ønsker os en fuld funktionsdygtig forælder i nytårsgave).

Om lidt kommer min dejlige veninde og hendes kæreste (eller forlovede er de faktisk nu) herhjem og så holder vi en stille og rolig nytårsaften sammen med mine forældre med lækker mad i form af Karma Sushi og Malling og Schmidt nytårsmenu. Der er børnechampagne og knaldperler til ungerne (det er det hold jeg er på i aften) og Asti og god vin til de voksne. Det bliver rigtig godt.

Ønsker også godt nytår til alle jer i blogland 

52 kommentarer:

  1. ÅH NEJ DOG ! . ej hvor TRÆLS. :/ god bedring . jeg håber VIRKELIG den lille #€%&=& daffer inden i rejser hjem.

    SvarSlet
  2. Ej ej ej ikke flere ulykker! Dejligt at jeres omgivelser er gode til at bakke op. Rigtig godt nytår!

    SvarSlet
  3. Åh det lydder bare ikke rat, i må have rigtig bedring, håber snart du bliver frisk igen. Godt nytår til jer.

    SvarSlet
  4. av av jeg kender det ,jeg havde et anfald for 10 dage siden ,har prøvet det før ,så jeg vidste også hvad jeg fejlet ,jeg får blærebetændelse af mine sten når de passere mit urinrør så jeg spiser pencilen og begge mine nyre er forkalket ...

    jeg håber du snart får det bedre :)

    godt nytår til dig og din familie :)

    SvarSlet
  5. Åh, søde Ulla! Sikke en redelighed! Vi håber, I får en god nytårsaften på trods af korsbånd og dumme nyresten!! Rigtig, rigtig god bedring! Hilser fra hele banden! Kram fra Birgitte :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det synd for Jer - rigtig god bedring til Jer begge. Og et rigtig sundt og lykkebringende nytår. Kh. Anette

    SvarSlet
  7. Ej hvor er i bare uheldige, godt i har en dejlig familie til at bakke op.
    Ønsker dig og din familie det bedste, samt et godt nytår.
    Kh. Sanne

    SvarSlet
  8. I hope you get well soon! What a bad luck!
    Happy new year!

    SvarSlet
  9. Hvor er det synd for jeres familie.. Men dejligt at læse i har nogle gode plejere til at varde jer lidt op.. God bedring og godt nytår.
    Kh camilla
    Velkommen på http://celinas-verden.blogspot.com

    SvarSlet
  10. åh nej ikke nyresten, det er så smertefuldt... håber hurtigt den passerer..
    Jeg blev indlagt sidste jul med en på 7 mm den kunne ikke passere..
    Håber du får en god aften med familien trods smerter.
    Godt nytår
    KH Micha

    SvarSlet
  11. Føj for en omgang. Jeg håber I kan nyde aftenen trods alt :)

    SvarSlet
  12. Nej men hjälp! Vilken otur ni haft. Hoppas på ett "skadefritt" 2012. Gott nytt år hälsar jag, från den svenska sidan :-)

    SvarSlet
  13. Ej ja det var da godt nok uheldig! Jeg håber snart du er frisk igen og forbandede sten snart er smuttet igennem. Jeg ønsker også dig et rigtig godt Nytår :-)

    SvarSlet
  14. Altså da, som I er uheldige for tiden! Jeg håber I får en god nytårsaften på trods - ind imellem er det ikke dårligt at være på børnenes hold og blive passet og plejet:)
    God bedring til jer begge - og så sender jeg lige lidt lykke og held i jeres retning:)

    SvarSlet
  15. Øv, for en tarvelig omgang! Godt I stadig var i Dk, så dine forældre har kunne tage sig godt af jer alle! Håber I havde en god aften alligevel og rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  16. Åhh nej dog - håber rigtig god bedering til dig og dine.

    SvarSlet
  17. Kære Ulla

    Sikke noget. Håber du havde en god aften i går trods alt. Jeg ønsker dig et lykkebringende 2012.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  18. Puha, det lyder godt nok somen grum og smertefuld omgang. Ønsker dig (og Bo selvfølgelig) rigtig god bedring!

    SvarSlet
  19. ØV, ØV. God bedring! Jeg tænker at I har brugt alle ulykkerne for 2012 op inden året blev skudt i gang, så I nu er ganske fri for det pjat i det nye år. Håber jeg har ret og at i alle får det bedre.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  20. Ej altså. Sikke noget RØV!! Nyresten - det lyder denundelynme ikke rart :-(
    Sidste nytårsaften var jeg ramt af en ansigtslammelse og maveonde, datteren havde 40 i feber og min kæreste var også syg....Skønt!!
    Vi var også hjemme hos mine dejlige forældre som passede og plejede løs, og egentlig havde vi en dejlig aften på trods af det hele:-)
    JA, positive tanker kan være rigtig gode, men det er vist også ok at blive lidt pisse irriteret ;-)
    Jeg ønsker dig rigtig, rigtig god bedring og at det nye år bringer en masse godt nyt med til dig og din familie.
    KH Trine - Søhesten

    SvarSlet
  21. Uff så dumt! Masse god bedring til deg!
    Godt nyttår.

    lilleplutt.no

    SvarSlet
  22. Øv og av - har desværre selv prøvet det, vil til hver eb tid hellere føde

    SvarSlet
  23. Rigtig god bedring Ulla!
    Smilte lidt over dine ikke-barberede ben, det kunne da være meget værre - tænker jeg - kigger ned - og håber ikke jeg skal på sygehuset i dag ;o)
    KH Mette

    SvarSlet
  24. Ej øv øv øv... Det lyder bestemt ikke rart! Rigtig god bedring... Og så går i forhåbenligt fri i det nye år!!!

    Jeg var faktisk også inde og se brødrene løvehjerte. Den var fantastisk! Jeg har en veninde som er med i forestillingen. Jeg så faktisk din mor og søn. Din dreng kom glad gående i pausen :0). Jeg så ham og tænkte at ham kender jeg... Hi hi.

    Rigtig godt nytår til dig og din familie!

    Kh Maria (bykaas)

    SvarSlet
  25. Sødeste Ulla.
    Det er vist på sin plads med en ordentlig trøstekrammer! Åhh sikke noget gøjemøg. Man må ikke kaste med sten når man selv bor i... ej det er vist i en anden sammenhæng (:
    Håber snart stenen forlader dine urinveje... av for den da... skal du så holde øje med at det plopper ned i toilettet?
    Nu er 2012 sparket i gang og må resten af året tilsmile Jer med alverdens lykke!

    Kram og nyrespark (lige for at hjælpe stenen på vej) herfra Camilla

    SvarSlet
  26. Åh nej din stakkel. Håber den sten snart forsvinder pist væk. Rigtig god bedring. (Ih hvor typisk, sådan noget skal altid ske, når man IKKE har nybarberede ben.)
    :-) Lone

    SvarSlet
  27. Det er da bare aaalt for synd for jer ØVØVØV
    God bedring og håber 2012 bliver bedre end i sluttede 2011.
    KH Charlotte

    SvarSlet
  28. Sikke noget skrammel... Godt I har BS hatten :) Rigtig god bedring til dig!

    Kh Betine

    SvarSlet
  29. Årh nej, Ulla! Rigtig rigtig god bedring!
    Håber I alle får et dejligt nyt år, trods den lidt hårde start.
    Kh Louise

    SvarSlet
  30. Sødeste Ulla, hvor er det bare synd med synd på altså!!!!! Håber den dumme sten snart passerer, så du får fred.
    Og ja, er det ikke åndsvage tanker, man får når man ligger der i sådan en situation. Husker da jeg brækkede mit ben, var jeg taknemmelig for, jeg dagen inden havde fjernet hår og klippet tånegle! As if, de ikke er noget ligeglade på sygehuset :o)
    Ønsker jer alle et rigtig godt nytår! Må solen skinne på jer hele året!
    KH Berit

    SvarSlet
  31. øv øv øv Ulla:(
    rigtig god bedring til dig og manden.
    Håber det bliver et godt 2012 for jer:)
    Hilsner Vicki

    SvarSlet
  32. Rigtig godt nytår Ulla, og ikke mindst god bedring! Jeg håber i snart kommer på benene igen...

    SvarSlet
  33. Ich wünsche Ihnen ein frohes neues Jahr. Werden Sie gesund, Sie schaffen das. Und die lieben helfenden Hände im Krankenhaus kümmert es nicht, wenn die Natur sich ihren Weg zurück an Ihre Beine bahnt ;-) Alles Gute für Sie !
    Emmi

    SvarSlet
  34. Åh Ulla, den vogn kender jeg alt for godt... jeg har desværre også haft nyresten, og det er jo tilbagevendende det skidt. Rigtig god bedring. Jeg håber i havde en super hyggelig nytårsaften og så vil jeg blot sende god vind jeres vej, så 2012 bliver mindre stormfuldt end slutningen af 2011 :)

    SvarSlet
  35. Å nei, så kjedelig.
    Håper du er bedre nå og ønsker deg en fint (og friskt) nytt år :-)

    SvarSlet
  36. Åh din stakkel! Håber den er kommet ud og at I kan flyve hjem uden smerter og i højt humør.

    Og rigtig godt nytår i øvrigt - jeg glæder mig til at læse med på bloggen endnu et år :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  37. Åh, nej Ulla,..
    har lige set og læst dit indlæg :(
    Håber at den "lille" sten for længst er kommet ud og at du, mand og alle børn er godt hjemme i Tyskland igen :)
    -Godt nytår trods alt

    Kh. Julie

    SvarSlet
  38. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  39. Liebe Ulla,
    ich hoffe es geht dir schon besser...
    Ich lese deinen Blog total gern und deine Flohmarktseite ist auch ganz toll, ich würde gerne wissen ob du deine sachen auch an eine deutsche kundin verschicken würdest ;-)? Das wär toll.
    Toi toi toi und liebe Grüße
    Sarah

    SvarSlet
  40. Ach du meine güte. Rigtig meget god bedring til jer begge.
    Men godt nytår alligevel :)

    SvarSlet
  41. Årh nej, for dælen I er hårdt ramt! Rigtig god bedring....nå, men - du kan trøste dig med at du, trods sygdom, ser fabelagtig ud!

    Kram, kram

    SvarSlet
  42. 1000 millioner tak for alle jeres dejlige kommentarer og ønsker om god bedring!!
    Stenen lever i bedste velgående, desværre. Vi kom hjem til Tyskland ved hjælp af smertestillende, men efter én dag hjemme fik den lille satan mig i gulvet igen, og jeg er nu indlagt på et hospital her i Mainz. Øv, hvor gider jeg bare ikke ligge her og kede mig med dope i armen.
    Jeg tager meget meget sjældent smertestillende medicin, så det piner mig at jeg nu har været fyldt til randen med hårde sager i en lille uge med alverdens ubehagelige bivirkninger til følge.
    Lige nu er lægerne ved at vurdere hvad de skal gøre med mig. Om de vil knuse stenen eller om den skal passere af sig selv i hel form.
    Vi får gæster fra Danmark idag, så jeg håber meget på at få den knust og komme hjem hurtigt!
    Jeg glæder mig til sygdom er forbi og hverdagen indfundet sig, så jeg kan tage hul på et nyt og dejligt blog år i en lidt mere positiv tone.

    SvarSlet
  43. Stakkels dig, og Hr. humpe, og god bedring til jer begge.
    Og uhh...hvor man kender det der med forlegenhed, selvom man godt ved, at både falckreddere og læger, som nogle gange ser rigtig godt ud, (snak om dårlig timing), er vant til lidt af hver, med både opkast osv. ;O)
    Håber at du hurtigt kommer på benene :O)

    SvarSlet
  44. Ej, Ulla hvor lyder det bare ikke særlig rart! Dejligt, at I trods alt holder humøret højt, selvom det er mørkt og kedeligt udenfor.

    Rigtig god bedring - jeg håber stenen er ude, nu hvor dette indlæg postes :-). Godt nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
  45. Uha det lyder da ikke godt, det lyder faktisk meget frygteligt må jeg sige! Jeg ønsker dig god bedring. Godt nytår :)

    http://somedaysiwakeupdreaming.blogspot.com/

    SvarSlet
  46. Ej sikke noget øv, Ulla. det var da godt nok bare uheldigt. Håber stenen er ude igen og du på nuværende tidspunkt er ved at komme til hægterne igen.
    De bedste tanker herfra

    SvarSlet
  47. Av for den, jeg ved præcis hvor ondt du havde (gætter på den er ude nu).
    Rigtig godt nytår!
    mette b

    SvarSlet
  48. Eeeejjj altså da! Det var da bare så træls og uheldigt for jer! Rigtig god bedring til jer begge og rigtig godt nytår til jer alle fem....Jeg nyder SÅ meget at følge med på bloggen, du er virkelig inspirerende!

    SvarSlet
  49. Øv for søren! Håber i alle kom godt ind i det nye år, på trods. Rigtig god bedring til jer begge.

    SvarSlet
  50. Hope you are feeling better.
    What a little drama after what happend with your husband. Good luck for you both. The Story about the hairy leggs was very funny. I had the same a few years ago when I came into ambulance and was very sick. Was only thinking about my hair leggs aahh woman! All the best and hope you recover quick both. Best wishes for your family in 2012. A happy blog follower Bybjor Bjør

    SvarSlet
  51. Av, av- Håber du er kommet hjem nu og har det godt! I er godt nok hårdt ramt! Man bliver jo helt nervøs når der er så stille på bloggen.
    De bedste tanker herfra.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.