tirsdag den 4. oktober 2011

En Volvo fyldt med guf

Endnu engang har jeg forældrene mine på besøg og endnu engang ankom de med en proppet Volvo. Danmark kan altså også godt være med på loppefronten.

Gammel ølkasse og orange kuglelampe.

 Flere gamle plastbøjler til samlingen.

Endnu et køkkenskab. 
Tænk, nu har jeg ledt efter sådan et skab i flere år og så får jeg hevet to styks i land på en sommer. Dette var allerede hvidmalet  med fine mintgrønne skuffer, så det skal der bestemt ikke ændres på! Det er netop nu ved at blive hængt op i mit køkken.
Det andet skab er i øvrigt nu færdigmalet. Jeg skal lige have købt beslag til det og så skal det op at hænge i mit syværelse. Der er forresten stadig ikke nogen der har gættet rigtigt med hensyn til hvilken farve det har fået ;o)

Lækkert 70'er stof og sengetøj fra Mette, Anne og Nanna.

Erik Kold en masse! Ja, de kom i brug med det samme. Jeg fandt nemlig lige en pakke øko pebernødder i mit øko supermarked, og det har jeg aldrig før set hernede, så jeg lod mig rive med.

Elefanter købt for en ikke så net sum på TS. 
Heldigvis har jeg selv solgt lidt ud af børne- og elefantstofferne, så egentlig er det jo bare en byttehandel :-)

Jeg blev dog meget (positivt!!) overrasket da jeg så babysættet med de gule elefanter. Jeg havde nemlig købt hvad jeg troede var et sæt med orange elefanter (billedet var meget dårligt men beskrivelsen lød på orange). Dem har Alfred i forvejen, så de var tænkt til at klippe i. 
De gule elefanter har jeg indtil nu kun haft nogle opklippede stykker af, og da jeg for et års tid siden for første gang her på bloggen søgte efter elefanterne var det de gule og brune jeg ønskede mig allermest til babydynen. De brune var jeg så heldig at blive skænket, men de gule var ikke til opdrive. Igen i sommer søgte jeg specifikt efter de gule men uden held. Jeg har endda lokket og lokket søde Vicki med alverdens byttegodter for at vriste hendes gule elefanter fra hende, men (forståeligt nok) også uden held ;o) 
Derfor var det med øjne så store som tekopper, det breddeste smil og et bankende retro hjerte at jeg pakkede de gule elefanter op. Juhuuu, hvor er jeg glad for dem! De blå elefanter med turkise blomster er også et babybetræk. Det har jeg i forvejen men i en mere slidt udgave. Dette er i super fin stand, så det kan holde til klapvognsturene.

Gule og blå vattæpper til samlingen

De skønneste børnepuder kreeret af Mette og Pernille.

Nu har jeg længe sukket over de smukke krydderikrukker fra Kronjyden hos bland andet hende her, hende her og hende her. Jeg kendte dem ikke før jeg så dem her i blogland men de er jo bare så fine og lige min stil. Da Laura så for en måned siden satte nogle til salg, så besluttede jeg mig for at nu skulle det være. Nu skulle jagten på dem gå ind. 
Det er nu blevet til en fin lille samling. Nogle er købt på qxl, nogle hos en hemmelig loppepusher, en enkelt på ts og så har jeg byttet mig til et par stykker. 
Mon ikke de skal pynte på hylderne i det nye køkkenskab? Jeg tror det.


24 kommentarer:

  1. Gisp Ulla - det er jo helt umuligt at rumme så meget lækkerhed på en gang :-) Dejligt at se at tingene er kommet godt frem, men hold nu op, hvor har du fundet, byttet og købt mange skønne ting!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Gisp, ja det er da vidst det helt rigtige ord.... Der, lige på alle dine billeder, er jo de ting vi allesammen sukker efter, hold da op.... virkelig fin samling... Tør da slet ikke tænke på hvad det har kostet!!! Eller hvor mange år det ville ta mig at spare sammen til samme.

    Men af alle steder, så er de nok landet helt rigtigt... Virkelig flotte ting, ku være fedt hvis du laver en billedspam af tingene når de er kommet på plads :-)

    SvarSlet
  3. Aiii, Ulla...

    Lækkerhed med lækkerhed på. Sådan en Volvo gad jeg også godt have besøg af :)

    Kh - Betine

    SvarSlet
  4. Ulla ej tillykke med det gule sæt altså.... Og har faktisk lige sendt en mail med nogle gule elefanter på ts:) sjovt og hvor jeg glad på dine vegne;) de er jo skønne:)
    Har også fået dem i blå juniorsæt til lille manden - så vi fik begge hvad vi ønskede:)
    Sikke nogle loppefund..... Elsker kronjyden krydderikrukker - de lyser hele vores køkken op:) og ja sengetøjet, bøjlerne, skabet, bøtterne...... Ja det hele - jeg er helt vild med det.... Dejlige billeder og må se dem igen når jeg kommer på mine nye computer:)

    Skønne billeder!!!

    SvarSlet
  5. Sikke en masse fine ting! Vi har faktisk det gule elefant sengesæt til baby, som jeg vist nok engang arvede fra noget familie, så der er efterhånden en del babyer, der har brugt det. Det er også blevet noget forvasket og slidt, specielt i hjørnerne, hvor der bliver flittigt gnasket ;-). Herligt at du har fået fat i det gule nu!

    SvarSlet
  6. Mette, ja det er det rene slaraffenland, når mine forældre kommer på besøg :-)

    Louise, elefanter er ikke nogle man kommer billigt til mere med mindre man er heldig og støver dem op i en genner eller på et loppemarked.
    Det er også meget forskelligt hvad man må smide for Kronjyden.
    Resten af tingene er dog erhvervet for helt fair provins loppepriser ;o)

    Betine, ja den Volvo er jeg egentlig også ret vild med.....og så er den endda mintgrøn, og det gør det jo ikke værre ;o)

    Vicki, aaaarhmen, jeg er SÅ glad for mit gule sæt! Så nu kan du bliver fri for tigge mails fra mig - hahaha :-)
    FEDT at du har fundet det blå junior til Noah. Jeg ved jo hvor stor lykke til kan gøre når man finder noget man har ønsket sig længe, så tillykke med det :-)

    Tine, nåååå nu hvor jeg endelig har fundet det, så tør du godt komme ud af busken og indrømme at du også har et sæt liggende......
    Havde jeg vidst det så havde du nok også modtaget tigge mails fra mig - haha ;o)
    Det er bare super fint - også med gnaskede hjørner!
    Håber I alle har det dejligt! Det må snart være tid til en APA mødregruppe reunion :-)

    SvarSlet
  7. Wow er alt jeg kan si. Masse fint!
    Fin dag til deg :-)

    SvarSlet
  8. Hold nu helt op en masse lækkerier. Den der Volvo må altså også gerne komme forbi mig....

    SvarSlet
  9. åh jeg kan næsten ikke holde til det!.. sikke nogen fantastiske vattæpper og alt det andet er også mums med mums på...
    Hvor er du heldig at du har nogen til at kigge for dig her i DK!:-)

    SvarSlet
  10. Hvor jeg bare elsker at se billeder på din blog Ulla, de er skønne og fyldt med go' energi :D Den Volvo må godt svinge forbi mig en dag med sådan en portion godter :)

    SvarSlet
  11. Helt fantastiske sager, hvor måtte den volvo gerne stoppe i Esbjerg på vejen ned til dig, den behøver jo ikke være så tyngt læsset med godter hver gang ;0)

    SvarSlet
  12. Hej igen

    Ja, jeg blir så glad hver gang jeg ser dem på trendsales, men de priser de kommer op i, der kan jeg slet ikke være med, ville elsker også elske at ha lidt af det til pigerne, bare en enkelt side af et pudebetræk ville jeg være glad for.... Og farven er også lige gyldig... men det er umuligt at finde... øv øv...

    I hvert fald bare en super lækker samling du har fundet der, det må jeg sige... Er det nogle bestemt markeder dine søde forældre render på, eller er det bare sådan rundt omkring i Danmark de finder alle de skønne ting???

    Vattæpperne er jeg også helt vildt forelsket i.... har lovet mit selv jeg må få 'et grønt i næste måned, synes ikke jeg er så heldig at finde dem på loppemarkeder... desværre... så jeg har fundet et her i blogland som jeg måtte vente med at betale til d. 1 :-)

    Nå, men glæder mig til at se hvor alle de smukke ting lander... det kan da kun gøre dit fine hjem endnu finere :-)

    SvarSlet
  13. Så mange fine ting i de hærligste farger. Det må da ha vært reneste julaften å få alt dette på en gang.-)

    SvarSlet
  14. Hej Ulla, jamen så sparede jeg dig jo for en masse forgæves sendte tiggemails, da jeg har i sinde at beholde elefanterne til videregivelse til næste generation :-).

    Ja mon ikke der er sket meget siden vi sidst mødtes i APA-regi? Helle og Sine har jeg dog set lidt til.

    Vi to kører jo næsten parallelt m. børneflokken, da jeg har Emma i 1. klasse, Selma i børnehave og snart Oskar i vuggestue - så ja liv og glade dage i det lille hjem :-)

    SvarSlet
  15. Hold fast nogle lækre, lækre sager!! :D

    SvarSlet
  16. Fin fin fin blog ;) Og fine fine fine ting! Du har lige fået endnu en fast læser :) Her må jeg da bare følge med

    SvarSlet
  17. Hej Ulla
    Det var mig du købte de gule elefanter af, ja for mig så de orange ud, men er super glad for at læse at du helst ville ha de gule,så behøver jeg jo ikke have dålig samvitighed over at have taget fejl af farven.
    Mvh. Carina

    SvarSlet
  18. Åh, hvor er det nogle lækre ting, der var i den volvo! ;)
    Har du modtaget dit håndværker tilbud endnu?

    Efterårshilsner fra
    Christina

    SvarSlet
  19. Hold nu op!!! Jeg har først lige set dine sidste indlæg (er lidt optaget af at agere 'Dolly' for baby det meste af tiden;) og jeg er da helt overvældet over alle dine fine fund!!!
    Både dem i Volvoen og den fra loppemarkedet.. Det er jo helt vildt..:)
    Er der tit så givtige og lækre loppemarkeder dernede? Det ser så fedt ud;)
    Mit retro- og loppehjerte er dybt misndeligt..;)
    Kh Anne

    SvarSlet
  20. Arrrgh, en masse fantastiske sager! Hold da helt fast mannner! Jeg ville også meget gerne eje det HELE!!

    SvarSlet
  21. Hodl da op nogle fine ting. Jeg bor da i Danmark og har endnu ikke fundet så mange ting. Jeg må tage en uge fri og tage på loppe tur i hele landet :)Jeg er nu også blevet forelsket i de fine krydderi "dåser". De er rigtig fine :)

    SvarSlet
  22. Imponerende mængder cool ting.

    Jeg har de blå elefanter til lille ludvig. Blomsterne er dog ikke turkise, men lys-lilla.. Sjovt der er så mange forskellige udgaver :)

    SvarSlet
  23. SÅ mange skatter!!! Utrolig... Lykke i hvert bilde :)

    God fredag og god helg til deg!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.