onsdag den 28. september 2011

Trist

Min mand er på ingen måder ligesom mig, når det kommer til at holde fast i gamle ting og sager for mindernes og nostalgiens skyld. Han gemmer på intet men bærer minderne i sit hjerte og sind til trods - og de bliver skattet og taget vare på. 
Jeg kan ikke fortælle hvor mange gange jeg har hørt min mand fortælle om alle de glade timer han dagligt hele vejen op igennem sin barndom og ungdom brugte ude på KB. Her spillede han både tennis og fodbold og levede halvdelen af sit liv. Fra sin tidlige barndom og helt frem til vi flyttede til Tyskland for 6 år siden kom han der så godt som dagligt. KB hallen har været min mands andet barndomshjem.......

.....og nu forsvinder det. Nu æder flammerne nådesløst den 73 år gamle fredede bygning op. Brandmændene har givet op og kan nu bare se til imens det sørgelige sker. 
Disse billeder gør min elskede trist til mode. Det er noget der stikker dybt, det kan mærkes. Han har ofte snakket om at han ville tage drengene med derud når vi igen boede i København og vise dem hvor han havde trådt sine barnesko og hvor hele eventyret startede. 

Nu er der kun minderne tilbage at berette om.

Havde vi boet i København, så havde han stået der lige nu og taget sin afsked. Uden tvivl!

Billederne er lånt fra eb.dk og fyens.dk.


My husbands second childhood home is right this moment up in flames. 
In his childhood and youth he played both tennis and soccer and lived half his life there.
And now it disappears. Now the flames devour mercilessly through the 73 year old preserved building. Firefighters have given up and can now just watch while the awfull happenes. 
These pictures make my beloved sad. He has often talked about taking the boys there showing them where the adventure began. 
Now all that is left are the memories.
Had we lived in Copenhagen, he would be there right now saying his goodbyes. Without a doubt!

11 kommentarer:

  1. Det er virkelig trist...Kan godt forstå din mand er vemodig, når bygningen har fyldt så meget i hans barndom.

    Har de givet helt op nu? Heldigvis er det trods alt ikke en beboelse, og der er ikke menneskeliv i fare. Det trøster lidt.

    SvarSlet
  2. Ja, selvfølgelig er det "kun" mursten. Gudskelov! Tænk hvis det var sket imens hallerne havde været fyldt med mennesker. Puha!
    Men det er dog mursten der betyder noget for mange trods alt.

    SvarSlet
  3. Vi har også siddet herhjemme til morgen og fulgt de skræmmende optagelser af en brand, som glubs sluger en historisk og bevaringsværdi bygning i sig.
    Tænker det er lidt ligesom hvis et hus brænder, her er man glad for at ingen mennesker er kommet noget til. Her tænker mange også at det "blot er musten og materielle ting", men som regel er det jo lang mere end det. Det er et hjem, en ramme for en del af ens hverdag/liv, et sted hvor man er omgivet at ting der vækker minder, et sted hvor man er sammen med sine kære, et sted hvor man har det godt... et sted man elsker at være....
    SÅ trist at mange mennesker mister KB hallen, et sted at være og at opleve, et sted at arbejde, et sted hvor der vækkes minder og ja alt det andet...

    SvarSlet
  4. Det er trist når smukke gamle bygninger med masser af minder og sjæl går op i flammer! Kan heldigvis glædes over, at der ikke er tilskadekommende. Men ja, tunge billeder og meget vemodigt!

    SvarSlet
  5. ak ja,, det er trist. Jeg kørte forbi i morges og blev da også ramt af en meget trist følelse på trods af, at jeg ingen personlig tilknytning har til stedet andet end et par koncerter i løbet af de sidste 4 år, hvor jeg har boet på Frerderiksberg. Jeg var glad for, at Liv ikke skulle i vuggestue i dag - den ligger nemlig stort set lige på den anden side af vejen. Vi lukker vores vinduer og døre og bliver indendørs i dag ... Og sørger over tabet.

    SvarSlet
  6. Helt enig. Jeg har også min (omend ikke daglige) gang i KB, hvor jeg spiller tennis, så jeg føler også lidt, at det er min hal. Øv, hvor er det trist, at den er brændt helt væk.

    Jeg trøster mig med, at det ser ud til at de kan redde Pejsesalen, som er et enormt stemningsfuldt rum, og FCK/fodboldafdelingens nyrenoverede omklædningsrum mv.

    Nu bliver det spændende, hvad Kulturarvsstyrelsen beslutter i forhold til genopførelsen...

    SvarSlet
  7. Åh hvor trist. Det vidste jeg slet ikke! Hvor f. har jeg været henne...?

    SvarSlet
  8. Hvor er det bare sørgeligt.

    Jeg har givet dig en blog award ;O)
    Se: http://hosfrkjensen.blogspot.com/p/award.html
    Hilsen Betina / Frøken Jensen

    SvarSlet
  9. Nogle personer har dagen igennem været dybt påvirket mens andre har slået sig hen med, at det "bare" er en bygning af beton, glas og træ.

    Men som du skriver, har bygningen og området været en del af mange menneskers hverdag - liv. Jeg havde selv min første rigtige koncertoplevelse der. Nephew fangede min interesse i den bygning. Senere boede jeg foran stedet i 5 dage - en koncert hver aften fem dage i træk. Igen med Nephew. Fem fantastiske dage omgivet fantastiske mennesker.

    Nu er døren vi ventede foran ikke hvid, men sort. Taget er kollapset og bygningen forandret til ukendelighed. Det eneste der kan trøste, er at minder ikke kan brænde.

    SvarSlet
  10. ja, det er sku godt nok trist. man kunne lugte det i hele KBH tror jeg. Det er altid trist. Man vil så geren have tingene overlever..Ligesom gamle musikere eller skuespillere. Bliver lidt tung i hjertet ..

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.