Opskriften på denne super lækre kyllingeburger har jeg fra min veninde, som har fået den fra selveste Oprah!
Altså ikke sådan personligt overleveret, vel, men en dag for et par år siden havde talkshowdronnigen besøg af en kok/restauratør fra en eller anden vældig trendy og fancy restaurant/café (sikkert i L.A eller NY).
Den fancy restaurant har igennem mange år haft en meget populær topsællert på menukortet - nemlig denne kyllingeburger.
Helt eksklusivt hos Oprah delte kokken nu denne meget hemmelige opskrift med verden, og heldigt var det, at min veninde dengang var på barsel og derfor sad i sofaen og griflede ned imens kokken kreerede burgeren i Oprah's studiekøkken.
Vi har lavet den en del gange herhjemme og den er VIRKELIG god og unik! Derfor synes jeg da at den hemmelige fancy trendy opskrift på verdens bedste kyllingeburger skal deles med alle jer i blogland.
Det er en lidt omstændig burger, men den er alt besværet værd!
1 stængel blegselleri
1 forårsløg
1,5 granny smith æble
900 gram hakket kylling
Saft og skal fra en halv citron
En halv håndfuld hakket persille
1 spsk. Mango chutney
1 tsk. Tabasco
1 spsk. salt
1 tsk. sort peber
Gode boller (gerne hjemmebagte grove burgerboller - jeg har dog brugt købe-ciabattaboller denne gang)
Agurk
Mango
Sandwich mayo (Hellmann's er bedst, synes jeg)
Jeg bruger kyllingefiletter, som jeg selv hakker. Hernede i Tyskland kan man nemlig ikke få hakket kylling, men det kan man vist i Danmark.
Æble, forårsløg og selleri hakkes fint....
......og steges et par minutter i olie på panden.
Jeg bruger en såkaldt fadensneider/citrusrivejern til at rive skal af citroner med. Derved får man meget skal men intet af det bitre hvide med. Bagefter finthakker jeg strimlerne med en kniv.
Den afkølede æble/løg/selleri blandingen, citronskal og saft, persille (ikke på billedet), chutney, tabasco, salt og peber tilsættes det hakkede kyllingekød.....
....og farsen blandes godt sammen. Lad hvile mindst en time i køleskabet.
Steg kyllingebøfferne på panden. Pas på - ikke for høj varme, da sukkeret i chutneyen ellers vil få bøfferne til at branke.
Lun (eller bag selv - ja, altså så skulle det nok være et tidligere punkt) bollerne.
Burgeren laves med bolle, kyllingebøf, mayo, mango- og agurkeskiver. Intet andet!
(altså min mand putter også rødløg, avocado og stegt bacon i, og det klæder den også rigtig godt, men er ikke en del af den originale hemmelige trendy fancy opskrift, ok!)
Bon appetit!
















Wow, den skal vi vist have introduceret herhjemme :)
SvarSletJeg lover dig, Mejse - den er ræddi go' :-)
SvarSletDen skal også prøves herhjemme!
SvarSletDet ser virkelig godt ud;o) Skal prøves! Hvis bare man kan få hakket øko-kulling... Det tvivler jeg dog på... Danmark er jo et U-land hvad angår økologisk kylling og det andet bliver ikke serveret her hjemme:o)
SvarSletHvor lyder det super lækkert, meget bedre end den frokost-havregrød jeg er ved at indtage lige nu...
SvarSlet...den må også være fin i madpakken. Mmm
MMMM det så godt ut!
SvarSletHvor ser det lækkert ud Ulla - Det skal vi have tirsdag når manden er hjemme til aftensmad... hvis ikke man har født inden.. ej det ser bare lækkert ud - bliver helt sulten nu...
SvarSletTak for en god madide:)
God weekend
Hilsner Vicki
Nøj, jeg bliver lækkersulten, den må vi prøve at sætte på menuen her hjemme... :)
SvarSletOg generelt tak for skøn inspiration til lækker mad..
Kh Maria
Mums, det lyder lækkert! Den ryger på madplanen i næste uge :)
SvarSletMums, det lyder bare lækkert, det er vist en opskrift der skal gemmes.
SvarSletHold da op! Det ser ufatteligt lækkert ud.. Det må på madplanen hurtigst muligt;)
SvarSletTak for at dele..
KH Anne
Tak for inspiration og tak for mad :-)
SvarSletVi lavede burgerne i dag, og jeg er meget tilbøjelig til at gi' dig ret: De er verdens bedste med kylling...
Anne, jeg er da rigtig glad for at få ret - og så tilmed af en kok ;-)
SvarSletTusinde tak for opskrifte, Ulla! Den serr helt fantastisk ud og må prøves!
SvarSletUak! Kan se at Apple stavekontrollen er gået amok i mit tidligere indlæg...tsk tsk...
SvarSletSom Anne siger: Tak for inspiration og tak for mad. :-)
SvarSletVi fik de lækre burgere her til aften, og uhhmm hvor var de gode!
KH Tine
Har lige haft seks-børnsfamilie på besøg. De fik hjemmelavede burgere bl.a. verdens bedste kyllingeburger, italiens æbletærte og så lige en blåbærtærte med lemoncurd og flødeskum. Stort stort hit. Tak for dejlig inspiration.
SvarSletKh. Birgitte
Er sød eller hot chutney
SvarSletDer er kun én ting, der smager bedre end kyllingebryst - de overlårbasser på kalkuner, som jeg kun kan købe i Tyskland (Putenoberkeulen!). De sælges altid "sommerfugleudskåret", altså flækket med lårbenet på den ene side. Jeg bruger dem hakket eller som en steg. Hvad mon der bliver af dem i Danmark; her sælges kun det kedelige kalkunbryst.
SvarSletElsebeth
Allerbedste burger!!!!Mange tak for opskrift. Den hitter helt vildt...Tak fordi du delte:-))
SvarSlet