mandag den 22. august 2011

Shanes Verden

Vi Shaner (jep, jeg opfinder mine egne verber) den herhjemme i øjeblikket. Rasmus er heeelt vild med Shane og gemmer ALT hvad gemmes kan af "affald". Tror snart vi er nødt til få os et større hus så vi kan få plads til alle poserne med æggebakker, toiletrullerør, skruelåg, mælkekartoner, dimser og dutter.
Jeg drømmer faktisk lidt i hemmelighed om sådan et værksted som Shane har. Jamen, kunne det ikke være fedt bare at kunne være igang med alverdens lime/klistre/hamre/male projekter uden at behøve at rydde det væk, når man ikke lige arbejder på det!? Oh heaven!

Der må altså være tale om tv tricks siden Shane med den skønne accent kan banke et cirkus af bølgepap sammen på den tid det tager at fortælle et lille eventyr. Vi er igang med et minislot og det tager jo flere dage med maling der skal tørre, dimser der skal forberedes osv.

I øvrigt......er det lidt sørgeligt at man efter at sønnike har samlet skrald fra husholdningen i flere måneder, stadig er nødt til at købe sig til 4 vinpropper i en hobbybutik for at kunne fuldføre værket? Drikker man så ikke for lidt vin? Sådan ser livet altså ud i en familie hvor far er prof sportsudøver og mor på 20. måned er afholdende pga. baby.

14 kommentarer:

  1. Shane har også været et hit herhjemme siden jul, hvor vi byggede julekalenderen. Emil har fået et hjørne af vores garage og står derude og går amok med gaffatape og en lille sav. Han har lige fået en lille ovn af sin Bedste som han må skille ad og se om han kan fixe - herligt :-)

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hold nu op, slettede lige mit indlæg, der var hvis gået lidt snot til hjernen der... Tror bare jeg skal ligge mig ind i seng igen... ha ha... 20 måneder Kristiane... så det jo nok fordi det den lille gut vi taler om. ;-P

    SvarSlet
  4. Hvor er det fedt dine drenge har lyst til den slags kreativiteter, og fedt at du opmuntrer det så meget. Du er en ret fantastisk mor, tror jeg. Jeg kan huske at jeg som barn gemte alle toilet-og køkkenrulle-rør, for at bygge labyrinter til mine dværghamstre. Det var så sjovt! Måske mere for mig end for hamstrene...

    SvarSlet
  5. Det er så fedt når børn smittes af /inspireres til kreativiet. Hvis man er vild med med Shane, så kan jeg varmt anbefale at tage i Den gamle By i Århus og se den store udstilling Shane har lavet - det er ret imponerende.
    Vi var på tur til den gamle by for et par uger siden- har tidligere smidt billeder på min blog.

    Se evt mere her:
    http://www.dengamleby.dk/shanes-storbyspilopper/

    SvarSlet
  6. Shane er også totalt meget forbillede hos os herhjemme - Vi elsker det alle sammen faktisk (måske ikke så meget faderen i huset). Jeg drømmer også om at få et værksted med plads til alt det rod, dims og dutter jeg skraber sammen. Det ville bare være SÅ FEDT!

    SvarSlet
  7. Det lyder tankevækkende sundt, at man er nødt til at købe vinpropperne.

    Shane er også et hit hér. Ind til videre dog bare i fjernsynet. Ingen krav om udførelse endnu.

    SvarSlet
  8. Mette, ja jeg så godt på din blog i december at I havde købt julekalenderen. Jeg håber sådan han igen laver én, for det ville lige være noget for drengene - og mig :-)
    Wauw - en ovn han kan skille ad og det hele - lykken for en dreng :-)

    Kristiane, ja nu kan jeg jo ikke læse hvad det var du havde skrevet, men ja - det er baby i maven + baby hængende i brysterne der menes ;o)

    Julia, hvor er du bare sød. Jeg prøver da på at være overskuds krea-mor når der er tid til det :-)
    Ha ha - fantastisk med toiletrullelabyrinter til hamstrene!
    Jeg kan bare huske at jeg tapede som en gal da jeg var barn. Jeg farvede almindeligt papir, klippede det og formede det til et eller andet , hvorefter det fik en omgang tape, så det kunne holde til leg.
    Jeg lavde f.eks. rugbrødsmadder med ost og pålæg man kunne tage af og på med sådan et stykke sammefoldet tape. Det var inden de der velcro plastikmadder kom frem, så det er faktisk utroligt hvad børns fantasi kan udrette.
    Jeg vil rigtig gerne give den kreativitet videre til mine børn, og Shanes projekter er jo perfekte til drengene.

    Mamma-Krea, eeej, hvor fedt! Jeg kan ikke rigtigt læse hvor længe udstillingen varer, men håber på at den stadig er der når vi kommer til Århus til december. Det vil drengene elske!! Tak for tippet :-)

    Dorthe, nej min mand kan også nogen gange ryste lidt på hovedet af alt det skrald der bliver gemt herhjemme, men når så han ser resultaterne, så synes han faktisk det er ret fedt :-)

    Fr. Høll, ja sådan lidt for sundt, ikk?! Ej, vi får da et glas i ny og næ, men så er det hvis vi er på restaurant, og der beder man jo ikke lige om at få lov at tage proppen med hjem, vel ;o)

    SvarSlet
  9. Når man må købe sig til vinpropper, så drikker man klart for lidt vin!!! ;)

    Hvor lyder det bare hyggeligt at I er så krea. Jeg glæder mig meget til at gå hjemme med Thore (og Asta selvfølgelig) og finde på alt muligt sjovt, vi kan lave.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  10. Mirjam, det kan jeg godt forstå. Der er virkelig noget dybt tilfredsstillende ved at gå hjemme med sine unger og have tid til den slags sjov og krea :-)
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  11. Ja, det føles meget meningsfuldt og jeg tror også at det er nødvendigt at strukturere lidt, når man er fuldtidshjemmegående, så man når det man gerne vil med ungerne :)

    Har sendt dig en mail.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  12. Her er Shanes verden også bare et hit - både hos store og små:-)

    SvarSlet
  13. Emma er også stor Shane-fan og hun vil også gemme alle former for brugt emballage osv. Hun kalder det til sine "opfindelser". Vi var engang på Statens Museum for Kunst på et værksted, hvor vi kunne "Shane" den med bla. limpistol, som var en stort hit og som vi endnu ikke har fået investeret i herhjemme.

    SvarSlet
  14. Mirjam, tror mig - det kræver masser af struktur at være hjemmegående. Der er jo mange projekter man gerne vil nå :-)

    Marianne, han er fantastisk!

    Tine, hvor er det hyggeligt du sådan følger med herinde på min blog ;o)
    Håber Emma og hendes små søskende har det dejligt! Det kunne være så hyggeligt at samle den gamle APA gruppe når jeg engang er hjemme i Danmark.
    ....og jep, en limpistol det er sagen!! ;o)

    Kh Ulla.

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.