søndag den 14. august 2011

Dagen før en rigtig stor dag + krea fra et barns hånd

Rasmus har vinket farvel til børnehavelivet og har imorgen sin allerførste skoledag!! Crazy!!

For præcis 4 år siden var han netop fyldt 3 år og som en lille og genert dreng startede han hos die Blaumeisen i Steinerbørnehaven. Han kunne forstå det tyske sprog men endnu ikke snakke det godt nok til at ville forsøge sig med det, så det første lange stykke tid kommunikerede han udelukkende ved at nikke eller ryste på hovedet.
Rasmus har alle dage været et barn, der først gør noget, når han ved han mestrer det til fulde. Han var 14 måneder før han dristede sig til at gå de første skridt, men så rejste han sig også op og gik hele vejen igennem vores stue. Da han var nået op på omkring 20 skridt kom han til et dørtrin, og så satte han sig ned igen. Så havde han lært at gå.
Det samme gjorde sig gældende med de tyske ord. Første gang pædagogerne i børnehaven hørte ham åbne munden var efter et års tid, og da var det flydene tysk der kom ud.
I fire dejlige år har han haft de bedste og tryggeste rammer at udvikle sig i. Vi kunne ikke have ønsket os et bedre og mere kærligt sted til vores lille generte dreng. Han er vokset sig stor og sej med en større tro på egne evner og et åbent og empatisk sind. Fantasien og naiviteten er intakt og modet rækker længere....omend han stadig er en lille forsigtigper.

I Steinerskolen her i Tyskland er der ingen 0. klassse, så i stedet går børnene et år mere i børnehave og starter direkte i 1. klasse. I den anden halvdel af deres sidste børnehaveår, har de store børn så en masse skoleforberedende aktiviteter alene sammen med en pædagog og deres kommende klasselærer. Det er altsammen kreative opgaver der skal styrke deres koncentration og indlæring.
Se bare hvad min kreative dreng kom hjem med efter hans sidste dag i børnehaven, hvor de havde holdt afsked kun for ham (da vi jo skulle på ferie inden skoleåret sluttede og de andre store børn havde sidste dag).

 Lille snittet træbåd - selvfølgelig med dansk flag på sejlet.

 Strikket taske, kort fra pædagogerne og filtblomst med stikninger rundt i kanten.

 Fingerhæklet sjippetov.

Filtet etui til fløjte.

Fin lille afskedsmappe med tegninger fra alle de andre børn samt lille lykkesten i pose.

Alle Rasmus' tegninger igennem hans fire børnehaveår.

Tænk at min lille dreng har lavet så fine ting. Mor er stolt og Mor kommer til at tude imorgen - for sure!

18 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det bare stort, Ulla -sådan at skulle sende sit første barn i skole. Jeg er nu glad for, at der er flere år til, at jeg skal sende min pige af sted! Held og lykke i morgen.

    KH
    Anna

    SvarSlet
  2. Tak, Anna. Arhmen, det er så stort at jeg slet ikke helt forstår det. Hvor blev tiden af?
    Det bliver godt, det bliver rigtig godt. Han er klar og moden og han glæder sig vildt meget :-)

    SvarSlet
  3. Uha... Det er så vildt at tiden flyver afsted med vores børn. Pludselig er de store og man synes lige det var i går, man rendte rundt med dem på armen.. Sikke mange fine ting Rasmus har fået med hjem. Meget kreativt!
    Håber dagen i morgen bliver god.
    Kh Stine

    SvarSlet
  4. åh Ulla...står i samme spor...silja starter i morgen-gisp. store pigen er såååå spændt og glæder sig ualmindelig meget. hun vil bare gerne lære at læse nu...men jeg står og tænker, jamen lille skat det er altså ikke særlig længe siden, at du sagde hej til os. men hun er bestemt klar og mangler udfordringer:)
    ønkser jer en helt vild dejlig dag i morgen,
    kh kirsten

    SvarSlet
  5. Jammen, så er vi nok ihverfald to der græder i morgen ;-) Min datter på snart 6 år starter i 0.-te klasse i morgen...kan bare ikke forstå hvor stor hun har blevet- men hun er også SÅ klar til det :-) Det er et stort! Ha en godt første skoledag til din :-)

    Mvh Rakel

    SvarSlet
  6. Så sidder vi her, alle vi skolestarterbørnsmødre, og får tåre på kind. Hvor blev tiden og lille babybørge af? Hvor kom de kække og verdensklare små damer og herrer fra, som man i morgen skal tage i hånden og følge i skole?
    Hvor er det dejligt at læse sådan et indlæg, for nogen gange kan jeg næsten glemme skolestartsmagien, fordi jeg selv er lærer, og derfor altid også selv skal rumme et nyt skoleår, ofte med mange nye børn der skal tages ind. Så tak for et indlæg, der lige får sat fokus på det store øjeblik, som min store dreng står over for i morgen. Heldigvis har jeg fået fri til at være mor, selvom jeg skal starte en ny 7. klasse med 27 elever. Nogle skoledage er selv en lærer først og fremmest bare en mor, som jeg fortalte forældregruppen i min kommende klasse. Go skolestart til jer og til alle de andre skolestarterfamilier i blogland. Mvh Louise

    SvarSlet
  7. Jeg småtuder bare ved at læse dit indlæg :)

    SvarSlet
  8. Tell me about it! I know the feeling :)

    SvarSlet
  9. Ja det er altså bare en lille smule skrækkeligt når børnene skal videre. Ud på nye eventyr. Mit eget tøsebarn er lige startet i børnehave og her var det bestemt også værst for moren.

    Mvh Tina

    SvarSlet
  10. Lykke til, både til mor og barn:)
    Flotte ting han har laget!

    Klem Sissel:)

    SvarSlet
  11. Puha jeg får helt tårer i øjnene bare ved at læse dit indlæg:-) Du kan ihvertfald sagtens være en stolt mor med alle de fine sager han har kreeret, og han kommer da til at elske og gå i skole:-)
    Sylvester starter i vuggestue i morgen, det er virkelig også mærkeligt, og jeg har vist ikke fældet den sidste tåre over det endnu:-)
    Rigtig meget held og lykke til jer i morgen på den store dag:-)
    Kh Ninna

    SvarSlet
  12. Åhh hvor et rørende indlæg Ulla! Pøj pøj til Jer begge i morgen...

    Kh. Tine

    SvarSlet
  13. Du kan tro du tuder !
    Har selv prøvet det- 3 gange :-)
    Så fine sager han har skabt.

    SvarSlet
  14. Bliver helt rørt... Det ér bare en stor dag! Pøj pøj til Jer begge :-)
    Sikke dygtig han er med sine hænder - kan godt forstå du er stolt!

    SvarSlet
  15. Sikke fine ting han har fået lavet. Han må da have arvet lidt af sin krea mor :) Min datter er heldigvis kun 2, så jeg har lidt tid endnu.........

    SvarSlet
  16. ich bin sehr gespannt auf die schultüte! guten start wünscht silke

    SvarSlet
  17. Hvor er det fine og rørende ord. Blir helt rørt selvom jeg ikke kender den lille purk. Tillykke med den store dag lige om hjørnet :-)

    SvarSlet
  18. Jamen Ulla, han har vist ikke de evner fra nogle fremmede! Hvor er det bare helt vildt fint og det må aldrig aldrig aldrig blive smidt ud!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.