fredag den 13. maj 2011

Det nye grønne lyn


Igår fik Rasmus sin fødselsdagsgave fra os. Hans fødselsdag er først 10. juni, men på det tidspunkt er vi i Danmark, og vi har altså ikke lige plads til en cykel i bagagerummet.

Som det kan ses af billederne, så besluttede vi os for den grønne cruiser fra Electra. Vi tog chancen og fik vores cykelhandler til at bestille den hjem uden vi havde set den i virkeligheden. GODT vi gjorde det, for nøj, hvor er den bare flot! Den kommer slet ikke til sin ret på de billeder jeg har kunnet finde af den i kataloger og på nettet. Über skøn metallic grøn med masser af seje detaljer. F.eks. er der sorte terninger som ventiler på hjulene.

Vi afhentede cyklen hos cykelhandleren inden vi skulle ud at hente Rasmus i børnehaven. Vi havde dækket den til med blå Ikea poser, så han ikke skulle opdage den, og så ville vi overraske ham med den på terrassen, når vi kom hjem.
Da vi kører ind i vores indkørsel hopper Rasmus ud og går hen til hoveddøren for at låse døren op. Bo skal lige have et par poser med indkøb fra bagagerummet, men imens det står åbent kommer Rasmus pludseligt hen imod ham. Bo får travlt med at lukke bagsmækken og kigger uskyldigt på Rasmus. Vi når lige at tænke at "den redede vi", da Rasmus spørger: "Far, hvad er det for en cykel der ligger i bagagerummet"?
Børn ser bare ALT! Det eneste der var synligt på den cykel var en pedal. Hold kæft hvor vi grinte ;o)
Dér røg den overraskelse. Eller i hvert fald sådan som vi havde planlagt den, for overrasket det blev han alligevel. Vi måtte jo fortælle ham, at den cykel var hans fødselsdagsgave, som vi havde tænkt os at han skulle have nu, og han blev meget meget glad og han ELSKER sin nye cykel!!

Faktisk lavede han ikke andet resten af dagen end at cykle stolt rundt på den. Han valgte endda at undvære godnathistorie, så han i stedet efter aftensmaden kunne bruge hvert et minut på det nye grønne lyn indtil han skulle i seng.

10 kommentarer:

  1. wauw...beautifullllllllllll
    Cinderell@

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare fed! Er sikker på, Jeppe ønsker sig en magen til til hans fødselsdag :-)

    SvarSlet
  3. wow en fed cykel heldig dreng :)

    SvarSlet
  4. Ej hvad skete der lige her?????
    Ville bare istemme koret - den cykel er da bare så sej:-) Heldige Rasmus, siger jeg bare:-)

    Tina - som elsker din blog, læser alle indlæg, og er en klovn til at kommenterer :-(

    SvarSlet
  5. fuuuucckkkk den er fed!!! Altså sådan superpissehamrende übercool fed! Forstår jeres valg nu, også selv om jeg talte imod ved det sidste indlæg. Men glæden i det søde ansigt siger alt!

    SvarSlet
  6. WOW, sir jeg også. Googlede den straks....Men er der slet ingen gear på ?? Jeg har en dreng der bliver 7 i juli der skal have ny cykel... og han elsker grøn. men det er ikke sikkert faren er vild med sådan en fancy pancy sag.

    SvarSlet
  7. Tak for jeres søde kommentarer :-)

    Sine, jo der er 3 gear på. Her var faren helt vild med den!! Den fåes faktisk også til voksne mænd ;o)

    SvarSlet
  8. Han er da den sejeste lille gut i det tyske land!!

    SvarSlet
  9. Værdens kuleste sykkel og værdens guleste gutt!! Fredagsklæm...

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.