søndag den 24. april 2011

Ugens tysker


Denne uges tysker er faktisk en to-i-ener. To meget tyske kager i skøn forening i én og samme kage.

Streuselkuchen, som vel bedst kan oversættes til strøkage er et udtryk for en kage med "streusel" ovenpå. Streusel er en sød mørdej der er drysset ovenpå en kage. Kagen kan være alt fra æblekage til cheesecake - eller käsekuchen, som den jo hedder hernede. Det lyder altså knapt så lækkert som cheesecake :-)

Mohnkuchen, eller birkeskage som den hedder på dansk, er også en tysk klassiker.
Konceptet med birkes i en kage har altid slået mig som meget underligt. For mig hører birkes hjemme som pynt på et rundstykke - that's it.
Hernede er det dog en meget populær kage, som enhver bagerbutik med respekt for sig selv har i glasmontren - ofte i flere varianter. En kage hvor dejen indeholder så meget birkes at den bliver helt grå samt knaser lidt(!?), og som man næppe kan spise uden bagefter at have små sorte prikker imellem alle tænderne.

Ugens tysker er intet mindre end en fusion imellem disse to klassikere. Jeg giver jer....(dadadaaa).... der Mohn-Streuselkuchen - birkes strøkagen!

5 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hej Ulla,
    jeg har ikke fulgt din blog så længe, men jeg syntes at den er ganske skøn og meget inspirerende!
    Jeg venter mit 2. andet, hvilket er en dreng, jeg har en pige på 2 1/2 år udover, og har været så meget i "pigeverdenen", at det er helt svært at komme ud af den igen. Men din blog gør bare at jeg glæder mig endnu mere til at få en lille søn. Alle dine kreative påfund til dine og med dine drenge suger jeg til mig :)

    Udover det syntes jeg at det er ret så sjovt at følge med i dine "tysker"-historier. Min mand er halvt tysk og mine svigerforældre bor i Tyskland, så alt det du skriver om kender jeg alt til. Ja, selv dine "Ugens tysker" er ting jeg bliver præsenteret for hver gang jeg er sammen med dem :)

    Tak for en dejlig blog!

    Mange hilsner Katrine

    SvarSlet
  3. Hej Katrine.

    1000 tak for dine søde ord!!
    Jeg er rigtig glad for at du kan lide mit drengede univers her på bloggen :o)

    Sjovt at du kan genkende mine "ugens tyskere". Så rammer jeg jo ikke helt ved siden af :-)

    Held og lykke med familieforøgelsen!

    Kh Ulla.

    SvarSlet
  4. Uuhm! Jeg eeelsker mohnkuchen. Jeg er vokset op med at campere tæt på grænsen, så jeg har fået det siden jeg var barn og det er bare godt. Desværre kan man ikke få der herhjemme og jeg har ikke kunne finde den helt rigtige opskrift, så derfor er det fedt, at du kan fortælle, at jeg skal søge på Mohn-STREUSEl-kuchen. Tak! :-)

    SvarSlet
  5. Mmm.. Har du en opskrift på denne lækkerhed? :D

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.